Valgflæsket er spist, og krydset er sat.

Ved tirsdagens kommunalvalg er stemmeprocenten steget med hele to procentpoint i forhold til seneste kommunalvalg i 2021.

Denne gang blev det til en stemmeprocent på 69,2 procent over hele landet, mens den kun var 67,2 procent for fire år siden.

Hvorfor stemmer vi pludselig mere, når forventningen var en lavere stemmeprocent?

Professor Kasper Møller Hansen ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet har forsket i vælgeradfærd og valgdeltagelse i næsten 30 år.

Ifølge ham er der flere faktorer i spil.

"Sidst var det corona-valget, hvor mange blev hjemme fra valget."

Han understreger først og fremmest, at han er glad for tirsdagens valgdeltagelse, men at vi skal huske omstændighederne for det forrige kommunalvalg.

Kommunalvalget i 2021 blev holdt den 16. november, hvor corona-epidemien havde raset i Danmark i over halvandet år.

I sommeren 2021 begyndte smittetallene at falde, men steg igen i efteråret, da valgdagen nærmede sig.

"Vi kunne ikke se en direkte sammenhæng mellem antal smittede i en kommune og valgdeltagelse, men noget peger på, at valgdeltagelsen generelt faldt i alle kommuner fordi folk tøvede med at gå ud."

"Den tøven har så ikke været der denne gang," siger valgforskeren om kommunalvalget her fire år senere.

Selvom Kasper Møller Hansen er glad for at stemmeprocenten er højere end i 2021, så er tendensen fortsat en faldende valgdeltagelse gennem de seneste 10-20 år.

I 2017 - før corona-epidemien - stemte 70,8 procent af befolkningen.

Det er 1,6 procentpoint flere end i tirsdags.

Den manglende corona-frygt er dog ikke den eneste grund til den øgede valgdeltagelse i år sammenlignet med 2021.

Professor Kasper Møller Hansen peger også på mediernes dækning som en afgørende faktor.

"Medierne virker til at have haft en anden tilgang ved dette kommunalvalg."

Valgforskeren nævner blandt andet TV2 og DR blandt medier, han synes har oppet sig i deres dækning gennem flere specifikke valgdebatter og TV-vælgermøder.

"Der har meget været mere mediebevågenhed, måske på grund af det dårlige resultat ved kommunalvalget i 2021."

Constructive Institute, en uafhængig organisation, der arbejder for at styrke konstruktiv journalistisk og demokrati, stod ved dette valg bag et nationalt partnerskab mellem medier, almennyttige fonde, journalistuddannelser og private og offentlige institutioner.

Målet var at engagere danskerne i kommunal- og regionalvalget 2025.

"Det gav yderligere medieopmærksomhed på valget, og det kan sagtens have gjort en forskel," siger Kasper Møller Hansen.

To måneder før kommunalvalget spurgte Constructive Institute og Epinion 100.000 danske vælgere, hvor de ville sætte deres kryds, og meningsmålingerne var efterfølgende til rådighed for alle landets lokale medier.

"Det gjorde, at en masse medier begyndte at skrive om kommunalvalget på tidligere tidspunkt, end de normalt ville gøre det."

Københavns Kommune har landets største spring i valgdeltagelse 65,6. En stigning på over fem procentpointi forhold til en stemmeprocent på 60 procent i 2021.

Den tætte kamp om overborgmesterposten og et større engagement på grund at krigen i Gaza blandt indvandrere slår igennem, vurderer Kasper Møller Hansen.

Generelt stemmer indvandrere og deres efterkommere lavere end andre og trækker dermed valgdeltagelsen markant ned.

Et eksempel er den københavnske bydel Tingbjerg, som i årevis har haft landets laveste valgdeltagelse på blot 33 procent.

Frivillige fra Mellemfolkeligt Samvirke, kommunen og boligforeninger har derfor været på gaden for at sørge for, at valgdeltagelsen blev højere.

I flere måneder har de holdt vælgermøder, været i kirken og moskeen, delt brochurer ud og gået rundt i opgangene i Tingbjergs boligbyggerier og stemt dørklokker for at fortælle om valget.

De lokales mål var 40 procent. Og de endte på hele 47 procent.

"Jeg er meget glad for den store indsats Københavns Kommune og en række civil samfundsorganisationer har gjort i Tingbjerg, og jeg tror det har haft en ...

I december 2025 lancerer OpenAI, virksomheden bag ChatGPT, en ny funktion, der giver voksne mulighed for at generere erotisk tekst og deltage i romantiske eller seksuelle samtaler.

Det er noget, som AI-platforme som Replika og Elon Musks Grok allerede kan byde på, men OpenAI's indtog markerer et vendepunkt.

Virksomheden præsenterer det som en måde at "behandle voksne som voksne". I realiteten er det en kommerciel strategi for få brugerne til at punge ud og holde dem ved tasterne.

OpenAI brugte over 2,5 milliarder dollars (cirka 17,5 milliarder danske kroner) i første halvdel af 2024.

Erotisk chat lover det, investorerne ønsker mest: engagement. Elon Musks Grok-platform tager 30 pund (cirka 254 kroner) om måneden for funktioner rettet mod et voksent publikum, ofte med seksuelt indhold.

Ligesom andre techvirksomheder hævder OpenAI, at de vil begrænse erotisk indhold via aldersverifikation og moderationsfiltre. I teorien vil kun verificerede voksne få adgang til disse funktioner, men i praksis er systemerne lette at omgå.

Teenagere omgår rutinemæssigt alderskontrol med lånt ID, manipulerede selfies eller deepfakes. De kan uploade billeder af ældre personer, skanne printede fotos eller bruge engangskonti og VPN'er for at undgå kontrol.

Andre platforme viser, hvad der kan gå galt. Grok lader brugere skabe 'erotiske avatarer', blandt andet en seksualiseret animefigur kaldet Ani.

En nylig undersøgelse lavet af det digitale medie Business Insider afslørede, at der skal meget lidt til, før samtaler med Ani udvikler sig eksplicit og seksuelt.

Virksomhedens medarbejdere stødte også på AI-genereret seksuelt misbrug under moderationen af Groks flirtende avatar, som kan 'strippe på kommando' og skifte mellem 'sexet' og 'hæmningsløs' tilstand.

Erotiske chatbots tilbyder ikke kun seksuelt indhold. De kan simulere omsorg, varme og opmærksomhed. Den følelsesmæssige tiltrækning er stærk - især for unge.

Ny forskning fra online-sikkerhedsorganisationen Internet Matters viser, at:

67 procent af børn og unge mellem 9 og 17 allerede bruger AI-chatbots.

35 procent siger, at det føles som 'at tale med en ven'.

Blandt sårbare, udsatte børn siger 12 procent, at de 'ikke har andre' at tale med.

23 procent bruger chatbots til personlig rådgivning.

Erotiske funktioner risikerer at eskalere den følelsesmæssige afhængighed og forvride den måde, unge forstår intimitet, samtykke og relationer.

De samme engagementsværktøjer, der fastholder voksne, kan udnytte unges ensomhed og behov for bekræftelse.

Selv hvis de erotiske funktioner teknisk set er målrettet og forbeholdt voksne, kan store sprogmodeller 'jailbreakes' (altså narres) til at producere indhold, de ikke burde.

Det sker ved hjælp af lagdelte prompts, rollespilsrammer eller kodet sprog, der omgår de systemer, som styrer, hvad chatbotten må sige til brugeren.

Brugere har allerede udviklet metoder til at omgå etiske filtre, der normalt forhindrer chatbots i at producere eksplicit eller farligt materiale.

OpenAI's erotiske funktioner vil have en særlig etisk tilpasning for at blokere ulovlige eller krænkende emner, men sikkerhedsforanstaltningerne vil sandsynligvis være lige så sårbare over for jailbreaks som alle andre.

Når tekstbaseret materiale først er genereret, kan det nemt cirkulere online uden for platformenes kontrol.

Erotisk AI afslører også dybe huller i reguleringen. I Storbritannien er erotika på skrift lovlig og ikke underlagt aldersverifikation i modsætning til pornografiske billeder eller videoer.

Det skaber et smuthul, der betyder, at indhold, der er forbudt på voksensider, stadig kan genereres som tekst af en chatbot.

Lovgivningen varierer verden over. I en del lande, som Kina og Golfstaterne, er erotisk materiale helt forbudt. Andre har en svag eller inkonsekvent håndhævelse.

Den kommende EU AI-forordning kan klassificere seksuelle bots som 'høj risiko', men implementeringen af forordningen ligger langt ude i fremtiden.

I mellemtiden kan virksomheder justere deres 'etiske tilpasninger...

Tre kinesiske astronauter er lige nu strandet på den kinesiske rumstation Tiangong.

Rumfartøjet, der skulle sende astronauterne hjem i starten af november, blev nemlig ramt af et stykke rumskrot, der slog en revne i et af fartøjets vinduer.

Det skriver Science Alert på baggrund af nye opdateringer fra Kinas rumagentur CMSA.

Ifølge mediet arbejder Kina på at sende et nyt erstatningsfartøj op. Selvom en returdato endnu ikke er bekræftet, er en opsendelse af fartøjet planlagt til d. 25. november.

Mediet fortæller også, at de tre astronauter, som var på rumstationen før dem, faktisk tog det eneste fungerende fartøj hjem.

Hvorfor alle seks ikke bare blev på stationen, mens de ventede på et nyt fartøj, er uklart. En mulig forklaring kan være, at forsyningerne var ved at slippe op.

I marts vendte to NASA-astronauter retur til Jorden efter ni måneder i rummet, selvom deres tur blot skulle have varet otte dage.

De to opsigtsvækkende begivenheder er et udtryk for et større problem:

I takt med at Jordens kredsløb fyldes med stigende mængder rumskrot, bliver risikoen for sammenstød kun større, skriver Science Alert.

Flere gange i løbet af de seneste år har Den Internationale Rumstation (ISS) måtte undvige flyvende rumskrot. I 2021 blev ISS's robotarm beskadiget af rumskrot.

Mange dyr, som aber og krager, bruger redskaber. Er ulve i stand til det samme?

Det spørger et forskerhold om på baggrund af en ny video, skriver Phys.org.

Ifølge mediet har det indfødte folk Haíɫzaqv (Heiltsuk) i British Columbia, Canada, i flere år arbejdet på at bekæmpe den invasive europæiske grønne krabbe.

De har derfor sat fælder i vandet, hvor et net med lokkemad var forbundet til lange reb og bøjer.

Men efter noget tid lagde de mærke til, at mange af fælderne blev trukket helt ind til kysten og var brudt op, og lokkemaden var væk.

For at finde ud af, hvem der stod bag, satte et hold forskere kameraer op. Optagelserne viste herefter en ulv, der gik systematisk til værks for at få fat i fælden.

Først trak den bøjen i land. Derefter vendte den tilbage og hev rebet længere og længere ind, indtil den kunne få fat i selve fælden og lokkemaden. Hele processen tog kun tre minutter.

Forskerne bag hævder i et nyt studie, at det er det første kendte tilfælde af en ulv, der benytter sig af værktøj for at få fat i mad.

Men kan man så virkeligt konkludere det? Det er spørgsmålet.

Forskere er nemlig langt fra enige om, hvad der egentlig tæller som værktøjsbrug, skriver Phys.org.

Nogle definitioner siger, at dyr bruger værktøj, når de bevidst bruger en genstand for at nå et mål.

Andre definitioner siger, at eksempelvis rebtrækning ikke er værktøjsbrug, fordi dyret ikke selv har skabt den måde, værktøjet virker på.

Ifølge Phys.org blev der med et års mellemrum optaget en ny video af en ulv, der trak i en delvist nedsunket fælde, men denne gang uden at trække bøjen ind først. Forskerne ved ikke, om det er den samme ulv eller om der er flere ulve, der har lært teknikken.

Forskerne bag studiet peger på, at ulvene i det område lever mere beskyttet end mange andre steder, og at det kan være med til at påvirke deres adfærd.

"Ulve i dette område oplever relativt lidt menneskelig forfølgelse som jagt og fælder. Det kan give dem ro til at udvikle selvtillid og bruge tid på at udforske nye adfærdsmønstre som dem, vi ser i undersøgelsen," skriver forskerne i studiet.

Engang har der været mere end sild og tobis i vores danske have.

Gennem det hvide bølgeskum i Vesterhavet kunne man nemlig skimte haler fra knejsende kaskelothvaler (Physeter macrocephalus).

Og hvis man kiggede endnu nærmere, kunne man se mange glatte rygge fra kæmperokker, der svømmede rundt over havbunden.

Sådan vises det i hvert fald i bøger og på tegninger af hollænderen Adriaen Coenen fra 1577 til 1581, som er blevet analyseret i en videnskabelig artikel.

"De her skrifter fra den fiskeinteresserede hollænder beretter om, at man kunne fange både hajer, rokker, stør og lange i Vesterhavet og i Nordsøen i 1500-tallet," fortæller Jens Christian Svenning, der er professor på Institut for Biologi, Økoinformatik og Biodiversitet ved Aarhus Universitet.

"Det er fisk, der i dag er næsten helt forsvundet fra de områder".

Derudover peger dokumenterne på, at kaskelothvaler immigrerede fra Hollands kyster og op langs den jyske Vestkyst.

"Så ja, der har formentlig været store flokke af kaskelothvaler herhjemme. Og de kan komme tilbage. Vi kan få det hele igen," lyder det fra Jens Christian Svenning.

Dokumenter og kunstværker kan også give os viden om, hvad potentialet er for at genoprette natur eller dyreliv, påpeger Jens Christian Svenning i et nyt studie.

"Potentialet er mildt sagt gigantisk i de danske have," uddyber han.

Men hvor er de kække kaskelothvaler så blevet af?

Selvom der indimellem skyller strandede hvaler op på danske kyster, kan det ikke sammenlignes med artsrigdommen for 500 år siden.

Overfiskeri, bundtrawl og dumping af kvælstoffer i havene er nogle af grundene til, at hvaler, rokker og hajer er blevet fordrevet fra Danmark, mener professoren.

"Systemet er presset helt i bund," som han siger.

Men hvis vi stopper med at overfiske, slæbe net henover havbunden og bliver bedre til at undgå forurening fra landbruget, burde vi godt kunne komme tilbage til en biodiversitet, der minder om den, der herskede i 1500-tallet.

"Der vil nok gå et par årtier. Men jeg tror på, at vi ville kunne få kaskelothvaler i Danmark igen," siger Jens Christian Svenning.

Det er dog ikke alle forskere, der deler det perspektiv.

Selv hvis vi stopper bundtrawl og overfiskeri, er det langt fra sikkert, at kaskelothvaler, ville vende tilbage til Danmark.

Det mener Nicholas Freymueller, der forsker i arters uddøen og tilpasning til forskelligt klima på Adelaide Universitet i Australien og Københavns Universitet.

"Migration og bevægelse af hvaler er forudsagt af mange miljøprocesser, der inkluderer skibstrafik, social læring og mad. Så jeg er lidt skeptisk over for idéen om, at de kan vende tilbage," siger han.

Jonas Teilmann, der er professor og forsker i blandt andet hvaler på Aarhus Universitet, anerkender, at fortidens danske have "havde et fuldstændigt anderledes økosystem og en langt større biodiversitet med eksempelvis større hvaler".

Men han er skeptisk overfor netop kaskelothvalers mulighed for at leve i Nordsøen og ved de danske kyster.

"Kaskelothvaler lever typisk på meget dybt vand - mellem 1.000 og 5.000 meters dybde. Så Nordsøen eller Vesterhavet er ikke et godt levested for dem," vurderer han.

Nordsøen er cirka 700 meter, hvor den er dybest. Gennemsnitsdybden er omkring 100 meter.

"Så jeg har svært ved at se, at de har levet her i store flokke i 1500-tallet. Eller at de skulle komme tilbage og trives igen," lyder det fra Jonas Teilmann.

"De kaskelothvaler, vi indimellem ser i danske farvande i dag, er hvaler, der er faret vild og ender med at dø, fordi der er for lavt vand og for få store blæksprutter, som de primært lever af".

Det er ikke, fordi han tror, at den hollandske fisker lyver i sine dagbogsnotater.

"Men han kan let have taget fejl af kaskelothvaler og andre store hvaler som eksempelvis rethvaler eller gråhvaler. Det er enormt svært at artsbestemme fra land, selv for en trænet observatør," siger han.

Rethvaler og gråhvaler trives i langt højere grad på lavt vand og nær kysterne.

"De kunne måske godt have levet i Danmark i 150...

Et nyt studie kaster lys over, at der kan have været en form for romance mellem neandertalere og tidlige menneskearter.

Forskningen viser nemlig, at kys sandsynligvis udviklede sig for mellem 16,9 og 21,5 millioner år siden.

Det betyder, at neandertalere kan have kysset med vores forfædre, når de to arter mødtes, skriver The Guardian på baggrund af et nyt studie fra University of Oxford.

The Guardian fremhæver et tidligere studie, som viste, at mennesker og neandertalere delte den samme mundbakterie i hundredtusindvis af år efter, at arternes veje skiltes.

Det tolkes som tegn på, at de udvekslede spyt. Men det kan også tolkes som, at "de sandsynligvis har kysset", siger Dr. Matilda Brindle, der er evolutionær biolog og hovedforfatter til det nye studie fra University of Oxford til The Guardian.

For at nå frem til den konklusion, måtte forskerne først udvide definitionen af et kys. Menneskers måde at kysse på findes nemlig ikke nødvendigvis i samme form hos dyr.

Forskerne definerede derfor et kys som mund-til-mund-kontakt med bevægelse, men uden madoverførsel.

Herefter kiggede forskerholdet på rapporter om kysse-lignende adfærd hos store aber som bonoboer, chimpanser og orangutanger.

Forskernes analyser af gamle kys tyder på, at kyssets oprindelse går helt tilbage til forfædrene til de store aber, længe før mennesker og neandertalere blev til hver sin art.

Derfor vurderer forskerne, at begge arter meget sandsynligt har kysset, og at de også kan have gjort det med hinanden.

Uvildige forskere siger til The Guardian, at tanken ikke er usandsynlig.

Dr. Jake Brooker, postdoc fra britiske University of Durham, fortæller, at mange aber viser former for kysseadfærd, og kyssets oprindelse kan derfor ligge langt tilbage i evolutionen.

"Ting, vi normalt ser som typisk menneskelige, som at kysse, er ikke unikke for os," siger han til mediet.

Professor Penny Spikins fra University of York tilføjer, at kys godt nok ikke findes i alle kulturer, men at følelsesmæssige bånd altid har været vigtige.

"Det kan virke lidt mærkeligt i forhold til vores idé om en brutal fortid, men det burde ikke overraske os, at neandertalere - og endda neandertalere og vores egen art sammen - kyssede," siger hun til The Guardian.

Er du træt? Drik noget vand. Har du hovedpine? Du er nok dehydreret. Er din hud tør? Du mangler væske.

Vi bliver konstant mindet om det: Husk at drikke vand!

Hydrering er nærmest blevet en sundhedsdyd, og sociale medier flyder over med tips til, hvordan du får drukket dine daglige liter væske.

Men i kommentarsporet under en populær TikTok-video, hvor en kvinde viser sin huds 'forvandling' efter at have drukket to liter vand om dagen, skifter stemningen.

Se TikTok-videoen her:

Kommentarerne advarer mod vandforgiftning, overhydrering og fare for for lave elektrolyt-niveauer.

Men har de ret? Kan man virkelig drikke for meget vand - og er det farligt?

Nej, du skal ikke være bange for at drikke for meget vand - i hvert fald ikke, hvis du er sund og rask.

Ifølge to danske forskere er det nærmest umuligt at overhydrere kroppen under normale omstændigheder.

Forklaringen skal findes i kroppens evne til at regulere væske og salte ekstremt præcist. En evne, vi har udviklet over millioner af år.

De forskere, Videnskab.dk har talt med, er:

Niels-Henrik von Holstein-Rathlou, professor emeritus ved Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet

Per Svenningsen, professor ved Institut for Molekylær Medicin og forskningsleder for Kardiovaskulær & Renal Forskning på Syddansk Universitet

Når du drikker vand, sørger nyrerne for at udskille overskydende væske. Og de er virkelig effektive til det.

En sund og rask person med normale nyrer og hjertefunktion kan faktisk udskille op til 20 liter væske om dagen.

"Du skal virkelig gøre en stor indsats for at få for meget væske," siger Per Svenningsen, men understreger, at det ikke er noget, man skal eksperimentere med.

Sidder du stille ved stuetemperatur, kan nyrerne udskille cirka en liter i timen.

"Hvis man drikker mere end det og gør det over flere timer, kan man i princippet udvikle vandforgiftning," forklarer professoren.

Vandforgiftning, også kaldet hyponatriæmi, opstår, når man drikker så meget vand, at kroppens saltkoncentration bliver fortyndet. Det forstyrrer balancen af elektrolytter som natrium og kan føre til symptomer som:

Hovedpine

Kvalme

Kramper

Men hvis vi nu leger med tanken, hvad ville der så ske, hvis man drak ekstremt meget vand på en dag? For eksempel 20 liter.

"Så ville du bare begynde at tisse rigtig meget," siger Niels-Henrik von Holstein-Rathlou.

Man ville simpelthen rende frem og tilbage fra toilettet, og det er, kan de fleste nok forestille sig, ikke særlig sjovt. Derfor stopper de fleste også helt naturligt, inden de drikker så meget, mener professoren.

Hvad så hvis man drak den samme mængde væske, men på én time?

"Så ville du sandsynligvis kaste op, før du overhovedet nåede så langt. Mave og tarme ville slet ikke kunne følge med," siger Niels-Henrik von Holstein-Rathlou.

Kort sagt: Det er næsten umuligt at drikke sig til vandforgiftning uden at presse sig selv langt ud over det normale.

TikTok-kommentarerne maler et billede af, at overhydrering kan ramme hvem som helst. Men det passer ikke.

"Overhydrering ses hos folk med sygdomme, for eksempel dårligt hjerte, dårlige nyrer eller leversygdom," forklarer Niels-Henrik von Holstein-Rathlou.

Når man bliver overhydreret, kan kroppen ikke komme af med væske, og det kan føre til hævede ben, væske i lungerne og vejrtrækningsproblemer. Det er altså en alvorlig tilstand, som kræver behandling.

Det er dog ikke noget, sunde og raske mennesker skal gå og frygte. Når man er rask, er kroppen i stand til at regulere væskebalancen helt automatisk.

Når vi drikker vand, optages det i tarmen og fordeles herefter i kroppens væskesystemer. Kroppen består af cirka 60 procent vand. Så hvis man vejer 70 kilo, svarer det til omkring 42 liter, forklarer Niels-Henrik von Holstein-Rathlou.

Langt størstedelen af dette vand - cirka to tredjedele - findes inde i cellerne. Den sidste tredjedel befinder sig i væsken uden for cellerne, som blandt andet omgiver væv og organer.

"Når vand optages fra tarmen, bliver det også fordelt på denne måde. Det betyder...

Opvarmningen i Arktis går hurtigere end noget andet sted på kloden, så dyr, der er tilpasset kulden, står over for hidtil usete udfordringer.

Selvom forskere er ved at afdække mere om, hvordan det nuværende dyreliv reagerer på miljøændringer, ved vi stadig kun lidt om, hvordan arterne håndterede forandringer i fortiden.

Vores nye studie undersøger det ældst kendte, mangfoldige dyresamfund fra den europæiske del af Arktis.

Knoglefragmenterne, som går hele 75.000 år tilbage, ligger bevaret dybt inde i en grotte i det nordlige Norge. De leverer et sjældent indblik i, hvordan arktiske økosystemer fungerede under en lidt varmere fase af den seneste istid.

I løbet den seneste istid for 118.000 til 11.000 år siden oplevede Arktis gentagne frem- og tilbagetrækninger af gletsjerne og en række koldere istidsperioder (stadiale perioder) og varmere perioder (interstadiale perioder), hvor gletsjerne trak sig tilbage til højere terræn.

Disse omskiftelige forhold førte til gentagne vandringer og tilbage-flytninger af dyr og planter, som til sidst formede de dyresamfund, vi ser i dag.

En konsekvens af at være i et område med aktiv gletsjerbevægelse er, at sedimentlagene nemt bliver ødelagt, når gletsjerne skærer gennem landskabet, og smeltevandet skyller alt ud af huler og grotter.

Derfor er der kun meget få spor af dyr og økosystemer fra før afslutningen af den seneste istid, omkring 11.000 år siden.

Men bemærkelsesværdigt nok har ét sedimentlag overlevet intakt i mere end 75.000 år i Arne Qvam- grotten, som er en del af det større hulesystem Storsteinhola Karst i det nordlige Norge.

Grotten ligger lige inden for den arktiske cirkel i skyggen af Norges nationalbjerg, Stetind, i udkanten af den lille kystby Kjøpsvik i Nordland.

Regionen rummer tusindvis af såkaldte karsthuler, som bliver dannet, når vand opløser det underliggende kalkstensbjerg, hvilket har skabt dramatiske og betagende landskaber både over og under jorden.

Det intakte sedimentlag med bevarede knoglefragmenter i Arne Qvamgrotta blev først opdaget i begyndelsen af 1990'erne under industriel kalkstensudvinding.

I 2021 og 2022 vendte vores team ledet af Universitetet i Oslo tilbage til grotten for at undersøge sedimenterne og udgrave knoglematerialet for bedre at forstå artsdiversiteten i dette usædvanlige fund.

Vores analyser giver et sjældent økologisk øjebliksbillede fra den seneste istid.

Vi fandt mere end 6.000 knoglefragmenter, som vi har analyseret.

Ved hjælp af særlige teknikker har vi identificeret 46 forskellige dyrearter (på familie-, slægts- og artsniveau), herunder pattedyr, fugle og fisk, som levede både på land og i havet.

Blandt arterne er den tredjeældste isbjørn, der nogensinde er fundet, samt hvalros, grønlandshval og havfugle som kongeedderfugl og lunde. Vi fandt også fisk som stalling og torsk.

Et af de vigtigste fund er en nu regionalt uddød art af halsbåndlemminger, som ikke tidligere er fundet i Skandinavien.

Vi anvendte forskellige dateringsmetoder, og de afslører, at knoglerne er omkring 75.000 år gamle og fra en lidt varmere (interstadial) fase af den seneste istid.

De dyr, vi fandt, viser, at kystområderne i denne del af Norge på daværende tidspunkt var isfri, hvilket muliggjorde nem nordlig migration for eksempelvis rensdyr og ferskvandsfisk.

Vi fandt også en blanding af marine- og kystdyr, der levede ved kysten og strandbredden, som understøtter tilstedeværelsen af sæsonbestemt hav-is.

Dette dyresamfund adskiller sig markant fra den mest almindeligt fundne istids-megafauna, som blandt andet tæller mammutter og moskusokser, som typisk forbindes med 'mammutstepperne'. Det er de kolde, tørre græsstepper, der strakte sig over store dele af Europa, Nordamerika og det nordlige Asien i løbet af den seneste istid.

Denne forskel afspejler sandsynligvis det unikke kystmiljø og landskab omkring Arne Qvam-grotten, som formentlig har understøttet et andet slags økosystem.

Yderligere analyser af gammelt DNA fra nogle af knoglefragmenterne afslører, at de genet...

En ny slangeart i snog-familien, der er kendt for sine store tænder, er blevet spottet for første gang.

Forskere har nemlig opdaget en ny slags ulveslange ud for Indiens kyst på en øgruppe kaldet Nicobarerne.

Slangerne, der er blanke og sorte og kan blive op til en meter lange, har fået navnet 'Irwins ulveslange' (Lycodon irwini) efter den nu afdøde krokodillekonge Steve Robert Irwin.

Steve Irwin blev kendt for sine naturprogrammer - særligt for det australske TV-show 'Krokodillejægeren', der blev sendt i 1990'erne og helt frem til årtusindskiftet.

Her kæmpede han med store alligatorer, dykkede med rokker og blev bidt af pytonslanger.

"Hans passion og dedikation til vilde dyr, uddannelse og konservering har inspireret naturinteresserede og konservatorer over hele verden - inklusive forfatterne til dette studie," skriver forskerne i deres studie, ifølge forskningssiden Alpha Galileo.

Den nyfundne Irwing-art er ikke giftig og lever af frøer, salamander og mus.

Forskerne bag studiet har kun fundet slangerne i et begrænset område, og mener derfor, at de bør betragtes som truede.

Steve Irving døde som 44-årig i 2006 efter mange stik i brystet af en pigrokke, som han var i færd med at filme.

Du har nok lagt mærke til, at der er ord i mange europæiske sprog, som er mærkværdigt ens. Det franske 'mort' (død) minder om det engelske 'murder' (og det danske 'mord'). Det tyske 'Hund' (hund) minder om det engelske 'hound' (og det danske 'hund'). Det tjekkiske 'sestra' minder om det engelske 'sister' (og det danske 'søster'). Og det albanske 'kau' - ja, det betyder faktisk 'okse'.

Du har måske tænkt: Er disse ord beslægtede?

Der er flere grunde til, at ord til tider ligner hinanden. Ubeslægtede sprog låner ord fra hinanden. Tag for eksempel 'iglo', som kommer fra inuitsproget inuktituts 'iglu' (hus) eller wok fra kantonesisk 鑊 'wòk' (stegepande).

En del af disse ligheder er rene tilfældigheder: det thailandske ไฟ (fai) minder for eksempel om det engelske 'fire', uden at der er nogen forbindelse.

Men de ord, vi nævnte først, er faktisk beslægtede. De er 'kognater', hvilket betyder, at de har en fælles oprindelse og stammer fra ét og samme forfædresprog.

Dette nu uddøde sprog blev sandsynligvis talt et sted i Eurasien for hele 8.000 år siden. Sproget eksisterede, længe før skriftsystemer blev opfundet, så dets forskellige ord - og dets navn, hvis det altså havde ét - blev aldrig skrevet ned.

Fordi vi mangler direkte beviser på sproget, har sprogforskere udviklet metoder til at rekonstruere dele af dets struktur. De kalder det proto-indoeuropæisk - eller PIE. Men hvordan ved vi, at proto-indoeuropæisk virkelig har eksisteret?

Vores moderne forståelse af de indoeuropæiske sprogs fælles ophav tog først form i renæssancen og den tidlige kolonitid.

Europæiske forskere med base i Indien, som for eksempel Gaston Coeurdoux og William Jones, kendte allerede til forbindelserne mellem europæiske sprog. Men de blev forbløffede over at finde spor af latin, græsk og tysk i sanskrit-ord som 'mā́tṛ' (mor), 'bhrā́tṛ' (bror) og 'dúhitṛ' (datter).

Sådanne ord var nok ikke låneord, da sprogene ikke havde haft historisk kontakt. Ren tilfældighed var også udelukket.

Endnu mere slående var lighedernes systematiske karakter. Sanskrit bh- svarede til germansk b- ikke kun i 'bhrā́tṛ '(bror), men også i 'bhar' (bjørn). Samtidig svarede sanskrit p- til latin og græsk p-, men også til germansk f-.

Filologer (sprogforskere, red.) i det 19. århundrede, som Rasmus Rask, Franz Bopp og August Schleicher, systematiserede senere disse observationer. De viste, at man ved at sammenligne og rekonstruere de forandringer, hvert efterkommersprog havde gennemgået, kunne genskabe ord fra det tabte, oprindelige sprog.

Denne indsigt skabte ikke kun grundlaget for moderne historisk lingvistik, men påvirkede også Darwins opfattelse af biologisk evolution.

Ligesom en biologisk slægt blev de indoeuropæiske sprog forstået som en familie, der udsprang af det ur-indoeuropæiske sprog (PIE), mens de efterfølgende sprog forgrenede sig (ligesom arter) og dannede et sprogligt træ.

Den indoeuropæiske sprogfamilie indbefatter:

indoariske sprog som sanskrit og hindi

iranske sprog (herunder persisk og kurdisk)

hellenske sprog (herunder græsk og oldmakedonsk)

italiske sprog (herunder latin, spansk og italiensk)

germanske sprog (herunder engelsk, nederlandsk og tysk)

balto-slaviske sprog (herunder russisk og litauisk)

keltiske sprog (herunder walisisk og bretonsk)

samt armensk og albansk

Grafikken herunder viser, hvordan den indoeuropæiske sprogfamilie har forgrenet sig:

Uddøde grene - som kun er kendt gennem skriftlige kilder - inbefatter anatolisk (hittitisk) og tokharisk.

Sprog som frygisk, dardansk og thrakisk var sandsynligvis indoeuropæiske, men er ikke lige så godt dokumenteret i historiske optegnelser.

Men ikke alle indiske eller europæiske sprog er indoeuropæiske!

Ikke-indoeuropæiske sprog i Indien indbefatter dravidiske sprog som tamil og telugu, mens europæiske sprog uden for familien indbefatter baskisk, georgisk, maltesisk og finsk.

Sammenlign med tabellen nedenfor de meget forskellige finske ord 'jalka' (fod), 'isä' (far) og 'viisi '(fem).

Rekonstrueret PIE-ordforråd har...