Når bævere bygger dæmninger, påvirker de ikke kun livet i vandet. De ændrer også naturen omkring floderne, og det viser sig at være en stor fordel for flagermus, som ellers er truede.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Swiss Federal Institute for Forest, Snow and Landscape Research på baggrund af et nyt studie.

Forskerne undersøgte to strækninger ved otte forskellige floder i Schweiz - en strækning med en bæverdæmning og en uden bæverpåvirkning.

Formålet var at finde ud af, hvordan bæverens byggeaktivitet påvirker dyr og økosystemer på land. Det er allerede velkendt, at fisk og andre vandlevende dyr nyder godt af bævere, men her ville forskerne se, om effekten også gælder flagermus.

Med mikrofoner, der opfangede flagermusenes ekkolokalisering (de lyde, de bruger til at orientere sig og fange insekter), fandt forskerne i gennemsnit fem flagermusarter ved bæverdamme mod fire i områder uden bævere. Ifølge pressemeddelelsen blev rødlistede flagermusarter (arter, der er truede) også oftere fundet flyvende ved bæverdamme.

Optagelserne viste desuden, at flagermusene jagede 2-3 gange oftere i bæverområderne end ved kontrolstrækningerne, skriver Swiss Federal Institute for Forest, Snow and Landscape Research.

Forskerne talte samtidig insekter lige over vandoverfladen og fandt flere af dem i områder med bævere. Det giver flagermusene mere føde, ifølge forskerne.

Samtidig viste vegetationsundersøgelser, at bæverområder havde en mere varieret, åben skovstruktur og flere døde, stående træer. Det gavner især truede arter som Bredøret flagermus (Barbastella barbastellus), der sover under afskallet bark på sådan nogle træer.

"Jeg havde ikke forventet en så markant stigning i antallet af flagermus," siger ph.d. og bæverforsker Valentin Moser om studiet ifølge pressemeddelelsen.

Det nationale schweiziske bævercenter arbejder nu på en rapport til regeringen om, hvordan bævere bedst kan indgå i fremtidige naturfredningsprogrammer, skriver Swiss Federal Institute for Forest, Snow and Landscape Research.

I teorien kan blot en procent af verdens kystnære farvande generere nok energi fra havvind og solceller til at dække en tredjedel af verdens elforbrug i 2050. Det er konklusionen i et nyt studie fra forskere i Singapore og Kina, som systematisk har kortlagt det globale potentiale for vedvarende energi til havs.

Men at omsætte dette potentiale til virkelighed er en helt anden sag. En hurtig opskalering af offshore-energi, der for alvor kan reducere de globale CO2-udledninger, står over for store tekniske, økonomiske og politiske udfordringer.

For at nå de globale klimamål skal verdens elsystemer være helt uden CO2- udledning inden for de næste årtier - og helst før. Vind- og solenergi har haft rekordstor vækst, men yderligere udbygning på land bliver stadig mere begrænset af mangel på egnede områder og konflikter om arealanvendelse.

Derfor er det fristende at flytte den vedvarende energi ud på havet. Havet er enormt, blæsende og solrigt - og her bor der ikke mange, som kan protestere.

Forskerne bag det nye studie har identificeret kystområder med tilstrækkelig vind eller sol, hvor vandet er mindre end 200 meter dybt, relativt isfrit og ligger inden for 200 kilometer fra befolkede områder.

De vurderer, at blot en procent af disse områder kan generere over 6.000 terawatt-timer (TWh) havvind og 14.000 TWh havbaseret solenergi om året. Tilsammen svarer det til cirka en tredjedel af det globale elforbrug i 2050. Samtidig kan vi spare ni milliarder ton CO2 hvert år.

Det lyder imponerende, for blot en procent af de egnede havområder virker som en lille del. Mange europæiske lande - som Danmark, Tyskland, Belgien og Storbritannien - har allerede udlagt mellem 7 procent og 16 procent af deres kystfarvande til havvindmølleparker.

Men det, der virkelig betyder noget for klimaet, er ikke kun hvor meget grøn energi vi kan producere, men hvor hurtigt det kan ske.

I dag producerer havvind mindre end 200 TWh om året. Det er mindre end en procent af verdens elforbrug. I 2030 kan dette tal måske stige til omkring 900 TWh.

For at nå 6.000 TWh i 2050 skal der installeres anlæg hvert eneste år i 20 år, som er omkring syv gange større end de anlæg, der blev sat op sidste år.

Havbaseret solenergi kræver en endnu stejlere vækstkurve. Teknologien er stadig eksperimentel og bidrager i dag med forsvindende lidt strøm.

Selv hvis man når op på 15 TWh om året (svarende til cirka 15 GW kapacitet) i 2030, vil det kræve en vedvarende årlig vækst på over 40 procent i to årtier for at nå det estimerede potentiale på 14.000 TWh i 2050.

En sådan vækstrate er aldrig før opnået for nogen energiteknologi - ikke engang under den seneste rekordvækst for solenergi på land.

Omkring 90 procent af den eksisterende havvindkapacitet er placeret i lavvandede, beskyttede farvande i det nordvestlige Europa og Kina, hvor de fleste havvindmøller er direkte fastgjort til havbunden.

Men det meste af det uudnyttede potentiale ligger i dybere farvande, hvor faste fundamenter er umulige.

Det betyder, at man må tage vindmøller i brug, der flyder på vandet i stedet for at stå på havbunden, hvilket er en teknologi, der i øjeblikket kun udgør 0,3 procent af den globale havvindkapacitet.

Flydende vindkraft står over for alvorlige ingeniørmæssige udfordringer, fra fortøjning og forankring til undersøiske kabler og vedligeholdelse i mere barske forhold på havet.

Det koster i øjeblikket langt mere end fastforankrede systemer og vil kræve betydelige subsidier i hvert fald de næste 10 år og sandsynligvis længere. Kun hvis de tidlige projekter viser sig succesfulde og reducerer omkostningerne, kan flydende vind blive kommercielt levedygtigt.

Havbaseret solenergi halter endnu mere bagefter. Det Internationale Energiagentur vurderer, at teknologiens modenhed ligger på niveau 3 til 5 på en skala fra 1 til 11 - knap nok over prototype-stadiet.

Det nye studie peger på forskning, der siger, at havbaseret solenergi først kan blive kommercielt levedygtig i Holland omkring 2040-2050, på hvilket tidspu...

Der er skrevet meget om de historisk dårlige tilstande i det danske havmiljø. Forurening, iltsvind og overfiskeri plager store og små arter.

Men på bunden af havet i Sønderborg Bugt, Sønderjylland, finder man en sjælden succeshistorie.

I 2018 lagde forskere og lokale ildsjæle massevis af sten i farvandet ved Als. Et halvt år senere målte forskerne effekten, og særligt et resultat sprang i øjnene: Der var omkring 100 gange flere torsk i området, konkluderede de.

Torsken er en af de fisk, der i disse år meldes at være på "kanten af kollaps" herhjemme. I september anbefalede Det Internationale Havforskningsråd, ICES, endda, at vi bør stoppe al fiskeri af torsk i Danmark.

Set i det lys var resultatet fra Sønderborg Bugt "ret positivt", beretter én af forskerne bag, Jon C. Svendsen.

I over 10 år har han arbejdet med at anlægge nye stenrev i danske farvande for at genoprette levesteder for fisk og andre organismer.

De danske have mangler nemlig ikke bare liv. De mangler også sten, siger Jon C. Svendsen, der er seniorforsker på DTU Aqua, til Videnskab.dk.

Da isen smeltede, og gletsjerne forsvandt i Danmark for 12-15.000 år siden, tog et nyt landskab form. Havniveauet steg, og i havene omkring det danske ørige, der nu tonede frem, gemte der sig millioner af kampesten.

Kæmpe iskapper havde tvunget stenene ned fra bjerge i nord og strøet dem ud som stenrev, der tindrede af liv og samtidig brød bølgerne og beskyttede kysterne.

Men stenene var også en oplagt ressource for os mennesker på land. I århundreder har danske stenfiskere flyttet de store kampesten fra havbunden og brugt dem til at bygge moler, havne og fundamenter til andre bygninger overalt i Danmark.

"Vi taler om millioner af sten," siger Jon C. Svendsen.

Én udregning peger på, at mere end 83 millioner kampesten fra de naturlige danske stenrev er blevet fjernet fra havbunden fra 1900 til 1999.

Først i 2010 blev stenfiskeri ulovligt. I årtier inden var det som "det vilde vesten", siger Jon C. Svendsen. Og det på trods af, at problematikken langt fra er ny.

Allerede i bogen 'Øresund i billeder fra fortid og nutid' fra 1904 blev der berettet om den stenfattige danske havbund.

"I bogen bliver det beskrevet, hvordan den danske Øresundskyst var nærmest tømt for sten. Det står i modsætning til den svenske kyst, der stadig var rig på stenrev og levesteder til livet i havet," fortæller Jon C. Svendsen.

Hvad er problemet?

"Et af problemerne er, at når vi fjerner sten, fjerner vi grundlaget for tangskov," forklarer DTU-forskeren.

"Tangskoven har en effekt, der minder om skov på landjorden. Den giver levesteder til tusindvis af smådyr og mindre fisk, der er vigtige for større fisk som torsk og marsvin."

Derfor slås forskere som Jon C. Svendsen og lokale kræfter rundt omkring i landet for at få flere stenrev tilbage i de danske have.

Senest var han med til at anlægge et 100 meter langt stenrev ud for Samsøs kyst, der blev indviet i august 2025.

Det store rev består af 6.000 tons granitsten, der med dynamit er sprængt ud af klipperne i Norge. Revet skal både skabe nye levesteder for havets dyr og tangskov og tilmed beskytte kystnære huse på Samsø mod store bølger ved storm.

"Det er jo to fluer med ét smæk," siger Jon C. Svendsen.

Ved et åløb i Lillebælt samarbejder Jon C Svendsen med Naturpark Lillebælt om at designe og undersøge verdens første rev, der skal beskytte små havørreder - også kaldet smolt. Fisken lever nemlig et farligt liv.

"I overgang fra ferskvand i åen til havvand er de små havørreder meget sårbare. Skarven æder omkring halvdelen af dem," siger han.

Også fiskehejre, odder, sæl, mink og andre rovdyr har fisken på menuen. Derfor har forskerne anlagt et lille rev med huler og gemmesteder som et slags helle for de små laksefisk, mens de tilpasser sig livet i havet.

"Vi har nogle indikationer på, at det har virket," siger Jon C. Svendsen, der var med til at etablere smolt-revet i 2023.

Indledende undersøgelser, hvor forskerne snorkler rundt på en fast rute og tæller fisk, tyde...

Strandtur. Fisketur. Gåtur langs vandet.

Alle danskere har et forhold til havet. I et land, hvor ingen bor længere end 50 kilometer fra kysten, er det næsten uundgåeligt.

Vi er - og har altid været - formet af det hav, som omgiver os. Fra Limfjorden til Vesterhavet og Øresund til de mange bugter og vige.

Men havet er under forandring. Klimaforandringer, overfiskeri og forurening har sat vores blå planet under pres, så det kan mærkes herhjemme og på de store oceaner.

Hvad betyder det egentlig for os alle sammen, når havet forandrer sig?

Det stiller Videnskab.dk skarpt på gennem otte artikler om forskere, der arbejder med havet.

Vi ser nærmere på blåmuslingernes mange fantastiske egenskaber. Så tager vi på tun-safari i Øresund, for at se om vi kan spotte kæmpe-fisken og blive klogere på, hvad dens tilbagekomst til Danmark betyder.

Vi tager med en forsker ud og piller ved manganknolde: dybhavets værdifulde råstof, der gemmer på mange af de metaller, der skal bruges, hvis vi stadig vil lave iPhones og elbiler i fremtiden.

I seriens første artikel, som du allerede kan læse nu, tager vi udgangspunkt i noget så sjældent som en succeshistorie fra det danske havmiljø. Den findes på bunden af Sønderborg Bugt, hvor en forsker en dag kunne tælle 100 gange flere fisk efter et simpelt tiltag.

Artikelserien er en del af Videnskabernes Selskabs formidlingsinitiativ 'VidenSkaber'. I den forbindelse er der også lavet en helt podcast-serie om havet, som du ligeledes kan finde her på Videnskab.dk.

I muskelvæv fra istidens uldhårede mammutter har forskere optøet et genetisk gennembrud:

Forskerne fra Københavns Universitet og Stockholm Universitet har udvundet molekyler fra DNA's tætte fætter, RNA, og så i den hidtil ældste version, viser et nyt studie i tidsskriftet Cell.

RNA-molekylerne er næsten 40.000 år gamle og stammer fra den unge mammut Yuka, hvis væv har været bevaret i den sibiriske permafrost.

Når man skal forstå den evolutionære historie hos uddøde arter som uldhårede mammutter (Mammuthus primigenius), tyer forskere normalt til at afkode DNA. Men i nogle tilfælde kan det være svært at aflæse, hvordan en celle virker ud fra et DNA-genom.

Her åbner RNA dørene for ny viden om, hvilke mammutgener der er 'tændt', og dermed, hvordan mammutcellerne har fungeret.

Man har dog ikke i samme grad undersøgt RNA hos arterne, fordi det er et skrøbeligt molekyle, der ikke holder lige så længe. Men nu viser det sig, at RNA kan overleve længere under særlige forhold:

"Det er gode nyheder," siger studiets hovedforfatter, Emilio Mármol-Sánchez, til Videnskab.dk. Han er genetiker og postdoc ved Globe Institute på Københavns Universitet.

For RNA er rigt på information og kan gøre os klogere på forhistoriske arters biologi, som man ikke får ved at analysere DNA. For eksempel mammuttens sidste øjeblikke.

Målet med forskningen var at udvinde RNA-molekyler fra mammutvæv, og det lykkedes de med, siger Emilio Mármol-Sánchez.

"Vi oplevede flere succeser, lige fra at kunne se molekylerne til at kunne udvinde dem og til at kunne se, at sekventeringen lykkedes."

Når man arbejder med RNA, kan man miste molekylerne indenfor timer, eller endda minutter, hvis man ikke er forsigtig nok.

Men forskerne finder i studiet frem til, at RNA-molekylerne godt kan bevares i gammelt væv, hvis det er frossent eller udtørres kort tid efter døden.

"Jeg er meget begejstret over, at det her kan lade sig gøre på 40.000 år gamle prøver," siger RNA-forsker Ebbe Sloth Andersen. Han er professor ved Interdisciplinary Nanoscience Center på Aarhus Universitet og har læst studiet for Videnskab.dk.

"For et interessant, forhistorisk dyr som mammutten er det jo helt fantastisk ikke kun at kunne se dens genom, men også dens RNA-profil."

"Det giver en dybere indsigt i, hvordan mammutten kunne adskille sig fra elefanten."

I studiet har forskerne fundet 60 forskellige mikroRNA'er, som er unikke for mammutten. Det er små RNA-sekvenser, som kan 'tænde' eller 'slukke' for generne og dermed bestemmer, om den pågældende celle er en muskelcelle eller en hjernecelle.

Resultaterne er interessante, fordi RNA har nogle unikke egenskaber sammenlignet med DNA.

DNA er en mere statisk molekyle, der ikke ændres eller ændres meget lidt over ens levetid, siger Emilio Mármol-Sánchez. Men RNA er dynamisk.

Det vil sige, at RNA-molekylerne i en celle kan se anderledes ud om morgenen sammenlignet med om aftenen.

Hvis cellerne udsættes for stress, eller hvis man bliver bange eller bliver mæt, kan RNA-molekylerne se anderledes ud.

I mammuttens muskelvæv kunne forskerne se tegn på, at cellerne blev udsat for stress.

Det falder ifølge Emilio Mármol-Sanchez i tråd med, at tidligere forskning har antydet, at mammuten Yuka kort inden sin død blev angrebet af huleløver (Panthera leo spelaea) - en løve, der levede i istiden og mindede om den moderne løve (Panthera leo), om end den var væsentligt større (cirka 1,2 meter høj og 2,1 meter lang) og ikke havde nogen manke.

Det er ifølge studiets forskere første gang, at man ser beviser på genregulering i forhistoriske tider.

KU-forskeren Emilio Mármol-Sanchez håber på, at deres studie kan vække en interesse hos andre forskere om at forsøge sig med samme metode.

"Vi advokerer for det her, fordi vi har demonstreret, at man ikke kun kan indsamle DNA, men også RNA."

"Resultaterne illustrerer, at man kan studere fossiler fra forhistorisk tid i meget større detalje end før," siger RNA-forsker Ebbe Sloth Andersen.

Når man ved, hvilke gener, der bliver 'tændt' og 'sl...

Da den britiske regering for nylig annoncerede planer om at kopiere den danske asyl- og udlændingepolitik, blev det præsenteret som et forsøg på at genoprette retfærdighed og genvinde kontrollen.

Årsagen er et stigende pres fra de britiske vælgere og en opfattelse af, at bådflygtninge har skubbet asylsystemet - og Storbritanniens grænser - ud af kontrol.

Men som forsker i migrationsstudier med indgående kendskab til, hvordan det danske system fungerer, finder jeg det bekymrende at kopiere den danske model - og det rejser alvorlige etiske og praktiske spørgsmål.

Det er ikke første gang, Storbritannien og Danmark har ladet sig inspirere af hinanden, når det gælder en stram udlændingepolitik.

I 2022 havde begge lande planer om at sende flygtninge til Rwanda for at behandle asylansøgningerne i et tredjeland. I sidste ende blev planen dog ikke gennemført: Danmark satte initiativet på pause, og den britiske regerings plan blev blokeret af domstolene.

I Danmark var man engang stolt af landets liberale velfærdsstat og dedikerede indsats for menneskerettighederne.

Men gennem det seneste årti har landet forvandlet sig til ét af Europa strengeste destinationslande for flygtninge.

Faktisk er Danmark det eneste land i Europa, der i stor stil har inddraget flygtningenes opholdstilladelser og det første land til at omlægge lovgivningen fra integration til hjemsendelse.

Jeg har i flere år forsket i Danmarks migrationssystem og interviewet flygtninge, der er blevet ramt.

I min kommende bog, 'Un-welcome to Denmark', gennemgår jeg udlændingelovens bestemmelser om indrejse, ophold og udvisning; en lovgivning, der i perioden 1983-2019 er blevet ændret mere end 100 gange.

Det er et usædvanligt højt antal ændringer, som gør Danmarks udlændingelovgivning til én af de mest hyppigt reviderede i Europa, og det har skabt en næsten konstant usikkerhed for de personer, der lever under den.

Vendepunktet for Danmarks asylsystem skete i 2015, da en ændring af udlændingeloven gjorde det muligt for myndighederne at inddrage flygtningestatus, hvis forholdene i hjemlandet blev vurderet til at være forbedret, også selvom forbedringerne var skrøbelige eller usikre.

Mellem 2017 og 2018 mistede omkring 900 somaliske flygtninge deres opholdstilladelse, og i 2019, netop som Socialdemokratiet vendte tilbage til magten under Mette Frederiksen, vedtog Folketinget en lovpakke, der bredt er blevet beskrevet som et 'paradigmeskifte' i dansk flygtningepolitik.

Under det nye og strammere system fik syriske flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus deres opholdstilladelser genvurderet. Alene i 2022 forlod næsten 400 syrere Danmark af frygt for at miste deres flygtningestatus. De søgte beskyttelse andre steder i Europa.

Opholdstilladelser blev inddraget, men flygtningene kunne ikke udsendes, da Danmark ikke havde diplomatiske forbindelser med det daværende Assad-styre.

Derfor blev de placeret i såkaldte udrejsecentre - faciliteter beregnet til personer, der forventes at forlade landet (og hvor forholdene er langt strengere end i almindelige asylcentre).

Nogle af de syrere, jeg talte med, og som var tilbageholdt i centrene, beskrev oplevelsen som ekstremt ubehagelig - nærmest et ikke-liv - tilsyneladende skabt med det formål at presse dem til at rejse frivilligt.

Danmark er blevet foregangsland for en stram, restriktiv udlændingepolitik, og det har medført alvorlige juridiske, etiske og moralske udfordringer.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har for eksempel tidligere fastslået, at Danmark har krænket retten til familieliv i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention som følge af en stramning af udlændingeloven, der betød, at asylsøgere skulle vente i tre år, før de kunne søge om familiesammenføring.

Sidste år beskyldte EU-Domstolen Danmark for diskrimination, fordi den danske 'ghettolov' forskelsbehandler på baggrund af etnicitet.

Loven gjorde det muligt at massenedrive og omdanne udsatte boligområder i de tidligere såkaldte 'ghettoområder' (nu kaldet...

Når danskerne går til kommunalvalg, handler det ikke kun om, hvem der får flest stemmer - men også om, hvordan stemmerne bliver omsat til mandater, og dermed pladser i byrådet.

Bag fordelingen af mandater ligger en matematisk metode, der sikrer, at partierne får mandater nogenlunde i forhold til deres stemmetal.

I Danmark bruges den såkaldte 'd'Hondtske metode' - et system, der har været grundlaget for kommunalvalgene i mere end 100 år.

Her kan du blive klogere på metoden, hvorfor den nogle gange giver en lille fordel til de store partier - og hvordan valgforbund kan ændre fordelingen igen.

Når der er valg til et parlament som Folketinget eller en kommunalbestyrelse i Aarhus er udgangspunktet:

1. at vælgerne stemmer

2. stemmerne tælles op

3. og efter på forhånd fastlagte regler fordeles mandaterne (det vil sige pladserne i kommunalbestyrelsen)

Det er først her, man finder ud af, hvem af kandidaterne der er blevet valgt.

Hvis der skal vælges mere end én, eksempelvis 31 medlemmer af kommunalbestyrelsen i Aarhus, må man have nogle på forhånd fastlagte regler, der fortæller, hvordan man får fordelt mandaterne, så det afspejler den måde, stemmerne faldt på ved valget.

Derfor er de konkrete regler for fordelingen af mandater en vigtig del af den måde, vores demokrati fungerer på, og som gør, at vi accepterer og stoler på processen.

Kommunalvalg afvikles ved forholdstalsvalg, så partierne får pladser i kommunalbestyrelsen alt efter, hvor mange stemmer de har fået. Jo flere stemmer, des flere pladser.

For at finde ud af, præcis hvor mange pladser hvert parti skal have, bruger man en regnemetode, der kaldes den d'Hondtske metode - en såkaldt divisormetode.

Her tager man hvert partis stemmetal og deler det med en forudbestemt række af tal. Indenfor den d'Hondtske metode er talrækken 1, 2, 3, 4 og så fremdeles. Hver gang man dividerer, får man et nyt tal, som kaldes en kvotient.

Så sorterer man kvotienterne (resultatet af hver division) fra størst til mindst, og begynder at dele pladserne ud: Den største kvotient får den første plads, den næststørste den næste plads - og sådan fortsætter man, indtil alle pladser i kommunalbestyrelsen er fordelt.

En af de gode ting ved de forskellige divisormetoder er, at man ikke skal rode rundt med diverse decimalbrøker, hvilket kan ske med andre metoder.

Stemmetallene fra Vallensbæk ved kommunalvalgene i 2021 kan bruges til at illustrere, hvordan den d'Hondtske metode fungerer i praksis.

Vi tager det ét trin ad gangen. Først kan du se, hvor mange stemmer hvert parti fik, og hvor mange stemmer der i alt blev afgivet:

De konservatives 54,9 procent af stemmerne ville være blevet til hele 2/3 af mandaterne, hvis mandaterne i Vallensbæk var blevet fordelt til hvert enkelt parti efter den d'Hondtske metode.

Det gjorde de dog ikke, for i 1920'erne blev man enige om en ændring i den kommunale valglov, der tillod partierne at slutte sig sammen i valgforbund.

Derved kunne de små partier deltage i mandatfordelingen på lidt mere lige fod med de store partier, og på den måde måske få en større bid af kagen.

Valgforbund er siden da blevet meget udbredt, og i nogle kommuner er de større partier ivrige deltagere i dem.

Det skyldes, at når de mandater, et valgforbund har fået, skal fordeles internt i valgforbundet, bruger man også den d'Hondtske fordelingsregel - og den er jo stadig til fordel for de store partier, som endda vil have en endnu større andel af stemmerne i valgforbundet end af alle stemmerne i kommunen.

I tabellen herunder kan du følge, hvordan stemmerne i Vallensbæk bliver regnet om til pladser i kommunalbestyrelsen.

I 2021 var der indgået to valgforbund i Vallensbæk.

1. De tre partier Radikale (B), Socialistisk Folkeparti (F) og Enhedslisten (Ø)) havde indgået ét valgforbund

2. To andre Nye Borgerlige (D) og Dansk Folkeparti (O)) et andet

Hver lodret kolonne viser hvert forbund eller 'enkeltstående' parti, og tallene i rækkerne nedenunder viser, hvad der sker, når partiets stemmetal bliver delt med 1...

Synes du også, at papegøjer og andre farvestrålende fugle er vildt flotte?

Så er du ikke alene. Ifølge en ny international rapport, er det netop de smukkeste og mest imponerende fugle, der er i risiko for at blive fanget og solgt.

Det skriver Københavns Zoo i en pressemeddelelse på baggrund af en ny videnskabelig rapport.

Rapporten peger på, at jo smukkere en fugl opfattes, desto større er risikoen for, at den ender i illegal handel, som kæledyr eller samlerobjekt.

Ifølge pressemeddelelsen gælder det især på fuglemarkeder, hvor dyr bliver solgt som kæledyr, samlerobjekter eller udstillingsfugle.

"Ved at forstå, hvilke fugle mennesker tiltrækkes af, kan vi bedre forudsige, hvilke arter der risikerer at komme under pres i fremtiden," siger Simon Bruslund, der er chef for global udvikling i ZOO og medforfatter på udgivelsen til pressemeddelelsen.

"På den måde kan vi sætte ind og forsøge at beskytte dem i naturbevarende projekter og presse på for mere lovgivning lokalt og internationalt," tilføjer han.

Forskerne bag rapporten har analyseret data fra over 9.000 fuglearter.

Rapporten bygger blandt andet på data fra mere end 6.000 frivillige fra 78 lande, der har været med til at give fugle en slags 'skønhedsscore' ved at bedømme fotos.

Her handlede det ikke kun om farver, men også om halelængde, fjerpragt og andre iøjnefaldende detaljer, ifølge pressemeddelelsen.

Ifølge rapporten er især papegøjer, farvestrålende sangfugle og rovfugle eftertragtede og derfor blandt de mest truede.

Mindst 100 arter er allerede i fare for at forsvinde helt på grund af handel og rapporten understreger således, at menneskets fascination af de smukke fugle kan få alvorlige konsekvenser for biodiversiteten.

Desuden peger rapporten på, at handlen også rammer mennesker.

Mange af dem, der fanger fuglene lokalt, lever i fattigdom og risikerer både fængselsstraf og fog deres egen sikkerhed for en meget lille del af fortjenesten.

Ifølge rapporten øger den ulovlige transport af fugle, hvor karantæneregler ofte bliver omgået, desuden risikoen for spredning af sygdomme som fugleinfluenza.

Tirsdag den 18. november skal danskerne ned til stemmeboksene og sætte deres kryds ved den kandidat eller det parti, de synes skal lede deres kommune og region.

Men det er ikke alle, der går ned og stemmer.

Stemmeprocenten i Danmark har været dalende i det seneste årti og kan blive endnu lavere ved det kommende kommunalvalg, spår valgforsker Kasper Møller Hansen, som står bag en stor undersøgelse af kommunalvalget i 2021.

Han er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og har forsket i vælgeradfærd og valgdeltagelse i næsten 30 år.

Til kommunalvalget er det traditionelt godt 70 procent, der stemmer. Men ved sidste kommunalvalg i 2021 var det kun 67 procent, der stemte.

Den faldende valgdeltagelse handler ikke om mangel på initiativer til at få flere til at stemme, siger Kasper Møller Hansen.

Han har været med til at lave mere end 30 forskellige eksperimenter gennem årene, herunder at sende SMS'er, lave kampagner, hænge plakater op og herefter forske i resultatet af initiativerne.

"Man har troet, at man bare skal fortælle folk, at det her er et vigtigt valg, og der er så og så mange ting på spil. Det passer ikke. Vi kan se, at det ikke er den afgørende faktor," siger han.

"Vi er oppe imod faktorer, der er svære at ændre på."

Udtrykket valgflæsk har været brugt i Danmark i over 100 år om overdrevne valgløfter til vælgerne.

Med årene er det blevet en tradition for mange at samle familie og venner og at spise stegt flæsk sammen på en valgaften. I nogle familier er det smørrebrød, der er på spisebordet.

"Vi har en tradition for, at man stemmer i Danmark, og valgdeltagelsen bliver hævet af, at man stemmer sammen," siger Karina Kosiara-Pedersen, lektor ved Københavns Universitet.

Valgforsker Kasper Møller Hansen uddyber, at de allervigtigste faktorer for, om man får stemt, er det sociale og kulturelle.

"Hvis ingen i din familie har stemt, og du aldrig er blevet taget med ned på valgstedet og har lært, hvordan det fungerer, så stemmer du med stor sandsynlighed heller ikke."

Det kan også være noget så simpelt som at aftale med en ven, kæreste, mor eller far at gå ned og stemme sammen, der gør forskellen på, om vi får stemt eller ej.

"Man skal give folk en anledning til at stemme, og så vil resten komme af sig selv."

Det er effektivt at lave kampagner, der opfordrer folk til at stemme sammen, viser hans forskning.

"Det er ikke meget anderledes, end når man skal ud og løbe, og man egentlig ikke gider. Hvis man skal gøre det selv, har man tit en masse undskyldninger. Aftaler man det med en ven, får man det gjort."

Næstved Kommune har valgt at alliere sig med mødre, for at få valgdeltagelsen i kommunen op til kommunalvalget på tirsdag.

Mødrene opfordres til at bruge deres autoritet og kærlighed til et opmuntrende skub til børnene og samtidig gøre demokrati til en naturlig del af familielivet.

Og det er der god grund til. For Kasper Møller Hansens undersøgelse af kommunalvalget i 2021 viser, at den demokratiske sociale arv er meget stærk.

De 18-åriges valgdeltagelse er helt oppe på 84 procent, hvis deres mor stemmer, og kun på 30 procent, hvis hun ikke stemmer.

Førstegangsvælgere stemmer generelt mest, men de mister rytmen, når de flytter hjemmefra.

18-årige stemmer mere end de 19 til 25-årige.

De unge, der er i 20'erne har andet at se til, siger Kasper Møller Hansen.

"Det er livsforhold, der gør, at folk i 20'erne stemmer mindre."

De unge flytter måske hjemmefra for at studere i en anden by, som de så ikke har et særligt tilhørsforhold til. Når man flytter kommune, falder sandsynligheden for at stemme med fem procentpoint.

De unge er i, hvad Kasper Møller Hansen betegner som en mobil livsfase; de flytter, de skifter job, de får kærester og de går fra kærester.

"Det her drejer sig ikke om, at unge ikke ved nok om politik. Det drejer sig om, at de har meget andet i deres liv, som optager dem."

Generelt er unges interesse for politik steget, og valgdeltagelsen blandt de helt unge er generelt højere end tidligere.

...

En bi med 'djævlehorn' lyder næsten som noget fra et computerspil eller en tegnefilm, men den findes faktisk i Australien, hvor forskerne har givet den et ret så spøjst navn.

Det skriver The Independent på baggrund af et nyt studie.

Opdagelsen af den helt nye art skete, da en forskergruppe undersøgte en sjælden og truet vild blomst i et tørt mineområde i det vestlige Australien. Ifølge The Independent lagde forskerne mærke til en bi, der både besøgte den truede blomst og et træ i nærheden.

Forskerne døbte biarten 'Lucifer' på grund af dens djævlelignende 'horn.'

Ifølge forskeren Kit Prendergast fra Curtin University lå navnet ligetil højrebenet:

"Hunnen havde disse utrolige små horn i ansigtet. Da jeg skrev den nye artsbeskrivelse, så jeg Netflix-serien Lucifer på det tidspunkt, og navnet passede bare perfekt," fortæller hun til The Independent.

Hun nævner desuden, at hornene kun ses på hun-bien, hvilket er ret usædvanligt.

Ifølge The Independent viser DNA-tests, at bien, der er i bislægten 'Megachile' ikke ligner nogen af de biarter, forskere allerede kender fra databaser og museumssamlinger.

Det gør fundet ekstra vigtigt, fordi både bien og den truede vilde blomst lever i et område, hvor der bliver drevet minedrift. Det kan ifølge forskerne påvirke deres levesteder.

Forskerne peger på, at opdagelsen viser, hvor meget vi stadig mangler at vide om naturen omkring os.

"Uden at vide, hvilke indfødte bier der findes, og hvilke planter de er afhængige af, risikerer vi at miste begge dele, før vi overhovedet opdager, at de er der," forklarer Prendergast til The Independent.