Kiropraktorer er blevet kaldt for kvaksalvere og medlemmer af en kult.

Alligevel er de en anerkendt del af det danske sundhedssystem, og hvert år går hundredtusindvis af danskere til kiropraktor.

Det må vel betyde, at der er god dokumentation for deres behandling af alt fra rygsmerter til kolik?

Ikke helt.

"Vi mangler forskning, der dokumenterer effekten af mange af de ting, der foregår i kiropraktorernes klinikker," siger Jan Hartvigsen i et interview med Videnskab.dk.

Han er selv uddannet kiropraktor og arbejder nu som professor og forskningsleder ved Syddansk Universitet (SDU), hvor han fokuserer på smerter i ryg og lænd.

Alt for længe har kiropraktik været forbundet med fagets spektakulære fortid, siger han.

Alt for længe har der været tvivl om effekten af kiropraktorernes behandlinger:

Manipulation af rygsøjlen for at behandle smerter

Kiropraktorens behandling af spædbarnskolik

Kendis-kiropraktorers mirakuløse helbredning med 'knæk' i ryggen

Som en del af vores serie om etablerede behandlinger med tvivlsom effekt vil forskeren fra SDU derfor gerne komme lidt af tvivlen til livs. Som han siger:

"I nogle tilfælde giver vi for meget behandling af smerter, andre gange for lidt - og i de værste tilfælde gør vi folk mere syge, end de var i forvejen."

I den her artikel ser vi på kiropraktikken. Først med en kort gennemgang af fagets historie.

Amerikaneren Daniel David Palmer arbejdede oprindeligt som 'magnetisk healer', inden han 1897 åbnede verdens første skole for kiropraktorer - en slags 'kult', som flere har betegnet den.

Palmers kongstanke var, at man kunne kurere "95 procent af alle sygdomme" ved at manipulere med ryghvirvler og sætte dem tilbage på plads.

Teknikker, som han i øvrigt mente at have modtaget fra et genfærd.

Jan Hartvigsen griner under interviewet med Videnskab.dk, da han får historien om D.D. Palmer genfortalt på sit kontor på Syddansk Universitet.

Han er faktisk selv uddannet fra 'Palmer College of Chiropractic', fortæller han.

"Jeg kunne godt se værdien i nogle af kiropraktorernes behandlinger, men undervisningen i USA provokerede mig også," siger han. "Og det var nok en af grundene til, at jeg senere blev forsker her i Danmark."

Jan Hartvigsen er i dag en af de mest citerede forskere på sit felt, og han har blandt andet rådgivet sundhedsorganisationen WHO om den bedste tilgang til smerter i muskler, led og knogler.

"Kiropraktik er i dag noget helt andet, end da faget blev født," siger han. "Især i Danmark."

Nogle af teknikkerne er godt nok stadig de samme, især teknikker til at manipulere med rygsøjlen, som ofte fremkalder den berømte knæk-lyd.

I dag går det under navnet 'Spinal Manipulative Therapy (SMT)' og er bakket op af forskning. Desuden bliver det "brugt mere kritisk af kiropraktorerne i Danmark", understreger Hartvigsen med henvisning til det amerikanske ophav.

"D.D. Palmer troede, at ryghvirvlerne kunne forskubbe sig i forhold til hinanden, at de kunne trykke på nerverne og skabe sygdom i kroppen."

"Det var den slags skader, han kaldte for en 'subluksation'," siger professoren.

Begrebet er siden blevet tilbagevist med moderne forskning. Alligevel lever påstandene om subluksation og kiropraktorens mirakelkure i bedste velgående i et utal videoer på nettet.

"Det provokerer mig også at se, hvordan nogle kiropraktorer stadig lover guld og grønne skove med deres behandling," siger Hartvigsen om tendensen.

Det er dog knap så udbredt i Danmark, tilføjer han.

"Meget få danske kiropraktorer mener i dag, at de kan kurere alverdens sygdomme ved at flytte rundt på knogler - og det er slet ikke det, vi underviser i på SDU," siger han.

"Faget i Danmark baserer sig i dag på forskning, og det har medført integration og samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen."

I 1991 blev kiropraktik en del af det danske sundhedssystem. Det skete ikke på grund af stærk evidens for behandlingernes effekt, snarere på grund af et politisk pres.

Men Jan Hartvigsen mener, at det især skete, "fordi man ønskede ordnede forhold for k...

Forestil dig, at du og dine kolleger kunne lugte, hvis jeres chef var blevet syg og så besluttede jer for at finde en ny.

Det lyder skørt, men noget lignende sker faktisk i bikolonier, konkluderer et nyt studie fra det canadiske University of British Columbia.

Ifølge forskerne bag studiet kan virusinfektioner føre til, at honningbiernes dronning mister sin magt. Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.

Når dronningen bliver syg, begynder hendes æggestokke at skrumpe, og hun lægger færre æg. Samtidig falder mængden af et særligt duftstof kaldet 'methyl oleat', som normalt får arbejderbierne til at forblive loyale.

Når bierne kan 'lugte', at der er noget galt, går de i gang med at opfostre en ny dronning i stedet.

"En sund dronning kan lægge op til 3.200 æg om dagen, men når hun bliver smittet med virus, lægger hun færre æg og produktionen af (duftstoffet, red.) methyl oleat falder," siger Dr. Leonard Foster, der er professor i biokemi og medforfatter til studiet, i pressemeddelelsen.

Biavlere har i årevis rapporteret om dronningesvigt som en hovedårsag til tab af kolonier under overvintringen.

Derfor testede forskerne, om man kunne forhindre bi-oprøret ved at tilsætte syntetisk 'methyl oleat' til bistaderne.

Resultaterne var lovende. Kolonier, der fik duftstoffet, var meget mindre tilbøjelige til at forsøge at skifte dronning, skriver forskerne.

Du er født med din iPhone i hånden, og en stor del af det sociale liv foregår på de sociale medier.

Samtidig går du og dine venner op i jeres fællesskab, støtter hinanden og har hele tiden gang i gruppechatten.

Alligevel er I flere singler end generationerne før jer og har flere situationships end faste kærester.

Hvis du genkender dig selv i beskrivelsen, er du sandsynligvis Gen Z'er og en del af en generation i en sex- og datingkrise ifølge forskere.

Men måske er I bare mere kvalitetsbevidste.

For unge i dag har mindre sex, end da deres forældre var unge, viser studier fra vestlige lande.

Der er flere unge singler end generationerne før, og forholdene er situationships; kortvarige og mere uforpligtende.

I Danmark ser vi nogle af de samme mønstre som i resten af Europa: Færre unge - de 25-30-årige - har en fast kæreste.

Samtidig har færre 15-årige haft deres første gang, siger Christian Graugaard, læge og professor i sexologi ved Aalborg Universitet, til Videnskab.dk.

"Vi begynder at ane en stigning i alderen for, hvornår de unge har sex første gang. De bliver altså ældre, før de har deres første samleje."

"Det bliver interessant at se, om det udvikler sig til en egentlig tendens," siger lægen, der er medinitiativtager til Projekt SEXUS, den største befolkningsundersøgelse om seksualitet nogensinde.

I 2009 havde hver tredje 15-årig haft sex for første gang. I 2020 var det kun hver femte, der havde prøvet at have sex, viser en rapport fra VIVE.

Der er også en tendens til, at unge i Vesten danner par senere, siger Poul Poder, der er lektor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet.

I stedet for at blive gift tidligt, vil de måske hellere bruge deres 20'ere på venner, uddannelse, karriere og personlig udvikling, som en undersøgelse blandt unge amerikanere har vist.

"På den måde tror jeg da, vi også ser tendenserne i Danmark," siger Poul Poder til Videnskab.dk.

Samfundet har udviklet sig på en måde, så det i dag er sværere at møde andre mennesker og håndtere sociale interaktioner, mener han.

Men forklaringerne på mindre sex og faste parforhold blandt unge er mange, lyder det fra forskerne, som her deler fem bud:

Vi lever i et skilsmissesamfund. Selvom rekordmange gifter sig, ender næsten hvert andet ægteskab i skilsmisse.

Hvis ens forældre selv er blevet skilt, er der også en øget risiko for, at man selv bliver skilt, siger Poul Poder.

For det øger sandsynligheden for, at man går ind i et ægteskab med mindre engagement eller selvtillid, har forskning vist. Derfor har de unge måske en anden tilgang til parforhold.

"De har ikke en tro på forholdet, fordi de ikke har set, hvordan et forhold kan fungere, eller hvordan man kan løse konflikter," siger han.

De sociale medier fremhæves ofte i forbindelse med de unges sociale liv. Når man for eksempel får likes på Insta eller TikTok, giver det noget tilfredsstillelse. Derfor får de unge i stedet opfyldt deres behov for interaktioner med andre på SoMe.

"Man kan blive tilfredsstillet ved at få bekræftelse fra andre, men man investerer mindre af sig selv," siger Poul Poder.

Samtidig har sociale medier medført en række krav og idealer om det perfekte, siger Christian Graugaard.

"De kan gøre unge modløse og usikre på, om de er gode og attraktive nok."

At kontakten med andre unge foregår digitalt kan potentielt være en hæmsko for de unge i det virkelige liv. På digitale medier bliver man ikke trænet i at håndtere uforudsete situationer, som man eksempelvis kan møde på en date.

"Man bliver ikke trænet i at tale sammen med fremmede," siger Poul Poder.

Det seneste årtis MeToo-debatter og den nye samtykkelov kan også have skræmt især de unge mænd fra at bevæge sig ud på sex- og datingmarkedet, siger Christian Graugaard.

"Der er nok nogle derude, som simpelthen stikker halen mellem benene, fordi de frygter at ende i en situation, de ikke kan overskue," siger han og henviser til, at 40 procent af mænd mellem 16 og 20 år har svært ved at tolke samtykke uden ord.

Det er også online, at man f...

Jorden har et usynligt magnetfelt, der udspringer fra klodens indre.

Dette magnetfeltet bliver ofte trukket frem som én af årsagerne til, at liv overhovedet kan eksistere på Jorden. Det beskytter os og alt andet på kloden mod højenergisk stråling fra både Solen og fjerne dele af rummet.

Magnetfeltet er aldrig blevet undersøgt mere detaljeret end nu, takket være Swarm-satellitterne - tre satellitter, der har målt Jordens magnetfelt i over 10 år.

Et nyligt offentliggjort studie viser, hvordan magnetfeltet har ændret sig i den tid, og at et stort, svagt felt over det sydlige Atlanterhav er vokset.

Ifølge studiet er feltet, som kan ses tydeligt på illustrationen herover, både blevet større og svagere i perioden, hvor Swarm-satellitterne har indsamlet data fra 2014 til 2025.

Den såkaldte sydatlantiske anomali er ikke bare ét samlet område.

"Den udvikler sig forskelligt mod Afrika og mod Sydamerika", siger Chris Finlay på Den Europæiske Rumorganisations (ESA) hjemmeside.

Han er professor ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i København og har ledet forskningsarbejdet, som er offentliggjort i Physics of the Earth and Planetary Interiors.

"Der foregår noget særligt i dette område, som får feltet til at svækkes mere intenst," siger han ifølge ESA.

(Illustration: ESA / Datakilde: Finlay, C.C. m.fl., 2025)

Det har praktisk betydning for menneskehedens elektroniske teknologi i rummet - især for satellitter i lav bane omkring Jorden, fortæller Karl Magnus Laundal, som er seniorforsker ved DTU Orbit.

"Magnetfeltet beskytter mod stråling her på Jorden, men over det sydlige Atlanterhav er det så meget svagere, at risikoen for, at noget går galt, er betydeligt større."

"Når man ser på statistiske oversigter, har satellitter langt større risiko for fejl i denne svage del af feltet," forklarer Karl Magnus Laundal.

Denne risiko har været kendt længe, og skader på rumteknologi er for eksempel beskrevet i et studie fra 2003.

Men det svage felt har ændret sig en del siden 2013. Karl Magnus Laundal mener, at det nye studie leverer en solid opsummering og gennemgang af de enorme datamængder, som satellitterne har indsamlet.

Han tilføjer, at årsagen til forandringerne er meget vanskelig at fastslå.

Jordens magnetfelt eksisterer på grund af klodens indre struktur.

Lag af mere eller mindre flydende jern og mineraler bevæger sig i forhold til hinanden dybt nede i Jorden.

"Der er strømninger i Jordens indre. Når vi ser variationer i magnetfeltet af denne størrelsesorden, skyldes det også variationer i disse strømninger," siger Karl Magnus Laundal.

Der findes også andre variationer: Feltet er for eksempel stærkere end normalt over Sibirien i Rusland og over Canada. Præcis hvorfor det er sådan - og hvordan feltet vil udvikle sig fremover - ved forskerne ikke.

"Det er frygtelig kompliceret," siger Karl Magnus Laundal.

"De fysiske årsager hænger sammen med strømningerne i Jordens indre, og dem forstår vi stadig ikke særlig godt."

Karl Magnus Laundal håber, at Swarm-satellitterne kan bidrage til at opklare dette spørgsmål. Han forklarer, at den bedste måde at lære mere om Jordens indre på er at måle magnetfeltet så præcist som muligt.

Problemet er, at Swarm-satellitterne er begyndt at blive gamle. De kredser så lavt, at to af dem efterhånden vil miste fart og brænde op i atmosfæren om nogle år, siger Karl Magnus Laundal

"Der er endnu ingen oplagte arvtagere."

Han mener, at netop denne type satellitter er nødvendige for at få et tydeligere billede af, hvordan Jordens 'dynamo' fungerer og dermed mere detaljeret viden om magnetfeltets opførsel.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.

I en mørk grotte nær Hamborg udspiller der sig et usædvanligt rovdyrdrama. Her har forskere fanget rotter på film, der springer frem og angriber flagermus i luften.

Det skriver Science.org på baggrund af et nyt studie.

Adfærden er filmet af forskerne med infrarødt kamera ved Segeberger Kalkberg-hulen omkring 50 kilometer nord for Hamborg.

Optagelserne viser, hvordan rotterne (Rattus norvegicus) sniger sig frem på en menneskeskabt platform ved hulens indgang og springer på flagermusene, mens de flyver forbi eller netop er landet.

Forskerne observerede 30 forsøg på angreb og 13 vellykkede angreb i perioden 2021 og 2024.

Det er forbløffende, fordi rotterne jager i mørke og derfor knap kan se, mener forskerne.

I stedet bruger rotterne deres knurhår til at mærke efter små ændringer i luften, som flagermusenes vingeslag laver.

Forskerne advarer om, at selv et lille antal rotter kan tage livet af tusindvis af flagermus. Det gør dem til en overset trussel - og måske også til en potentiel smittevej for sygdomme som coronavirus, skriver Science.org.

For at beskytte flagermusene foreslår forskerne at lukke kloakker og opsætte fælder, så rotterne bliver forhindrede i at komme ind i hulerne.

Vi mennesker bevæger os til fods og på cykel. Vi kører i bil, bus og tog. Og vi flyver.

Faktisk bevæger vi os så utroligt meget, at bevægelse af hele den menneskelige biomasse langt overstiger alle vilde pattedyr, fugle og leddyr tilsammen, viser et studie, der er publiceret i Nature Ecology & Evolution.

Den menneskelige bevægelse er over 40 gange større end disse dyrs, konkluderer forskerne i studiet.

Et eksempel er den årlige vandring af over en million gnuer, gazeller og zebraer i Serengeti en bevægelse af biomasse, der kan sammenlignes med en stor menneskelig forsamling som VM i fodbold eller Hajj, den islamiske pilgrimsfærd.

Og i 2019 fløj menneskeheden over 8 billioner kilometer rundt i verden.

"Det er virkelig fascinerende," siger Jens-Christian Svenning, professor og leder af Center for Ecological Dynamics in a Novel Biosphere (ECONOVO) ved Institut for Biologi, Aarhus Universitet.

"Studiet sætter tal på, hvor ekstremt menneskers bevægelse nu dominerer."

Han har læst studiet igennem for Videnskab.dk, og da han selv forsker inden for samme område, er det et emne, han er meget interesseret i.

"Forskerne konkluderer - og det er egentlig logisk nok - at med så mange mennesker som en del af biomassen, så bliver vores bevægelsesmasse meget dominerende," siger Jens-Christian Svenning.

"Vi bevæger os jo rigtig meget. For eksempel cykler jeg over syv kilometer til arbejde, og det er jo meget mere, end en mus bevæger sig."

Forskerne har analyseret videnskabelig litteratur og hundredvis af datakilder for at regne den globale bevægelse af biomasse ud på tværs af arter.

Biomassebevægelsen for en given art er defineret som dens samlede biomasse ganget med den afstand, den aktivt tilbagelægger om året.

"Forskerne har integreret en hulens masse data for at undersøge, hvordan mennesker og dyr bevæger sig," siger Jens-Christian Svenning.

Havdyrene - fra pukkelhvalerne til silde- og torskestimerne - bevæger sig stadig mest.

Men forskerne finder frem til, at biomassebevægelsen for havdyr er blevet halveret siden 1850 på grund af industrielt fiskeri og hvalfangst.

"Det er tankevækkende, hvor meget bevægelsen i havet er faldet," siger Jens-Christian Svenning.

"Det afspejler den voldsomme udnyttelse af havets dyr gennem de sidste 150 år - især fiskeri og hvalfangst. Når de store dyr forsvinder, mister vi ikke kun biomasse, men også deres rolle i at flytte næringsstoffer og energi rundt i havets økosystemer."

Studiet er vigtigt, fordi det giver os en større forståelse for, hvordan vi mennesker påvirker biosfæren, siger Jens-Christian Svenning.

Biosfæren er den samlede levende del af Jorden - alt liv på land, i havet og i atmosfærens laveste lag, hvor organismer lever og interagerer med omgivelserne. Det inkluderer også alle arterne.

"Det viser jo, at vi påvirker biosfæren enormt. Og det taler ind i diskussionen om, hvorvidt vi er trådt ind i den antropocæne (menneskets, red.) tidsalder," siger han.

"Det mener jeg jo, vi er. Vi er i en ny tilstand, hvor vores gøren og laden udgør en planetær kraft på linje med pladetektonik, havstrømme og store vulkanudbrud."

Forskerne finder i studiet også frem til, at menneskers biomasse er blevet 40 gange så stor siden 1850.

Menneskers bevægelser, vores dyr og vores teknologier flytter mere biomasse end naturen selv.

Samtidig er de vilde dyrs naturlige bevægelser, som engang spredte frø, næringsstoffer og energi, blevet voldsomt reduceret, forklarer han.

"I vores eget Science-studie viste vi, at det tab allerede har mindsket planters evne til at tilpasse sig klimaændringer med omkring 60 procent. Det sætter tal på, hvor dybt mennesket nu griber ind i selve livets dynamik på Jorden," siger han.

"Det, der foregår globalt set, er jo enormt domineret af os og vores husdyr. Vi har brug for politikere, der mindsker vores klima- og arealaftryk gennem lavere energiforbrug, mere klimaneutral energi og en mere effektiv fødevareproduktion - for eksempel med større vægt på plantebaseret kost."

Samtidig skal vi gensk...

Baby Cassian er blevet en internet-sensation. Han blev født tidligere i år i USA og vejede 5,8 kilo. Men der gik ikke længe, før overskrifter om den 'kæmpestore' baby spredte sig verden over, efter hans mor og hospitalet for nylig delte nyheden.

Blandt overskrifter kunne man finde: "Er du OK? Kvinde slår rekord med kæmpe nyfødt baby" og "Rekord-baby vejer næsten det dobbelte af gennemsnittet for en nyfødt".

Selvom baby Cassian blev født tungere end gennemsnittet, er han ikke et enkelttilfælde.

Der har tidligere været eksempler i medierne på babyer med en meget høj fødselsvægt - blandt andet en dreng født i Brasilien i 2023, som vejede 7,3 kilo.

Det er historier, der kan få kvinder verden over til at krydse benene.

Men hvor almindelige er store babyer, og er det altid forbundet med komplikationer at føde et stort barn?

Makrosomi (også kaldet 'neonatal overvægt') beskriver babyer, der bliver født med en vægt over 4 kilo eller 4,5 kilo, afhængigt af definitionen.

En stor baby kan også defineres som et barn, der har en fødselsvægt over 90 'percentilen'. Med andre ord: Mere end 90 procent af babyer født på samme tidspunkt i svangerskabet har en lavere fødselsvægt.

Udtrykket 'stor for sin gestationsalder' er sandsynligvis en mere præcis betegnelse, da vægten vurderes i forhold til barnets alder.

Vi kender ikke de konkrete omstændigheder omkring Cassians fødsel, hans eller hans mors helbred, og vi ved ikke, om de almindelige årsager til store babyer gør sig gældende i dette tilfælde.

Men generelt gælder det, at risikoen for komplikationer under fødslen kan være højere for både mor og barn, når barnet er stort - især hvis det vejer over 4,5 kilo. Det er dog langt fra altid tilfældet.

Jo større barnet er, desto større er risikoen for, at der bliver behov for indgreb under fødslen, som brug af tang, sugekop eller kejsersnit. Det er indgreb, som kan have effekt på kvindens restitution og heling efter fødslen og hendes muligheder ved en eventuelt endnu en fødsel.

For barnet er der en øget risiko for, at skuldrene sætter sig fast i fødselskanalen - en obstetrisk hændelse med potentielt alvorlige risici for mor og barn kaldet skulderdystoci.

Jordemødre og fødselslæger kan i sådanne tilfælde være nødt til at foretage ekstra indgreb for at få barnet sikkert ud. For eksempel kan det være nødvendigt at forsøge at få den ene skulder fri, hvis den sidder fast bag moderens skamben.

Det kan skade barnet eller føre til iltmangel, hvilket kan kræve genoplivning. Det er dog sjældent, og det sker oftest, når man ikke forventetede, at barnet ville være stort.

Store babyer er oftest sunde og raske, og der kan være flere årsager til deres størrelse:

Genetik: En del familier får bare større børn.

En overbåren graviditet: Babyer, der fødes efter terminen, har haft længere tid til at vokse og bliver derfor ofte større.

Diabetes: Især hvis sygdommen ikke er velreguleret, kan det føre til større babyer. Det skyldes, at moderens høje blodsukker giver barnet mere energi, som det lagrer som fedt.

Sukkersyge under graviditeten (gestationel diabetes): Øger risikoen for, at barnet bliver overvægtigt og senere udvikler diabetes.

Overvægt hos moderen: Kvinder, der er overvægtige før eller under graviditeten, har større risiko for at få store babyer. Det skyldes blandt andet en øget risiko for at udvikle graviditetsdiabetes og eventuelt mindre sunde kostvaner.

Vurderingen af barnets vægt før fødslen er upræcis. Mange kvinder får at vide, at de venter et stort barn - og det viser sig ikke at være tilfældet - mens andre bliver overraskede, når barnet faktisk er stort ved fødslen.

Jordemødre og fødselslæger mærker rutinemæssigt på kvindens voksende livmoder. De vurderer, hvordan barnet ligger i livmoderen, og hvor højt livmoderen når i forhold til navlen. Det giver en indikation af, om barnet vokser som forventet på det givne tidspunkt.

De måler også afstanden fra toppen af maven til toppen af skambenet med et målebånd. Antallet af graviditetsuger svarer som regel til ...

Saturns lille ismåne Enceladus er ét af de mest interessante steder i Solsystemet foruden Jorden.

Gennem mange års undersøgelser er det nemlig meget sikkert blevet fastslået, at ismånen har et hav under overfladen.

Enceladus kredser om Saturn - altså langt ude i Solsystemet. Saturn ligger så langt fra Solen, at ét Saturn-år svarer til over 29 jordår.

Men denne måne er særlig på flere måder. Det var rumsonden Cassini, som undersøgte Saturn og dens måner meget grundigt gennem mange år og fastslog, at der faktisk findes et hav under isen, ifølge NASA.

Men hvad indeholder disse ispartikler - og dermed havet under islaget?

Mange forskningsprojekter har analyseret målinger fra Enceladus-systemet, blandt andet fra James Webb-teleskopet. Men nu har et nyt studie offentliggjort i tidsskriftet Nature Astronomy fokuseret på noget af den is, som blev målt af Cassini - sandsynligvis blot få minutter efter, at den blev slynget ud fra overfladen, ifølge forskerne.

Her har man fundet en stor mængde organisk kemi - altså komplekse molekyler, der indeholder kulstof. Det drejer sig blandt andet om kemiske forbindelser som estere og komplekse forbindelser med nitrogen og oxygen.

Stofferne er blevet opdaget ved hjælp af massespektrometri - en teknik, der afslører, hvad noget er lavet af.

Hvad disse stoffer betyder, er endnu uklart. Forskerne kobler dem til en form for opvarmning af vandet i havet under isen.

Ifølge avisen The Guardian argumenterer forskerne bag studiet også for, at Enceladus i stigende grad fremstår som et sted, der er velegnet for liv.

Enceladus-månen kan producere sin egen varme, fordi den bliver trukket og presset af Saturns tyngdekraft. Alle disse faktorer betyder, at månen rummer ingredienserne til liv, som vi kender det - sådan som blandt andre planetforskeren Fabian Klenner forklarer i The Conversation.

Der er for eksempel påvist vigtige grundstoffer for liv, som fosfor, hvilket du kan læse mere om i denne artikel: Hvor stor er sandsynligheden for, at der er liv på Saturns måne Enceladus?

Vincent Kofman er forsker ved Center for Planetarisk Beboelighed ved Universitetet i Oslo og har kigget nærmere på den nye forskning, men ikke selv deltaget i den.

Han forklarer i en email, at de nye resultater stemmer godt overens med, hvad forskerne forventer sker i havet under isen.

"Enceladus er sandsynligvis det mest spændende mål i det ydre solsystem, når det gælder jagten på liv," siger han.

Det skyldes blandt andet, at stofferne fra havet under isen er så let tilgængelige i Saturn-systemet, hvilket gør Enceladus til et oplagt sted at undersøge med en rumsonde, ifølge Vincent Kofman.

Han peger på, at mange forskere nu er enige om, at forholdene på Enceladus kan understøtte liv, som vi kender det - og at det nye studie understøtter dette synspunkt.

Ifølge Vincent Kofman er det nye fund egentlig ikke så overraskende, da vand er et godt opløsningsmiddel for alle mulige kemikalier, og havene på Enceladus sandsynligvis er godt omrørte.

Han understreger derfor, at det ikke nødvendigvis er de enkelte molekyler, der er mest interessante - det er snarere den type kemi, de repræsenterer, som gør fundet spændende.

"Bare det, at de er der, er superinteressant, og det tyder på, at havet under Enceladus' overflade er beriget med en mangfoldig kemi," mener han.

Men om der rent faktisk findes liv på Enceladus er stadig et åbent spørgsmål.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.

Én ting er at finde en flåt, der har hygget sig i dagevis i en varm kropsfold, hvad mange danskere frygter. Men for de, der også udvikler symptomer i nervesystemet bagefter, kan det ende med noget andet, der heller ikke er rart: En rygmarvsprøve.

Det har nemlig hidtil været den eneste måde, læger kunne bruge for at være sikre på, at det netop er flåtsygdom, der er på spil.

Men nu har danske forskere fra Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet udviklet en testmetode, som kan påvise den potentielt farlige flåtbårne sygdom borrelia i en simpel blodprøve. Forskerne bag metoden kalder den nye test for lovende.

"Selvom testen på rygmarvsvæske stadig er mere præcis i dag, peger resultaterne på et stort potentiale for, at en simpel blodprøve kan blive et vigtigt redskab i fremtidens diagnostik," udtaler klinisk professor og ledende overlæge Nicolai Wewer Albrechtsen til Videnskab.dk.

Han arbejder ved Klinisk Biokemisk Afdeling på Bispebjerg Hospital og Københavns Universitet og er en af forskerne bag det nye studie, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

Nanna Skaarup Andersen er klinisk lektor, ph.d. og speciallæge i klinisk mikrobiologi ved Klinisk Center for Vektorbårne Infektioner ved Odense Universitetshospital, hvor hun forsker i flåtoverførte infektioner.

Hun har ikke været involveret i studiet, men kalder det et spændende og ambitiøst studie, som giver vigtig indsigt i kroppens immunrespons på borrelia.

"Alt i alt et meget informativt og solidt studie med stort potentiale," siger hun.

Mens Nicolai Wewer Albrechtsen vurderer, at hans forskerholds nye blodprøvetest principielt er "klar til brug i morgen", men at man endnu mangler kapacitet til, at læger i hele Region Hovedstaden kan bestille den, er Nanna Skaarup Andersen ikke helt så optimistisk.

"Jeg tror stadig, der er lang vej fra dette forsøg til, at en lignende metode kan implementeres i den kliniske hverdag. Som jeg ser det, vil lumbalpunkturen (rygmarvsprøven, red.) fortsat være nødvendig i mange år frem," vurderer hun.

Patienter, der mistænkes for at have borreliose, skal have en rygmarvsprøve for med sikkerhed at konstatere, om infektionen har spredt sig til centralnervesystemet - en sygdom kaldet neuroborreliose, som blandt andet kan føre til ansigtslammelser.

Rygmarvsprøven er foretrukken, fordi sygdommen netop 'sidder i' rygmarvsvæsken, hvorfor det altså er 'nemt' at finde betændelsescellerne og antistofferne her. Hidtil har en blodprøve ikke kunnet det samme. Tværtimod kan blodprøver føre til falsk negative testresultater.

Ulempen ved den mere præcise rygmarvsprøve er dog, at indgrebet kræver lokalbedøvelse hos voksne og fuld narkose hos børn. Desuden kan man vente længere på svar, dog typisk maks en uge og oftest kun få dage. Rygmarvstesten er desuden dyrere end en blodprøve.

Med den nye metode har forskerne formået at finde mere sikre tegn på neuroborreliose blot ved blodprøve. En billigere testform, som giver svar efter på blot 21 minutter.

"Der er også et samfundsøkonomisk perspektiv i det her. Den blodbaserede test koster maks 200 kroner, mens en rygmarvsprøve koster mange tusinde. Det er en stor besparelse," påpeger Nicolai Wewer Albrechtsen, der sammen med sin forskergruppe tror så meget på metoden, at der er søgt patent på den.

Når de danske forskere har haft held med at påvise neuroborreliose via blodprøver, skyldes det, at de i stedet for at lede efter betændelsesceller og antistoffer (som man gør i rygmarvsvæske), har ledt efter ændringer i blodets proteiner, det såkaldte proteom.

Resultatet blev, at forskerne nu i blodprøver kan skelne mellem dem, der har flåtsygdommen neuroborreliose, og dem, der ikke har, med en nøjagtighed på 0,80, hvor 1 er 100 procent nøjagtighed.

Til sammenligning kunne forskerne måle neuroborreliose i rygmarvsvæske med en nøjagtighed på 0,90-0,92.

Det får forskerne bag til at tro på en snarlig anvendelse af blodprøver til diagnosticering af sygdommen. Dog indtil videre kun som en metode til hurt...

Arkæologer i Egypten har gjort et vildt fund i Sinai-ørkenen: En 3.500 år gammel militærfæstning - og midt i det hele dukkede en klump forstenet dej op. Sandsynligvis mad til soldaterne, som de aldrig nåede at bage.

Det skriver Live Science på baggrund af meddelelse fra det egyptiske ministerium for turisme og antikviteter.

Fæstningen ligger i den nordlige del af Sinai-Ørkenen tæt på Middelhavet og menes at være bygget under faraoen Thutmosis 1., som regerede omkring 1.500 år før vores tidsregning.

Fæstningen blev opdaget i Tell el-Kharouba - et arkæologisk område langs en gammel militærvej kaldet 'Horus' Vej', som er opkaldt efter den egyptiske gud for himmel og krig.

Forskerne fortæller, at muren omkring fæstningen er bygget i et zigzag-mønster.

"Det gjorde muren stærkere og hjalp den med at modstå ørkenens kraftige vind og sandstorme," forklarer lederen af udgravningsholdet, Hesham Hussein, der er ph.d. i arkæologi og undersekretær ved det egyptiske ministerium for turisme og antikviteter, til Live science.

Inde i fæstningen fandt holdet rester af ovne og boliger, hvor soldaterne boede. Man har også fundet keramik med Thutmosis' navn stemplet på. Det antyder, at fæstningen sandsynligvis blev bygget på hans ordre.

Ifølge forskerne rummede fæstningen omkring 500 soldater og var en del af en række forter, der beskyttede Egyptens grænse mod øst.

"Opdagelsen er meget spændende," forklarer James Hoffmeier, arkæolog og professor ved Trinity International University, som har udgravet en anden fæstning i Sinai-ørkenen, men som ikke var involveret i den nye opdagelse, til Live Sicence.

Ifølge ham viser fundet, at Thutmosis 1. sandsynligvis grundlagde Egyptens imperium i Vestasien og var en vigtig del af dets tidlige forsvarssystem, som senere konger udbyggede med flere forter.

Udgravninger og analyser af rester fra fundet er fortsat i gang. Måske gemmer ørkenen på endnu flere historier?