Kunsttimen er en ny programserie, hvor Mikael Jensen i samtale kommer lidt dybere i kunstrelaterede emner.  I dag har vi valgt at se på naturens kunst i form af sten og de stenfacader, der er i København. Lektor Bjørn Buchardt fra KU har i et helt liv interesseret sig for sten, og han har adskillige gange været leder af små vandringer i København.

I dette afsnit taler Janus Elmstrøm Lauritsen med adjungeret professor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet, Hans Henrik Bruun. Han hjælper os med at forstå den tyske sociolog Max Webers begreb om staten, det legitime herredømme og bureaukratiet samt ikke mindst hvordan der er blevet rykket ved grænserne mellem embedsværk og politikere under håndteringen af covid-19.

Tilrettelæggelse:  Janus Elmstrøm...

”Hvad er humaniora?” er titlen på den senest udgivne bog i Akademisk Forlags serie af små, populærvidenskabelige bøger, der definerer forskellige fagområder. Humaniora er betegnelsen for en hel gruppe af fag, der beskæftiger sig med mennesket som kulturvæsen og de udtryk, det får derigennem. Forfatteren, professor i filosofi ved Københavns Universitet Finn Collin leverer et forsvar for det menneskesyn, som humaniora...

I det andet program om Husserls filosofi fortæller professor Dan Zahavi fra Københavns Universitet om forholdet mellem intentionalitet og tidslighed og om Husserls forståelse af, hvad det vil sige at være selvbevidst.

Hvordan får man oplysninger om, hvilke materialer malerne havde til rådighed i begyndelsen af 1600-tallet i Danmark, og hvordan blev de brugt? De spørgsmål har malerikonservatoren Anne Haack Christensen fra Statens Museum for Kunst forsøgt at besvare ved at bruge regnskabsoplysninger fra Farvekammeret.

Jernalderen er en lang periode, og står man med en arkæologisk udgravning af et hus, vil man gerne vide, hvornår det er fra. Det kan man gøre ved at se på, hvordan husene har ændret sig, viser et forskningsprojekt fra Kroppedal Museum, som museumsinspektør Linda Boye har lavet.

På Statens Naturhistoriske Museum ligger en stor samling af fugle. Tidligere kunne man kun se på lighedstræk mellem fuglene for at finde ud af, hvordan de var beslægtede, men med DNA-undersøgelser kan man i dag hente ny viden. En viden der kan bruges til at finde ud af, hvordan fuglene har udviklet sig gennem millioner af år.

Bestanden af den grønlandske slædehund er på 20 år halveret fra 30.000 til 15.000 dyr. En så stor nedgang bekymrer mange i Grønland, hvor slædehunden er en vigtig del af identiteten. For at skabe en større viden, er der igangsat et forsknings- og formidlingsprojekt, der skal skabe en større viden om hunden og slædehundekulturen, og hvordan man kan sikre slædehunden i fremtiden.

Under den danske enevælde var kunstforbindelserne med Frankrig vigtig, for Frankrig var et stort og rigt land, der havde meget at byde på. Man kunne importere genstande, men nok så vigtig var de danskere der bragte inspiration fra Frankrig og de franskmænd, der flyttede til Danmark og bidrog til den danske kultur.

Mange af ægyptiske genstande på Glyptoteket er indsamlet af den engelske ægyptolog og arkæolog Flinders Petrie.  Men det var ikke kun Glyptoteket, der fik glæde af Petries udgravninger, og i dag er genstande fra de samme udgravninger spredt over hele verden. Ægyptologen Tine Bagh har forsket i hvilke genstande, der hører sammen, så genstandene kan sættes i en bedre sammenhæng - og på en udstilling på Glyptoteket, er...