Tanzania, sommeren 2011: To børn på fem og otte står udenfor en klinik for slangebidsofre i udkanten af storbyen Arusha. Den ene har fået amputeret venstre arm ved albuen. Den anden mangler venstre ben fra knæet og ned og må støtte sig til en krykke.

Børnene blev få dage tidligere bidt af spyttende kobraslanger, hvis potente gift kan være dødbringende.

Uden adgang til modgift måtte lægerne handle hurtigt. Amputationerne reddede formentlig børnenes liv.

Andreas Hougaard Laustsen-Kiel er 24 år, da han med sin familie bliver vist rundt på klinikken. Mødet med de to børn sætter sig i den unge mand, der på det tidspunkt er halvvejs gennem kandidatuddannelsen som kemiingeniør.

"Jeg blev nok lidt provokeret," siger han i dag.

"Sygeplejerskerne fortalte os, at amputationer efter slangebid var almindelige, fordi modgift er dyr og af svingende kvalitet. Jeg tænkte: 'Hvorfor er der ingen, der gør noget ved det her?'"

Amputationer efter slangebid er stadig almindelige i Tanzania og mange andre lande, og modgift mod slangernes hidsige gift er fortsat kostbar og utilstrækkelig.

Til gengæld er Andreas Hougaard Laustsen-Kiel i dag professor og har brugt mere end et årti på at gøre noget ved det. Og nu er målet inden for rækkevidde.

For to uger siden kom den foreløbige kulmination: I en videnskabelig artikel i det toneangivende videnskabelige tidsskrift Nature beskriver den danske forsker og en række medforfattere, hvordan de som de første har udviklet en modgift, der virker mod 17 forskellige arter af afrikanske giftslanger på én gang.

De fleste eksisterende modgifte er ellers kun effektive mod gift fra enkelte slangearter.

"Det er et vaskeægte gennembrud. Hvis alt går, som vi håber, kan vi have et produkt på markedet om tre til fire år og ændre behandlingen af slangebid fundamentalt," siger professoren.

Kaster man et blik på Andreas Hougaard Laustsen-Kiels CV, bliver man hurtigt forpustet.

38 år gammel er han professor og leder af Section for Biologics Engineering på Danmarks Tekniske Universitet, DTU. Her står han i spidsen for et stort hold af forskere, der arbejder på at udvikle morgendagens løsninger inden for alt fra lægemidler til landbrugsteknologi.

Professortitlen kom i hus, da Andreas var 34 år. Han var dengang Nordens yngste.

"Jeg er siden blevet overhalet af Isabelle Augenstein (datalogi-professor, red.) på Københavns Universitet, der var 33, da hun blev udnævnt," siger han med et smil.

Andreas Hougaard Laustsen-Kiels Oxford-skjorte sidder sikkert i de lyse khaki-bukser. Blikket er mildt, men skarpt fokuseret bag de runde briller. Han taler passioneret, levende og ivrigt gestikulerende.

På hans kontor har han selskab af flere af klodens giftigste dyr. På den ene væg hænger et maleri af en sort enke, den dødsensfarlige edderkop, som Andreas Hougaard Laustsen-Kiel har været med til at udvikle en prototype-modgift mod. På den anden side hænger en plakat med en oversigt over Nordamerikas slanger.

Fælles for dyrene er, at de findes langt fra Danmark. Hvad driver en dansk forsker fra Kongens Lyngby til at arbejde med modgift mod nogle af verdens farligste dyr?

"Først og fremmest kan man gøre en stor forskel for rigtig mange mennesker, og det taler helt klart til mig. Det skriger til himlen, at slangebid stadig koster hundredvis af menneskeliv hver eneste dag i verdens fattigste lande," siger Andreas Hougaard Laustsen-Kiel.

"Samtidig er det fagligt og teknisk en meget kompleks opgave at udvikle ny modgift, der virker mod mange slangearter eller andre dyr på én gang. Den udfordring kan jeg godt lide, den taler til ingeniøren i mig," fortsætter professoren.

Den etablerede opskrift på slangemodgift har ikke ændret sig meget siden 1894. Dengang beskrev to franske læger, Césaire Phisalix og Albert Calmette, hvordan heste og får, der injiceres med ikke-dødelige doser af slangegift, danner antistoffer mod giften.

Antistofferne kan siden udvindes fra dyrenes blod, inden de oprenses og bruges som modgift i mennesker. Hvordan det foregår, kan d...

"Erkend fejlen og træk pressemeddelelsen tilbage".

Sådan lyder en opfordring fra Karsten Juhl Jørgensen henvendt til ledelsen på Københavns Universitet (KU).

Juhl Jørgensen er professor ved Syddansk Universitet (SDU), hvor han blandt andet beskæftiger sig med videnskabelig metode og formidlingen af nye forskningsresultater,

Hans opfordring knytter sig konkret til en pressemeddelelse om et nyt studie på mus med en henvendelse til os som mennesker:

"Spiser du, som var det sommer året rundt? Det kan forvirre dit indre ur," lyder overskriften i pressemeddelelsen.

Flere ernæringsforskere, blandt andet fra Københavns Universitet, har tidligere kritiseret indholdet i pressemeddelelsen over for Videnskab.dk. De har kaldt universitetets formidling for "stærkt overdrevet" og et udtryk for "spin".

Nu reagerer flere andre forskere fra KU også på sagen med klar kritik af deres eget universitet.

"Det her er et eksempel på rigtig dårlig kommunikation om noget så vigtigt som sundhed og kost ud fra et studie, der slet ikke har undersøgt mennesker," siger Claus Ekstrøm, professor i biostatistik ved Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Allan Linneberg, klinisk professor på universitetets Institut for Klinisk Medicin, formulerer sin kritik sådan her:

"Jeg synes den aktuelle sag afspejler en tendens til, at kommunikation omkring forskning har til formål at skabe opmærksomhed, mere end at den skal formidle en viden, som modtagerne kan bruge til noget," siger han til Videnskab.dk.

Ledelsen på Københavns Universitet byder i første omgang diskussion velkommen:

"Hvordan man formidler perspektiver i ny forskning, er en afbalancering og en vigtig og relevant debat. Det er vi glade for, at Videnskab.dk er med til at sætte fokus på," lyder det fra pressechef Kristian Malling Granov i et mailsvar til Videnskab.dk.

Han er dog ikke enig i, at der er behov for at trække noget tilbage.

"I det konkrete tilfælde bygger vores pressemeddelelse på et peer-reviewed (gransket og godkendt af andre forskere, red.) studie i et meget anerkendt tidsskrift, og forskeren bag bakker 100 procent op om teksten."

Det har ikke været muligt at stille opfølgende spørgsmål til pressechefen, men Thomas Mandrup-Poulsen, en af forskerne bag det nye studie, har ganske rigtigt forsvaret sin andel.

"Jeg står 100 procent inde for KU's pressemeddelelse og mine egne udtalelser i medierne," har professoren sagt til Videnskab.dk.

"Jeg prøver at formidle på en måde, så folk forstår mig, samtidig med at jeg tager de fornødne forbehold," tilføjede han.

I det omtalte studie har forskerne udsat mus for forskellige diæter og forskellige mængder lys.

Målet har været at efterligne skift i årstider og sæsonbestemte fødevarer, og resultaterne viser, at især de mus, som fik en meget fedtholdigt diæt, havde sværere ved at omstille sig fra sommerlys til vinterlys.

"Men det er helt uigennemskueligt for mig, hvordan deres resultater på nogen måde kan overføres til mennesker," har Lotte Lauritzen, sagt om studiet til Videnskab.dk.

Hun er professor og forsker i ernæring ved KU, og hun fremhæver, at man i pressemeddelelsen fra KU blandt andet kan læse, at det kan "have betydning for vores sundhed, at vi spiser sæsonens lokalt producerede fødevarer".

Desuden fremhæver både hun og andre kritikere, at professor Thomas Mandrup-Poulsen har udtalt sig om musestudiets perspektiver for mennesker.

Til TV 2 har han blandt andet sagt følgende:

"Det betyder ikke noget, hvis et supermarked i Holte bliver nødt til at få fat i en pastinak fra Samsø eller England, for der er den stadig i sæson. Men de sydafrikanske jordbær bliver dyrket i deres sommer - og det er det, der forvirrer det indre ur."

"Man burde lave stande i butikkerne, hvor man tydeligt kan se, hvad der er sæsonens råvarer. Selvfølgelig kan man stadig have andre ting i butikken, men særlige årstidsområder kan hjælpe dem, der vil forbedre deres sundhed ved at spise efter sæson."

Karsten Juhl Jørgensen fra SDU kalder sagen for et "pinligt" eksempel på, at m...

Miljøkriminalitet er en af verdens mest indbringende organiserede kriminelle aktiviteter lige i hælene på forfalskning og narkokriminalitet.

Derfor kunne man fristes til at tro, at det står højt på listen for det globale politiarbejde.

Men vores nye forskning peger på, at det ikke er tilfældet. I gennemsnit er miljøkriminalitet begrundelsen for mindre end to procent af de forbrydelser, som er havnet på de internationale efterlysningslister.

Interpols 'mest eftersøgte'-liste er ikke én enkelt liste, men et system af varsler fra medlemslandene, der bruges til at finde og forhåbentlig arrestere eftersøgte personer internationalt. Det er én af de få måder, vi kan få indblik i, hvad der prioriteres af politiet på internationalt plan.

Når et land indsender en 'red notice', bliver Interpols 196 medlemslande informeret om den eftersøgte person med oplysninger som udseende og den forbrydelse, der er begået.

Når eftersøgningen er godkendt, bliver den offentliggjort på Interpols 'most wanted'-liste, og politimyndigheder verden over anmodet om at lokalisere og anholde personen med henblik på udlevering, overgivelse eller lignende retlige tiltag.

'Most wanted'-listen virker faktisk. For nylig blev Simon Leviev, den påståede Tinder-svindler anholdt, efter at være endt på listen. Simon Leviev, som er mistænkt for at have snydt flere kvinder for store pengebeløb via datingappen Tinder, blev anholdt i Georgien efter anmodning fra det internationale politisamarbejde Interpol for forbrydelser begået primært i Norge.

Vores forskning undersøgte, hvor ofte listen bruges til at bekæmpe miljøkriminalitet sammenlignet med andre forbrydelser som svindel eller mord. Ved at analysere 'red notices' ønskede vi at afdække, om miljøkriminalitet er en global prioritet.

Resultatet viste, at værktøjet sjældent bruges til miljøkriminalitet. Ud af over 4.400 aktive varsler i december 2023 var kun 21 kategoriseret som miljøkriminalitet. Det svarer til mindre end 0,5 procent af det samlede antal.

Måske tænker du, at 'most wanted'-listen kun virker, hvis den eftersøgte er en højtprofileret person, men sådan forholder det sig faktisk ikke.

Tidligere i år koordinerede Interpol en global operation med deltagelse af 138 lande og regioner, som førte til anholdelse af 365 mistænkte og beslaglæggelse af 20.000 truede dyr.

I 2023 anmodede Tanzania om offentliggørelse af to 'red notices', hvilket førte til samarbejde mellem Tanzania, Thailand og Egypten for at finde en person, der var eftersøgt for handel med skildpadder. Den eftersøgte blev senere anholdt ved en grænseovergang.

Interpols liste kan tydeligvis være et nyttigt værktøj i kampen mod den stigende miljøkriminalitet.

Miljøkriminalitet er omfattende og inkluderer ulovlig skovhugst, minedrift, ukorrekt indsamling, transport eller bortskaffelse af affald, krybskytteri og smugling af vilde dyr.

Det er aktiviteter, som tilsammen generer milliarder af dollars hvert år, og som ofte ligger som nummer to i forhold til den globale handel med narkotika og våben.

Miljøkriminalitet bidrager til afskovning, forurening og tab af biodiversitet, samtidig med at det fremmer korruption og vold, da miljøforbrydelser ofte konvergerer med andre former for organiseret kriminalitet. Miljøkriminalitet kan være ekstremt skadelig - og ikke kun for miljøet, men også for mennesker.

Der er stigende opmærksomhed på forureningens effekt på vores sundhed. Hvis vi ikke bekæmper denne form for kriminalitet, risikerer globale initiativer som EU's Biodiversitetsstrategi 2030, hvor landene forpligter sig til at beskytte mindst 30 procent af EU's land- og havareal for biodiversitet inden 2030, at blive rent symbolsk.

Det næsten totale fravær af miljøkriminelle på Interpols liste over eftersøgte personer er bekymrende, fordi det afspejler, hvor lavt miljøkriminalitet stadig bliver prioriteret i det globale politiarbejde.

Så længe disse forbrydelser behandles som mindre vigtige, vil de fortsat trives i det skjulte med enorme sociale og økologiske omkos...

Morsekode er et af de mest udbredte signalsystem i verden. Og indtil nu har man troet, at mennesker og dyr som delfiner, aber og hunde var de eneste, der kunne lære kodesproget.

Men et nyt studie viser, at humlebier, med hjælp fra forskere, også har lært at forstå lidt af morsealfabetet. Det skriver Queen Mary University of London i en pressemeddelelse.

Morsekode er bogstaver og tal oversat til forskellige kombinationer af korte signaler (prikker) og længere signaler (streger). Hvert bogstav og tal har hver deres unikke kombination af streger og prikker.

Hvis morsekode skal kommunikeres ved lyd, er det en længere lyd og en kort lyd. Hvis det skal kommunikeres med lys, er det et kort blink og et længere blink.

For at undersøge biernes evner til at forstå morsekode, byggede forskerne en labyrint til bierne.

I labyrinten ledte et kort blink til noget sødt, som bierne godt kunne lide, mens et langt blink ledte til noget bittert, som bierne ikke kunne lide.

"Vi ville finde ud af, om bierne kunne kende forskel på varigheden af de to blink," forklarer en af forskerne bag, biologen Alex Davidson fra Queen Mary University i London, i pressemeddelelsen.

Efter at bierne havde lært at flyve til det lyssignal, som ledte til sukkeret, testede forskerne, om de ville flyve mod samme signal, selvom sukkeret ikke var placeret i rummet.

Det gjorde de for at se, om biernes bevægelse var styret af lyset eller blot af lugten og synet af sukkeret.

Bierne var i stand til at følge lyssignalet, selvom der ikke var lækkert sukker til dem, og det imponerede forskerne, da det er en basis for at kunne forstå morsekode.

"Da bier ikke støder på blinkende stimuli i deres naturlige miljø, er det bemærkelsesværdigt, at de kunne klare denne opgave," siger biologen Alex Davidson.

Forskerne er fortsat ikke sikre på, hvorfor bier har denne evne.

Studiets resultater tyder på, at det er en grundlæggende komponent i deres nervesystem, men det vil kræve mere forskning at finde frem til et præcist svar.

En potentiel farlig cocktail af piller og sprøjter.

Det er en udbredt udfordring, fortæller flere sundhedsansatte i en ny rundspørge.

Polyfarmaci hedder det på fagsprog, når patienter løbende får mindst fem forskellige lægemidler på recept og dermed risikerer overmedicinering og unødige bivirkninger.

Omkring én ud af 17 danskere er polyfarmaci-patienter. Blandt ældre over 74 år er det op mod hver 5. i snit.

Mange får altså løbende flere end 5 lægemidler - ofte op mod 20 forskellige piller dagligt, viser den seneste opgørelse fra 2021.

"Polyfarmaci er et kæmpe problem," siger farmaceut Christian B. Rubek til Videnskab.dk.

"Det kan være enormt svært at afgøre, om en kombination af medicin er til gavn for patienten, om det slet ikke gør nogen forskel, eller om det i værste fald gør skade."

Medicin bliver som regel testet enkeltvis. Derfor kender man ikke til de fulde konsekvenser, hvis man giver patienter op mod 20 forskellige præparater om dagen, forklarer han.

Christian B. Rubek er afdelingsleder på Region Hovedstadens Apotek og forperson for Danmarks Farmaceutiske Selskab. I den egenskab udtaler han sig i en omfattende rundspørge, som Videnskab.dk i samarbejde med Gravercentret (Danmarks Center for Undersøgende Journalistik) og fire andre medier har gennemført i sundhedsvæsenet.

23 ud af 90 deltagere, som hver er talsperson for tusindvis af ansatte, svarer, at de oplever overbehandling på deres eget område. Flere peger på mulig overmedicinering som et eksempel.

Den gode nyhed er, at det er også en udfordring, som forskere forsøger at finde en løsning på.

Medicinmix er udbredt flere steder i sundhedssystemet, viser rundspørgen.

"Polyfarmaci og medicin, der tages forkert, er hyppigt blandt de mest sårbare af de patienter, der har indvandrerbaggrund ," fortæller Hanne Winther Frederiksen.

Hun er oversygeplejerske på klinik for migrationssundhed på Hvidovre Hospital, og så er hun forperson for Fagligt Selskab for Tværkulturel Sygepleje.

"Der er forskellige årsager til det," siger hun og lister nogle af dem op:

patienter blander medicin fra både Danmark og hjemlandet

sprogbarrierer og misforståelser

patienter har ofte en blanding af fysiske og psykiatriske sygdomme

dårlig økonomi blandt patienter

patienter kan nære mistillid til sundhedssystemet

Tendensen gælder også i psykiatrien.

Omkring hver fjerde psykiatriske patient får en kombination af forskellige typer antipsykotisk medicin, viser tallene - på trods af, at de faglige retningslinjer råder til kun at give ét præparat ad gangen.

Det sker på trods af en øget risiko for alvorlige bivirkninger, og selv om "man burde forsøge at undgå det", fortæller Merete Nordentoft, forperson for Dansk Psykiatrisk Selskab.

Praktiserende læger oplever uhensigtsmæssig medicinering på næsten daglig basis.

De er endda selv ansvarlige for det, fortæller Cees Stavenuiter, læge og medlem af bestyrelsen i Dansk Selskab for Almen Medicin.

"Blandt lægerne er der ofte tvivl og uenighed om, hvilke præparater der reelt gavner patienten," siger han til Videnskab.dk.

Hvordan skal man som patient forholde sig til den uenighed?

"Beslutninger om medicin skal træffes i dialog med patienten. Hvis læger i almen praksis og på sygehuset vurderer forskelligt, skal man sikre sig, at der er en klar plan og et tydeligt ansvar - og som patient bør man spørge, hvorfor anbefalingerne adskiller sig, og hvem der følger op."

Sundhedsansatte peger i rundspørgen på flere forklaringer på polyfarmaci:

at forskellige sektorer ikke deler viden om patienten

for at undgå klager fra patienterne

fordi man ikke gennemgår patientens medicin grundigt nok

Desuden stiger danskernes levealder, påpeger farmaceut Christian B. Rubek.

"Flere borgere bliver ældre, og dermed er der også flere, som har flere sygdomme. Det vil sige, at der er større risiko for, at man bliver behandlet med enormt mange forskellige lægemidler samtidig."

Derfor gør forskere og ansatte i stigende grad et forsøg på at mindske forbruget.

Plejehjemmene er et af de steder...

Demonstranter, der stormer klimatopmødet COP30.

Klimaaktivister i orange veste, der limer sig fast til en landingsbane i en lufthavn.

Maling, der kastes på et kunstværk på Statens Museum for Kunst, og aktivister, der sidder fasttømret på vejene foran Christiansborg for at råbe op.

De seneste år har vi set utallige eksempler på klimaaktivister, der udøver civil ulydighed for at kalde på klimahandling.

Men den civile modstand er blevet ramt af massiv kritik.

Politisk ordfører for Venstre, Jan E. Jørgensen, har kaldt happenings som den på Statens Museum for Kunst for "hærværk". Andre mener, at aktivister bør straffes hårdere, som Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen sagde i september sidste år.

Så gavner den form for klimaaktivisme egentlig klimabevægelsens sag? Eller driver det en kile ind mellem bevægelsen og resten af befolkningen?

"Civil ulydighed kan gøre en forskel i bestemte situationer og politiske kontekster, hvis timingen er rigtig," siger lektor Silas Harrebye ved Roskilde Universitet, som forsker i sociale bevægelser, til Videnskab.dk.

"Men der er også masser af eksempler på, at man kan skyde sig selv i foden som aktivist, fordi det måske kun taler til de allerede omvendte og skubber flertallet af befolkningen fra sig."

Klimabevægelsens mere grænsesøgende har aktioner bidraget til at skabe opmærksomhed, siger Silas Harrebye, selvom der ikke er et entydigt svar på, om de virker.

"Klimabevægelsen har brugt civil ulydighed til at sætte noget på dagsordenen."

For eksempel mener han, at aktivistbevægelsen Extinction Rebellion, der udøver civil ulydighed, har haft en form for 'radical flank effekt' - radikal flanke effekt.

Det defineres ved, at den yderliggående del af en bevægelse får mere mainstream-aktivister til at virke mere fornuftige og nogen, man kan og bør samarbejde med, hvis man er en del af eliten.

Extinction Rebellion kan have gjort Den Grønne Ungdomsbevægelse mere spiselig. Det kan man se på Folketingsvalget i 2019, hvor klima lå højt på dagsordenen.

"De har været en form for radikal flanke, for de har banet vejen for Den Grønne Ungdomsbevægelse," siger Silas Harrebye.

"Den har kunnet komme hele vejen ind i regeringskontorerne og forhandle om konkrete tiltag med partierne."

Klima havde nok ikke haft den dominerende rolle på dagsordenen, hvis det ikke var for klimabevægelsens protester, vurderer Christian Rostbøll, professor i politisk teori ved Københavns Universitet.

Det skyldes, at det almindelige politiske system er præget af en vis træghed, siger han. Det er derfor ikke inde fra systemet, at man ser nye og store forandringer.

"Gennem historien har det ofte været sociale bevægelser udefra, som fik sat nye emner på dagsordenen og provokerede det politiske system til at reagere," siger han.

Når Extinction Rebellion laver radikale protester, kan det koste støtten til Extinction Rebellion, men hæve opbakningen til den mere moderate del af klimabevægelsen, siger Johan Gøtzsche-Astrup, der er adjunkt ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

"Så kan folk pludselig tænke, at de her Fridays for Future-folk er ret ordentlige og moderate, dem kan jeg godt lide."

Et studie i tidsskriftet Nature viser, at aktivistgruppen Just Stop Oils blokade af en engelsk motorvej førte til øget opbakning til den mere moderate klimabevægelse Friends of the Earth.

Anden forskning har også undersøgt klimaaktivismens effekt på folks opfattelser af klimakrisen:

I et tysk studie finder forskerne ikke beviser for, at civil ulydigheds-protester fra Fridays for Future eller Extinction Rebellion skulle ødelægge folks støtte til klimakampen.

"Studiet viser tegn på, at det ikke umiddelbart virker til, at den her store bølge af civil ulydighed havde nogen negativ effekt," siger Johan Gøtzsche-Astrup.

De tre danske forskere mener, at det generelt er vanskeligt at måle effekten af klimaaktivismen. For måler man på offentlighedens holdninger til klimabevægelsen eller deres klimabekymringer?

Derfor har man også studier, der peg...

Kærlighed fylder over alt, også på sociale medier, hvor populære profiler har specialiseret sig i parforhold - enten ved at vise deres eget frem eller ved at dele holdninger og gode råd til parforholdet.

Men færre unge - de 25-30-årige - har en fast kæreste, viser forskning.

Videnskab.dk's Forskerne Formidler-redaktion kaster i en serie lys på, hvad der præger unges parforhold i dag.

Hvad gør det egentlig ved ens eget kærlighedsliv, hvis sociale medier er det spejl, man kigger i?

Det er slet ikke simpelt at svare på. Men vi har fået sociolog Søren Christian Krogh til at gøre et forsøg.

Han er postdoc ved Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet og forsker blandt andet i, hvordan sociale medier præger unges trivsel. Og så har han interviewet flere hundrede unge og har lavet statistik på flere tusinde.

Søren Christian Krogh ser en række tendenser udspille sig på sociale medier, som kan spænde ben for parforholdet.

Her kommer Søren Christian Kroghs tre bud på kulturer, der kan udfordre dit kærlighedsliv, og hvad dit værn mod dem kan være:

"Jeg ser ofte billeder og videoer, typisk på Instagram, af par, der spiser spændende ting, besøger spændende steder, og generelt fremstiller et liv, der er fedt, og hvor det hele kører rimelig gnidningsfrit.

Jeg får aldrig lov at se et billede af det store skænderi.

Sociale medier og teknologi har nogle kvaliteter, der har tendens til at booste præstationskultur.

Hvordan kan jeg kuratere og udstille en særlig idealiseret fortælling om mit liv? Guleroden er anerkendelsesvaluta i form likes og hjerter. Og jo større publikummet er, jo mere polerede bliver opslagene, ser jeg tendenser til.

Præstationskulturen trives også uden for de sociale platforme.

Jeg møder unge, som går med en slags 'ring', der fortæller dem, hvor god søvn de har fået. De stoler ikke på, at de selv kan mærke, om de vågner og er friske og veludhvilede. I stedet har de den her søvnscore, som de kan prøve at forbedre. At kunne sove godt får et præstationselement.

Men det er ikke kun søvn, der bliver en præstation.

Jeg talte med nogle universitetsstuderende for et par år tilbage ifm. et forskningsprojekt, og de gav udtryk for, at der var pres for at udvikle sig seksuelt. Man skulle prøv nye ting af og flytte sig hele tiden. Den kultur kommer altså til at sætte en ret høj barre for, hvor seksuel man skal være.

Præstationskulturen kan potentielt præge parforhold som en relation, der ikke må gå i stå. Hvis der er stilstand, risikerer man at sakke bagud. Man skal helst være i bevægelsen, man skal være i udvikling og man skal flytte sig."

"Nyd og værdsæt det gode i hverdagen med hinanden. Lad ikke polerede og iscenesatte opslag definere barren for, hvor succesfyldt parforholdet er."

"Instagram kan flyde over af terapeutiske citater om, hvordan man bliver en bedre udgave af sig selv. Eksempelvis er der en del influencere, som trækker på budskaber, man også kan finde i populære selvhjælpsboger såsom 'The Mountain is You' og 'The Secret'.

Fælles er det, at al ansvaret lægges over på én selv.

Det kan ses som et udtryk for individualiserede og psykologiserede kulturer, som jeg også kender fra mange af de unge mennesker, jeg taler med: Alt skal helst komme indefra, og man skal ikke være for afhængig af andre mennesker.

Særligt på sociale medier ser jeg budskaber, som går på, at man ikke skal lade andre mennesker definere ens lykke. Andre mennesker må ikke have den magt over dig eller definere dig.

Det kan der jo være meget rigtigt i. For eksempel kan man være i et toksisk forhold, som det er bedre at komme ud af.

Men problemet ved den her kultur er, at når alt afhænger af én selv, så er det også et tungt ansvar at stå med, når det så går galt. Noget som tidligere forskning tyder på især rammer kvinder.

På Instagram møder man ikke mange historier om, hvor afhængig man er af sin partner, eller opslag, der opfordrer én til at tage mindre ansvar for sin egen lykke.

Det at være tæt forbundet med et andet menneske, om det så er vores bør...

Hvis du forsøger at vinde sten, saks, papir, kan du godt droppe at forsøge at regne din modstander ud.

For den optimale strategi for at vinde flere runder er simpel: Vær uforudsigelig og tilfældig, skriver et forskerholdet i mediet The Conversation på baggrund af et nyt studie publiceret i tidsskriftet Social Cognitive and Affective Neuroscience.

Samtidig er det en god idé ikke at fokusere på, hvad der skete i forrige runde, selvom det kan være svært, lyder det fra forskerne, der har målt hjerneaktiviteten under sten, saks, papir-spillet gennem 15.000 spil.

For faktisk viste det sig, at de, der var påvirket af tidligere runder, havde en tendens til at tabe oftere.

Men selvom den bedste strategi er tilfældighed, havde de fleste af deltagerne en klar tendens:

Mere end halvdelen foretrak at spille 'sten' efterfulgt af 'papir'. 'Saks' var mindst foretrukket.

Samtidig havde deltagerne en tendens til at undgå at gentage valg. De valgte en anden mulighed i den efterfølgende runde, oftere end man kunne forvente af tilfældighed.

Det skyldes, at vores hjerner ikke er computere og faktisk er dårlige til at være uforudsigelige.

Det er en god egenskab i de fleste sociale sammenhænge, men under konkurrencer kan det være hæmmende for os.

Afslutningsvis kommer forskerne bag studiet med en morale:

"En god konklusion her er, at folk, der holder op med at overanalysere fortiden, kan have en bedre chance for at vinde i fremtiden," lyder forskernes vise ord i artiklen.

'Spiser du, som var det sommer året rundt? Det kan forvirre dit indre ur.'

Sådan lyder overskriften i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet (KU), og som en af forskerne, Thomas Mandrup-Poulsen, udtaler til TV 2:

"Når ens biologiske ur bliver forvirret, så kan organerne ikke fungere koordineret."

Supermarkederne bør endda "hjælpe dem, der vil forbedre deres sundhed ved at spise efter sæson", tilføjer forskeren fra KU.

Men kan det virkelig være skadeligt for mennesker for eksempel at spise jordbær om vinteren?

Nej, det er der intet, der tyder på i det nye studie, som KU og TV 2 omtaler.

Sådan lyder vurderingen fra en medieforsker og to sundheds- og ernæringsforskere, som har undersøgt påstanden for Videnskab.dk.

"Det er stukket af, og man er endt med påstande, der ikke kan understøttes af selve studiet," siger en af dem, Dorthe Corfitzen Pedersen, der forsker i overvægt.

Det nye studie er baseret på mus. Men pressemeddelelsen fra KU henvender sig til os som mennesker og skriver ting som:

"Derfor kan det have betydning for vores sundhed, at vi spiser sæsonens lokalt producerede fødevarer."

Men hvad kan man egentlig sige om sæsonspisning og sundhed?

Til at undersøge spørgsmålet har vi talt med følgende forskere:

Dorthe Corfitzen Pedersen, forperson for Selskabet for Ernæringsforskning og forsker ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Region Hovedstaden

Lotte Lauritzen, professor på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet, hvor hun forsker i fedtstoffer og deres indvirkning på hjernen

Kresten Roland Johansen, medieforsker og lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)

Thomas Mandrup-Poulsen, speciallæge og professor i immuno-endokrinologi ved Københavns Universitet

Da Dorthe Corfitzen Pedersen i første omgang så omtalen af det nye studie, tænkte hun:

"Fedt, at et studie om ernæring er nået så bredt ud. Det er jo det, man altid går og håber på som forsker."

"Men så kiggede jeg lidt nærmere på det og opdagede det 'spin', som resultaterne er blevet udsat for."

Udgangspunktet er en videnskabelig artikel om museforsøg med forskellige typer kost og lysforhold. Artiklen er skrevet af et internationalt hold af forskere fra blandt andet Københavns Universitet, og den er publiceret i det anerkendte tidsskrift Science.

Københavns Universitet har så skrevet en pressemeddelelse om resultaterne. TV 2 har taget historien op, og en af de danske forskere har deltaget i både tv-indslag og i en artikel på TV2.dk.

Og det er især formidlingen af studiets resultater, som kilderne kritiserer over for Videnskab.dk.

"Presseomtalen er stærkt overdrevet," siger professor Lotte Lauritzen, der selv er ansat på Københavns Universitet.

"Der er altså stor forskel på mennesker og mus, og ud fra det her studie kan man derfor overhovedet ikke sige noget om, hvad vi bør spise."

I det nye studie har forskerne udsat mus for forskellige diæter og forskellige mængder lys for at efterligne skift i årstider og sæsonbestemte fødevarer.

Resultaterne viser en sammenhæng mellem kosttype og evnen til at tilpasse sig nye lysforhold. Især de mus, som fik meget fedtholdigt diæt, havde sværere ved at omstille sig fra sommerlys til vinterlys, lyder konklusionen.

Musenes søvn blev dårligere, de stod senere op end normalt. Men hvad kan man udlede af resultaterne?

Forskerne skriver selv i deres videnskabelige artikel, at noget lignende kan gøre sig gældende for mennesker.

De spekulerer i, at "forarbejdede fødevarer" med et højt fedtindhold, og som ikke er i balance med den årstid, hvor vi spiser dem, kan være årsag til "den høje forekomst af overvægt og søvnforstyrrelser i vores samfund".

Men den slutning er der slet ikke dækning for, mener Lotte Lauritzen.

Hun fremhæver, at forskerne i forsøget har prøvet at imitere human ernæring med et højt fedtindhold - det, hun kalder en 'amerikaner-kost'.

"Men det er helt uigennemskueligt for mig, hvordan deres resultater på nogen måde kan overføres til mennesker," siger hun.

"For det første er...

Kunstig intelligens har sneget sig ind i alle dele af vores liv, og nu begynder teknologien også at gøre sit indtog i politik.

Det britiske, konservative parlamentsmedlem Tom Tugendhat kritiserede for nylig sine kolleger for at bruge ChatGPT til at skrive deres taler i parlamentet. Han advarede om, at folkevalgte ikke bør overlade deres dømmekraft til maskiner.

Hans udtalelser afspejler en bredere bekymring: Skal AI overhovedet have en rolle i demokratisk beslutningstagning?

Tilhængere af AI i parlamentet mener, at teknologien kan hjælpe politikere med at håndtere den enorme mængde lovforslag, høringssvar og politiske dokumenter, der præger deres arbejde.

Men kritikere frygter, at en for stor afhængighed af AI kan underminere ansvarlighed og offentlighedens tillid.

I vores nye forskning har vores TrustTracker-team undersøgt, hvor borgere i Storbritannien og Japan trækker grænsen for politikernes brug af kunstig intelligens.

Resultatet viser en behersket accept:

Borgerne er generelt komfortable med, at politikere bruger AI som rådgivende værktøj

men ikke som erstatning, når beslutninger skal træffes

I Storbritannien svarede næsten halvdelen af de 990 deltagere, at de slet ikke støtter idéen om, at parlamentsmedlemmer bruger AI selv som hjælpemiddel, og næsten fire ud af fem afviste helt tanken om, at AI eller robotter skulle træffe beslutninger i stedet for folkevalgte politikere.

De 2.117 japanske deltagere var en smule mere åbne over for idéen, hvilket måske ikke er så overraskende, da Japan har stor erfaring med automatisering og robotteknologi.

Men også her var der tydelig modstand mod at overlade beslutninger til maskiner.

Der var større opbakning til brugen af AI som støtte, men holdningen var stadig præget af forsigtighed.

Yngre mænd var konsekvent mere positive over for AI i politik, mens ældre og kvinder var mere skeptiske.

Studiet viste også, at tillid spiller en vigtig rolle: Borgere, der har tillid til regeringen, er mere tilbøjelige til at støtte brugen af AI som hjælp til politikerne.

Vores resultater afspejler i høj grad deltagernes generelle holdning til kunstig intelligens:

Personer, der ser AI som noget positivt og føler sig trygge ved at bruge teknologien, var langt mere støttende.

Personer, der frygter AI, var derimod stærkt afvisende.

Interessant nok spiller ideologi også en rolle, men på forskellig vis i de to lande:

I Storbritannien er det personer på den politiske højrefløj, der er mest åbne over for brugen af AI i parlamentet.

I Japan er det derimod personer på venstrefløjen, der udviser størst imødekommenhed.

Der findes altså en vis offentlig tolerance over for brugen af AI i politik, men der er en grænser.

Borgerne ønsker, at deres repræsentanter bruger nye redskaber med omtanke, men de vil ikke overlade styringen til maskiner.

Skellet mellem hjælp og overdragelse af beføjelser eller myndighed er afgørende:

AI kan gøre det parlamentariske arbejde mere effektivt ved at hjælpe politikere med at gennemgå store mængder data, formulere bedre spørgsmål eller forudsige konsekvenserne af politiske beslutninger.

Men hvis borgerne får indtryk af, at AI overtager den menneskelige dømmekraft, forsvinder opbakningen hurtigt.

For magthaverne og regeringsinstitutioner, der bygger på tillid og legitimitet - er det et advarselstegn. Offentlig skepsis kan hurtigt blive til modstand, hvis reformer gennemføres hurtigere, end befolkningen indvilliger i.

Sammenligningen mellem landene er interessant.

Japan har en kulturel åbenhed over for robotteknologi og automatisering. Begreber som 'Society 5.0' præsenterer AI som en del af en positiv national fremtid.

Alligevel trækker folk også her en grænse, når det gælder politiske beslutninger.

I Storbritannien bliver debatten derimod oftest præsenteret som et spørgsmål om etik og ansvarlighed. De britiske deltagere er generelt mere forsigtige - men også mere ideologisk polariserede.

Set under ét viser eksemplerne, at den offentlige holdning ikke blot afspejler kulturelle stereo...