Rockwool.

De sammenpressede fibre af smeltet sten er flittigt brugt, når vi skal skærme vores huse mod kulde og træk.

I en ny analyse af det politiske system i Danmark, kaldet Magtudredning 2.0, bruges isoleringsmaterialet som et billede på noget helt andet: Et varsel om en dårlig udvikling for det danske demokrati.

En udvikling, hvor den politiske elite - politikere, lobbyister, kommunikationsfolk og deslige - med et "rockwool-lag" afskærmer sig fra direkte kontakt med omverdenen og distanceres fra befolkningen.

"Det er blevet sværere for den enkelte borger at se, hvem der i sidste ende har indflydelse og ansvar," siger Michael Bang Petersen, der er forskningsleder på den nye magtudredning, til Videnskab.dk:

"De politiske processer er simpelthen blevet vanskeligere at gennemskue, og det er bekymrende," tilføjer professoren, der forsker ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Hvad der konkret får ham til at dele den bekymring, kan du læse mere om lige om lidt.

Bekymringen er nemlig kun én af flere, der luftes i de første resultater af den såkaldte Magtudredning 2.0: Et arbejde, der siden 2022 har involveret over 200 uafhængige danske forskere.

"En tilstandsrapport for demokratiet," som Michael Bang Petersen kalder det.

Og konklusionerne er umiddelbart opsigtsvækkende: Det danske demokrati er både "udfordret" og "sårbart", står der.

Professoren nævner dog også, at pointerne her skal ses som oplæg til debat og ikke som færdigbagte konklusioner. Du kan læse mere om nuancerne i magtudredningen i faktaboksen her:

Og så tilbage til rockwoolen. De uigennemskuelige politiske processer. Hvorfor fremhæves det som en udfordring?

Michael Bang Petersen peger på flere fund i magtudredningen, der får ham til at rejse et advarselsflag:

60 procent af borgerne har svært ved at gennemskue, hvilke interesser der bliver lyttet til i dansk politik.

58 procent af danskerne mener, at politiske beslutninger træffes uden et ordentligt fagligt grundlag.

40 procent af borgerne mener ikke, at der er god mulighed for at få indsigt i, hvad der foregår i de offentlige myndigheder.

"Det er høje tal, der tyder på en oplevelse af manglende transparens," forklarer Michael Bang Petersen.

Vi ved dog ikke, hvordan danskerne så på de samme spørgsmål tidligere - for 10, 20 eller 30 år siden. Derfor kan forskerne ikke sige, om det er et tegn på en kritisk udvikling.

"Men kernen i problemet er, at det svært for borgerne at få politisk indflydelse, hvis de ikke kan gennemskue processerne. Derudover er det ikke godt set fra et tillidsperspektiv," siger Michael Bang Petersen.

Professoren hæfter sig ved, at tilliden til danske politikere er faldet siden årtusindeskiftet.

Nu er den tilbage på samme niveau, som den var i 1990'erne. 52 procent har i dag tillid til politikerne. I 2007 var det 70 procent af befolkningen, der havde tillid til politikerne.

Pointerne om den dalende tillid og manglen på gennemsigtighed sammenholder Michael Bang Petersen med en markant forandring af det politiske landskab:

En "professionalisering" af den politiske proces kalder forskerne det.

"Der er kommet rigtig mange ressourcer ind alle steder i systemet til at lave politik," siger Michael Bang Petersen.

På Christiansborg, på rådhusene i kommunerne og i regionerne løber man i dag ind i langt flere mennesker, der ikke er folkevalgte, men som alligevel har et arbejde, der handler om at påvirke dansk politik i den ene eller anden retning.

Deres uddannelser, som typisk er statskundskab eller noget med kommunikation, og karriereveje er "forbløffende ens". Og de drøfter politik og samfundsinteresser med de folkevalgte i et utal af telefonsamtaler, møder og konferencer, der er lukket land for 'almindelige danskere'.

Det gælder for interesseorganisationer som Dansk Industri, Dansk Erhverv, Landbrug og Fødevarer, Kræftens Bekæmpelse, Danmarks Naturfredningsforening og så videre, der alle søger politisk indflydelse.

Det gælder for store private virksomheder som Novo Nordisk, Lego eller Mær...

For første gang nogensinde har astrofysikere nu frit udsyn til Solens poler. I første omgang er det sydpolen, der er blevet fotograferet og har fået målt sine magnetfelter af rumsonden Solar Orbiter.

"Det er ikke noget, vi har set før, fordi det er svært at komme over Solens poler. Det kræver meget brændstof, og derfor er det ikke gjort tidligere," siger solforsker Christoffer Karoff, der er lektor ved Institut for Geoscience på Aarhus Universitet.

"Det blev mere og mere problematisk, at vi ikke havde observationer over polerne. Vi ved ikke ret meget om, hvad der sker der. Men det ændrer sig nu," fortsætter han.

Nu kredser den europæiske rumsonde nemlig rundt i en vinkel på 17 grader i forhold til Solens ækvator, så der er udsyn til polerne.

Indtil videre har forskerne modtaget et væld af målinger af Solens sydpol - senere kommer turen til nordpolen.

Målinger fra 10 forskellige instrumenter på rumsonden skal hjælpe astrofysikerne med at forstå Solen bedre.

Helt grundlæggende forstår de godt, hvordan Solen virker. Brint bliver lavet om til helium inde i centrum, den frigivne energi transporteres ud, og derfor lyser Solen.

Men der sker en masse i Solen, de ikke har så godt styr på. For eksempel hvorfor den har en aktivitetsrytme på 11 år.

"Vi har observeret Solen i hundredvis af år og ved, at der går 11 år mellem at antallet af solpletter topper. Men vi er dårlige til at forudsige, om næste solpletcyklus vil give mange pletter eller ikke så mange," siger Christoffer Karoff.

"Vi tror, det har at gøre med strømninger i den ydre del af Solen, i den såkaldte konvektionszone," fortsætter han.

Hvis man kan forestille sig en gang bulderkogende havregrød, hvor varmen fra kogepladen bliver transporteret op til toppen og videre rundt, når grøden vælter rundt i gryden, har man et meget godt billede af, hvad der foregår i Solen.

"I Solen ser vi, at varm plasma driver fra Solens ækvator og ud mod polerne. Vi tror, den transport er vigtig for Solens solpletcyklus, men først nu kan vi se, hvad der foregår ved polerne," lyder det fra Christoffer Karoff.

"Der er et samspil mellem Solens rotation, strømningerne i konvektionszonen, Solens magnetfelt og solpletterne. De hænger sammen. Solar Orbiter vil give os viden om det hele," siger han.

Når Solen er meget aktiv og der er mange store solpletter, kommer der også kraftige solstorme. De kan give os flot nordlys, men kan også forårsage forstyrrelser i radiokommunikationen og skabe fejlstrømme i elnettet.

Forskerne vil gerne kunne forudsige solstormene, men det kræver en bedre forståelse af Solens indre dynamik og dens vilde magnetfelt. Det er præcis den viden, Solar Orbiter vil bidrage til.

Missionen er kun lige begyndt. I 2029 ændres satellittens bane, så vinklen til Solens ækvator hæves til 33 grader. Så får forskerne endnu bedre udsyn til polerne, og de bliver lidt klogere på vores lokale stjerne.

Apps, der deler vores lokation, ændrer måden, vi er i kontakt med hinanden på - især blandt unge.

Snap Map, en populær funktion i Snapchat, bliver brugt i stor stil af teenagere og andre unge til at følge med i, hvad venner og kærester foretager sig, og til at mødes spontant.

Appen 'Life360' markedsfører sig som 'løsning nummer 1 til at gøre hverdagen i familielivet bedre'. Systemet tilbyder forældre ro i sindet gennem konstant og avanceret lokationssporing.

De forskellige apps bruger GPS-teknologi, som allerede findes i telefonen, til at vise en persons lokation i realtid. Det kan være både praktisk og trygt for mange.

Men det kan også bruges til at stalke og udøve kontrol og andre former for digital overvågning og psykisk vold.

I Australien har drabet på den 21-årige Lilie James, som blev fundet død på badeværelset på den skole i Sydney, hvor hun arbejdede, afsløret, hvor farlige disse apps kan være.

Men vores forskning i unges opfattelse af teknologi-faciliterede overgreb og psykisk vold viser, at mange unge ikke er klar over risikoen.

I oktober 2023 blev den 21-årige Lilie James dræbt af sin 24-årige ekskæreste, Paul Thijssen, på St. Andrew's Cathedral School i Sydney.

De havde haft et kort forhold, men Lilie James gjorde det forbi, efter han havde stalket hende flere gange, før han slog hende ihjel.

Efterforskningen afslørede, at Paul Thijssen havde planlagt drabet meget nøje. Inden det fandt sted, havde han brugt flere former for kontrollerende og manipulerende adfærd.

Han forfulgte blandt andet Lilie James ved igen og igen at køre forbi hendes hjem.

Han fulgte også med i hendes færden via Snapchat og bad en fælles ven om at 'holde øje med hende' til en fest, hun var med til.

Retten hørte også, hvordan Paul Thijssen brugte digitale og krænkende handlinger som en del af et mønster af kontrollerende adfærd i tidligere forhold.

En fælles ven af Lilie James og Paul Thijssen misforstod hans overvågning af hende som et udtryk for kærlighed og omsorg. Og det er en fejl, mange unge er i fare for at begå. Det viser vores nyeste forskning.

Som en del af María Atiénzar Prietos ph.d.-projekt lavede vi spørgeskemaundersøgelser med over 1.000 deltagere og efterfølgende fokusgrupper med 28 unge i alderen 16-25 år.

Vi spurgte dem, hvordan de opfatter teknologisk faciliteret kontrol i romantiske forhold.

Alle unge i fokusgrupperne havde enten selv brugt lokationsdelings-apps i deres egne forhold - eller kendte nogen, der havde. Det viser, hvor udbredt og normaliseret det er blevet at dele sin lokation med en kæreste.

Mange af deltagerne undervurderede risikoen ved disse handlinger.

Det viste sig, at de fleste unge i vores undersøgelse opfattede det at spore en kæreste via Snapchat, 'Find My'-appen eller 'Life360' som noget positivt - som en måde at passe på hinanden og vise tillid.

Ifølge de unge i vores studie begynder erfaringerne med lokationssporing ofte allerede hjemme hos forældrene.

For at sikre deres børns tryghed vælger flere og flere forældre at bruge lokationsapps til at følge med i, hvor deres børn befinder sig.

Vores resultater peger på, at den udbredte brug af lokationsdeling i familier gør det mere normalt og acceptabelt også at bruge det uden for hjemmet. Det kan føre til, at unge i højere grad accepterer overvågning i både venskaber og parforhold.

Det er ikke overraskende, når man ser på forskning fra november 2024, lavet af eSafety Commissioner (australsk kommision under regeringen, red.), om befolkningens holdning til lokationsdeling.

Den viste, at 1 ud af 10 australiere mener, det er 'rimeligt at forvente, at man kan spore sin partner via lokationsdelings-apps'.

De unge i vores undersøgelse kunne godt genkende typiske advarselssignaler ved skadelig lokationssporing - når en partner for eksempel sygeligt overvåger, hvor man er.

Men de beskrev også, hvordan det gør det svært for dem at 'stå af' og sige nej til at dele deres placering med venner eller kærester, fordi lokationsdeling er blevet så normalt.

At dele sin l...

I 2023 blev der foretaget 93 millioner CT-skanninger på 62 millioner mennesker i USA. På halvandet årti er antallet af skanninger steget med 30 procent i det store land.

Det kan være en bekymrende tendens, mener forskerne bag et nyt amerikansk studie udgivet i tidsskriftet JAMA Internal Medicine.

Baseret på en model for strålingspåvirkningen vurderer de, at patiener, der har fået CT-skanninger, har en større risiko for at udvikle kræft, end man hidtil har estimeret.

Selvom risikoen er lille, er den tre eller fire gange større end før antaget, ifølge forskerne bag det nye studie. Og hvis det er rigtigt, kan 103.000 mennesker om året udvikle kræft på grund af skanninger i USA. Det svarer til fem procent af de årlige tilfælde af kræft i landet.

"CT kan redde liv, men de potentielle skader bliver ofte overset," siger hovedforfatteren til det nye studie, Rebecca Smith-Bindman, fra University of California San Francisco, i en pressemeddelelse.

I Danmark blev der udført flere end én million CT-skanninger i 2023, ifølge Sundhedsstyrelsen. Hvilket er en langt mere voldsom stigning end i USA.

Men for Lars Thorbjørn Jensen, der er cheflæge på Herlev Hospital, er der ingen nye alarmklokker, der ringer efter at have læst det nye studie.

"Jeg kan godt lide sådan nogle studier, fordi de er relevante. Men jeg mener, at de oversælger budskabet," siger Lars Thorbjørn Jensen, som har forsket i konsekvenserne af stråling for mennesker, til Videnskab.dk.

'Computed tomography' eller CT-skanninger er vigtig for sundhedssystemet, når lægerne skal lede efter kræft i en patient (se faktaboks). De redder mange menneskeliv om året, men har også en uheldig side:

"Det uheldige ved ioniserende stråling er, at det går tværs igennem os og rammer celler og DNA. Det kan øge risikoen for kræft. Man kender det i voldsom grad fra konsekvenserne efter Tjernobyl-ulykken," siger Lars Thorbjørn Jensen.

Derfor skal man som læge være omhyggelig og kun bruge CT-skanninger, når det er nødvendigt. Og den omhyggelighed er ikke til stede lige nu i det amerikanske samfund, mener epidemiologerne bag det nye studie.

De har brugt en model kalder 'Linear No-Threshold' (LNT) i deres analyse. Ifølge den vil antallet af kræfttilfælde stige lineært med den mængde stråling, som en patient får.

Det betyder, at selv en lille mængde stråling - som ellers anses som ufarlig - tæller med i studiet som kræftfremmende. På den måde estimerer de, at fem procent af det årlige antal af kræfttilfælde i USA skyldes CT-skanninger.

Lars Thorbjørn Jensen slår fast, at det betyder, at en patient i gennemsnit har cirka en 0,1 procent risiko for at udvikle kræft efter en CT-skanning I USA - hvis forskerne har ret. Det er han dog langt fra overbevist om, at de har.

Epidemiologerne bag studiet bruger data fra 93 millioner skanninger i 2023. De lægger derefter antallet af skanninger sammen med mængden af stråling og finder, at 103.000 mennesker kan udvikle kræft på baggrund af den stråling, de har fået.

Men der kan stilles spørgsmålstegn ved dette tal, mener Lars Thorbjørn Jensen:

"Som jeg læser deres studie, er de alt for kategoriske. De tager ikke nok forbehold for fejl eller overfortolkninger," siger Lars Thorbjørn Jensen.

Han er specielt ret uforstående overfor, at de hæfter sig ved så højt et tal, når de mangler flere informationer om patienterne: Mængden af stråling hver patient har fået. Den enkelte patients sygdomsprofil. Og hvor på kroppen, der er skannet.

"Hvor mange af patienterne er for eksempel gengangere, der allerede har kræft? Vi har nogle med modermærkekræft, der følges med CT-skanninger i 5-10 år," siger han.

På baggrund af de manglende informationer mener han, at forskerne burde have trådt mere varsomt med deres konklusion. I det mindste have nævnt, at det er 'i værste fald', at 103.000 mennesker kan få kræft af CT-skanningerne, forklarer han.

Et andet stort kritikpunkt fra Lars Thorbjørn Jensen er, at forskerne bag studiet er med til at gøre patienter bange for at få CT-skanninger.

Ha...

Debatten om CT-skanninger kører blandt læger og radiologer.

Over de sidste 20 år har vi i Danmark kun øget vores forbrug af skanningerne:

I 2003 blev der foretaget 230.000 skanninger ifølge Ugeskrift for Læger. I 2023 var antallet over 1 million på de danske private og offentlige hospitaler i Danmark - en firedobling på to årtier - ifølge Sundhedsstyrelsen.

En del af forklaringen på den store stigning er, at der er flere skannere og bedre tilgængelighed til dem, hvilket er en god ting, fortæller de danske læger, Videnskab.dk har talt med.

Skanningerne kommer dog også med en pris. De ioniserede stråler går gennem vores celler og DNA, hvilket kan give kræft på lang sigt. Ifølge et nyt amerikansk studie vil det være tilfældet for 0,10 procent af alle skanninger.

Det vil i så fald betyde, at hele 1.000 danskere om året vil udvikle kræft som konsekvens af strålerne, der går gennem patienterne.

I Videnskab.dk's artikel om studiet slår en dansk læge dog tvivl om studiets fund. Det samme gør de forskere, vi har talt med til denne artikel, særligt hvad angår det at 1:1 at oversætte den til en dansk kontekst.

"Jeg mener, at man som patient kan forholde sig roligt. I Danmark skal man (en læge red.) sende en henvisning med henblik på skanning, hvorefter vi vurderer berettigelsen at den enkelte skanning," siger Martin Lundsgaard Hansen, der er speciallæge i radiologi og cheflæge ved Afdeling for Røntgen og Skanning på Rigshospitalet, til Videnskab.dk.

Martin Lundsgaard Hansen, der er formand for Dansk Radiologisk Selskab, mener, at det er vigtigt først og fremmest at pointere, at CT-skanninger redder liv.

De danske hospitaler kan skanne en patient, der har symptomer på kræft eller en lang række andre sygdomme, og med en CT-skanning bekræfte eller afvise formodningen. Det er et vigtigt værktøj, som skal bruges med omtanke, slår han fast.

"Danmark har deltaget i et fælles europæisk forskningsprojekt omkring berettigelse af CT-undersøgelser, EU-JUST-CT. Her var resultatet, at over 85 procent af vores skanninger er fuldt berettigede. I den sammenhæng er vi duksene," siger Martin Lundsgaard Hansen.

Martin Weber Kusk, der er radiograf på Esbjerg & Grindsted Sygehuse og lektor ved Syddansk Universitet, er enig i, at man som patient skal forholde sig helt roligt, når man skal have foretaget en CT-skanning.

"Jeg mener, at en af årsagerne til, at antallet af skanninger stiger, blandt andet er, at kræftpatienter lever så længe med deres sygdom på grund af bedre behandling og derfor får foretaget flere skanninger," siger Martin Weber Kusk.

Han forsker selv i at forbedre strålehygiejnen, blandt andet så risikoen for at udvikle kræft falder. Og det arbejde er der generelt succes med i Danmark.

"Der er en enormt lille risiko. Vi er helt nede på 0,05 procents risiko med de nye skannere. Men igen er det umuligt at sige noget generelt om den enkelte patients risiko," siger Martin Weber Kusk med henvisning til at tallet for det amerikanske studie heller ikke siger meget om den enkelte persons risiko, men tegner et generelt billede.

Trods de nye og bedre skannere og de gode resultater i EU er ingen af de to lægefaglige forskere særligt begejstrede for, at der er sket en firedobling på 20 år.

"Vi er gode til at organisere os og til at tænke i kasser og forløb. Det har eksempelvis være gavnligt inden for hjerteområdet og i kræftpakkeforløb, hvor det skal sættes i system, og der skal udarbejdes retningslinjer og vejledninger for, hvordan vi skal gøre," siger Martin Lundsgaard Hansen.

Men de kasser og retningslinjer er også med til at øge antallet af skanninger. For eksempel siger retningslinjerne, at hvis du har blod i urinen, skal du skannes for kræft - også selvom sandsynligheden for kræft er tæt på nul.

Retningslinjerne siger også, at hvis man har haft kræft, skal man efterfølgende til en lang række kontrol-skanninger i mange år, og nogle af disse kan virke overflødige, mener Martin Lundsgaard Hansen. Men de er svære at skære fra igen, nu de er indført:

"K...

Den danske astronaut Andreas Mogensen er mest kendt for at stige til vejrs i en rumraket, men nu stiger han også i graderne hos sin arbejdsgiver, Den Europæiske Rumorganisation (ESA).

Han overtager posten som chef for det europæiske astronautkorps samt Human Exploration Group på astronautcentret i Køln.

"Min ypperste opgave er at sørge for, at vores missioner bliver succesfulde," skriver Andreas Mogensen til Videnskab.dk om sin nye rolle og fortsætter:

"Det vil sige at sørge for, at vores astronauter har de rigtige kvalifikationer og får den nødvendige træning og den rigtige support både før, under og efter missionen. Derudover skal jeg være med til at anskaffe og forberede fremtidige missioner."

Andreas Mogensen annoncerede den nye rolle på Facebook, hvor han nævner udviklingen af en ny kommerciel rumstation og rejser til både Månen og Mars som noget af det, ESA arbejder hen imod.

"Vi har kun lige begyndt vores rejse ud i rummet, og der venter os med sikkerhed mange spændende opdagelser og overraskelser," skriver han i Facebook-opslaget.

Andreas Mogensen understreger, at han stadig har ambitioner om selv at rejse ud i rummet igen.

Den nye rolle som chef for astronautkorpset betyder dog ikke, at han kan uddele billetter til nye rumrejser til sig selv. Det er nemlig ESA's generaldirektør, der udpeger astronauter til fremtidige missioner.

"Men jeg kunne da rigtig godt tænke mig at komme på en tredje mission," skriver Andreas Mogensen til Videnskab.dk.

Alkohol er et unikt rusmiddel, da kun en lille del af brugerne bliver afhængige.

Tre ud af fire voksne danskere drikker regelmæssigt, men tænk, hvis 75 procent af os skiftede rødvin og øl ud med en enkelt dosis rygeheroin til aftensmaden og lidt ekstra ved festlige lejligheder.

Landet ville på få uger komme til at ligne en film om zombieapokalypsen: Skraldet ville hobe sig op overalt, fordi skraldemændene lå hjemme i en rus. Strømmen ville forsvinde, fordi arbejderne på elnettet var ude at lede efter flere stoffer.

Ligene ville hobe sig op i gaderne, fordi ingen af dem, som overdoserede, kunne få hjælp på skadestuen, hvor lægerne og sygeplejerskerne havde rippet medicinrummet.

Heldigvis er ætanol (det systematiske navn for alkohol) langtfra så god til at gøre hjernen afhængig som heroin. Derfor udvikler kun omtrent hver femte afhængighed blandt de ni procent danske kvinder og 23 procent mænd, der drikker over ti genstande om ugen.

Mekanismen for afhængighed er dog ens for alle rusmidler. Stoffet gør afhængige hjerner tolerante, så der skal mere og mere til for at blive lam, skæv, blæst, høj, stenet - eller beruset.

Der opstår også en stadig større psykologisk trang til stoffet, og mange får fysiske abstinenser, hvis de brat stopper med at indtage det.

Den afhængige fokuserer ensidigt på rusmidlet, så alt andet træder i baggrunden, og han eller hun mister måske endda kontrollen over sig selv - ude af stand til at stoppe, selv om det forvolder skade psykisk, fysisk og socialt.

Den engelske farmakolog David Nutt forsker i lægemidler, der påvirker psyken, og i 2007 undersøgte han styrken af 20 afhængighedsskabende stoffer ved at se på tre elementer af afhængighed:

Den nydelse, som stoffet giver nu og her

Stoffets evne til at skabe psykologisk afhængighed

Dets evne til at gøre brugeren fysisk afhængig

Heroin og kokain lå i toppen af Nutts liste, og på tredjepladsen lå et stof, som alle og enhver over 18 år kan købe helt lovligt, nemlig nikotin.

Alkohol lå på sjettepladsen, overgået af både opioider og beroligende medicin. Tre år senere udvidede Nutt dog sin skala, så listen ikke kun handlede om ren afhængighed.

Han placerede de 20 stoffer på en skala fra 0-100 efter deres fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, både for brugerne selv, men også for familie, omgangskreds og samfund - og så kom listen til at se meget anderledes ud.

Denne gang bragede alkohol ind på førstepladsen. De våde varer fik 72 point, mens heroin på andenpladsen fik sølle 52 og tobak 26.

Næsten to tredjedele af den lidet flatterende score handlede om skade på andre, blandt andet kriminalitet, ulykker, familiefejder og økonomiske udgifter for sundhedssystemet.

Når vi forestiller os, hvordan alkohol kan skade kroppen, vil mange nok tænke på historier, der har at gøre med brækkede ben og arme efter en slingretur på cykel hjem fra værtshus.

Men faktisk udgør ulykker, vold og trafikuheld under 20 procent af den samlede alkoholrelaterede skade i den vestlige verden.

Den langt største del skyldes de langvarige effekter, hvor alkohol er medvirkende årsag til mere end 200 forskellige sygdomme. Det er nemlig ikke kun hjernen, der tager skade af en daglig dosis ildvand.

Ætanol og de stoffer, leveren danner, når den nedbryder ætanol, udretter skade på to måder.

Dels påvirker de hormonbalancen og særligt de hormoner, som får blodtrykket til at stige. Dels provokerer de immunforsvaret til at udsende betændelsesstoffer, som ikke har noget med bakterier eller virus at gøre, men som vedligeholder en slags kronisk irritation på lavt blus i kroppen.

Blusset giver ikke symptomer nu og her, men ved en daglig gibbernakker eller tre ender kroppen altså i en tilstand af langvarig betændelse og irritation, også selv om man langtfra er afhængig.

Det sker især, hvis vi hyppigt 'bingedrikker' (mere end fire genstande på samme dag), drikker hver dag og drikker på tom mave.

Det er desværre ikke sagen med et immunforsvar, der altid er på tæerne. Immunforsvaret skal træde til, når eksemp...

Netop overståede undersøgelser af spættet sæl (Phoca vitulina) fra Limfjorden i Danmark giver nu alverdens pattedyrforskere og zoologer anledning til at overveje, om man ikke burde ændre navnet på en velkendt parasit.

Det drejer sig om en orm, der giver Fødevarestyrelsen hovedpine, fiskeindustrien ondt i pengepungen og i værste fald forbrugerne ondt i maven.

Rundormen, der bærer det videnskabelige navn Anisakis, er igennem årtier blevet benævnt 'hvalorm' på dansk eller 'whale worm', når der tales engelsk.

Uanset sprog og titulering ved man, at parasitten kan fremkalde sygdom hos mennesker.

Man har hidtil ment, at alene hvaler var hovedværter for snylteren, men det nye danske studium viser, at sæler også bidrager ganske afgørende til spredningen af Anisakis, der derfor burde kaldes 'hval- og sælorm' fremover.

Det er for nylig slået fast af en ekspertkomité under EFSA (European Food Safety Authority), at der her på kloden ikke eksisterer nogle fiskeri-zoner, hverken de ferske søer, floder eller havområder, der kan sige sig fri for, at vildfiskene har infektioner med såkaldt 'zoonotiske parasitter'.

Den tekniske term dækker over parasitter i fiskene, som kan inficere mennesker, hvis de indtager produkterne i rå form. Og i havområderne er Anisakis-snylteren en af de mest udbredte.

Man har hidtil regnet med, at orme af slægten Anisakis kun kunne kønsmodnes i maven eller tarmen hos hvaler, men nu skal bøgerne altså skrives om.

På Københavns Universitet har vi for nyligt gennemført en undersøgelse, der viste, at Anisakis florerer lystigt i mavesækken på spættet sæl. Resultaterne er netop blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift International Journal for Parasitology: Parasites and Wildlife.

Ikke nok med det; begge køn af parasitten kønsmodnes og kopulerer lystigt i sælens mave, hvorefter hver eneste befrugtede hunorm producerer tusindvis af ormeæg hver evig eneste dag.

Hvert af disse æg afgives til havmiljøet med sælens afføring, og man kan estimere, at den mest inficerede sæl leverer mere end to millioner æg til havet hver eneste dag. Altså rigeligt til at inficere mange tusind fisk.

Vi har sammen med vores kolleger haft lidt overarbejde i den senere tid, idet sæler er et temmelig tidskrævende bekendtskab. Alle organer udtaget, åbnet og grundigt undersøgt. Blot tarmen er en længere historie, som man kan se på fotoet nedenfor.

Obduktion af en sæl er hårdt arbejde i sig selv, men optællingen af fuldt udviklede og leveringsdygtige parasitæg har sandelig også trukket tænder ud.

Hver eneste af de tusindvis af orm i sælmaverne skulle udtages og artsbestemmes ved brug af mikroskopi og DNA-sekventering.

Desuden skulle hunormene nedbrydes med enzymer for at frigive de modne ormeæg, som er ekstremt modstandsdygtige over for miljøpåvirkninger.

Endeligt skulle hvert enkelt æg optælles i mikroskopet for at opnå et pålideligt tal for produktionen af ormeæg.

Det trælsomme arbejde har dog båret frugt og ny erkendelse.

Nu kan det fastslås, at sæler - og ikke kun hvaler - skaber god grobund for kønsmodning af Anisakis, som indtil nu er benævnt hvalorm samt sildeorm.

Æg fra parasitterne leveres til det marine økosystem, hvor de klækkes, og en lille mikroskopisk larve trænger ud i det fri.

Her optages larven af et lille fritlevende dyr, såsom en vandloppe eller en lyskrebs, der inficeres.

Når en lille fisk æder krebsdyret, fordøjes det lille dyr, men ormen overlever og trænger ind i fiskens indre for at vente på, at en hval eller en sæl æder fisken.

I hvalens eller sælens mave aktiveres ormen til at kønsmodnes og gentage historien (i det uendelige).

I det lys mener vi derfor, at man bør overveje et navneskifte for denne snylter til 'hvalorm-sælorm'.

Disse betegnelser er naturligvis trivial-navne, hvorfor vi ikke skal igennem videnskabelige komiteer for at ændre den danske betegnelse.

Vi vil nemlig ikke ændre på det videnskabelige navn, der som hidtil vil være Anisakis.

Hvis du, når du er 50 år, sørger for at undgå fem vigtige risikofaktorer, så øger du sandsynligheden for at leve mindst ti år længere.

Derudover forbliver du formentlig fri for hjerte-kar-sygdomme i længere tid.

Og det gælder, både hvis du er kvinde eller mand.

Det viser et nyt studie, der er publiceret i det anerkendte tidsskrift The New England Journal of Medicine, og som danske befolkningsdata indgår i.

"Det her studie er vigtigt, fordi det viser, at du kan vinde mindst ti år til dit liv, hvis du undgår de her 'big five'. Det er pænt mange år, og det overraskede mig faktisk," siger overlæge og professor Allan Linneberg.

Han er leder ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Frederiksberg Hospital og har været med til at levere dansk data (befolkningsundersøgelser samlet ind i 1980'- og 90'erne, red.) til den internationale undersøgelse.

De fem risikofaktorer - 'big five' - som Allan Linneberg henviser til, er:

Rygning

Forhøjet blodtryk

Højt kolesteroltal

Diabetes

Over- eller undervægt

Studiet er "superspændende", selvom det ikke er så overraskende, siger Gunnar Gislason, forskningschef i Hjerteforeningen samt overlæge ved Herlev og Gentofte Hospital og professor i kardiologi ved Københavns Universitet.

"Studiet bekræfter det, vi har troet. Men nu har vi solide data på det," siger han og tilføjer, at det virkelig understreger vigtigheden af at fokusere på de her risikofaktorer.

"Nu fokuserer forskerne på at starte ved 50-årsalderen - men tænk på, hvad der sker, hvis du allerede tidligere i livet undgår dem? Så måske vi kan tænke det ind som vigtigheden af tidlig forebyggelse, for måske vi kan vinde endnu flere år," påpeger han.

Ifølge Allan Linneberg er studiet spændende, fordi det giver den enkelte handlemulighed for at leve ikke bare længere, men også bedre - ved at undgå de her fem risikofaktorer.

"Meget kan ændres ved livsstil," siger han.

For ryger du ikke, spiser du sundt og bevæger dig, er risikoen mindre for de her sygdomme.

"Dog kan det i nogle tilfælde være nødvendigt med medicin - for eksempel ved forhøjet kolesteroltal eller højt blodtryk. Det må man tale med sin læge om," understreger han også.

Ifølge Gunnar Gislason er det som læge godt at kunne fortælle sine patienter, hvad de selv kan gøre for at leve længere og sundere og dokumentere det med nogle konkrete resultater for, hvor meget man kan vinde.

For du kan jo godt leve et langt liv, men være syg. Og er det så et godt liv?

"Som studiet viser, kan du ikke kun øge livslængden, nej, du øger også de gode år uden sygdom, hvis du får bugt med de her risikofaktorer," siger han og uddyber:

"Så det handler om kvalitet, ikke bare kvantitet; at tilføje år til dit liv, hvor du ikke er hæmmet af sygdom - for eksempel på grund af brystsmerter eller åndenød."

Ifølge Gunnar Gislason er studiets resultater robuste.

"Det bygger på så stor en kohorte med flere forskellige populationer," siger han.

Han tilføjer dog, at selvom det er et befolkningsstudie, som viser stærke associationer, ligger der jo begrænsninger i, at det er observationsstudie, og at man derfor ikke kan udtale sig om kausalitet.

"Men det er det bedste studie, vi har. Og det skal vi bruge, indtil vi får noget bedre," slår han fast.

At studiet har sine svagheder, er Allan Linneberg enig i.

"Studiet er ikke et lodtrækningsstudie, hvor man ved lodtrækning har fjernet de fem klassiske risikofaktorer i én gruppe og ladet én gruppe være som en kontrolgruppe," siger Allan Linneberg og tilføjer:

"Men sådan et studie vil imidlertid være meget svært at gennemføre både praktisk og etisk."

Derudover var det også nødvendigt at reducere antallet af faktorer, der indgår i analyserne for at harmonisere data på tværs af 39 lande.

Nu er det europæiske rumobservatorium Gaia omsider kommet på pension.

Det har aldrig været så kendt som Hubble eller James Webb, og det er egentlig synd, for de observationer, Gaia har foretaget, har været mindst lige så vigtige som dem, der er foretaget af de to mere berømte observatorier.

Gaia har koncentreret sig om Mælkevejens stjerner og ikke om fjerne galakser, og de resultater, der allerede nu er kommet, har vist, at det har været en god plan.

Vi har fået en ny viden om Mælkevejens historie, og hvorfor Mælkevejen tilsyneladende er 'skæv', og målingerne er endda blevet brugt til at fremsætte en teori om, at supernovaer har været årsag til nogle af de fem store masseudryddelser af det meste liv på Jorden.

Alt dette er sket, uden at Gaia har taget et eneste flot billede af Mælkevejen. Til gengæld har den fyldt computere her på Jorden med enorme mængder data, som man stadig er ved at grave sig igennem - og man regner ikke med at være færdig før omkring 2030.

Hver gang, Gaia har observeret en stjerne, har den i stedet for billeder foretaget tre målinger, nemlig:

Præcis måling af stjernens position på himlen

Hvor hurtigt stjernen bevæger sig hen mod os eller bort fra os (radialhastigheden)

Hvor meget lys stjernen udsender i forskellige bølgelængdeområder

Disse målinger er gemt på store computere, som har brugt de indsamlede data til at beregne stjernens afstand, samt hvor hurtigt og hvordan den bevæger sig i Mælkevejen.

Resultatet af beregningerne ender så i store stjernekataloger, som er uhyre vigtige for forskningen, simpelthen fordi de har en kvalitet, der er langt bedre, end vi kan opnå ved observationer her fra Jorden.

Gaia har leveret data, der viser, hvordan vores Mælkevej langsomt er blevet opbygget ved at opsluge mindre galakser. Det er sket i samarbejde med astronomer her på Jorden, hvor man har kombineret målinger her fra Jorden med data fra Gaia, som har leveret præcise målinger af afstande og bevægelse af de stjerner, astronomerne har observeret.

Resultatet er, at man nu kender 12 såkaldte 'stjernestrømme', der er samlinger af stjerner, som alle bevæger sig på samme måde rundt om Mælkevejens centrum. At banerne er næsten ens, er et tydeligt tegn på, at stjernestrømmen stammer fra en opslugt dværggalakse.

Kortlægning af stjernestrømme er en af grundpillerne i det, man kunne kalde for 'galaktisk arkæologi', hvor man søger at danne et billede af Mælkevejens udvikling gennem måske 13 milliarder år.

Galaktisk arkæologi kan afsløre detaljerne i denne proces, for eksempel om vores galakse har opslugt grupper af galakser på én gang.

Gaias bidrag til studiet af stjernestrømme begyndte allerede et par år efter Gaias opsendelse i 2013. Man havde indsamlet data for syv millioner stjerner. Det viste sig hurtigt, at 30.000 af disse stjerner bevægede sig gennem rummet på en meget speciel måde, nemlig i modsat retning rundt om Mælkevejens centrum end alle andre stjerner.

Og ikke nok med det: Deres baner var ikke næsten cirkulære som normalt, men meget aflange.

Det endelige gennembrud kom, da man ud fra en computersimulation af et galaksesammenstød kunne se, at resultatet ville blive en strøm af stjerner, nøjagtigt som Gaia havde observeret.

Den galakse, som for milliarder af år siden var stødt ind i vores langt større Mælkevej, er for længst gået i opløsning - og tilbage er nu kun strømme af stjerner i mærkelige baner i Mælkevejen.

Den nu forsvundne galakse har fået navnet Gaia-Enceladus, og den har været ganske stor, måske 1/10 af Mælkevejens nuværende størrelse. Men da sammenstødet skete, var vores Mælkevej meget mindre end nu, så størrelsesforholdet har nok været, at Mælkevejen dengang kun var fire gange større end Gaia-Enceladus.

Vi forestiller os altid Mælkevejen som en flad skive, men det er ikke helt sandt. For omkring 70 år siden opdagede man, at skiven var lidt skæv. Den bøjede lidt 'nedad' i den ene side og lidt 'opad' i den anden side. Det kunne man dengang ikke forklare, men nu har Gaia kastet nyt lys over mysteri...