Vi tager dette lidt ejendommelige album fra 1962 i nærmere ørensyn.

Det er udgivet i arrangøren Gil Evans' navn, men ikke en node på albummet stammer fra hans pen, og han har efter sigende ikke haft noget som helst andet med musikken at gøre, end at lægge navn til.

Til gengæld er musikken ret interessant, idet halvdelen af albummets musik kommer fra pianisten Cecil Taylors grænsesprængende gruppe, og den anden del er bigbandmusik af den åbenlyst Gil Evans-inspirerede (men ikke just grænsesprængende) arrangør John Carisi.

Shownotes på vores facebookside efter nogle dage.