
Sign up to save your podcasts
Or


Marie Jedig er content creator og deler til daglig ud af outfits, rejser og restaurantbesøg. Når man kigger på et menneskes liv gennem sociale medier, kan det godt ligne, at alt er lutter lagkage, men de fleste har prøvet at føle sig slået ud af kurs. Også Marie. For Marie skete det, da hendes mor en dag hentede hende fra gymnasiet og fortalte, at Maries lillesøster var besvimet, fordi hun ikke havde spist noget i flere dage. I årene efter voksede Marie op som skyggebarn til en søster, der kæmpede med en spiseforstyrrelse. Det vidste hun ikke hvad var dengang, men det har endt med at forme hende til den, hun er i dag.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Josefine Stork er journalist og vært og står bl.a. bag Alt For Damerne podcastene Tungdom og Tænd for mig og programserien Cyklusrevolutionen. Josefines liv blev slået ud af kurs, da hun som teenager blev frosset ude af sin venindegruppe i gymnasiet. Den oplevelse endte med at sætte så dybe spor i hende, at den i mange år formede alt fra hendes valg af karriere til kærester.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Morten Svane er filmskaber, fotograf, podcastvært og forfatter og har i mange år delt ud af sine betragtninger om alt fra sundhed til dating i podcasts, kronikker og på sociale medier. Og det med dating er også noget, vi skal dykke ned i i dag. For Mortens liv blev slået ud af kurs, da han og hans ekskæreste gik fra hinanden. I sin søgen efter at finde kærligheden igen, begyndte Morten at date og blev bekræftet i, hvad han allerede vidste; at moderne dating også er noget, der kan slå en ud af kurs.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mellissa Hussein er podcastvært på Podimos Søstre, foredragsholder og forfatter til bogen Fanget i familien, hvor hun fortæller om sin egen kaotiske barndom. Mellissas liv blev slået ud af kurs, da hendes lillebror Ari Hussein blev skudt og dræbt i Valbyparken i marts 2018 kun 24 år gammel. Mordet er stadig uopklaret, men politiet formoder, det var hans egen bande, LTF, der stod bag. Den hændelse skulle for evigt forandre Mellissas liv, og i årene efter har hun forsøgt at fortælle Aris historie.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Katrine Ravndal er kvinden bag Over Skyerne, et sy-univers med vidunderligt feminine designs, hvor hun lærer andre at sy deres drømmetøj af genbrugsmaterialer. Men før Katrine drev Over Skyerne, arbejdede hun som driftschef i en startup, som endte med at slå hende så meget ud af kurs, at hun sagde sit job op og sygemeldte sig med stress. Det resulterede i en lang fase, hvor Katrine forsøgte at få det godt igen, og det skete blandt andet ved, hun begyndte at sy og dele sine kreationer på Instagram. Hun havde ikke på noget tidspunkt forestillet sig, hendes livskrise kunne føre til hendes levevej, men sådan blev det.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Amalie Mathiassens privatliv blev landskendt, da det i 2022 kom frem at hendes mand, Per Christensen, tidligere formand for 3F, i årevis havde levet et dobbeltliv, hvor han havde mere end én familie ad gangen. For Per Christensen betød det, at han blev fyret fra posten som formand for 3F. For Amalie Mathiassen betød det at hendes liv blev slået fundamentalt ud af kurs. Hvordan påvirkede det Amalie at blive udsat for så massive løgne og bedrag? Så hun advarselslamperne blinke? Og hvordan har hun det nu? Det er dét, vi dykker ned i i denne uges afsnit.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Camilla Frederikke er en af landets største beauty influencere med 150.000, der følger med på hendes TikTok, og så er hun kendt for også at dele åbenhjertigt ud af sit liv på de sociale medier med både alt det svære og det sårbare. Camilla Frederikke føler, hun er blevet slået ud af kurs flere gange, men den største gang var, da hun som ung mødte sin første kæreste og endte i et forhold, hun oplevede var fuld af kontrol. Det blev så slemt, at hun endte med at udvikle en spiseforstyrrelse, og det var først, da hun løsrev sig og begyndte at fokusere på sig selv og sit eget formål med livet, at hun kom tilbage på rette kurs igen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Clara Filippa Damgaard Andersen er direktør og stifter af Peech, der sælger sexlegetøj. Noget der ellers er tabu, forsøger Clara til hverdag at nuancere vores billede af, så det ikke er noget pornoficeret og skamfuldt, men en naturlig og selvkærlig del af det at være menneske. Men Claras liv blev slået ud af kurs, da hun mistede sin bror for fem år siden, og det fik hende til at revurdere sit liv. For hun begyndte at spørge sig selv om, at hvis livet så hurtigt kan blive taget fra en, levede hun det så rigtigt? Det var på det tidspunkt, Clara besluttede sig for at blive iværksætter og i dag arbejder hun med det, hun brænder for, måske netop fordi, livet skal leves, mens vi har det.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Noell Elise er refleksionsskaber og vært på podcasten ENHED. Noells far kom til Danmark som flygtning fra Iran efter, han havde været i krig, og Noell har derfor fra en tidlig alder forholdt sig til ting, som mange andre børn ikke har. Og selvom hun også har prøvet at droppe ud af studier, har prøvet af have et angstanfald, kæmpet med tankemylder og banket en virksomhed op fra bunden med alle de op- og nedture, det indebærer, så føler Noell faktisk ikke, hun på noget tidspunkt har været slået rigtigt ud af kurs. Så denne uges afsnit er lidt af et særafsnit, for hvordan kan det være, at Noell ikke lader sig slås ud af kurs så let? Og kan vi lære noget af hende? Vi dykker ned i, hvordan Noell ser på modgang, gaven i mørket og livets dualiteter.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Kat Stephie fik sit gennembrud med gruppen Sukkerchok tilbage i 2009 og er lige nu aktuel med sin nye single En Chance Mere. Måske har du for nylig set hende medvirke i den omdiskuterede DR dokumentar Sexisme i Musikbranchen, hvor hun fortæller om sine oplevelser med at være udsat for krænkelser og overgreb i musikbranchen. I denne uges afsnit går vi i dybden med, hvad Kat Stephie oplevede og hvorfor det slog hende så meget ud af kurs, at hun mistede lysten til at lave musik — lige indtil nu.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
From the publisher's feed
Ude af Kurs handler om de livsbegivenheder, der slår os ud af kurs.
Mit navn er Cecilie Buhl, og jeg har prøvet at stå med følelsen af, mit liv blev sprængt til atomer flere gange. Men det er min erfaring at selvom livslussingerne kan virke uretfærdige og uoverskuelige i momentet, så er der faktisk tit guld gemt i de læringer, der følger med dem, som ender med at forme os og gøre os til dem vi er.
Derfor taler jeg i den her podcast med mine gæster om, da deres liv blev slået ud af kurs og hvordan de kom videre, så du forhåbentlig kan få nogle gode råd med på vejen til at komme på rette kurs igen. For måske er du faktisk ikke slået ud af kurs — bare på vej i en ny retning.
Glæd dig til et nyt afsnit hver onsdag og følg med i podcastens liv på Instagram på @ude.af.kurs.
Tusind tak for at lytte med.