Med en længde på op mod 34 centimeter er den rejelignende kæmpe-tangloppe Alicella gigantea en ordentlig krabat.

Og ifølge et nyt studie er kæmpedyret ikke så sjældent, som man hidtil har antaget, skriver Phys.org.

Faktisk er det en af de mest udbredte inden for denne type krebsdyr - amfipoder - og lever i mere end halvdelen af verdenshavene, viser det nye australske studie publiceret i tidsskriftet Royal Society Open Science.

Den første observation af en Alicella Gigantea blev foretaget med et undervandskamera på 5.304 meters dybde i den nordlige del af Stillehavet, hvorefter et eksemplar efterfølgende blev fanget.

I de efterfølgende mange år var kæmpe-tangloppen dog ikke at spore mange steder, hvorfor den blev betragtet som værende yderst sjælden.

Men i det nye studie formåede forskerholdet at lave et omfattende overblik over arten ved undersøge 75 lokationer, spredt over 15 havbundsstrukturer i Stillehavet, Atlanterhavet og Det Indiske Ocean.

Her opdagede de altså, at kæmpe-tangloppen findes i 59 procent af verdenshavene.

Men om den ikke så sjældne kæmpe-'reje' egner sig i en rejecocktail melder forskningen (desværre) intet om for nuværende.

To nye studier viser en mulig sammenhæng mellem cannabisbrug og hjerteanfald, ifølge en pressemeddelelse fra American College of Cardiology.

I det ene af studierne, udgivet i tidsskriftet JACC: Advances, brugte forskere sundhedsoplysninger om mere end 4,6 millioner personer.

Forskerne kunne se, at cannabisbrugere under 50 år kunne kobles til mere end 6 gange så stor risiko for hjerteanfald sammenlignet med ikke-brugere.

Studiet peger også på en øget risiko for slagtilfælde og hjertesvigt, ifølge pressemeddelelsen.

I tillæg har andre forskere i det andet studie foretaget en såkaldt metaanalyse af 12 tidligere studier med i alt mere end 75 millioner deltagere.

Metaanalysen, der blev offentliggjort på en konference i marts 2025, men endnu ikke er udgivet i et tidsskrift. er det største samlede studie til dato, der undersøger hjerteanfald og cannabisbrug, ifølge American College of Cardiology.

Her så forskerne en stigning på 50 procent i risikoen for hjerteanfald blandt cannabis-brugerne.

Ifølge Jørgen Gustav Bramness, som er professor og forsker i rusmidler ved den norske sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet, virker det som solide studier.

"Vi har haft teorier om, at cannabis kan føre til hjerte-kar-sygdomme. Nu ser vi endnu tydeligere signaler."

Han peger på, at man allerede ved, at cannabis kan påvirke hjerterytmen.

"Tidligere rapporter og undersøgelser har givet usikre resultater om, hvorvidt cannabis kan forårsage hjerteanfald. Men disse resultater styrker vores mistanke om, at cannabis faktisk kan øge risikoen," siger Jørgen Bramness.

Han fremhæver også andre sundhedsmæssige konsekvenser af cannabisbrug, blandt andet astma, KOL og psykiske lidelser som angst, depression og psykose.

Ifølge Jørgen Bramness er det de unge, der bruger mest cannabis i Norge.

Folkehelseinstituttets tal fra 2024 viser, at knap 7 procent af befolkningen i alderen 16-64 år havde brugt cannabis i løbet af de seneste 12 måneder. Sammenlignet med hele kohorten (befolkningen) rapporterede signifikant flere 16-30-årige at have brugt cannabis i det seneste år.

Jørgen Bramness beskriver udviklingen som en lille stigning og fortæller, at brugen typisk starter i storbyerne og spreder sig derfra.

Peder Langeland Myhre mener dog, det er vigtigt at tolke resultaterne varsomt. Han er professor ved Kardiologisk Institut ved Universitetet i Oslo.

"Det er ikke fastslået, at cannabis kan give et hjerteanfald," siger han.

Han forklarer, at undersøgelserne ikke kan sige med sikkerhed, om cannabis er årsagen.

"Det er observationsstudier. De viser en sammenhæng, men ikke en direkte årsag. Måske spiller andre faktorer som livsstil eller brug af andre stoffer en rolle," siger han.

Peder Langeland Myhre peger på, at kokainbrug er mere kendt for at påvirke blodkar og dermed også hjerteanfald.

"Hvis du bruger cannabis, er der også større sandsynlighed for, at du bruger andre stoffer, som for eksempel kokain."

Forskerne bag studierne understreger i pressemeddelelsen, at det stadig er usikkert, hvad der forårsager hjerteanfaldene.

Det er ikke klart, om cannabis i sig selv er årsagen, eller om andre faktorer spiller en rolle.

Både Jørgen Bramness og Peder Langeland Myhre siger, at der skal mere forskning til for bedre at forstå sammenhængen.

Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.

I 1672 sejlede et dansk skib over Atlanten for at kolonisere tre ubeboede øer i det caribiske hav. Ombord var en dansk styrke ledet af handelsmanden Jørgen Iversen, som blev den første guvernør på De Dansk Vestindiske Øer.

Ni år efter ankomsten til de caribiske øer skrev Jørgen Iversen et brev til direktionen i Vestindisk-guineinsk Kompagni i København.

I brevet skriver guvernøren blandt andet, at de slavegjorte afrikanere, der blev tvangsanbragt i den danske koloni, forestillede sig at vende tilbage til deres hjemlande i efterlivet.

Han citerer en sætning, som han har overhørt nogle af dem sige på et sprog, der ikke fandtes noget andet sted i verden.

"Mij dodte, mij loppe, in mijn lande," lyder citatet i Jørgen Iversens brev.

Det betyder: "(Hvis/når) jeg dør, løber jeg hjem til mit eget land."

Sætningen fra 1681 er den hidtil ældste dokumentation for, at de europæiske kolonister og den slavegjorte befolkning i Dansk Vestindien i løbet af få år udviklede et fælles sprog - et såkaldt kreolsprog.

Citatet er dermed et vindue til den allertidligste fase af et nyt sprogs udvikling.

"Vi viser, at en tidlig form af det dansk-vestindiske kreolsprog 'carriols' eksisterede allerede indenfor de første 10 år efter, at danskerne koloniserede St. Thomas. Det er spektakulært at finde en så tidlig kilde," siger Kristoffer Friis Bøegh, der er postdoc på Utrecht Universitet i Holland.

Kristoffer Friis Bøegh og kollegaer fra Aarhus Universitet har opdaget sætningen i en original udgave af guvernørens brev, som findes i en digitaliseret udgave på Rigsarkivet.

"Indenfor lingvistik er det helt centralt at finde ud af, hvordan nye sprog opstår og udvikler sig. Her har vi dokumentation fra den helt tidlige periode i et nyt sprogs udvikling," siger forskeren, der er førsteforfatter på en analyse af sætningen, som er publiceret i Journal of Pidgin and Creole Languages.

Opdagelsen af sætningen "Mij dodte, mij loppe, in mijn lande" i brevet fra 1681, har vakt så stor opsigt i faglige kredse, at de danske forskeres videnskabelige artikel har været den mest læste i det internationale tidsskrifts i de seneste tre måneder.

En begejstret fagfælle er den hollandske lingvist Cefas van Rossem, der forsker i nederlandskbaserede kreolsprog.

"Det er fantastisk at finde en så tidlig nedskreven sætning på carriols. Vi vil gerne så tæt på et sprogs begyndelse som muligt for at forstå, hvordan det opstod. Denne sætning er en vigtig brik i puslespillet," siger Cefas van Rossem, der er tilknyttet sprogforskningsinstituttet Meertens Instituut i Amsterdam.

Han gør opmærksom på, at Jørgen Iversen muligvis har skrevet sætningen med tydeligere nederlandsk aftryk, end den blev udtalt af den slavegjorte befolkning.

"Der er ingen tvivl om, at sætningen er autentisk. Men skribenten talte vist flydende nederlandsk, og eftersom der ikke fandtes et carriolsk skriftsprog på det tidspunkt, er det muligt, at det smittede af, da han forsøgte at skrive den ned," siger han.

Sproget carriols, som kun blev talt i Dansk Vestindien, er det bedst dokumenterede nederlandskbaserede kreolsprog. Det skyldes blandt andet, at det blev brugt og nedskrevet af tyske og danske missionærer, der rejste til Dansk Vestindien for at kristne den slavegjorte befolkning. Der findes ligefrem en carriolsk ordbog og en bog over carriolsk grammatik.

"Det er en fascinerende historie om et sprog, der blev brugt, dokumenteret og beskrevet igennem 300 år, før det uddøde," siger Kristoffer Friis Bøegh.

Kreolsproget carriols, der er baseret på nederlandsk, udviklede sig i løbet af den danske kolonitid til at blive det dominerende sprog, der blev talt af både de slavegjorte med afrikansk afstamning og europæerne i Dansk Vestindien.

Sætningen i guvernørens brev er et typisk eksempel på en tidlig fase i udviklingen af et nyt kreolsprog, konkluderer de danske forskere i deres analyse.

Kreolsprog er blandingssprog, der opstår, når mennesker fra forskellige lande med forskellige modersmål mødes.

Sætningen, der blev citeret ...

Jeg har oplevet, at folk omkring mig har vidt forskellige indtryk af, hvad mit arbejde som forsker går ud på.

Studerende, venner, kollegaer og familie ser hver især en lille bid af mig og tænker nok, at netop dén må være repræsentativ for, 'hvad en forsker går og laver'.

Der er dog ikke nogen enkelt opgave, som kan give et retvisende billede, for en forsker løser en bred vifte af opgaver.

Nogle gange er det specialiseret nørdearbejde, og andre gange handler det om at indsamle penge til et nyt projekt.

I denne artikel vil jeg fortælle om 10 forskellige opgaver, jeg løser i mit arbejde som biologiforsker, og som måske vil nuancere din forståelse af, hvad forskere egentlig laver til dagligt.

Som mikrobiolog arbejder jeg med prøver, der indeholder bakterier. De kommer fra alle mulige steder - eksempelvis fra svinegårde i Danmark, hvor jeg har samlet lorteprøver med mine kollegaer.

Prøveindsamlingen er tit helt lavpraktisk med en kollega, der prøver at styre svinet med et drivbræt, mens en anden forsøger at få en lorteprøve i handsken.

Her gælder det om ikke at snuble, når svin skubber og bider nysgerrigt i vores dragter. Bakterier er overalt - så det må mikrobiologer også være.

Mikrobiologiske prøver skal analyseres i laboratoriet. Her blandes mad (vækstmedie) til bakterier, som de kan vokse i, for eksempel i Erlenmeyer-kolber.

Vi kan også bruge agar (fortykningsmiddel, red.) til at gøre vækstmediet til fast føde i petriskåle, som bakterierne kan vokse oven på.

Når vi vil gemme bakteriestammer, smider vi dem i en fryser (-80 °C) med noget glycerol. Så kan de overleve længe i dvale, og vi kan vække dem igen, når der er brug for det.

I laboratoriet hiver vi også DNA ud af bakterierne. Både fra de isolerede bakterier og direkte fra mange forskellige arter i et bakteriesamfund, et såkaldt mikrobiom.

Ved at analysere alle bakteriers DNA på én gang i en prøve kan vi opdage mange nye arter og også lære en masse om bakterier og andre organismer, der ikke gider gro i laboratoriet.

For nylig opdagede vi over 1.300 nye bakteriearter i spildevand med sådanne analyser, efter at vi havde trukket blandet DNA ud af spildevandet.

Mange områder inden for biologien er blevet meget datatunge. Eksempelvis læsning af mikrobiomer, der foretages af maskiner i laboratoriet og resulterer i store datamængder.

DNA består af bogstaverne A (adenin), C (cytosin), G (guanin), og T (Thymin), som kan sammensættes på utrolig mange måder i biologiske organismer.

6.000 milliarder DNA-bogstaver læses på maskinen Illumina NovaSeq6000 i løbet af et par døgn. Det svarer til at læse bogserien bag Game of Thrones flere gange i sekundet.

Datamængderne er alt for store til, at jeg effektivt kan arbejde med dem på min bærbare arbejdscomputer eller min gaming-PC derhjemme. Det er skam ikke, fordi jeg ikke har prøvet.

For at arbejde effektivt bruger jeg typisk supercomputere bestående af mange sammenkoblede computere, eksempelvis Computerome2 på DTU Risø.

Så holdes larmen og varmen fra de hårdtarbejdende computere i store containere, og det er behageligt både hjemme og på kontoret.

Man bruger supercomputeren ved at etablere en krypteret tunnel mellem den og sin egen PC via internettet.

Igennem denne sikrede tunnel kan man så fjernstyre supercomputeren og køre kode, der fortæller de mange computere i klyngen, hvordan og i hvilken rækkefølge de skal udføre tusindvis af opgaver på filer, der indeholder DNA-data.

Som forsker bliver jeg inviteret til konferencer, hvor arrangørerne gerne vil have, at jeg præsenterer min forskning og mine resultater.

I august 2024 var jeg for eksempel i Cape Town, Sydafrika, for at præsentere vores forskning på en stor konference for mikrobiologi, der hedder ISME19.

Efter min præsentation får andre forskere mulighed for at udfordre argumentationen, resultaterne og metoderne.

Den tradition udspringer af idéen om, at hypoteser skal tryktestes og tåle modstand for at være videnskabelige. Kan mine internationale kolleger komme på andre fortolkninger en...

Jens Myrup Pedersen har blikket rettet mod sin computerskærm.

Han forsker i IT-kriminalitet ved Aalborg Universitet og guider Videnskab.dk's udsendte gennem en jungle af falske webbutikker, bedrageriske sms'er og lokkende QR-koder på ladestandere.

"Der er mere digital svindel, og svindlerne bliver dygtigere og dygtigere," siger han.

Hvis du forestiller dig, at svindlerne er computer-genier iklædt sorte hættetrøjer, tager du fejl. Det er nemlig ofte helt almindelige mennesker, der lokker oplysninger og penge ud af os, forklarer forskeren og henviser til et studie om 'den cyberkriminelle personlighed'.

Kriminaliteten er ellers generelt faldende i Danmark, men samtidig bliver stadigt flere danskere udsat for digital svindel.

Her er 4 mere og mere udbredte typer svindelnumre og Jens Myrup Pedersens bud på, hvordan man undgår at falde i fælden.

Det er svært at finde frem til gerningsmændene, og økonomisk kriminalitet er nærmest blevet "risikofrit," fortæller Jens Myrup Pedersen.

Ifølge tal fra Rigsadvokaten blev der i 2023 henlagt 45.000 sager om it-kriminalitet. Det er næsten en fordobling fra året før, skriver Ingeniøren.

"De er til stede overalt, hvor der er mulighed for at tjene penge, og som jeg ser det, er det mere en kreativ end en teknisk disciplin," fortæller Jens Myrup og uddyber:

"Det er tit nogle ret simple ting, de gør, men de er kreative i forhold til at bygge historier op og få os til at gøre ting, vi ikke normalt ville gøre."

Jens Myrup Pedersen trækker sin mobil frem.

I tråden 'DigitalPost' blandt sms'er fra Statens Lønløsning og Aarhus Kommune har en svindel-sms fra 'Gældsstyrelsen' sneget sig ind.

Den ligner umiddelbart de andre sms'er. Ordlyden er den samme, men ser man nærmere på linket i beskeden, kan man se, at noget er anderledes.

I svindel-sms'en står der mit-eboks.com og ikke e-boks.dk som i de andre beskeder.

Den her type svindel, hvor svindleren vil have dig til at klikke på et link og dele dine personlige oplysninger, kaldes 'smishing'. Det samme kan ske på mail - her kalder man det 'phishing'.

Svindlerne kan også finde på at ringe dig op og udgive sig for at være en anden for at lokke dine personlige oplysninger ud af dig. Det kalder man 'spoofing'.

Og de kan endda dobbeltsnyde, så de både snyder dig og din bank. Jens Myrup Pedersen fortæller om et offer, der var udsat for netop det.

Han fik en sms om, at hans Mobilepay var blevet kompromitteret, og at han derfor skulle opdatere sine oplysninger.

"Han havde klikket på linket, og var begyndt at afgive oplysninger, men fik kolde fødder, før han nåede at afgive sine kortoplysninger."

Han ringede til sin bank, der beroligede ham, men senere blev han igen ringet op af, hvad han troede var banken.

"De kunne se, at der havde været noget mistænkelig aktivitet på hans MobilePay, så de havde lige nogle kontrolspørgsmål for at sikre sig, at det var ham."

Derefter ringede svindlerne til banken og udgav sig for at være ham. De havde jo svarene på kontrolspørgsmålene, så banken lavede en bankoverførsel.

"Det er jo på en måde fascinerende, ikk?"

Når man shopper online, skal man også være vågen. Jens Myrup Pedersen demonstrerer pointen ved at indtaste: 'min-lille-mus.dk' i adressefeltet.

"Pædagogisk legetøj og børnetøj," står der skrevet over et billede af et barn, der leger med et alfabet lavet af træ.

I bunden er der en række femstjernede anmeldelser fra Trustpilot.

"Dejlig butik med ordentlighed og god service" står der i en af dem.

"Hvad tænker du, når du ser den her hjemmeside?" spørger Jens Myrup Pedersen, som er blevet bekendt med siden i forbindelse med et Kontant-program på DR.

Jeg svarer ham, allerede godt i gang med at blive ført bag lyset:

"Det ser da meget fint ud - og de har jo gode anmeldelser fra TrustPilot."

Cyber-forskeren peger op i hjørnet, hvor der står et hollandsk telefonnummer.

Hjemmesiden, der ser dansk ud, sender varer direkte fra Kina, og slår man dem op inde på TrustPilot, er billedet knap så positivt som inde på hjemmesiden.

'Min-lille-...

Bakterien E. coli trives i vores tarmsystem og kan gøre os syge, hvis hygiejnen ikke er i orden. Men den kan også forvandles til en biologisk fabrik, der producerer nyttige produkter.

For eksempel medicin.

Nu har forskere fra University of Edinburgh i Skotland fundet ud af, hvordan de kan få E. coli til at fremstille paracetamol, som er det virksomme stof i de mest populære smertestillende lægemidler. Der er paracetamol i de piller, som sælges under navne som Panodil, Pinex og Pamol.

Ikke nok med det. Bakterierne skal bare fodres med PET - en type termoplast - fra en plastflaske.

"Vi har kombineret en kemisk reaktion med designer-bakterier for at forvandle affald til medicin," skriver Annemette Kjeldsen til Videnskab.dk. Hun er postdoc og labmanager i den gruppe, der står bag det nye forskningsresultat, og hun er medforfatter til den videnskabelige artikel om studiet, der netop er blevet publiceret i tidsskriftet Nature Chemistry.

PET (polyetylentereftalat) er en af de mest anvendte former for plast. Det er en stærk, let og gennemsigtig plasttype, så den er oplagt at bruge til emballage af fødevarer, hvor man gerne vil kunne se, hvad man køber.

Hvert år ender millioner af tons PET-plast på lossepladser eller i havet. Plasten kan ellers genbruges og for eksempel blive til fleece-tøj, men forskerne bag forsøget tænkte, at det måske er smartere at forvandle den til andre og endnu mere nyttige produkter.

"Dette studie viser, at PET-plast ikke blot er affald eller et materiale, der er dømt til at blive til mere plast. Mikroorganismer kan omdanne det til nye, værdifulde produkter, herunder nogle med potentiale til at behandle sygdomme," som lederen af forskerholdet, professor Stephen Wallace, udtrykker det.

Almindelige bakterier kan ikke trylle PET om til Panodil. For at klare tricket skulle Escherichia coli-bakterierne forsynes med gener fra den almindelige havechampignon (Agaricus bisporus) og fra bakterien Pseudomonas aeruginosa.

Det er netop ved at sætte nye gener ind i mikroorganismer, at man kan få dem til at producere de stoffer, man er interesseret i.

Slutproduktet rummer hverken gener eller bakterier, kun de ønskede stoffer. Der er heller ikke spor af plastik i den paracetamol, der udskilles af bakterierne.

I dag fremstilles paracetamol af råolie, og der er skrappe kemikalier og høje temperaturer involveret i produktionen.

Den nye metode er ikke bare miljøvenlig, fordi man kan slippe af med plast, men også fordi paracetamol nu kan produceres af bakterier ved stuetemperatur og stort set uden udslip af CO2. De skal bare stå og fermentere, omtrent som når man brygger øl.

"Kombinationen af traditionel organisk kemi og moderne bioteknologi giver os en fantastisk måde at imødegå problemet med plastaffald ved at udnytte det til at fremstille vigtig medicin," skriver danske Annemette Kjeldsen, der flyttede til Edinburgh i 2008.

"Det tackler klimaforandringer på to fronter: Dels ved at reducere udledningen af drivhusgasser, som ellers er forbundet med den ikke-bæredygtige, kemiske produktion af paracetamol, og dels ved at upcycle plastik til noget med større værdi," fortsætter hun.

På Danmark Tekniske Universitet (DTU) arbejder forskerne også med bioteknologi. Det sker ikke mindst på instituttet Biosustain, hvor der forskes i nye teknologier til bæredygtig bio-baseret industriproduktion.

"Dette er et glimrende eksempel på, hvordan vi kan bruge biologi til at producere kemiske forbindelser på en mere miljøvenlig og bæredygtig måde. Det viser, hvad man kan gøre med bakterier," siger forskeren Lei Yang fra instituttet til Videnskab.dk.

Hun har selv været med til at få E. coli til at fremstille hormonet melatonin, og tidligere har bakterien været sat i sving med at producere insulin, væksthormon, ingredienser til modermælkserstatning og meget andet.

Når det nye resultat imponerer hende, er det, fordi det ikke blot handler om at få bakterier til at udføre en opgave, naturen allerede kan klare. Her går forskerne skridtet videre. Og de ...

Holder du af fuglefløjt og biodiversitet? Så bør du glemme alt om din hæksaks og trodse den gamle tommelfingerregel om, at hækken skal klippes før sankthans.

"Det bedste er slet ikke at klippe hækken. Ellers vent til august eller september," siger Anders P. Tøttrup, der forsker i ornitologi (fugle) og er forskningschef på Statens Naturhistoriske Museum i København.

En lang række forskellige spurvefugle bygger reder inde i hækken, så æg og unger er beskyttet i det tætte buskads. Nogle af arterne kan få to eller tre kuld unger i løbet af sommeren.

"Når man klipper hækken, risikerer man at blotte rederne, så krager og skader nemmere kan få fat i de mindre fugles æg og unger," advarer Anders P. Tøttrup.

Du kan se nogle af fuglene, der bliver berørt af din hækklipper, i billedgalleriet her:

Hækken omkring din have giver ikke kun beskyttelse til de fugle, som dagligt giver dig gratis koncerter.

Et utal af sommerfugle, biller, edderkopper, fluer og andre smådyr holder også til derinde. De enkelte arter af insekter tager ikke direkte skade af, at du trimmer grenene, på samme måde som fuglene gør.

Men indirekte gavner det både de små dyr, biodiversiteten og dig selv at lade det grønne plankeværk omkring din have vokse vildt, siger professor Thomas Pape, der forsker i insekter.

Professoren har tre argumenter mod hækklipning:

En hæk, der får lov at gro, har flere smådyr end en hæk, der bliver trimmet. At gå på opdagelse i et buskads, som er fyldt med fascinerende og smukke skabninger, kan gavne din og dine børns forbindelse til naturen, lyder insektforskerens første argument.

"Der er masser af gode oplevelser og vigtig læring i og omkring en hæk," siger Thomas Pape, der er professor på Statens Naturhistoriske Museum.

"Vi kan selv glæde os over det, og vi kan ikke mindst vise det til vores børn og børnebørn. Så giver vi næste generation en forståelse for, hvordan naturen fungerer, og vi får afdramatiseret de smådyr, som mange voksne er bange for."

De store, smukke dagsommerfugle i galleriet nedenfor besøger gerne blomstrende ligusterhække. De kan være en anledning til at fortælle børn om insekter, insektlarvers forvandling eller bestøvningsbiologi.

For vores fælles fremtids skyld bør vi alle lære at elske den vilde natur, også i vores haver, er insektforskerens andet argument.

"Vi skal vænne os til at tænke biodiversitetens ve og vel ind i alle aspekter af vores gøren og laden," siger han.

"Hvis vi kan glæde os over en uplejet eller vildtvoksende hæk, fordi vi ved, at den gavner biodiversiteten, har vi nok lettere ved også at glæde os over, at der bliver etableret vildtvoksende natur i større stil som for eksempel naturnationalparker."

En vildtvoksende hæk har en meget større overflade af plantemateriale end en trimmet version. Det betyder, at du giver insekterne mere plads og mere mad, når du dropper hæksaksen.

"Desuden blomstrer nogle hække - især ligusterhække - ikke, hvis de klippes hyppigt. Derved leverer de ikke nektar og pollen til de insekter, som udnytter denne ressource," forklarer Thomas Pape.

Insekter og andre smådyr i hækken gavner også andre dyr i fødekæden.

"Flere smådyr i hækken er lig med mere mad til insektædende fugle samt andre insekter og edderkopper," gør professoren opmærksom på.

Interesseorganisationen Dyrenes Beskyttelse har også opfordret til, at man ikke klipper hæk inden sankthans.

"Vi forstår godt, at mange vil have haven til at se pæn ud om sommeren, men det sker desværre på bekostning af dyr og biodiversitet. Der er meget, man som haveejer kan gøre for at hjælpe dyrene, og det vigtigste lige nu er faktisk at lade naturen gå sin gang," siger Michael Carlsen, biolog hos Dyrenes Beskyttelse, i en pressemeddelelse.

Dyrenes Beskyttelse råder desuden til, at du lader de afskårne grene blive i haven, fordi du derved kan skabe værdifulde levesteder for insekter og smådyr. Kvasbunker og uforstyrrede hjørner i haven fungerer nemlig som skjul og vinterhi, særligt for pindsvin.

"Pindsvin benytter vissent græs og nedf...

Sent lørdag aften lokal tid gennemførte USA flere angreb rettet mod iranske atomanlæg i Fordow, Natanz og Isfahan. Angrebene markerede for første gang USA's direkte deltagelse i konflikten mellem Iran og Israel.

USA siger, at de affyrede 30 missiler fra ubåde, rettet mod anlæg i Natanz og Isfahan, foruden mere end et dusin såkaldte 'bunker buster'-bomber i Fordow og Natanz.

Mere specifikt er der tale om de ekstremt destruktive GBU-57 Massive Ordnance Penetrator-bomber, forkortet MOP, der vejer omkring 13,5 ton per styk.

Med disse angreb følger en række spørgsmål. For hvad er det for nogle enorme bomber? Hvorfor mener USA, at de blev nødt til at deltage i konflikten? Og hvad betyder det alt sammen fremadrettet for Irans atomkrafts-ambitioner?

'Bunker busters' er en type våben, der er designet til at ødelægge særligt velbeskyttede anlæg, der ikke kan rammes med normale bomber, eksempelvis bunkere.

En bunker buster er specialdesignet til at grave sig dybt ned i jorden, før den går af. På den måde når eksplosionens kraft bedre ned gennem jordlagene, fremfor at rejse gennem luften henover overfladen.

Irans atomanlæg i Fordow, Natanz og Isfahan er netop bygget langt under jorden - man anslår, at anlægget i Fordow kan ligge så dybt som 80 meter under overfladen, yderligere beskyttet ved hjælp af lag af jernbeton og jord.

Bunker busters som dem, der blev brugt til angrebet lørdag den 21. juni, er de største i USA's våbenarsenal. Ser man bort fra atomvåben, er MOP den største kendte bunker buster i verden.

Med sin kampvægt på 13,5 ton anslår man, at MOP kan bore sig op til 60 meter ned i jorden, hvis de rigtige forhold er til stede.

Det vides ikke med sikkerhed, hvor mange af disse våben, USA ligger inde med, men man anslår, at antallet er begrænset til omkring 20 alt i alt.

Vi ved heller ikke, hvor mange der helt præcist blev brugt i Iran, men flere kilder har anslået, at tallet er 14. Uanset hvad er det sandsynligt, at der er tale om en betydelig andel af USA's samlede MOP-beholdning.

USA er ikke den eneste nation, der besidder bunker busters, men MOP's størrelse betyder, at de kun kan transporteres og bruges ved hjælp af specialbyggede bombefly.

For nu er det kun det såkaldte B-2 Spirit stealth bombefly, der er i stand til at affyre en MOP. Hver B-2 kan maximalt bære to MOP'er ad gangen, og ud af USA's 19 fungerende B-2 bombefly anslår man, at syv blev taget i brug under angrebet på Iran.

Det er desuden blevet diskuteret, hvorvidt man ville kunne ombygge store militære transportfly som C-130 Hercules, således at man ville kunne smide en MOP ud af godsdørene bagerst i flyet.

Hvis denne hypotetiske situation blev til virkelighed, ville det betyde, at andre lande - heriblandt Israel - også ville kunne bruge MOP'er.

Israel har imidlertid ikke selv adgang til bunker busting-bomber i en vægtklasse, der ville kunne gøre skade på de underjordiske og tungt beskyttede anlæg i Fordow, Natanz og Isfahan.

Det resultat ville kun kunne opnåes ved hjælp af en MOP (eller et atomvåben), og selv da ville det kræve, at man brugte flere af dem.

Trump-administrationen hævder, at Iran muligvis er få uger fra at udvikle atomvåben, og at USA derfor blev nødt til at handle hurtigt for at ødelægge Irans atomanlæg - en påstand, der bemærkelsesværdigt nok ikke stemmer overens med rapporter fra de amerikanske efterretningstjenester.

USA hævder, at de angrebne faciliteter er blevet destrueret totalt. Vi ved ikke med sikkerhed, om dette udsagn er sandt.

Det er desuden muligt at Iran er i besiddelse af andre, hidtil hemmeligholdte atomanlæg andetsteds i landet.

USA har angiveligt forsøgt at kontakte Iran via diplomatiske kanaler for at understrege, at angrebet den 21. juni var en engangsforestilling, og således ikke skal ses som en del af et militært projekt med det formål at vælte regimet i landet.

Det er svært at spå om, hvad der kommer til at ske de kommende uger.

Det er muligt, at Iran vælger at svare igen mod Israel eller mod amerikanske tropper udstationer...

Tænk, hvis du kun kunne modtage blod fra… dig selv? Det er tilfældet for en fransk kvinde fra Guadeloupe - en fransk øgruppe i Caribien. Hun er nemlig verdens eneste kendte bærer af en ny blodtype, kaldet 'gwada negativ'.

Det skriver AFP.

"EFS har lige opdaget det 48. blodtypesystem i verden!" skrev det franske agentur for blodforsyning (EFS) på LinkedIn.

Forskerne har haft kvindens blodprøver i 15 år, fra da hun gennemgik en række rutinemæssige tests inden en operation. Dengang opdagede man et meget usædvanligt antistof.

Men først nu har man haft man ressourcer til at forske yderligere i hendes prøver.

Takket være DNA-sekventering opdagede forskere en genmutation hos den 69-årige franske kvinde. Kvinden har arvet blodtypen fra sin far og sin mor, som hver især har haft det muterede gen.

"Kvinden er uden tvivl det eneste kendte tilfælde i verden," siger medicinalbiolog ved EFS Thierry Peyrard til AFP:

Hun er den eneste person i verden, som er kompatibel med sig selv. Blodtypen er opkaldt 'gwada negativ' efter kvindens ophav: Guadeloupe kaldes ofte for 'gwada', og 'negativ' sigter mod, at hun mangler et bestemt antigen på de røde blodlegemer.

Den nye opdagelse betød, at man i juni 2025 kunne anerkende et nyt blodtypesystem, PIGZ, som nu er det 48. i rækken.

De mest kendte systemer, når vi donerer blod, er AB0-systemet og Rhesus-blodtypesystemet. Det første system inddeler alle efter deres blodtype - A, B, AB og 0 (nul).

Du kan læse mere om blodtyper, og hvorfor der er er visse blodtyper, man ikke må blande, i artiklen: 'Hvorfor må man ikke blande visse blodtyper?'

Et af verdens største dyr - grønlandshvalen - lever af mikroskopiske vandlopper. Hvalerne vejer op til hundrede tons og svømmer hvert år tusindvis af kilometer i verdenshavene. Undervejs skider de, og deres lort bliver til næring, der giver liv til andre organismer.

De gigantiske pattedyr er derfor så vigtige for økosystemet, at fagfolk omtaler dem som havets ingeniører.

Nu har en gruppe danske og australske forskere fundet ud af, at de svømmende kæmpeingeniører risikerer at miste mellem 65 og 75 procent af deres levesteder i løbet af dette århundrede, efterhånden som isen i de arktiske have smelter på grund af den globale opvarmning.

"Hvis vi mister grønlandshvalerne, kan det også få konsekvenser for mange andre arter i økosystemet," siger en af forskerne, ph.d.-studerende Nicholas Freymueller, der er tilknyttet Globe Institute ved Københavns Universitet og Environment Institute på Adelaide Universitet i Australien.

"Det er vigtigt, at vi forstår, hvordan den globale opvarmning påvirker hvalernes levesteder. Hvis vi kan identificere områder, hvor de potentielt kan leve i fremtiden, kan vi måske prøve at begrænse skibstrafikken der," tilføjer han.

Nicholas Freymueller er førsteforfatter på studiet, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Ecology and Evolution.

Det nye studie bygger på over 800 fossiler fra grønlandshvaler, logbøger samt op til 500 år gamle nedskrevne observationer fra europæiske og nordamerikanske hvalfangere.

Forskerne har brugt de historiske kilder til at kortlægge, hvor grønlandshvaler har opholdt sig om sommeren i de seneste 12.000 år.

Igennem hele perioden har hvalerne holdt til relativt tæt på kysten i farvande, hvor 15 til 30 procent af overfladen har været dækket af is.

Med den viden har forskerne lavet en i alt 11.700 år lang økologisk basislinje for grønlandshvaler. En økologisk basislinje er en slags referencepunkt, som beskriver artens udbredelse og levegrundlag, før mennesker begyndte at jage, sejle i store skibe, udlede CO2 og på anden vis påvirke dyrenes liv og økosystem.

Forskerne har sammenholdt grønlandshvalernes basislinje med klimamodellers forudsigelse af, hvor meget is der forsvinder fra havene i dette århundrede, efterhånden som kloden bliver varmere.

Isen vil være forsvundet eller kraftigt reduceret i størstedelen af de områder, som grønlandshvalerne søger til om sommeren for at æde og tage på i vægt, så de kan opbygge energireserver til resten af året, konkluderer de.

"Udbredelsen af havis i Arktis er allerede reduceret markant i de senere år. Afsmeltningen vil accelerere i de kommende årtier. Det betyder, at grønlandshvalernes levesteder forsvinder mange steder," siger Nicholas Freymueller.

En af verdens fire bestande af grønlandshvaler holder til i det Okhotske hav mellem det østlige Sibirien og Japan.

Her vil bestanden sandsynligvis miste deres foretrukne sommerhabitater allerede i 2060, forudser forskerne.

En anden hvalforsker, professor Jonas Teilmann, er dog ikke overbevist om, at grønlandshvalernes fremtid er så dyster, som forskerne forudser i det nye studie.

Det er slet ikke sikkert, at hvalernes eksistens er afhængig af isen i havene, siger han.

"Grønlandshvaler spiser jo ikke is. De bruger ikke isen til noget. Deres levegrundlag afhænger af, om de har mad, og det tager studiet ikke stilling til," siger Jonas Teilmann, der er professor på Aarhus Universitets Sektion for Havpattedyrsforskning.

Jonas Teilmann forsker selv i grønlandshvaler, men har ikke været involveret i det nye studie, som han har læst for Videnskab.dk.

"Forfatterne går grundigt til værks, og de bruger data, som ingen andre har brugt på den måde. Men jeg mener, at der er vigtige spørgsmål, de ikke besvarer," siger han.

En stor bestand af grønlandshvaler, som holder til i Diskobugten i Grønland om vinteren og foråret, lever af vandlopper, som er en type dyreplankton. Det ved man fra maveindholdet på hvaler, der er blevet fanget og sprættet op i netop det område, forklarer Jonas Teilmann.

"Hv...