Udsendt Af Danmark

Udsendt Af Danmark

Download on the App Store

Udsendt Af Danmark episodes

  • En samtale om at overleve i det civile efter et liv i uniform
    I en ærlig samtale med Jimmy Solgaard, tidligere dansk dragon og forfatter til bogen "Civilian's Survival Guide", åbner han op om overgangen fra militæret til det civile liv.

    Jimmy, der tjente i syv år og var en del af hold 6 i Afghanistan, deler sine tanker om det unikke broderskab blandt soldater og de udfordringer, som møder en veteran i det civile."Man bærer uniformen med en blanding af stolthed og en tung byrde," fortæller Jimmy. "Det skaber et bånd, som er svært at genskabe i det civile liv."

    Og kommer ind på vigtigheden af at holde kontakt med tidligere kammerater, "De er dine vidner og støtter, som forstår den transformation, du gennemgår. Så sørg for at få lavet det der festudvalg, inden nogle af jer forlader forsvaret."

    Jimmy's rejse fra militær til civil er ikke kun Jimmys personlige fortælling om egne oplevelser, men baserer sig også på 100-vis af samtaler med andre veteraner og soldater, der har taget turen. "Man forlader ikke bare forsvaret; man forlader en identitet," siger han.

    Hans bog er et forsøg på at guide andre veteraner gennem denne overgang.

    Podcasten er produceret af Fremfor for Foreningen Folk & Sikkerhed.

    Become a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/udsendt-af-danmark--4983116/support.
    58 min
  • Får alle soldater PTSD af krig
    Når man tænker på PTSD og soldater, opstår billeder af krigens brutalitet: ildkampe, lemlæstelse og død. Denne opfattelse er ikke helt forkert, men den fortæller ikke hele historien. Gennem årene har mange soldater vendt hjem fra tjeneste med usynlige sår på sjælen, sår der ikke stammer fra kamphandlinger, men som har haft en dybtgående psykologisk indvirkning. Disse traumer kan skyldes mobning, følelser af utryghed, overgreb, eller et manglende kammeratskab - emner, som denne podcast vil udforske.

    Emil Arenholt Mosekjær, Afghanistan-veteran, journalist og forfatter af "Soldaterhjerte" er vært og vil sammen med Bettina Dahl og Palle Würtz dykke ned i dagens emne; Får alle soldater PTSD af krig?

    Alle tre deltagere i dagens podcast har været udsendt til Afghanistan. De diskuterer deres liv både i og efter forsvaret.

    Bettina, nu pædagog, og Palle, en aktiv formidler, deler deres tanker om overgangen fra militæret til det civile liv. De taler om deres mest mindeværdige øjeblikke som soldater - fra følelsen af kammeratskab til de intense oplevelser i felten.

    Bettina og Palle deler også deres personlige kampe med PTSD og de udfordringer, de har mødt i forsøget på at få anerkendt deres tilstand. De taler åbent om deres erfaringer med mobning, uønskede seksuelle tilnærmelser, og det psykologiske pres de oplevede.

    Podcasten runder af med en dybere samtale om, hvordan disse oplevelser har formet dem, og hvad de savner ved soldaterlivet. Deres historier kaster lys over de ofte oversete aspekter af livet som soldat og de udfordringer, der følger med at tilpasse sig livet efter tjenesten.

    Tak fordi I lyttede med til denne episode fra Udsendt Af Danmark. Vi håber, disse fortællinger giver et dybere indblik i de komplekse realiteter, som soldater står overfor, både i og uden for tjeneste.

    Podcasten er udgivet med støtte fra Folk & Sikkerhed.

    Become a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/udsendt-af-danmark--4983116/support.
    57 min
  • Skyld, skam og selvmord
    foråret 2023 har Emil Ahrenholt Mosekjær, Afghanistan-veteran og journalist, inviteret Signes mor, Gunhild og Bodil Andersen, der var Signes psykiater, ind til en samtale om Signe - om hvad der drev hende så langt ud, at hun til sidst tog sit eget liv.

    Efter Signes død satte hendes mor Gunhild Aaen Madsen sig til at skrive en bog "Den Ultimative Pris" for at fortælle datterens historie. En historie om oplevelser, svigt, skyld og skam, men også en historie om Signes drøm om at gøre karriere i militæret, om hendes kamp for at vende tilbage til livet i Danmark og om de svigt, hun mødte gang på gang, da hun havde allermest brug for hjælp.

    I løbet af podcasten kommer de ind på, hvad Signe oplevede i Afghanistan, hvordan det påvirkede Signe sidenhen og hvorfor systemet herhjemme ikke var i stand til at gribe hende. I bogen udforsker hun baggrunden for Signes død ved hjælp af utallige sagsakter og samtaler med de relevante personer.

    Become a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/udsendt-af-danmark--4983116/support.
    1 hr
  • Operation Storm - Krig på 1. række
    Den 4. august 1995 bliver de danske udsendte soldater fanget i krydsild, da den kroatiske hær indleder en modoffensiv mod den serbiske besættelse af Krajina.

    Midt i det hele sidder Bubby, der er øjenvidne til en makaber henrettelse. Der er ingenting, danskerne kan gøre andet end at vente på, at det hele går over og de igen kan begive sig ud ad lejren.

    FN-systemet har sat grænserne - og dem kan det danske kontingent ikke ændre på.

    Operation Storm er en af de største militære operationer i Europa siden 2. verdenskrig og midt i det bliver de danske styrker fanget og kan ikke gøre andet end at håbe på det bedste.

    Du kan læse mere om Operation Storm på Udsendt Af Danmarks hjemmeside

    Become a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/udsendt-af-danmark--4983116/support.
    16 min
  • De stille helte - katastrofer, ondskab og uddannelse
    De stille helte er min betegnelse for de mennesker, der arbejder i Beredskabsstyrelsen - om det så er de fastansatte eller de frivillige, så er det kendetegnede mennesker, der stiller op med kort varsel og er fremme som de første til kriser og katastrofer.

    Om det så er nationalt eller internationalt.

    Og de gør intet væsen af sig selv.

    I langt de fleste danskeres bevidsthed eksisterer de slet ikke, da de bevæger sig næsten lydløst og i små grupper.

    De stille helte…

    Kender du det, at der nogle mennesker, der bare vinder ved nærmere bekendtskab. Min respekt for Beredskabsstyrelsens medarbejdere vokser hver gang, jeg møder dem. De løser de mest utrolige opgaver under de mest utænkelige forhold.

    Vi kender dem ikke, da vi sjældent ser dem marchere gennem byen i kæmpe parader under hornmusik, heste og pauker.

    Hver eneste af de folk, jeg har talt med fra Beredskabsstyrelsen udstråler ydmyghed, respekt og medmenneskelighed – det er mennesker, der en eller flere gange er rejst ud til verdens brændpunkter, var der.

    Alene de seneste år har Beredskabsstyrelsen bidraget med 100 mennesker i 12 forskellige lande. Det lyder ikke af meget, men deres indsats betyder en kæmpe forskel - derude i den skarpe ende.

    Og i godt 70 år har Beredskabsstyrelsens ansatte og frivillige beredskab hjulpet til i mere end 300 katastrofer rundt om i verden (og endnu flere gange herhjemme).

    De står på 12 timers internationalt beredskab og er klar til at smide alt, hvad de har i hænderne.

    Mange af dem har en aftale med baglandet om, at de bare kan sige ja, når telefonen ringer – og rejse afsted – uden at vide, hvad der nødvendigvis venter dem.

    Og i denne podcast har jeg mødt Ove - en mand med over 30 års erfaringer fra en lang række af internationale missioner bag sig.

    Vi taler om ondskab, om magtesløshed, om at prioritere menneskeliv og om at stå hjælpeløs med et barn mellem hænderne, mens forældrene stirrer på dig med sorg og håb i øjnene.

    Om at verden stille og roligt bliver et bedre sted og vejen frem er uddannelse.

    Jeg håber, at du vil tage dig tid til at lytte podcasten til ende - og blive klogere på de stille helte og deres fantastiske indsatser rundt om i verden.

    Tak.

    Become a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/udsendt-af-danmark--4983116/support.
    52 min
  • Når soldaten falder
    Den 6. marts 2003 oplever Danmark de første store tab i Afghanistan. Tre danske soldater bliver dræbt ved en eksplosionsulykke nær Afghanistans hovedstad Kabul. Et kæmpestort tab for den lille enhed, der er sendt afsted som hold 1 til Afghanistan.

    Chefen er for holdet i Afghanistan er Lasse Harkjær - og på det tidspunkt er det første gang i nyere tid, at det danske forsvar har mistet tre soldater på en gang.

    I 2005 bliver Lasse chef for Livgarden og den bitre erfaring om at miste soldater bliver desværre noget, der kommer til at fylde meget. Allerede efter tre måneder som chef for Livgarden falder den første soldat og der bliver udviklet en lang række nødvendige procedurer for, hvad man gør, når det værste sker.

    Hør Lasse fortælle om både den dag, hvor de mister de tre ingeniørsoldater, hvilke overvejelser, han har om at rejse med hjem eller blive hos holdet i Afghanistan - og hvordan den tragiske hændelse bliver vigtig erfaring for ham, da han tiltræder som chef for Livgarden.

    Op gennem 00´erne stod Lasse Harkjær forrest - først som chef for Hold 1 i Afghanistan, hvor Danmark mistede to mand.

    Efterfølgende stod Lasse Harkjær forrest som chef for Den Kongelige Livgarde - i de år, hvor Danmark oplevede det største antal tab - og gang på gang måtte obersten overbringe meddelelsen om, at deres soldat var faldet i kamp.



    Become a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/udsendt-af-danmark--4983116/support.
    19 min
  • Gud, Konge & Fædreland - Feltpræst UIla Thorbjørn Hansen
    ‘Det er der, hvor der er brug for dig, hvor der er fare på færde, der skal jeg også være klar til at tage afsted. Ellers kunne jeg ligeså godt lade være,’ forklarer Ulla.


    Ulla har været feltpræst siden 1998 og frem til 2017, hvor hun blev provst. I dag er hun provst ved Slagelse provsti, og må derfor ikke længere agere som feltpræst.

    Udsendelsen her er lavet af Ugly Fruit Podcasting i samarbejde med Veteranhistorier og Udsendt Af Danmark i anledning af Værnspræsternes 50 års jubilæum.

    Ulla har været forfatter og medforfatter på en række bøger, bl.a. ”Dødsbud – om underretninger ved pludselige dødfald” og ”håndbog for beredskabspræster”.Hun har både hjemme og ude være bindeleddet mellem de pårørende. I 2010 blev hun udsendt med en uges varsel, og samtidig fik hun beskeden om, at hun skulle være ´dødsbud´ til en familie, som havde mistet deres søn, Mikkel, i Afghanistan, som hun også fik den ære at begrave.

    Samme dag, som Ulla selv skal til Afghanistan, har hun just foretaget begravelsen af Mikkel, og rejser med båreholdet retur til missionen. Mens hun er ude, mister de desværre endnu en soldat.

    Du kan læse mere om værnspræsternes opgave på www.udsendtafdanmark.dk

    Become a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/udsendt-af-danmark--4983116/support.
    49 min
  • Adventskalender - 4 søndag i advent - Juleaften på mission
    Julen nærmer sig med hastige skridt - og i dag sætter vi fokus på jul på mission.

    Hvordan skaber man sne i Irak og danser de udsendte om juletræ? Hvad spiser man, når man juleaften? Hvem laver maden? Kommer julemanden forbi?

    Juleaften er for mange forbundet med traditioner og kan man tage dem med til Mali, Irak, Bosnien, Afghanistan?

    Hvordan agerer man, når alarmen lyder, når man lige har fyldt flæskesteg på tallerknen? Vi dykker ned i juleaften på mission henover to årtier. Lyt med og kom i julestemning og send en venlig tanke til alle dem, der ikke er hjemme juleaften i år.


    Vores to gæster Sara La Cour, Ulla Sølvsteen og Udsendt Af Danmarks vært Emil Arenholt Mosekjær har alle tre holdt juleaften på mission. Lyt med og bliv inspireret til en anerledes jul.

    Become a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/udsendt-af-danmark--4983116/support.
    54 min
  • Adventskalender - 3. søndag i advent - Danske veteraner støtter i Ukraine
    Da Rusland invaderer Ukraine den 24. februar sker der noget helt særligt i veteranmiljøet. Følelsen af uretfærdighed rammer og de fleste har lyst til at gribe ud efter det nærmeste, der kan slå hårdt og køre den lange vej til Ukraine og kæmpe for retfærdighed.

    Én af dem er Martin Aalholm. Han overvejer seriøst at tage til fronten og kæmpe. Men han ved også godt, at det måske ikke lige er der, han vil gøre mest nytte. Vi har inviteret ham i studiet til en snak om at være kriger og soldat og hvad forskellen egentlig er på de to ting.

    Vi kommer forbi de forskellige typer af danske Ukraine-krigere, om det at kæmpe for retfærdighed, om moral og pligt og ikke mindst det kæmpe arbejde, som Martin gør med det regiment, som sender nødhjælp til Ukrainerne og materiel støtte til soldaterne ved fronten.

    Lyt med på denne 3. søndag i advent.

    Become a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/udsendt-af-danmark--4983116/support.
    55 min
  • Adventskalender - 2 søndag i advent - Stolen valor
    På denne 2. søndag i advent dykker vi ned i et sårbart emne - stolen valor.

    Hvad betyder det for veteranmiljøet, når nogle udgiver sig for at være noget, som de ikke er? Hvorfor det, at nogle mennesker har behov for at "pynte" sig med lånte fjer.

    Journalist og Afghanistanveteran Emil Arenholt Mosekjær kommer godt omkring emnet sammen med Morgan Davlin Johnson, der er dansk-amerikaner, har erfaring som veteran fra den amerikanske hær og et job som veterankoordinator i Danmark.

    De kommer ind på flere eksempler. hvor folk har udgivet sig for at være noget, de ikke er og de udfordringer, det både historisk har betydet, men også hvad det betyder i dag.

    Kan veteranerne selv være med til at gøre noget ved den udfordringer, at nogle mennesker slår plat på deres indsats.

    Lyt med og bliv klogere.

    Become a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/udsendt-af-danmark--4983116/support.
    59 min

About Udsendt Af Danmark

From the publisher's feed

Mød de udsendte af Danmark - vi samler historien fra Danmarks internationale missioner, stiller om til dem, der lige nu befinder sig i verdens brændpunkter. Vi er nysgerrige på mennesket bag…

More shows like Udsendt Af Danmark

Hitlers Æselører by Berlingske

Hitlers Æselører

18 Listeners

Schøtministeriet by Michael Schøt

Schøtministeriet

12 Listeners

Genstart by DR

Genstart

105 Listeners

Frontlinjen by RADIO IIII

Frontlinjen

8 Listeners

B.T. Valgkamp by B.T.

B.T. Valgkamp

15 Listeners

Tyvstart by DR

Tyvstart

7 Listeners

Tyran by DR

Tyran

10 Listeners

Historien om alt by Podimo

Historien om alt

5 Listeners