En "absurd" beregning, som understøtter en "racistisk logik" bag en udbredt konspirationsteori.

Flere forskere retter kritik mod en ny fremskrivning for befolkningen i Danmark.

Beregningen er lavet af Rune Lindahl-Jacobsen, professor i epidemiologi og statistik ved Syddansk Universitet, og på baggrund af tallene skriver Politiken, at "borgere med dansk oprindelse vil være i mindretal om syv årtier", nærmere bestemt i år 2096, hvor et flertal af befolkningen vil bestå af "indvandrere og efterkommere".

Men netop dén forudsigelse er faldet flere forskere for brystet. Til Videnskab.dk siger Peter Fallesen:

"Det virker til at være en udregning skrevet på bagsiden af en serviet. Den ignorerer fuldstændig de seneste 30-40 års demografiske forskning."

Fallesen er forskningsprofessor med fokus på fødselsrater og fremtidens befolkning ved Rockwool Fonden, og sammen med sin kollega Laust Hvas Mortensen har han skrevet et debatindlæg om den nye beregning til Politiken.

Rune Lindahl-Jacobsen er dybt uenig. Til Videnskab.dk svarer han, at han har anvendt "en af de ældste metoder inden for demografi" for at rejse "en vigtig debat" om fremtidens befolkning i Danmark.

Historien om 'Den store befolkningsforandring', som Politiken har bragt, har vakt opsigt blandt flere forskere. Johan Farkas, adjunkt i medievidenskab ved Københavns Universitet, har på LinkedIn kaldt beregningen for "racevidenskab":

"Den her historie og forudsigelse om, at danskerne kommer i mindretal, er baseret på en racistisk logik, og den bliver allerede brugt til at bakke en konspirationsteori op på den yderste højrefløj," siger han til Videnskab.dk.

Farkas understreger, at han ikke er statistiker. Han forsker i online misinformation og siger, at beregningen fejlagtigt bakker konspirationsteorien 'den store udskiftning' op: At magthaverne velvilligt lader den oprindelige befolkning i Vesten udskifte med indvandrere. Er det virkelig en teori, Rune Lindahl-Jacobsen ønsker at give legitimitet, spørger han.

Rune Lindahl-Jacobsen svarer afvisende:

"Når man kommer med et nyt perspektiv på en vigtig debat, så kan det altid blive misbrugt, også politisk."

"Jeg har aldrig haft til hensigt at snakke om udskiftning af befolkningen. I stedet vil jeg gerne sætte fokus på, hvad der sker, hvis vi bliver ved med at føde få børn i Danmark, og at vi ikke kan blive ved med at regne med indvandring til at opretholde antallet af borgere, fordi fertiliteten også falder i de lande, vi normalt har fået indvandrere fra. Det er altså en væsentlig samfundsdebat," siger han.

Peter Fallesen mener dog, at debatten bliver taget på "et falsk grundlag". Han og kollegaen Laust Hvas Mortensen kritiserer især to forudsætninger for den nye beregning.

Rune Lindahl-Jacobsens beregning er baseret på en simpel præmis: Hvordan ser Danmarks befolkning ud i fremtiden, hvis de nuværende tendenser for indvandring og fødselsrater fortsætter?

For eksempel antager han, at den nuværende fødselsrate på cirka 1,5 barn pr. kvinde vil fortsætte på samme niveau frem mod år 2096, både for danskere og indvandrere.

Men det er en "helt forkert antagelse", mener Peter Fallesen.

"Meget tyder faktisk på, at fødselsraten i fremtiden vil stige for danske kvinder, mens den vil falde for indvandrere og deres efterkommere," siger han.

Forskningsprofessoren peger på, at danske kvinder i dag føder senere end tidligere, og at det derfor får fødselsraten til at se lavere ud, end den egentlig er, fordi kvinderne blot udsætter tidspunktet for, hvornår de får børn. Af samme årsag forudsiger Danmarks Statistik også, at fertiliteten i de kommende år faktisk vil stige til 1,7 barn pr. kvinde.

Samtidig falder indvandrere og efterkommeres fertilitet på sigt, lyder Peter Fallesens vurdering. Fordi de - som forskning viser - på sigt tilpasser sig kutymen for antal børn i det land, de flytter til.

Rune Lindahl-Jacobsen anerkender, at hans metode afviger fra for eksempel Rockwool Fondens. Men det er netop pointen, siger han:

"Der er forskellige måder a...

På en gammel kirkegård i det vestlige Iran er arkæologer stødt på et usædvanligt fund.

Et kranie fra en ung pige var formet som en kegle. Det indikerer, at man har forsøgt at ændre på hendes hovedform, også kaldet kunstig kraniedeformation.

Det skriver Phys.org.

Pigen var under 20 år, da hun døde. Hun blev udsat for kraniedeformation i en ung alder, som har gjort hendes kranie kegleformet, skriver forskere i et nyt studie. Det skete ved at vikle hendes hoved stramt ind i et stykke stof - en tradition, som man har fundet i mange tidlige civilisationer.

Kraniet er dateret til cirka 6.200 år siden og blev fundet ved det arkæologiske område Chega Sofla, hvor man også har fundet andre skeletter med kraniedeformation.

CT-skanninger viser også, at hun sandsynligvis blev dræbt af et slag i hovedet, eftersom kraniet var brækket fra fronten til bagsiden.

"Vi ved, at kvinden oplevede bruddet i de sidste øjeblikke af sit liv, men vi har ikke direkte bevis for at sige, at der var nogen, som bevidst slog hende," siger Mahdi Alirezazadeh, hovedforfatter til studiet, til Live Science.

Resultaterne er udgivet i tidsskriftet International Journal of Osteoarchaeology.

Tilbage i 2011 og 2015 fandt forskere velbevarede rester fra hvalpe under den sibiriske permafrost, tæt på landsbyen Tumat.

Forskere har ment, at der var tale om to tamhunde, men nu afslører et nyt studie en anden historie. De to hvalpe er sandsynligvis ulve, skriver University of York i England i en pressemeddelelse.

Studiet, udgivet i tidsskriftet Quaternary Research, peger på, at der er tale om et par ulvesøstre i en alder af to måneder, baseret på deres kost og den måde, de levede på.

Et hold af internationale forskere, herunder fra Danmark, har analyseret genetiske data fra dyrenes tarme og spor fra knogler, tænder og væv.

Resultaterne viser, at begge ulveunger indtog fast føde, såsom kød fra uldhårede næsehorn og en enkelt lille fugl i form af vipstjerten. Ligesom moderne ulve havde de en varieret kost bestående af både kød og planter.

De to ulveunger døde sandsynligvis kort tid efter deres sidste måltid, eftersom kødet fra det uldhårede næsehorn ikke var fuldt fordøjet.

Et ungt uldhåret næsehorn ville dog have været et større bytte for moderne ulve. Derfor mener forskerne, at de to ulveunger kan have været større end de ulve, vi kender i dag.

"Det er utroligt at finde to så velbevarede søstre fra denne æra, men det er endnu mere utroligt, at vi nu kan fortælle så meget af deres historie, helt ned til deres sidste måltid," siger Anne Kathrine Runge fra University of York i pressemeddelelsen.

Tidligere lød hypotesen, at 'Tumat-hvalpene' var hunde på grund af deres sorte pels, da det menes at være en mutation hos hunde. Men det nye studie udfordrer den hypotese.

Selvom nogle måske er skuffede over, at de to unger ikke er tamhunde, er studiet med til at belyse, hvordan dyrene under den sidste istid levede.

På Færøerne har godt 600 små børn og deres familier været omdrejningspunkt for et internationalt forskningsprojekt. De er undersøgt for, hvad det egentlig betyder for vores immunforsvar, at vi udsættes for forurening af PFAS-stoffer.

Projektet har blandt andet udmærket sig ved, at det foregår i det lille øsamfund, hvor genetikken er forholdsvis ensartet. Det gør forskernes arbejde med at sammenligne effekten af forureningen meget nemmere.

Og så har de fulgt børnene, helt fra før de blev født.

Mens deres mødre var gravide, blev de undersøgt for, om de overfører PFAS-stoffer til fostrene i deres maver. Senere, da de færøske børn fyldte et år og havde fået de vacciner, børn får i den alder, blev de igen undersøgt af forskerne.

De kunne konstatere, at PFAS overføres fra mødre til børn. Og jo mere PFAS i blodet, desto dårligere er kroppens immunforsvar.

Nu skulle forskerholdet fra Landshuset i Torshavn, Rhode Island University og Syddansk Universitet have vaccineret og undersøgt børnene efter en femårs-vaccine. For fortsætter mønsteret igennem børnenes liv?

Men det spørgsmål kan ende med at stå ubesvaret hen, for bevillingen til projektet er pludselig fjernet.

"Vi skal starte til oktober efter planen, når de ældste fylder fem år. Der er ikke tid til at skaffe alternative midler," siger Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin og leder projektet.

Årsagen er åbenlyst den førte forskningspolitik fra Donald Trumps regering, mener Philippe Grandjean.

"Beslutningen er jo politisk. Den er truffet fra et højere sted," siger professoren, der blandt andet er tilknyttet Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet.

Pengene til projektet skulle være kommet fra National Institute of Health (NIH), der støtter sundhedsforskning over en bred kam i og uden for USA. Alt fra vacciner og kræftforskning til ny medicin kunne man som selv udenlandsk forsker søge forskerkroner til.

Men den kæmpestore og prestigefulde fond ændrede i begyndelsen af maj sin politik efter store nedskæringer i fonden og politisk pres fra regeringen, ifølge Science Business.

De offentlige forskningsmidler skal ikke længere sendes ud af landet til internationale forskningsprojekter. Pengene skal blive i USA.

For Philippe Grandjean og kollegerne fra USA og Danmark betyder det, at de lige nu mangler tre millioner kroner til sidste del af projektet, selvom de fik godkendt deres bevilling på i alt 50 millioner kroner tilbage i 2020.

Det overraskende skift fra fonden stiller forskerne i store økonomiske problemer.

En ansøgning til en anden fond kan nemt tage mere end et år at behandle. Og forskerne kan ikke bede de færøske børn om at vente med at fylde fem år, bemærker Philippe Grandjean.

"Tidsplanen er, at de begynder at fylde fem år til november. Så skal vi have dem vaccineret og tage blodprøver. Det kan jeg ikke lave om på, fordi NIH ikke vil finansiere det alligevel," siger han og forklarer, at man på Rhode Island University og Syddansk Universitet forsøger at finde penge til at dække udgifterne på anden vis.

Philippe Grandjean har i mange år fungeret som professor på Harvard University. Han har også lige udgivet en bog om faren ved PFAS-stoffer, som har trukket overskrifter på Videnskab.dk og i mange andre medier, og han er en aktiv stemme i debatten om miljøforurening.

I 2022 bidrog hans forskning til, at den forhenværende administration i USA indførte meget lavere grænseværdier for PFAS i naturen i USA - blandt andet på grund af hans PFAS-forskning fra Færøerne.

Men grænseværdierne for, hvor meget PFAS der måtte være i for eksempel drikkevand, stod ikke længe.

"Det var noget af det første, Donald Trump fjernede efter indsættelsen med et præsidentielt dekret," siger Philippe Grandjean.

Resultaterne fra det igangværende projekt kunne potentielt have bidraget til at få genindført grænseværdien i USA eller skærpet de eksisterende regler i EU og Danmark.

"Befolkningen i Færøerne har en temmelig ensartet genetisk sammensætning og særlig kost, der gør, at d...

Hvem laver lovene i landet her? Og hvem har ansvaret for den politik, der føres?

Et nærliggende svar er, 'at det gør vores folkevalgte politikere da'.

Men der er altså også en malstrøm af mennesker uden folkeligt mandat, der sætter sit præg: Nemlig interesseorganisationer og virksomheder og deres kompagni af lobbyister.

I den nye Magtudredning 2.0 - en slags tilstandsrapport for folkestyret - bliver lobbyisternes magt fremhævet som problematisk for demokratiet.

Det slører den politiske arbejdsgang for befolkningen og gør det uklart, hvem der egentlig har ansvar og indflydelse på den politik, der føres.

Sådan lyder en bekymring, som professor og leder bag magtudredningen, Michael Bang Petersen, har delt med Videnskab.dk.

Men hvordan former interesseorganisationer og lobbyisme egentlig dansk lovgivning?

I artiklen her ser vi nærmere på det spørgsmål gennem tre historier om lobbyarbejde i dansk politik:

En er opsigtsvækkende og beskidt, en anden er klassisk og en sidste er eksemplarisk.

Peter Munk Christiansen, forsker i lobbyisme gennem knap fire årtier, leder os gennem eksemplerne. Han er professor i statskundskab på Aarhus Universitet og har skrevet flere bøger og artikler om lobbyisme og offentlig forvaltning.

1. Bryggeriforeningen fik fredet pilsneren

Foråret i 2025 kom med hyacinter, mere solskin og en ny lov om salg af alkohol til teenagere.

Siden 1. april har butikkerne ikke længere lov til at sælge drikkevarer med mere end seks procent alkohol til 16-årige. Tidligere lå grænsen på 16,5 procent. Loven blev kritiseret af en forsker i unges alkoholforbrug her på Videnskab.dk. Men det er en anden historie.

Druk-lovens alders- og alkoholgrænse var lige netop det udfald, som ølproducenternes lobbyorganisation, Bryggeriforeningen, havde sigtet efter. Fordi øl derfor stadig kan sælges til unge, mens vin og sprut er ude.

På den anden side af den politiske spilleplade stod organisationer som Kræftens Bekæmpelse, Børns Vilkår, Alkohol & Samfund og sågar Vin og Spiritus Organisationen i Danmark, VSOD. De anbefalede alle en aldersgrænse for salg af alkohol på 18 år.

Forud for den nye lov ligger flere års "beskidt" lobbyisme fra Bryggeriforeningen, fortæller Peter Munk Christiansen.

"Hvis vi nu anerkender, at vores unge drikker for meget, og at man vil ændre på det forhold ved at pille ved alkoholgrænsen herhjemme, så ville det jo være katastrofalt for Bryggeriforeningen," siger professoren til Videnskab.dk.

Alkoholloven er resultatet af et sundhedsudspil, der har været undervejs i 2022. I samme periode har Bryggeriforeningen også talt øllets sag på en måde, der ifølge Peter Munk Christiansen "bryder med grænsen for pæn lobbyisme".

For det første har Bryggeriforeningen været dybt involveret i Folketingets ølklub, "hvor medlemmerne smager på øl, har det muntert og debatterer ølpolitiske spørgsmål," som Jyllands-Posten beskriver det. Det er der i sig selv ikke noget problem i, anfører professoren.

Men for det andet, kunne Jyllands-Posten afsløre, at Bryggeriforeningen har et netværk kaldet 'Ansvarlig Ungdom' har betalt ungdomspolitikere for at tale imod en aldersgrænse for salg af alkohol på 18 år. Det skete gennem rapporter, læserbrev og konferencer finansieret af Bryggeriforeningen.

"Det er et klasseeksempel på en meget beskidt og ret opsigtsvækkende form for lobbyisme," lyder det fra Peter Munk Christiansen.

"Men de løb af med sejren," siger professoren og peger på Bryggeriforeningens direktør, Nick Hækkerup, der har haft fire ministerposter og været folketingsmedlem for socialdemokratiet gennem 15 år, som en forklaring på den succes.

"Det er jo en direktør med kontakterne i orden," konstaterer Peter Munk Christiansen.

Videnskab.dk har spurgt Bryggeriforeningen, om man kan se foreningens involvering i 'Ansvarlig Ungdom' som "beskidt lobbyisme"?

Til det svarer Bryggeriforeningens direktør, Nick Hækkerup, følgende:

"Vi bakkede dengang op om en sammenslutning af ungdomsorganisationer, som havde den samme holdning som os til et forbud...

I begyndelsen af februar 2025 blev en video med blandt andre Donald Trump Jr. offentliggjort på hjemmesiden 'Field Ethos', et online magasin, som samme Trump Jr. har været med til at grundlægge.

Med mottoet "livsstilsmagasin for den ikke-undskyldende mand" profilerer magasinet sig som en platform for jagt og traditionel maskulinitet.

Videoen viser camouflerede jægere, der ligger på lur i en vintertåget lagune, hvor fugletræk og spændingsmættet musik sætter scenen.

Efter noget tid ses Donald Trump Jr., omgivet af adskillige fuglekadavere, mens han holder en død and og siger:

"Det her er en ret usædvanlig and for området. Jeg ved ikke engang, hvad den hedder på engelsk. Men ja, et utroligt pletskud!"

Scenerne blev optaget i Valle Pierimpiè i den nedre del af Venedigs lagune. Området er en del af den særligt beskyttede Zona Speciale di Conservazione.

Ifølge ornitologer og miljøorganisationer viser videoen, at Trump Jr. poserer med en rustand (Tadorna ferruginea).

Det er en sjælden og fredet art i Europa, som er beskyttet både af EU's fugledirektiv og den italienske lov om beskyttelse af vilde dyr.

Miljøorganisationer krævede efterfølgende en undersøgelse. Ved et kontrolbesøg på den ejendom, hvor Trump Jr. og hans jagtselskab opholdt sig, blev der fundet over 1.400 døde fugle samt 8.500 stykker ammunition.

Men Donald Trump Jr.'s opførsel afslører mere end blot en passion for jagt, der ikke bekymrer sig om naturen, beskyttelse af biodiversitet, for slet ikke at tale om lovgivning.

Den indskriver sig i et veletableret mønster, hvor privilegerede og velhavende mennesker - særligt mænd - bruger jagt på vilde dyr som en iscenesættelse af traditionel maskulinitet.

Dét, der på overfladen bliver præsenteret som sport og rekreation, bør vi snarere forstå som en ritualiseret magtdemonstration, hvor dyr bliver reduceret til engangsrekvisitter.

Formålet er ikke jagten i sig selv, men det symbolske udbytte: Status, dominans over naturen - uanset lokalitet og love - og en offentlig og ritualiseret bekræftelse af dét, kønsforskere kalder en kønnet identitet (og hvad mændene måske selv ville kalde at være 'en rigtig mand')

Der findes flere slående historiske paralleller. Før han blev myrdet i Sarajevo i 1914, lykkedes det for eksempel den østrig-ungarske tronfølger, ærkehertug Franz Ferdinand, egenhændigt at nedlægge ikke færre end 274.889 dyr.

Det præcise tal kendes, fordi han selv førte en omhyggelig jagtjournal som del af sin dagbog (hvorvidt han har overdrevet sine jagtmeritter en smule, er her sagen uvedkommende).

Særligt vildt gik det for sig under en jordomrejse i 1892-93.

Han dokumenterede selv omhyggeligt sine jagttrofæer i personlige optegnelser, hvor han hyldede 'spændingen' ved at nedlægge tigre i Nepal og elefanter i Ceylon.

Men selv efter sin egen tids målestok var det aparte, at trangen til at slå dyr ihjel fik det ærkehertugelige følge til at bryde jagtreglerne i Yellowstone Nationalparken i USA.

Skydevåben var bandlyste i verdens første nationalpark, men med stor ihærdighed lykkedes det Ferdinand med sit følge at banke et stinkdyr til døde, mens andre assistenter jagtede egern med knive og fælder.

Det systematiske omfang og den omhu, hvormed det blev dokumenteret, afspejler en mentalitet, hvor herredømme over naturen sidestilles med personlig værdi og moralsk grænseløs overlegenhed.

Jagt har altid fungeret som en klassemarkør i større eller mindre grad. Hvordan vi ser på jagt i samfundet, er dog - som de fleste andre fænomener - påvirket af tidens normer og traditioner, som har ændrer sig over tiden.

Frem til slutningen af 1900-tallet blev det for eksempel betragtet som en både politisk og socialt legitim aktivitet, at franske præsidenter havde ret til at jage vildsvin i de vidtstrakte skove omkring renæssanceslottet Chambord ved Loire-floden.

Vildsvinene kræver regulering uanset, men særligt Georges Pompidou (præsident fra 1969-74) gik til den og brugte megen tid og ressourcer på at jage vildsvin i sporene fra Solkongen, Loui...

Khankhuuluu mongoliensis - eller Mongoliets drageprins.

Det er navnet på en nyopdaget dinosaurart, som nu beskrives som den velkendte Tyrannosaurus rex' nærmeste slægtning.

Det skriver ABC News.

Palæontologer fandt dinosaurfossilerne i 1970'erne, som blev opbevaret på et museum i Mongoliet. Men det var først, da ph.d.-studerende Jared Voris var på tur til Mongoliet for to år siden, at fossilerne blev analyseret igen.

Da han så skeletterne i en glasmontre på museet, undrede han sig over, at de havde nogle andre karakteristika end hidtil set hos en Tyrannosaurus-art. For eksempel havde kraniet et luftfyldt hulrum tæt på næsen, hvilket adskiller sig fra større superrovdyr.

"Vi indså, at det her var noget helt anderledes," siger Jared Voris til ABC News.

I et nyt studie, udgivet i tidsskriftet Nature, kunne Voris og et hold internationale forskere konkludere, at der var tale om en ny tyrannosaurid-art.

Den nyfundne Khankhuuluu var i direkte familie med Eutyrannosaurias, der også omfatter T. rex, og som var en række større dinosaurer fra Asien og Nordamerika, antyder studiet.

Studiet viser, at Khankhuuluu rejste fra Asien til Nordamerika via landbroer, hvor den så udviklede sig til storrovdyret Tyrannosaurus.

Der er tale om en relativt lille tyrannosauroid med en vægt på cirka 770 kg og længde på 3,9 meter, hvilket gjorde den til en adræt løber, men også to til tre gange mindre end dens efterkommere.

"Denne nye art giver os et indblik ind i tyrannosaurernes opstigningsstadie; lige når de går fra at være små rovdyr til at være toprovdyr," siger Jared Voris i en pressemeddelelse.

Forskernes næste skridt bliver at undersøge T. rex' tidligere forfædre, da der stadig er begrænset viden om dem.

Tænk, hvis sociale medier var fyldt med lodne killinger, legesyge hvalpe og smilende chimpanser. Hvilket sted ville det ikke være?

For et nyt studie viser, at hvis vi ikke kun liker, men deler søde dyrefotos på sociale medier, skaber det en positiv online oplevelse - et 'digitalt følelsesmæssigt møde'.

Det skriver Concordia University i en pressemeddelelse.

I studiet, der er udgivet i Journal of Consumer Research, skriver forskerne, at når man deler videoer og billeder af nuttede dyr med sine nære, fungerer det som en måde at vise kærlighed på.

Det kan sammenlignes med, når pingviner deler småsten med andre pingviner for at finde sin potentielle mage, også kaldet 'pebbling'.

Forskerne tog udgangspunkt i Instagram og interviewede folk, der står bag sociale medieprofiler om dyr, samt profilernes følgere. Ved at bruge deres personlige oplevelser undersøgte forskerne, hvordan et nuttet dyrebillede spreder sig på nettet.

"Skabelsen, forbruget og cirkulationen af dyrefotos er blevet et socialt fænomen," siger professor Zeynep Arsel, medforfatter til studiet, i pressemeddelelsen.

Selvom de søde dyrefotos kan fungere som en form for kærlighed delt mellem venner og familie, kan også store sociale medieprofiler samle billederne op og nå ud til et større publikum. Dermed kan man få den samme positive oplevelse mellem flere mennesker, som hvis man havde delt billedet mellem to personer, skriver forskerne.

Tidligere forskning har også vist, at delingen af memes med dine tætteste faktisk kan have en betydningsfuld rolle for forholdet.

Så du kan roligt dele de hundebilleder med dine nærmeste!

Dansk forskning er i verdensklasse og fortjener et globalt publikum. Derfor har Videnskab.dk indgået et partnerskab med det anerkendte internationale medie The Conversation. Det er et led i videreudviklingen af indsatsen Forskerne Formidler, hvor vi hjælper forskerne med at formidle direkte til den brede befolkning.

En stærk international redaktør med stor erfaring i at samarbejde med forskere om at skabe fængende og forståelige historier med bred appel, høj troværdighed og global gennemslagskraft tiltræder efter sommerferien for at lancere og udvikle samarbejdet.

"I en verden, hvor evidensbaseret journalistik er vigtigere end nogensinde, glæder jeg mig til at samarbejde med danske og på sigt også nordiske akademikere for at dele den banebrydende forskning fra denne region med et globalt publikum," siger Holly Squire, der tiltræder som international redaktør på Videnskab.dk til august.

"Partnerskabet mellem Videnskab.dk og The Conversation er en unik mulighed for få flere nordiske forskerstemmer til at formidle internationalt. Jeg ser frem til at være med til at få stærke historier frem til et globalt publikum med afsæt i Videnskab.dk's ry for at levere relevant højkvalitetsjournalistik af interesse for den brede befolkning," fortsætter hun.

Journalist Holly Squire kommer fra en stilling som indholdsredaktør ved BBC's Audio Science Unit, hvor hun de seneste år har dækket videnskab og sundhed. Med sig har hun stor ekspertise i indholdsproduktion til forskellige platforme og digital historiefortælling både i lyd og tekst.

Inden hun kom til BBC, tilbragte Holly otte år på netop The Conversation, hvor hun har været med til at udvikle såvel indhold og formater som relationer til forskere og forskningsinstitutioner. Hun tager nu erfaringerne med til Danmark, hvor hun som international redaktør på Videnskab.dk vil stå for lanceringen af partnerskabet med The Conversation og den internationale indsats.

"På Videnskab.dk ser vi frem til få Holly med på Forskerne Formidler-holdet. Hun bærer ikke bare stor og relevant erfaring til bordet, men repræsenterer en innovativ og dynamisk udviklingskraft som i høj grad vil være med til at gøre vores internationale indsats til en succes," siger chefredaktør for Videnskab.dk, Vibeke Hjortlund.

Holdet af medarbejdere på Forskerne Formidler glæder sig også til at byde deres nye, internationale kollega velkommen.

"Vi ser meget frem til partnerskabet med The Conversation. Gensidig idéudveksling og fælles udvikling kommer til at præge de kommende år for os. Holly bliver brobygger og inspirator i dette arbejde, og jeg er ikke i tvivl om, at både vi og de forskere, hun kommer til at samarbejde med undervejs, vil få stor glæde af hendes erfaringer og idérigdom," siger Anders Høeg Lammers, forskernes redaktør på Videnskab.dk.

Helt konkret får den internationale redaktør ansvar for at generere indhold på engelsk om dansk forskning, målrettet til et internationalt publikum. Disse historier udgives i samarbejde med The Conversation UK til deres globale netværk og platform.

"Vi forpligter os til at gøre dette spændende partnerskab til en succes og til at udvikle og udbrede det til hele Norden sammen med Videnskab.dk og andre videnskabsmediepartnere, som deler vores mission og tilgang til akademisk journalistik. Vi ønsker at styrke vores dækning af de nordiske lande på The Conversation og også levere mere indhold fra hele The Conversation til Norden," siger Stephen Khan, chefredaktør for The Conversation UK.

Han understreger, at The Conversation også forpligter sig til at samarbejde om udviklingen af indhold og formater og de metoder, der benyttes i akademisk journalistik.

"Vores medie repræsenterer en anderledes form for journalistik, hvor forskere kanaliserer deres viden ud til et helt almindeligt publikum uden specialviden med hjælp fra professionelle redaktører. Vi ser klart muligheder for yderligere udvikling på området, herunder hvordan vi bedst understøtter forskere, der ønsker at engagere sig mere i f...

Torsdag 12. juni løber Folkemødet af stablen, hvor programmet de næste tre dage er spækket med spændende arrangementer.

For andet år i træk præsenterer demokratifestivalen desuden en forskningsscene, hvor forskere kan dele deres nyeste forskning, som præger verden lige nu.

Derfor bliver der masser af videnskab på programmet i år. Men hvis du ikke vil risikere at løbe rundt i Allinge uden at vide, hvad du skal tage til, så giver vi dig en hjælpende hånd.

Videnskab.dk har udvalgt nogle af de bedste arrangementer, som både byder på øldyst, kunstig intelligens og supercomputere. Klik på de forskellige dage herunder for at se et udpluk af spændende debatter og talks.

Hvordan kan den bæredygtige og inkluderende festival se ud? Det har en række danske og internationale DTU-studerende og forskere forsøgt at lave nogle bud på. Denne eftermiddag kan du blive klogere på, hvordan man kan skabe mere inkluderende løsninger i samfundet.

Du kan blandt andet møde 'IndkluderBar', en mobil bar til tilgængelig udskænkning, eller 'Boundless' om kortlægning og navigering på festivaler. Dette arrangement foregår både torsdag, fredag og lørdag fra kl. 11-15.

HVOR: F15 - Forskningsscenens Innovationsspirer

I de nordiske lande har man længe brugt sundhedsdata i forbindelse med forskning, udvikling og innovation. Det har dog været vanskeligt at udnytte dataene til fælles analyser på tværs af landene. Men i de kommende år vil det blive nemmere at bruge sundhedsdata på tværs af de europæiske lande som følge af ny EU-lovgivning.

Derfor vil der til dette arrangement sættes fokus på, hvordan man udnytter mulighederne og etablerer fælles principper i Norden for datastandarder.

Deltagere:

Moderator: Jesper Eriksen, Business Development Manager, IQVIA

Malene Fischer, forskningsdirektør, Rigshospitalet

Thomas Senderovitz, Senior Vice President, Data Science, Novo Nordisk

Richard Bergström, Vice President of European Affairs, IQVIA Nordics

Nima Jokilaakso, Specialist, The Finnish Innovation Fund Sitra

Martin Magelund Rasmussen, koncerndirektør, Region Sjælland

HVOR: B15 - Nordisk Ministerråd

Den unge generation i dag bliver ofte beskrevet som stressede, ængstelige og i mistrivsel. Men hvor stor er den trivselskrise egentlig? Og er det smartphones og curlingforældre, der har forårsaget mistrivslen, eller ligger problemet et andet sted?

Denne eftermiddag bliver der tegnet et generationsportræt af de unges adfærd, når det gælder deres uddannelse og overgang til arbejdsmarkedet. Det sker sammen med et panel af både unge, forskere og meningsdannere.

Deltagere:

Moderator: Bjarke Tarpgaard Hartkopf, områdechef, EVA - Danmarks Evalueringsinstitut

Anne Teglborg, funktionschef for Vejledning og Studieinformation, Aarhus Universitet

Berit Eika, prorektor, Aarhus Universitet

Daniel Hjort, forperson for Studenterrådet, Aarhus Universitet

Simon Calmar Andersen, chef i TrygFondens Børneforskningscenter og professor i statskundskab, Aarhus Universitet

Sofie Lippert, uddannelses- og forskningsordfører, SF

HVOR: H6 - Aarhus Universitet

Kan en soja-frikadelle smage lige så godt som en rigtig frikadelle? Og skal vi til at sætte vandmænd på middagstallerkenen? Animalske produkter er en af de største klimasyndere, men det store spørgsmål er, hvad vi i stedet skal spise.

Forskere og virksomheder er i fuld gang med at udvikle nye, grønnere fødevarer, som du denne dag kan få lov til at smage på.

Deltagere:

Moderator: Sebastian Wittrock, journalist, Syddansk Universitet

Mette Mølbak, madredaktør, Politiken

Hannibal Hoff, videnschef, Madkulturen

Mathias Porsmose Clausen, lektor i gastrofysik, Syddansk Universitet

Cecilie Engvang Lund, Co-founder & COO, Tempty Foods ApS

HVOR: B1 - Engineer the Future

USA's præsident Donald Trumps paroler om at købe Grønland har sat rigsfællesskabet i en helt unik situation. For mens spørgsmålet om øget selvstændighed i Grønland og Færøerne vokser sig større, kan det få betydning for vores nuværende rigsfællesskab. Samtidig er debatten om rigsfællesskabet...