Ugeskrift for læger

Profylaktisk hiv-behandling er en afgørende strategi i at forebygge hiv-smitte i Danmark. Brugen af behandlingen PrEP har vist sig at være et meget effektivt middel til at undgå at blive smittet med hiv, hvis man tager medicinen korrekt.

Selv om PrEP kun bekytter mod hiv, øger brugen af PrEP også den seksuelle sundhed, da den gruppe, der får tilbudt PrEP, også bliver testet for andre seksuelle sygdomme, når de er i behandling.

Medvirkende: Gitte Kronborg, overlæge, Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital, og forperson i AIDS-Fondet, og Frederik Engsig, speciallæge i infektionsmedicin, Herlev Hospital.

Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen.

Behandlingstilbuddet OPUS begyndte som et forskningsprojekt tilbage i slut-90’erne i Region Hovedstadens Psykiatri. Gennem et klassisk lodtrækningsforsøg ville man undersøge, om et helhedsorienteret toårigt behandlingsforløb kunne gøre en forskel for unge med debuterende psykoser.

Siden er OPUS blevet et etableret tilbud på tværs af alle landets regioner, og samtidig har man i forskningssammenhæng fulgt de unges liv sidenhen. Ugeskrift for Lægers podcast handler i denne uge om 20-årsopfølgningen af OPUS.

Gæst: Marie Starzer, læge og postdoc, forskningsenheden Core Psykiatrisk Center København og OPUS Young.

Interview og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup.

Reglerne for, hvornår man kan kalde en patient for hjernedød, er ikke fulgt med tiden. Med både den forskningsmæssige og teknologiske udvikling kan man ved ret få undersøgelser sikkert bestemme, hvornår en person er afgået ved hjernedøden.

Problemet er dog, at de retningslinjer, der er forbundet med diagnosticeringen, kræver en række ekstra undersøgelser, som i dag er unødvendige, og som i sidste ende kan betyde, at de organer, man ønsker at transplantere, går tabt.

Medvirkende Jesper Kelsen, speciallæge i neurokirurgi på Rigshospitalet

Tilrettelæggelse og produktion: Karen Sigrid Jacobsen

Kan kunstig intelligens og særligt sprogmodeller blive en håndsrækning i almen praksis, og hvilke diskussioner er det vigtigt, at man tager for at værne om sikkerheden for både patientens helbred og data?

Det er nogle af de spørgsmål som Dansk Selskab for Almen Medicin har på dagsordenen på deres årsmøde i efteråret. Målet er at udarbejde et holdningspapir, der kan være første skridt på vejen til at bruge AI i almen praksis.

Gæst: Bolette Friderichsen, praktiserende læge og formand for DSAM

Produktion: Mie Brandstrup

Rugemoderskab er et politisk sprængfarligt emne. Lige nu ligger der et lovforslag i høring i Folketinget, der blandt andet tager stilling til, hvem der kan blive rugemødre, og hvordan man sikrer, at ikkeintenderede forældre til børn, der er kommet til verden via rugemoderskab ude i verden, hurtigere kan blive barnets juridiske forældre. Problemet er bare, at ingen læger er blevet hørt.

Medvirkende: Malene Tanderup Sørensen, ph.d.-studerende, Institut for Klinisk Medicin Fertilitetsklinikken i Skive

Klip og tilrettelæggelse Karen Sigrid Jacobsen

Monitering via knoglemarkører kan have stor betydning for behandling af osteoporose.

Måling af knoglemarkører gør det nemlig muligt at se fremskridt eller tilbagefald i sygdommen over relativt kort tid.

For knogleskørhed er en drilsk tilstand, der i mange år hverken viser sig gennem symptomer eller gener for patienterne. Og det har den konsekvens at mange patienter ender med at falde fra den forebyggende behandling

Gæst: Niklas Rye Jørgensen professor og overlæge på klinisk/biokemisk afdeling på Rigshospitalet Glostrup og leder af Translationelt Forskningscenter

Interview og tilrettelægning: Mie Brandstrup

Kan kunstig intelligens bistå jordemødre ved screening og visitation af gravide og fødende - og hjælpe med at opdage potentielt alvorlige tilstande som truende for tidlig fødsel og svangerskabsforgiftning.

Det skal et forskningsprojekt på i akutmodtagelsen for fødende og gravide på landets travleste fødeafdeling undersøge

Gæst: Helene Westring Hvidman, cheflæge på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Amager/Hvidovre Hospital.

Interview og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup.

Komplicerede sygdomsforløb, genindlæggelser og høj dødelighed er nogle af de store risici ved kirurgiske indgreb til skrøbelige kræftpatienter, hvor især høj alder og multisygdom trækker i den forkerte retning.

Siden begyndelsen af 2023 har man på Sjællands Universitetshospital i Køge brugt kunstig intelligens til at skræddersy behandlingsforløb til tarmkræftpatienter. Foreløbige resultater tyder på kortere indlæggelsestid og færre alvorlige komplikationer og genindlæggelse.

Vi taler med professor og overlæge Ismail Gögenur om »den nye kloge ven i klinikken«.

Ugeskrift for Læger sætter fokus på lægen og kunstigintelligens. Dette er anden episode af fem.

Gæst: Ismail Gögenur, professor og overlæge på Kirurgisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital og forskningsleder ved Center for Surgical Science.

Interview og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup.

Mængden af videnskabelige artikler er over de seneste 20 år steget markant. Men det er ikke ensbetydende med, at alle videnskabelige artikler er lige gode. Det kræver faktisk en del færdigheder for rent faktisk at gennemskue kvaliteten af et studie eller en oversigtsartikel.

Hvad det er for færdigheder, og hvordan man i store træk kan vurdere kvaliteten af videnskabelige artikler, kan du høre mere om i denne episode af Ugeskrift for Lægers podcast, der handler om kritisk læsning af randomiserede kliniske forsøg og systematiske oversigtsartikler.

Medvirkende: Andreas Lundh, forsker ved Cochrane Danmark & Center for Evidensbaseret Medicin, Odense, Syddansk Universitet, og afdelingslæge på Afdeling for Lunge- og Infektionssygdomme, Bispebjerg Hospital

Asbjørn Hrobjartsson, leder af Cochrane Danmark & Center for Evidensbaseret Medicin, Syddansk Universitet.

Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen.

Problemer med at løfte armen, en hængende mundvig og usammenhængende tale er de mest kendte tegn på hjerneblødning eller blodprop i hjernen. Men symptomerne kan også være mere diffuse.

Som en del af et nyt forskningsprojekt skal medarbejdere på akuttelefonen i Region Sjælland have en hjælpende hånd af AI, der har tygget sig igennem tusindvis af opkald til 1813 – og for hver mundfuld er blevet en lille smule bedre til at genkende tegnene på stroke. Målet er at kunne iværksætte den rette hjælp tidligere og i sidste ende at redde liv.

Ugeskrift for Læger sætter fokus på lægen og kunstigintelligens. Dette er første episode af fem. 

Gæst: Jonathan Wenstrup, læge og ph.d.-studerende på Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Herlev og Gentofte Hospital

Interview og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup