Tro vågner op og opdager, at hans rejsekammerater har fanget hans overfaldsmand. Birn tvinges endnu en gang til at træffe et valg.

Tro bliver overbevist om, at den mystiske pige fra vandet ikke er deres angriber. Men skovfolkets vagter er ikke så sikre på, at hun er uskyldig.

Efter de seneste dages voldsomme oplevelser trænger Tro og hans rejsekammerater til en aften uden bekymringer. Men skoven gemmer på flere overraskelser.

Tro er knap kommet sig over anstrengelserne ved Træernes moder, før han endnu en gang sættes på prøve. Meget tyder på, at de ikke har fået rystet deres angriber fra Millanes horn af sig.

Mødet med Træernes moder giver Tro en ny forståelse af, hvad der har fundet sted i skovene. Men det, han må gøre for hende, chokerer hans rejsekammerater.

Tro bliver ikke overrasket, da høvdingeparret sender ham ud af byen efter nyheden om angrebet mod ham. Men Ferras' reaktion kommer bag på ham - dog ikke i så høj grad som Birns.

Tro lærer nye sider af sig selv og sine evner, mens han er i skoven med Birn. Men drengene gør også en opdagelse, der får dem til at frygte, at nogen er ude på at skade dem.

Tro når ikke at gruble længe over sin drøm, for Birn vil have ham med på en udflugt. Men turen er lige ved at ende fatalt for Tro.

Tros beretning får høvdingeparret til at forlade festen i al hast, og Birn må overtage pligterne som vært. Men det er Ferras, der løber med opmærksomheden under en af skovfolkets traditionelle sangdyster.

Tro sidder på ærespladserne ved høvdingens bord, men som aftenen skrider frem, bliver det tydeligt for Tro, at det har sin pris at være ven af skovfolket.