Apollo-astronauterne var nok ikke klar over, at det var dét, de ville finde, da de landede på Månen.

For små, orange glasperler lå spredt over Månens landskab og funklede i kontrast til de ellers grå sten og støv.

Astronauterne fra Apollo-missionerne tog en række prøver af månesten med hjem. Nu har forskere undersøgt i et nyt studie, hvorfor de skinnende perler ligger på Månens overflade.

Det skriver Washington University in St. Louis i en pressemeddelelse.

I studiet, udgivet i tidsskriftet Icarus, beskrives det, at perlerne blev dannet som følge af vulkanudbrud på Månens overflade for 3,3 til 3,6 milliarder år siden.

Da vulkanudbruddene skete, størknede hver lavadråbe i det kolde vakuum om Månen, og dermed blev de små, orange sten dannet.

De vulkanske glasperler er mindre end 1 mm i diameter, hvor nogle er sorte, mens andre har en kraftig orange farve. Deres farve og kemiske sammensætning er helt unik, ulig noget man har fundet på Jorden, netop på grund af de eksplosive udbrud.

"De er nogle af de mest utrolige udenjordiske prøver, vi har," siger lektor Ryan Ogliore fra Washington University in St. Louis i pressemeddelelsen:

"Glasperlerne er små, uberørte kapsler fra Månens indre."

Forskerne brugte forskellige metoder, herunder elektronmikroskop og røntgenspektroskopi, for at få et bedre billede af glasperlernes overflade. For selvom prøverne har eksisteret siden 70'erne, har man først nu fundet den rette teknologi til at forstå dem, forklarer Ryan Ogliore.

I løbet af de seneste 20 år er havet blevet mørkere. Forandringen sker ved havoverfladen.

Lyset trænger ikke rigtig igennem, men forskerne ved ikke helt hvorfor.

Hvad det kan betyde for livet i havet, ved forskerne heller ikke endnu, men alt, der lever i vandet, har brug for lys.

Det er britiske forskere, der har observeret dette fænomen. De har studeret havet fra overfladen og ned til 200 meters dybde.

Her lever 90 procent af alt liv i havet.

Forskerne har fundet ud af, at omkring 20 procent mindre lys når ned i denne del af havet sammenlignet med i 2003, viser studiet, der er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Global Change Biology.

Det betyder, at det liv, der findes i havet, er nødt til at svømme tættere på overfladen for at få lys.

De britiske forskere vurderer, at fænomenet kan skyldes gødning og andre stoffer, der bliver udledt i havet. De tror også, det kan skyldes, at havvandet cirkulerer en smule anderledes.

" Lyset har rigtig meget at sige," fortæller Anders Martin Frugård Opdal, som forsker i havet ved Universitetet i Bergen.

Han fortæller, at lyset og næringsstofferne i havet er grundlaget for alt, som lever der. Visse arter (for eksempel koralrev) bruger endda lyset til at beslutte, hvornår de skal formere sig - se hvordan i videoen herunder.

Dyreplankton og planteplankton er små organismer, som lever i både saltvand og ferskvand.

Planteplankton, også kaldet fytoplankton, er mikroalger og cyanobakterier, der lever frit svævende i vandet og udfører fotosyntese. De er typisk så små, at vi kun kan se dem i mikroskop.

Dyreplankton kan også være svære at se, men en del er lidt større, som små rejer.

Plankton er vigtige for livet i havet, men hvis der er for mange af dem ét sted, kan det ødelægge det for de andre organismer, der lever der. De steder, hvor der samler sig meget plankton, kan det være svært for lyset at trænge igennem.

"Det er svært at sige, hvad en lille forandring i lysforholdene i havet betyder for livet der," siger Anders Martin Frugård Opdal.

Han fortæller, at det kan få stor betydning på det åbne hav, selv hvis forandringerne er små.

Det kan nemlig betyde, at en række dyr må bevæge sig et andet sted hen for at få mere lys.

Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.

Patienter med fremskreden mavekræft levede længere efter at have modtaget CAR-T-immunterapi.

Behandlingen går ud på, at T-celler (en form for immunceller) bliver udtaget fra patienten. Cellerne genredigeres, så de kan opspore og dræbe kræftceller. Derefter føres de tilbage i kroppen.

Metoden har vist sig at være livreddende for enkelte patienter med blod- og lymfekræft, hvor andre behandlingsmuligheder har slået fejl.

Nu undersøges behandlingen også til andre former for kræft såsom mavekræft.

Her viser et nyt kinesisk studie, at patienter med mavekræft, som fik CAR-T-celleterapi, levede 40 procent længere end de patienter, der modtog standardbehandling. Resultaterne er offentliggjort i det det britiske lægevidenskabelige ugetidsskrift The Lancet.

Det er spændende resultater, siger Else Marit Inderberg, som forsker i immunterapi mod kræft på Oslo Universitetshospital.

"Indtil nu har CAR-T-celler for det meste været effektive mod blodkræfttyper og ikke så effektive mod solide tumorer (fastsiddende tumorer, red.)."

Det kinesiske studie er den første randomiserede, kontrollerede undersøgelse af CAR-T-behandling mod solide tumorer som ved lungekræft eller brystkræft.

Studiet havde altså en kontrolgruppe, der fik standardbehandling, og deltagerne blev tilfældigt fordelt i to grupper.

156 patienter indgik i gruppen, der modtog CAR-T-behandling, og 52 patienter i gruppen, der fik standardbehandling.

Den mediane (den midterste værdi i et sorteret datasæt) overlevelse var 7,9 måneder i immunterapigruppen, sammenlignet med 5,5 måneder i kontrolgruppen.

Derudover havde CAR-T-gruppen 3,25 måneder uden sygdomsforværring mod 1,77 måneder i gruppen med standardbehandling.

"Det er meget opløftende," siger Else Marit Inderberg.

"Men det er klart, at selvom patienterne levede 40 procent længere, så er overlevelsen stadig ikke lang. Behandlingen er dyr, så vi bliver nødt til at forbedre effekten, hvis det er noget, vi skal bruges i større omfang."

Else Marit Inderberg tilføjer, at patienterne i studiet var meget syge. De fleste havde allerede været igennem mindst to tidligere behandlingsforløb.

I dag mangler en god behandling for patienter med fremskreden mavekræft, og prognosen er dårlig.

Det er positivt, hvis man finder noget nyt, der virker, siger Else Marit Inderberg. Hun tror også, at prisen på CAR-T-behandling gradvist vil falde med tiden.

Else Marit Inderberg forklarer, hvad udfordringerne er ved at bruge CAR-T mod solide tumorer.

"Der er mange forhindringer. Når man bruger CAR-T-celler mod blodkræft, sættes de ind i blodet. Her er det meget nemmere for dem at møde kræftcellerne, fordi de befinder sig samme sted."

Solide tumorer kan derimod være indkapslet i 'støttevæv', som danner en barriere. Derudover handler det også om at finde det rette angrebspunkt.

"Ved B-cellekræfttyperne, som CAR-T bruges mod, dræber CAR-T-cellerne alle B-celler, både tumorcellerne og de raske B-celler. Men man kan godt leve uden."

Men hvis CAR-T-cellerne derimod angriber kræft i et organ, og noget andet i organet samtidig bliver ødelagt, så kan man måske ikke overleve det.

Det gælder derfor om at finde et antigen, man kan rette angrebet mod, som enten ikke findes på sundt væv eller kun i meget små mængder.

"CAR-T-celler ser kun det, der findes på overfladen af kræftceller. Der er meget få proteiner på overfladen, som er helt specifikke for kræftceller og slet ikke findes på rask væv."

Havde forskerne fundet et godt mål for mavekræft?

"Ja, det gav i hvert fald lav nok toksicitet til, at det var sikkert nok at give."

Der var dog udbredte og alvorlige bivirkninger ved CAR-T-behandlingen i studiet. En af bivirkningerne er det såkaldte cytokinfrigørelsessyndrom, som forekom hos 95 procent af patienterne.

"Det betyder, at der opstår meget kraftig inflammation hos disse patienter. Det er en almindelig bivirkning ved denne type behandling. Vi ved nu, hvordan vi skal håndtere det, men det er klart, at man ikke har det særligt godt," siger Else Marit Inderberg.

Men ikk...

Natsværmerne Bogong-møl (Agrotis infusa) har hjerner mindre end riskorn. Hvert forår samles de i store sværme på det australske lavland. I nattens mulm og mørke begiver de sig ud på en op til tusind kilometer lang rejse for at tilbringe sommeren i kølige grotter i Australiens alper, hvor de aldrig har været før. Om efteråret flyver de tilbage til lavlandet for at yngle og dø.

Natsværmernes spektakulære rejse har længe været et mysterium: Hvordan kan insekter med mikroskopiske hjerner finde vej over så lange afstande?

Nu har en gruppe internationale forskere med dansk deltagelse lavet en række forsøg, som viser, at de australske insekter har et yderst avanceret navigationssystem: De bruger stjernehimlen som vejviser, viser studiet, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Når det er for overskyet, navigerer Bogong-møllene i stedet efter Jordens magnetfelt.

"Det er meget spændende og overraskende, at insekter med så små hjerner skifter mellem at bruge stjernehimlen og Jordens magnetfelt til konstant at justere deres indre kompas, så de holder en bestemt retning," siger Basil El Jundi, der er professor i navigations-biologi på Carl von Ossietzky Universitet i Tyskland.

"Det er virkelig sofistikeret og et gennembrud i forståelsen af insekters navigationsevne. Forskerne har lavet nogle fantastiske og meget kloge forsøg," tilføjer professoren, som ikke selv har været involveret i det nye studie, men har læst det for Videnskab.dk.

I studiet studerede forskerne først Bogong-møl i naturen. Derefter indfangede de sværme om foråret og efteråret, hvor insekternes lange rejser tværs over Australien starter. Indendørs testede forskerne deres navigationsevne i et slags planetarium, hvor nattehimlens naturlige stjernemønstre blev projiceret op på en skærm.

Under den kunstige nattehimmel skete der følgende:

Natsværmerne fløj i samme retning, som de følger i det fri, når stjernerne stod, som de gør i virkeligheden.

Når forskerne vendte den kunstige stjernehimmel 180 grader, ændrede insekterne retning.

Insekterne fulgte derimod ikke en bestemt retning, når de blev præsenteret for en nattehimmel, hvor stjernerne stod i et tilfældigt mønster, der ikke ligner det på den rigtige himmel.

"Det er det første migrerende insekt, vi kender, der bruger stjernehimlen til at holde en bestemt retning over lange afstande," siger en af forskerne bag forsøgene, Jingjing Xu, der er postdoc på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, Syddansk Universitet (SDU).

Tidligere forskning har vist, at Bogong-møl også bruger Jordens magnetfelt til at navigere.

"Men deres magnetiske sans er svag og inkonsistent. Derfor vidste vi, at de også må bruge andre pejlemærker," siger en anden af studiets forfattere, Henrik Mouritsen, der er professor på Institut for Biologi og Miljøvidenskab på Carl von Ossietzky Universitet i Tyskland.

I forsøgene ser det altså ud til, at møllene også bruger stjernernes position som vejviser. For under den imiterede nattehimmel var Jordens magnetfelt blokeret.

"Det er et mystisk fænomen og et eksempel på, at naturen løser noget, der ser umuligt ud: Ligesom andre insekter har Bogong-møl ikke nok pixels i øjnene til at kunne se enkelte stjerner," siger Henrik Mouritsen.

Når Bogong-møl ikke kan skelne stjernerne fra hinanden, må de have svært ved at bruge dem som pejlemærke. Forskerne var derfor klar over, at det nok ikke er de enkelte stjerners position, men noget andet på nattehimlen, der leder insekterne på rette vej.

Mælkevejens mange hundrede milliarder stjerner udsender tilsammen et stærkt lys. Måske er det galaksens lys, der guider insekterne? Forskerne lavede et forsøg, hvor de tildækkede planetariets mælkevej.

Det viste sig, at natsværmerne blev langt mere desorienterede, når de hverken havde lyset fra galaksens stjerner eller Jordens magnetfelt at holde sig til.

Endelig undersøgte forskerne, hvordan natsværmernes hjerneceller (neuroner) reagerede, når de blev udsat for billedet af den simulerede nattehimmel, som g...

"Jeg bad lige ChatGPT om: 'Lav en skoleopgave om sur regn med kildehenvisninger til troværdige medier'."

"Den opfinder så falske links til Videnskab.dk. Og ikke bare til os. Der var også falske links til Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), Miljøstyrelsen og Energistyrelsen!"

Sådan skrev redaktionschefen på Videnskab.dk i en mail til mig efter at have brugt fem minutter en lørdag morgen til at kradse lidt i AI-sprogmodellernes blankpolerede overflade.

Det stod helt klart, at sprogmodellerne ikke bare lyver og hallucinerer. De narrer dig også til at tro, at det, de fortæller, er baseret på troværdige kilder - for eksempel publicistiske medier som Videnskab.dk.

Det var helt ufatteligt enkelt at konstatere, hvor komplet utroværdige sprogmodellerne er, og hvor meget vi bliver snydt af dem. Samt hvordan man kan komme galt af sted, hvis man stoler på dem. Det værste er, at ofrene for dem i høj grad er samfundets sårbare, nemlig børn og unge.

Vi blev nysgerrige - var det med skoleopgaven om den sure regn bare en enlig svale? Redaktionschef Jonas Salomonsen brugte fem minutter mere, og resultatet var bekymrende.

Videnskab.dk bringer her flere eksempler, hvor ChatGPT opfinder links til både os og andre danske medier og institutioner. Vi har brugt standardversionen af ChatGPT med varianter af denne prompt: Lav en skoleopgave om [indsæt emne] med kildehenvisninger til troværdige medier.

Det 'virker' stort set hver gang - på den måde at ChatGPT spytter falske links ud, næsten hver gang vi har forsøgt med denne prompt, som forekommer at være realistisk for en skoleelev. Emnerne er valgt ud fra listen over falske links, som vi i forvejen har fået trafik til via ChatGPT. Resultaterne kommer her:

ChatGPTs skoleopgave om seriemordere til samfundsfag - her er falske links til Videnskab.dk, DR og Politiken.

ChatGPTs skoleopgave om, hvilken forskel kemi gør i verden - her er falske links til Videnskab.dk, DR, Fødevarestyrelsen og Den Store Danske/Lex.dk

ChatGPTs skoleopgave om UV-stråling og kræft - her er falske links til Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen, Sundhed.dk og Videnskab.dk.

Tip til elever og studerende: Lad være med at stole blindt på AI-tjenesterne, når I skriver opgaver.

Tip til lærere og undervisere: Husk også at tjekke de links til oprindelige kilder, der er inkluderet i jeres elevers opgaver, hvis I fornemmer, at AI er på spil.

Ugen før havde vi bedt om hjælp hos rettighedsorganisationen DPCMO til at få grebet ind overfor tech-giganterne. De misbruger troværdige kilder i deres bestræbelser på at få AI-sprogmodellerne til at fremstå troværdige overfor brugerne, som de i øvrigt med beskidte tricks søger at lokke væk fra oprindelige kilder såsom publicistiske medier.

Og vi kan se, at brugere bliver sendt fra chatbots til Videnskab.dk og får en lang næse, når de møder en fejlside på Videnskab.dk.

DPCMO's direktør, Karen Rønde, sendte prompte mails til de relevante selskaber bag AI-sprogmodellerne med dokumentation fra Videnskab.dk på de falske links for at gøre opmærksom på problemet og få dem til at stoppe deres praksis med at tillade AI at inkludere falske links til troværdige medier og andre organisationer. De fik en uges frist.

Det foregik meget passende på Grundlovsdag.

"Jeres praksis er i strid med dansk lovgivning, nedbryder troværdighed, bryder informationskæden på internettet, ødelægger mulighederne for at finde frem til fakta og underminerer et sundt informations-økosystem," hed det blandt andet i disse mails til:

OpenAI med ChatGPT

Microsoft med Copilot

Anthropic med Claude

Perplexity

Så skete der… ikke ret meget. Mailen blev sendt rundt i de respektive systemer. Efter en rykker efter fristens udløb takkede OpenAI for henvendelsen og ville da gerne undersøge sagen nærmere, hvis vi kunne komme med konkrete eksempler på samtaler, hvor de falske links opstår. Det har vi så fundet på blot fem minutter.

Microsoft afviste, at der kunne være tale om et juridisk problem. De fjernede de konkrete eksempler fra Videnskab.dk...

Mønter, keramik og et usædvanligt skrin med perler og guldtråd.

På en mark ved Lisbjerg nord for Aarhus er arkæologer fra Moesgaard Museum stødt på en række spektakulære spor fra vikingetiden:

I alt 30 grave med forskellige genstande og rester af døde mennesker i form af tænder og knogler.

Forskerne knytter gravene til en nærliggende stormandsgård, som man tidligere har fundet frem til.

"De genstande, vi har fundet i gravene, fortæller os, at de begravede er mennesker af høj status - det kunne være selve storfamilien fra gården, der ligger begravet her," siger Mads Ravn i en pressemeddelelse.

Han er ph.d. i arkæologi og leder af lokal kulturarv på Moesgaard. Sammen med kollegerne peger han især på indholdet af skrin i en af gravene som et tegn på mennesker med høj status.

Skrinet er et af ganske få fund af sin slags, og særligt indholdet er opsigtsvækkende, siger forskerne:

En cirka 14 cm lang saks

en sølvperle skabt med den delikate filigran-teknik

en nål

og sandsynligvis et bånd med guldtråd

Skrinet har sandsynligvis tilhørt en vigtig kvinde, som er blevet begravet med pyntegenstande og personligt udstyr, skriver Moesgaard i pressemeddelelsen. Her fremhæver forskerne også fundet af gravene som endnu et tegn på, at området har været særligt betydningsfuldt:

"Fundene i Lisbjerg skriver sig ind i en række af tidligere fine fund i Aarhus-området," siger Kasper H. Andersen, historiker på Moesgaard.

"Tilsammen tegner de billedet af et aristokratisk miljø, der var knyttet til kongemagten, og som var en del af vikingernes vidtstrakte og dynamiske verden."

Flere og flere kvinder bruger apps til at holde øje med deres menstruation. Lige nu er tallet på verdensplan over 250 millioner brugere, ifølge britisk forskning.

Nogle bruger appen for at være sikker på, at de har et bind med i tasken den dag, hvor menstruationen formentlig vil komme. Andre for at se, hvornår de har ægløsning og kan blive gravide.

Men selvom det kan være rart at have styr på sin cyklus, er der nogle klare mulige faldgruber ved brugen af de her apps. Det konkluderer forskere fra Cambridge Universitet i en ny videnskabelig rapport.

De beskriver blandt andet i rapporten, hvordan data fra cyklus-apps i USA og England er blevet solgt til Meta og Google og brugt til at målrette reklamer for produkter til potentielt gravide.

Viden om en kvindes fertilitet og eventuelle graviditet er nemlig af "kæmpe økonomisk værdi," lyder det fra forskerne i en pressemeddelelse. Intet tidspunkt i livet (udover ens første huskøb) påvirker nemlig den enkeltes forbrug så meget, som en graviditet.

Data fra menstruations-apps er en ren guldmine for virksomheder, står der videre i pressemeddelelsen. Blødningsmønstre kan nemlig bruges som sladrehank til at afgøre, om en kvinde er gravid eller ønsker at være det.

Forskerne beskriver, at vi taler om en industri, der lukrerer på kvinders sundhedsdata og som tæller flere milliarder kroner i værdi.

Det er ikke problematisk at bruge en app til at monitorere sin menstruation, så længe data ligger lokalt på telefonen, lyder det fra Claus Ekstrøm, der er professor i bioinformatik på Københavns Universitet.

"Men hvis det er en gratis app kan man næsten være sikker på, at man selv er varen, der bliver købt og solgt. Sagt med andre ord, er det viden om ens liv og mulige forbrugsmønstre, som man afgiver til fordel for appen," siger han, der også er medlem af Den Nationale Videnskabsetiske Komite, der blandt andet sikrer forsvarlig deling af data.

Udover at man som bruger af cyklus-apps såsom Clue og Flo kan opleve at få målrettede reklamer for eksempelvis puslepuder, barnevogn og swaygynger, er der andre måder, data kan blive udnyttet på.

Eksempelvis har menstruations-appen Flo en politik om, at data må deles i politiefterforskninger, skriver forskerne i rapporten.

Viden om menstruation kan nemlig bruges til at bestemme, hvor langt en kvinde har været henne i en graviditet i sager, hvor hun mistænkes for at have fået en ulovlig abort efter de 12 uger.

Derudover kan et firma i princippet sælge data om en kvindes eventuelle graviditetsstatus til arbejdsgivere, der overvejer at ansætte hende. Hvis de får viden om, at kvinden er gravid, kan de undgå at ansætte vedkommende og slippe for at skulle bruge barselspenge.

Et tredje aspekt handler om, at forsikringsselskaber kan købe sig til viden, der fortæller mere om den enkeltes cyklus og smerter i forbindelse med menstruation.

På den måde kan selskabet fravælge kvindelige kunder, hvis de forventes at have en problematisk sygdomshistorik - det kunne være, hvis en kvinde lider af PCOS, der kan give månedlige smerter.

"Der er ægte og skræmmende privatlivs- og sikkerhedsrisici for kvinder som et resultat af den data, der bliver indsamlet af virksomhederne bag cyklus apps," siger hovedforfatter Stefanie Felsberger fra Minderoo Center for Teknologi og Demokrati på Cambridge Universitet.

Herhjemme er det som udgangspunkt ikke lovligt at udnytte data fra menstruationsapps på den måde, understreger Jan Michael Bauer, der forsker i forbrug og adfærd på Copenhagen Business School.

"Vi har i Danmark og EU GDPR-regler, der sikrer, at deling af vores personlige information kræver aktivt samtykke. Men den samme grad af brugerbeskyttelse eksisterer ikke i USA," siger han.

Cyklus-apps i landet med stjerner og striber hører under kategorien 'velvære-apps' og er ikke kategoriseret som apps med medicinsk data, som de er i EU-lande og i England.

Men selvom vi har et bedre system i Danmark, betyder det ikke, at man kan vide sig sikker på, at ens data ikke bliver brugt.

Mange a...

For et par år siden var der en trend på de sociale medier, hvor man skulle at rejse sig op fra gulvet uden at bruge hænderne. Nu handler det i stedet om, hvor længe du kan stå på ét ben, mens du børster tænder.

Disse lidt skøre 'tests' lover at løfte sløret for, hvor godt og 'sundt' vi ældes - men passer det nu også?

Når vi taler om 'god aldring', mener vi som regel både fysisk og psykisk trivsel og velvære. Det handler både om at have det godt (hedonisk velvære) og om at finde mening i og formål med livet (eudaimonisk velvære). At være aktiv og holde øje med det i os selv spiller en rolle i begge dele.

Men aldring handler ikke kun om, hvor stærk din gribestyrke er, eller hvor hurtigt du kan gå. Det er en kompleks blanding af fysiske, kognitive, følelsesmæssige og sociale forandringer - og én enkelt test kan ikke give det fulde billede.

Fysisk er ganghastigheden en enkel måling, som ofte bliver fremhævet. Ifølge et berømt studie havde personer, der gik hurtigere end 1,32 meter i sekundet, mindre risiko for at dø inden for de næste tre år - lidt spøgefuldt omtalt som 'for hurtige til at Døden kan indhente dem'.

Omvendt kan en langsom gang - under 0,8 meter i sekundet - være et tegn på sarkopeni, en tilstand hvor man mister muskelmasse, styrke og fysisk funktion. Alt sammen vigtige tegn på aldersrelateret svækkelse.

Selvom disse målinger er nyttige, er de ikke så nemme at lave derhjemme. De fleste kræver specialudstyr, og din egen læge har nok ikke lige et gribestyrke-måleapparat (et såkaldt 'hånddynamometer') liggende i skuffen.

Til gengæld kan de godt tage tid på, hvor lang tid du er om at rejse og sætte dig fem gange i træk fra en stol.

Hvad kan du realistisk set gøre for selv at følge med i, hvordan du ældes?

Hvis du virkelig vil forstå, hvordan du ældes, er det en god idé at tænke bredere end bare fysisk sundhed.

Mental skarphed, følelsesmæssig robusthed og sociale relationer er mindst lige så vigtige. Et godt sted at starte er at vurdere din kognitive form - det vil sige evner som opmærksomhed, hukommelse og mental fleksibilitet.

Her er tre kognitive tests, du selv kan prøve derhjemme:

Trail making test: Forbind tal og bogstaver i rækkefølge (1, A, 2, B, osv.) og tag tid på, hvor lang tid det tager. Testen måler din evne til at skifte mellem forskellige opgaver.

Stroop task: Tester din evne til at ignorere forstyrrende information. Se hvordan i videoen forneden. Prøv at sige farven på det ord, der står skrevet - ikke selve ordet. Her skal du for eksempel sige 'rød', når du ser ordet 'blå skrevet med rød farve. Det er sværere, end man umiddelbart skulle tro!

Dual-task challenge: Gå i normalt tempo, mens du tæller baglæns fra 100 minus 3 (97, 94, 91 og så videre). Hvis din ganghastighed ændrer sig markant, kan det være et tegn på mental belastning.

Denne slags opgaver tester, hvor godt din hjerne håndterer flere udfordringer på én gang - en vigtig evne, som bliver endnu mere afgørende, jo ældre vi bliver. Det kaldes kognitiv fleksibilitet og hjælper dig med at tilpasse dig nye situationer, skifte mellem opgaver og håndtere forstyrrelser.

Det er rigtig fint at forsøge med denne slags tests, men hvordan ved du, om du faktisk bliver bedre?

Hvis du har brugt tid på at træne din ganghastighed, din evne til at klare Stroop-opgaven - eller måske endda har øvet dig i at gnide dig på hovedet, klappe dig på maven og sige det finske alfabet højt på samme tid - så vil du nok gerne vide, om det virker.

Nogle målinger, som for eksempel hvor længe du kan stå på ét ben, kan svinge meget fra den ene dag til den anden - ja, endda fra time til time. Du kan blive bedre ved at øve dig, men det betyder ikke nødvendigvis, at du ældes 'bedre' - kun at du har fået træning i selve testen.

Andre ting, som for eksempel gribestyrken, ændrer sig meget langsomt - selv med regelmæssig styrketræning. Og visse forbedringer er meget opgavespecifikke: Bare fordi du bliver bedre til trail making-testen, betyder det ikke nødvendigvis, at du også bliver skarpe...

Et smykkevedhæng, som enten kan symbolisere en nordisk gud eller kristendommen. Det er en af de 200 artefakter i en vikingeskat, som en metaldetektorist er stødt på i Tyskland, skriver Live Science.

Og den nyfundne vikingeskat er med til at give et indblik i de kulturelle og religiøse forandringer under vikingetiden. Blandt de mange artefakter blev der både fundet arabiske mønter, barrer og det særligt opsigtsvækkende vedhæng i form af et kors eller en ufærdig Thors hammer.

Hvis det viser sig at være et kors, kan det være et tidligt tegn på kristningens begyndelse i regionen, siger Birte Anspagh, talsperson for Slesvig Holstens statslige arkæologiske kontor, til Live Science.

Vikingeskatten blev fundet tæt på Hedeby ved Slien i det nordlige Tyskland, som var et vigtigt maritimt handelscentrum under vikingetiden. Dengang begyndte kristendommen at sprede sig i Hedeby, da munken Ansgar rejste dertil i det 9. århundrede.

"Men det var ikke sådan, at munken Ansgar kom - og så vendte alle væk fra de gamle guder og fulgte den kristne tro," siger Birte Anspagh.

For kristningen var en lang proces, hvor folk i Hedeby forblev hedenske årtiet efter munkens ankomst. Korsvedhænget kan have været et af de få, som tilhørte en tidlig konvertit, mener arkæologerne.

Det er dog også muligt, at det er Mjølner. For vedhængets ring på den lange side indikerer, at smykket hænger på hovedet. Den slags vedhæng symboliserede troskab til de nordiske guder, da kristendommen var ved at slå rod i Europa.

Selvom arkæologerne ikke kan vide sig sikker på vedhænget, er én ting sikkert:

"De her fund giver fascinerende indsigter i det 10. århundredes historier - en tid med intensiv handel, kulturudveksling og religiøs forandring," siger Birte Anspagh.

Biodiversitet, den store mangfoldighed af liv på Jorden, er ved at forsvinde.

Jeg er naturbevaringsforsker, og jeg brænder for at holde øje med denne tilbagegang, så vi kan få en bedre forståelse af, hvor det giver mest mening at sætte ind.

Og måske har jeg fundet en lidt anderledes løsning.

Jeg forsker i europæiske pindsvin - de elskede, insektædende, nataktive pattedyr, der ruller sig sammen til en kugle - som mange kender fra deres have.

Pindsvinebestanden er styrtdykket. I de britiske landområder har man mistet op mod 75 procent af bestanden de seneste 25 år.

Jeg kalder mig Doktor Pindsvin, og jeg er ph.d., zoolog og Danmarks eneste fuldtidspindsvineforsker.

Takket være indsigt fra min forskning mener jeg, at netop denne art kan være med til at kortlægge biodiversiteten i et område. Lidt mere præcist: ved hjælp af pindsvindets lort.

En sandsynlig årsag til pindsvinenes tilbagegang er, at der bliver færre insekter, som ellers udgør en stor del af deres kost.

På mine mange natlige ture, hvor jeg har radiomærket og fulgt pindsvin, fik jeg idéen om at analysere miljø-DNA (eDNA) i pindsvinelort, for at finde ud af hvad de spiser - og dermed også, hvad der lever i området.

Metoden med eDNA kan afsløre genetiske spor af alle de organismer, der er i prøverne, i én samlet analyse. Og som du vil se, så er de piggede, små væsner ikke spor kræsne.

Som følge af tabet af naturlige levesteder holder pindsvin i stigende grad til i haver, og det er netop hér, kampen for at redde pindsvinene skal finde sted.

Min forskning viser, at europæiske pindsvin i villakvarterer typisk besøger 10 til 14 forskellige haver hver nat.

Her spiser de et bredt udvalg af byttedyr, primært insekter, snegle og regnorme, men også fugleæg (fra fugle, der bygger rede på jorden, pindsvin kravler ikke op i træerne).

De er også ådselædere og kaster sig gerne over alle mulige arter af døde dyr.

De fleste ved ikke, at pindsvin, disse nuttede, små dyr, faktisk også er nådesløse rovdyr.

Hvis pindsvin får mulighed for at angribe et levende bytte, spiser de både fugleunger, der er faldet ud af reden, samt salamandre og frøer.

De er også rigtig gode til at svømme og fanger indimellem fisk i havedamme.

Jeg har set pindsvin tage kampen op mod voksne duer - og endda fuldvoksne høns - og vinde.

Nogle gange tygger pindsvin også på lort fra rovdyr og smører det belortede spyt ud på piggene, formentlig for at maskere deres egen duft over for andre rovdyr.

Pindsvin er officielt kategoriserede som 'insektædere', men man kan også finde planter i maven på døde pindsvin.

Vi ved ikke helt, om pindsvin spiser frugt og planter med vilje, eller om de egentlig går efter ormene og insekterne, der lever på dem.

DNA fra planter, som er blevet spist af de insekter, orme og snegle, pindsvinet selv æder, vil også dukke op i en analyse af pindsvinelort.

Når det kommer til at kortlægge lokal biodiversitet, så tilbyder pindsvinene den fulde pakkeløsning.

De lever og søger føde inden for et ret lille område. De skider meget, og deres efterladenskaber er nemme at genkende og samle op. Og så er både planter, hvirveldyr og hvirvelløse dyr repræsenteret i deres lorte.

Så længe vi holder pindsvinebestanden i live, kommer vi ikke til at mangle prøvemateriale foreløbig.

Før opfindelsen af DNA-analyser var det virkelig svært at afdække, hvad pindsvin spiser. En dræbersnegl bliver nemlig til ingenting efter en tur gennem fordøjelsessystemet, og det er ikke let at artsbestemme ud fra et halvt billeben.

Til gengæld skal der kun en mikroskopisk fragment af en art til, før den dukker op i en eDNA-analyse af pindsvinelort, så forestil dig alt det, vi kan finde.

I en tid med et voldsomt tab af biodiversitet har vi brug for gode og pålidelige metoder til at holde øje med naturens tilstand.

En analyse af en pindsvinelort vil endda kunne afsløre sjældne eller sky arter, som vi måske allerede troede var uddøde i området.

Min idé om at overvåge biodiversitet gennem pindsvinelort er blevet mødt med latter og et hav af...