De seneste år er mellem 60 og 70 kræftpatienter – hovedsageligt børn – blevet sendt til udlandet for at få partikelterapi. Fra januar behøver de blot at tage til Aarhus. Hør interview og reportage fra det nye nationale Center for Partikelterapi, hvor forventningerne er store, også til at udvide patientgruppen til denne terapi, der er mere skånsom end traditionel stråleterapi.

Hvordan kommer vi uligheden i kræftbehandlingen til livs? Det diskuterer Susanne Dalton, seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse, med Lars Kjeldsen, klinikchef og overlæge på Hæmatologisk klinik på Rigshospitalet. Anledningen til diskussionen er, at ulighed i kræftbehandlingen var et omdiskuteret emne på konferencen Danske Kræftforskningsdage i slutningen af august.

Ugeskriftets Podcast besøgte uniformsautomaten på Herlev Hospital, der har et blakket ry for at levere lægetøj, som er for stort, småt eller slidt. Også andre steder i landet, eksempelvis på Aalborg Universitetshospital, findes en uniformsautomat. Og heller ikke der er lægerne tilfredse.

Hør i slutningen af podcasten, hvad den ansvarlige chef på Herlev Hospital vil gøre ved problemet.

Har du selv oplevet lægetøj, der var for småt, stort, slidt eller på anden måde upassende, så læg billedet på sociale medier med #lægetøj eller send det til Anders Heissel på [email protected]

En sygdom har plaget menneskeheden i tusindvis af år. Den havde mange navne: For eksempel brystsyge og lungesot – eller tæring, fordi den syge langsomt tæredes hen.

I begyndelsen af 1800-tallet betragtede digterne sygdommen som noget, der især ramte kunstnere og følsomme sjæle: Patienten blev bleg og mystisk – det var en sygdom, der virkelig appellerede til store følelser på højdepunktet af romantikken.

I 1834 fik sygdommen det navn, vi kender den under i dag: Tuberkulose.

I 1870 opdagede den tyske læge Robert Koch, at sygdommen skyldtes en bacille. Og at sygdommen især smittede i den urenlighed, der herskede på samfundets bund. Nu var sygdommen ikke længere særlig romantisk – den var bare en ulækker folkesygdom. Og den skulle bekæmpes.

Oven på en periode med lav søgning er der de sidste tre år kommet flere ansøgere til introstillinger i almen medicin. Det giver håb om, at flere også vælger hoveduddannelse i almen medicin – og i sidste ende bliver praktiserende læger, som kan tage over efter de mange læger, som står over for pensionering.

Hør Mari Eide og Gudrun Agusta Sigurdadottir, som lige er begyndt i introstilling, fortælle om, hvad der tiltrak dem ved almen medicin og praksis. Om patientrelation, anerkendelse og livsstil. Og om fravalg af andre specialer.

Året er 1895. Og aldrig har der været flere læger i Danmark – faktisk er der alt for mange læger, og det sætter indtjeningen under pres, mener en redaktør på Ugeskrift for læger. Og ikke nok med det: Der kommer også flere læger til fra ”de mindre dannede klasser” – men hvordan standser man den uheldige udvikling? Lyt til Ugeskriftets historiske podcast.

Hør en akutlæge og en akutsygeplejerske diskutere, hvordan man får samarbejdet på en travl akutafdeling til at fungere. Det handler om kommunikation, ansvar og tillid. Og om at graduere sikkerhedsforanstaltningerne, så de står i forhold til alvorlighed.

En spørgeskemaundersøgelse peger på usikkerhed blandt nyuddannede speciallæger i kirurgi. Er der grund til usikkerheden? Og hvad kan man gøre, for at ruste de nye speciallæger bedre til rollen? HU-læge Martin Sillesen og afdelingslæge Mikkel Mørkenborg taler om specialisering, enspænderkultur og tvivl i denne udgave af Ugeskriftets podcast.

“Det var bare for sjov,” sagde lægen til kollegaen. Men hvornår er det bare humor, og hvornår er det mobning? Og skal man være særlig hårdfør for at være læge? Det spørger jeg både Mille Mortensen, forsker bag ny undersøgelse, og Jens Højberg, læge og tillidsmand på Rigshospitalet om i podcasten, der handler om mobning blandt læger.

Afdelingslægerne Marie Fridberg og Louise Vibede udveksler erfaringer fra deres meget forskellige erfaringer med at være afdelingslæge.