For 11 år siden blev 214 hektar landbrugsjord ved Gyldensteen Strand på det nordlige Fyn oversvømmet med vilje og døbt Gyldensteen Kystlagune.

Storme havde længe hærget diget langs kysten. Men i stedet for at bygge diget højere og bredere gav myndighederne tilladelse til at skabe et oversvømmet område, der kunne fungere som buffer og på den måde sikre kysten og give ny natur.

Der blev lavet tre store huller i diget, og det 214 hektar tidligere landbrugsområde blev oversvømmet med saltvand fra havet.

"Vi lever i en tid med klimaændringer, og vi ved, at der vil komme havstigninger, og stormene bliver voldsommere. Kystlagunen er et eksempel på klimatilpasning, der kan give viden til fremtidige projekter," fortæller Erik Kristensen, der er professor ved Biologisk Institut, Syddansk Universitet.

Han er en af de forskere, der har fulgt Gyldensteen Kystlagune i 11 år.

"Der kommer ikke store bølger helt ind til lagunens nye kyst på grund af de små øer i lagunen, der dæmper bølgerne. Jeg ved, at andre steder på kysten, har man været nødt til at sikre mere. Det har ikke været nødvendigt ved Gyldensteen Strand, da kystlagunen sikrer området så godt," forklarer han.

Billederne herunder viser, hvordan området så ud i 2014, da der endnu var landbrugsjord ved Gyldensteen Strand, og hvordan Gyldensteen Kystlagune så ud i 2024, efter området var blevet oversvømmet.

Brug slideren til at se forskellen:

(Fotos: Viggo Lind)

I 1871 blev området, der dengang var et nordfynsk vadehav, inddæmmet og gjort til landbrugsjord. I 2014 købte en fond - Aage V. Jensens Naturfond - landbrugsjorden.

Ideen var, at projektet kunne gøre en større mangfoldighed af liv mulig ved at give området tilbage til naturen, og at man samtidig kunne skabe naturlig sikring af kysten, fortæller Erik Kristensen.

Vi besøger Gyldensteen Kystlagune med biolog og videnskabelig assistent Karoline Kiilerich på en solrig forårsdag.

Området er velbesøgt (anslået cirka 60.000 besøgende årligt), og er især kendt for sit rige fugleliv. Mens store flokke af gæs flyver over kystlagunen, er Karoline i gang med at undersøge livet under vandoverfladen.

Hun er iført waders og med sig har hun en vandtæt notesblok og en stor, rød vandkikkert.

Forskergruppen og studerende ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet har med jævne mellemrum over en periode på 11 år foretaget optællinger af en række planter, alger og smådyr under vandoverfladen.

Det er blandt andet lagunens mængder af røde og brune alger som for eksempel blæretang, der har betydning, fordi tang giver føde og gemmesteder til bunddyr, rejer og fisk.

"Men udfordringerne for nyt liv har været dette her," fortæller hun, mens hun tager en klump grå og brun tæt masse op af vandet.

"Det er tung lerjord. Den lerede jordbund, som findes i lagunen, har hæmmet udviklingen af et mangfoldigt liv på og i havbunden," fortæller hun.

Vi spoler tiden 11 år tilbage. Foran et stort publikum blev digerne brudt. Allerede dagen efter var lagunen fyldt med vand, og i løbet af kort tid piblede livet frem alle steder.

"Vi så i begyndelsen helt forunderligt meget liv under vandoverfladen," fortæller Erik Kristensen.

"Men året efter - i foråret 2015 - så vi slet ikke den samme mangfoldighed af liv. Vi tror, det skyldtes, at der simpelthen ikke var føde og gemmesteder nok for mange af dyrene, fordi den tunge lerjord gjorde, at der ikke kunne vokse særligt mange planter og alger på havbunden," fortæller han. "Bunden blev domineret af få ormearter, som til gengæld fandtes i store mængder."

Ved at undersøge jordens dyrkningshistorie fandt forskerne ud af, at jorden var blevet dybdepløjet i 1960'erne, og på den måde var tungt moræneler blevet en del af havbunden.

Forskerne sammenlignede mangfoldigheden af liv med havbunden udenfor området og fandt, at udviklingen til det bedre i kystlagunen skete meget langsommere end ventet.

For at give mulighed for udvikling af et mere mangfoldigt liv blev der på nogle hektarer af bunden lagt et 10 cm sandlag på lerjorden, og ...

For lidt søvn er ikke godt for hjertet - det har vi vidst længe. Nu begynder forskere at forstå, præcis hvordan det faktisk skader kroppen.

I et nyt studie har forskere ved Uppsala Universitet i Sverige fundet, at blot tre nætter med begrænset søvn - omkring fire timer per nat - førte til forandringer i blodet, som er koblet til øget risiko for hjertesygdom.

Forskerne kiggede på såkaldte inflammatoriske proteiner i blodet. Det er molekyler, som kroppen danner, når den er under pres eller bekæmper sygdom.

Hvis disse proteiner er forhøjede i længere tid, kan det skade blodkarrene og øge risikoen for for eksempel hjertesvigt, hjerte-kar-sygdomme og uregelmæssig hjerterytme (også kaldet atrieflimren og -flagren).

16 sunde, raske og normalvægtige unge mænd deltog i studiet. De boede i laboratoriet i flere dage, hvor alt - fra mad og aktivitetsniveau til lys - blev nøje kontrolleret.

Deltagerne fulgte to forskellige rutiner:

3 nætter med normal søvn (8,5 time).

3 nætter med meget lidt søvn (4,25 time).

Efter hver søvnperiode gennemførte deltagerne en kort og intensiv cykeltræning. Der blev taget blodprøver både før og efter aktiviteten.

Forskerne målte næsten 90 forskellige proteiner i blodet. De fandt, at mangel på søvn markant øgede niveauet af betændelsesmarkører, som er koblet til hjertesygdom.

Normalt øger motion produktionen af sunde proteiner som interleukin-6 og BDNF (som styrker både hjerne og hjerte), men efter dårlig søvn var den effekt markant svagere.

Det bemærkelsesværdige er, at forandringerne skete hos selv unge og raske deltagere - og efter ganske få nætter med dårlig søvn.

Det er bekymrende, især fordi mange voksne fra tid til anden oplever at sove dårligt. Desuden har cirka hvert fjerde af os skifteholdsarbejde, som forstyrrer søvnrytmen.

Forskerne opdagede også, at tidspunktet for blodprøvetagningen spillede en rolle: Proteinniveauerne ændrede sig fra morgen til aften - og endnu mere, når søvnen var forstyrret.

Det peger på, at søvn ikke bare påvirker, hvad der er i blodet, men også, hvornår forandringerne kan måles.

Selvom vores moderne livsstil ofte tilskynder arbejde, sociale aktiviteter eller skærmtid på bekostning af søvn, minder studier som dette os om, at kroppen fører regnskab - stille, kemisk og uden at give nogen som helst rabat.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Et sted under bølgerne i Nordsøens dyb svæver den op til 12 meter lange brugde frem med åben mund og sluger plankton.

Langt ude i Vesterhavet finder man i ny og næ den op til et halvt ton tunge rævehaj, der 'hyrder' fiskestimer med sin enorme hale for derefter at piske dem bevidstløse og æde dem.

Og når natten falder på, glider den lille småplettede rødhaj rundt langs sandbunden i store dele af de danske farvande for at jage krabber, fladfisk og blæksprutter.

Ja, de danske farvande er hjemsted for flere hajarter. Faktisk findes der 14 registrerede hajarter i Danmark, herunder både sjældne gæster, hyppige strejfere og hjemmehørende arter.

Flere analyser viser, at det faktisk går godt og ligefrem fremad for flere af arterne, der kan kalde de danske farvande for hjem.

Og ifølge de forskere, Videnskab.dk har talt med, falder det meget synligt sammen med en anden tendens:

"Når der fiskes mindre, kommer der fremgang i hajbestandene. Det lyder måske banalt, men det er meget tydeligt i vores data," konkluderer Morten Vinther, der er seniorrådgiver ved DTU Aqua.

Der er dog stadig store udfordringer blandt flere hajarter. Men forskerne har flere bud på løsninger.

Nedenfor kan du få et overblik over samtlige danske hajarter.

Inden vi når for langt med artiklen, bør vi måske lige få et spørgsmål, der sikkert er på manges læber, ud af verden:

Hvad er chancerne for, at jeg kan støde ind i en haj i Danmark?

"Stort set nul, hvis du er badegæst, desværre. Måske kan du se en rødhaj, hvis du er flaskedykker, eller hive en pighaj op med linen, hvis du fisker langt ude i Kattegat. Men det er usandsynligt," svarer Peter Rask Møller.

"Hajer foretrækker generelt mere salt i vandet, end vi har omkring Danmark. Derfor ser man dem typisk længere ude til havs."

Peter Rask Møller er lektor og kurator på Statens Naturhistoriske Museum, hvor han specialiserer sig i akvatisk biologi og lige nu er ved at lægge sidste hånd på det danske Fiskeatlas, hvor han og kolleger i 16 år har indsamlet data om saltvandsfisk.

"Der er flere hajarter, der kun er hevet op af en fisker en enkelt gang for mange år siden, og som derfor er listet som ekstremt sjælden i Danmark," forklarer han.

"Men vi har fire arter, vi formoder, der yngler i dansk farvand: pighaj, sildehaj, småplettet rødhaj og sorthajen."

Der kan dog være en del usikkerheder om antallet og udbredelsen af hajer i de danske farvande. Dels fordi det især er baseret på registreringer fra fiskere, der enten med overlæg eller som bifangst har hevet en haj op. Det er ikke nødvendigvis repræsentativt for, hvordan bestanden generelt har det.

Og dels fordi hajer generelt er ligeglade med nationale grænser i Nordatlanten og bevæger sig rundt i større områder.

"Mange hajer føder levende unger, så det kan være svært at vurdere, om de få tilfælde af unge hajer, vi finder, er 'poppet' ud i dansk farvand eller bare svømmet hertil," fremhæver Peter Rask Møller om, hvorvidt nogle arter yngler i Danmark eller ej.

Der er altså mestendels tale om kvalificerede formodninger, når det handler hajbestande.

Ikke desto mindre ser Peter Rask Møller klare tegn på, at visse hajer er i fremgang: ikke mindst den 'danske' pighaj:

"Pighajen har vi næsten 3.000 registreringer på fordelt på mange danske områder, så den er vi ret sikre på. Den klarer sig relativt godt og er i fremgang," siger han og fortsætter:

"Den småplettede rødhaj er den næstmest almindelige art i Danmark, og den ser også ud til at klare skærene godt."

Også den i dansk sammenhæng sjældnere sildehaj ser ifølge forskernes vurdering ud til at være i fremgang i Nordatlanten, og det samme gælder muligvis stjernehajen.

Sorthajen, den fjerde 'danske' art, er Europas mindste haj og lever på meget dybt vand, hvorfor det kan være sværere at vurdere, om den er i frem- eller tilbagegang.

Der er dog stadig mange hajarter, der er i tilbagegang, og de positive historier om for eksempel pighajen og den småplettede rødhaj kommer på en trist baggrund: At den nuværende fremgang stadig er lang...

Hvis du spiller computerspillet Minecraft, kan du spille i to forskellige tilstande: Kreativ tilstand eller overlevelsestilstand:

I kreativ tilstand er der næsten ingen forhindringer - alle ressourcer er tilgængelige, og mulighederne for at bygge og bevæge sig rundt er næsten ubegrænsede.

I overlevelsestilstand skal du finde ud af tingene selv, samtidig med at du kan drukne, sulte og blive dræbt af zombier.

Pointen med spillet er, at du skal finde, udvinde og bygge ting, som derefter kan sættes sammen til bygninger, strukturer eller redskaber.

Det kræver kreativitet, opfindsomhed og en unik evne til at undgå blodtørstige zombier.

Nu viser ny forskning, som for nylig blev offentliggjort i tidsskriftet Nature Communications, at det også kræver sociale færdigheder.

"Det vigtigste for succes i Minecraft er evnen til at tilpasse sig," skriver forskere ved Max Planck Institute for Human Development i Berlin i en pressemeddelelse.

De har brugt Minecraft til at forstå, hvordan spillere ændrer adfærd, når andre spillere er involveret: De tilpasser sig.

Meget i Minecraft handler om at finde ting.

Spillerne står konstant over for et valg: Skal man følge sine egne instinkter og søge på egen hånd, eller skal man følge de spillere, der allerede har fundet noget?

Spillerne, der var bedst til at tilpasse sig, præsterede også bedst i spillet.

Forskerne mener, at spillerne på denne måde lærer sociale færdigheder.

"At man lærer i Minecraft er ikke overraskende," siger Kenneth Pettersen, forsker ved Institut for læreruddannelse og skoleforskning ved Universitetet i Oslo.

Han fortæller, at det første, der slår én ved Minecraft, er den måde, spillets enkle design minder om andre ting, som børn leger med i den virkelige verden, for eksempel byggeklodser og Lego.

"Minecraft er et computerspil, som mange forældre og lærere er mere tilbøjelige til at anerkende læringspotentialet i," siger Kenneth Pettersen.

"Samtidig er det vigtigt at påpege, at det ikke er noget, børnene leger for at lære. De spiller det primært for underholdningens skyld."

Kenneth Pettersen har kigget på det nye studie om Minecraft og sociale færdigheder.

Han fortæller, at computerspil ofte bliver fremstillet som en ensom aktivitet på drengeværelset.

"Derfor er det interessant at se, hvordan deltagerne i studiet, som er voksne, orienterer sig socialt i spillet ved at observere andres adfærd og kopiere gode strategier," siger han.

"Om det er noget, de vil tage med sig ind i det virkelige liv, kan man kun gætte på."

"Der er ingen tvivl om, at Minecraft kan være socialt," siger Kristine Jørgensen, som er professor ved Institut for Informations- og Medievidenskab ved Universitetet i Bergen.

Hun fortæller, at der bliver dannet grupper online, hvor man for eksempel kan diskutere strategi, dele erfaringer og vise frem, hvad man har bygget.

I tillæg findes der multiplayer-versioner, hvor spillerne både kan samarbejde og konkurrere.

"Minecraft er nærmest en institution inden for spil i dag," siger Kristine Jørgensen.

Selvom det startede som et rent underholdningsspil, har udvikleren også skabt en version, der bruges i skoler.

"Denne fleksibilitet er nok en vigtig del af, hvorfor det er så populært," siger Kristine Jørgensen.

I sin egen forskning har Kenneth Pettersen været særligt optaget af, hvordan computerspil påvirker børns leg uden for spilverdenen.

Han mener, at vi stadig taler om computerspil som noget, der er begrænset til spillekonsollen.

"For de børn, jeg har observeret, er situationen anderledes. At spille spillet er kun begyndelsen på legen," siger Kenneth Pettersen.

For eksempel kan børnene gå fra at samle stjerner og regnbuer i computerspillet til at samle kogler og blade ude i skoven - på meget lignende måder.

Kenneth Pettersen fortæller, at der bliver efterspurgt stadigt mere forskning i computerspil.

Men han er ikke sikker på, at ny forskning vil kunne besvare det, forældre spørger om: Er Minecraft eller andre computerspil gode for vores børn?

"Forskning, som dette studie,...

I april rapporterede forskere om den mulige opdagelse af interessante molekyler på exoplaneten K2-18b, som ligger hele 124 lysår fra Jorden.

En exoplanet er en planet, der kredser omkring en anden stjerne end Solen, det vil sige i et andet solsystem end vores.

Forskerne fandt angiveligt spor af svovlforbindelserne dimethylsulfid (DMS) og dimethyldisulfid (DMDS), som her på Jorden kun bliver produceret af levende organismer, primært af planteplankton i havet.

Svovlforbindelserne er blevet fremhævet som mulige biomarkører, altså tegn på liv på en anden planet - og dét skabte store overskrifter.

I en pressemeddelse fra University of Cambridge blev fundet beskrevet som det "hidtil mest lovende tegn på biologisk aktivitet uden for vores solsystem".

"Ifølge vores beregninger er der tusindvis gange mere af denne gas i planetens atmosfære, end vi har på Jorden," fortalte professor Nikku Madhusudhan fra Institute of Astronomy ved University of Cambridge, der ledede studiet, til BBC.

"Hvis det virkelig er forbundet med liv, ville denne planet vrimle med det."

Nu har andre forskere efterprøvet studiet. Forskere bag tre nye analyser fandt ikke bevis på dimethylsulfid på K2-18b, skriver The New York Times.

Analyserne er endnu ikke blevet offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift, men resultaterne er forhåndspubliceret på preprint-databasen arXiv.

Datamængden bag det omtalte studie stammer fra James Webb-teleskopet, som befinder sig 1,5 millioner kilometer fra Jorden i kredsløb om Solen, og som har fanget stjernelys, der har skinnet gennem atmosfæren på K2-18b.

Atomer og molekyler i planetens atmosfære fanger og sender noget af stjernelyset ud, hvilket kan fortælle os, hvilke stoffer der er til stede.

Ved den første observation i 2023 så Nikku Madhusudhan og kolleger, at der var brint, metan og kuldioxid på planeten. De så også en mulig antydning af dimethylsulfid.

En ny observation i 2024 med et andet instrument styrkede dette fund, sagde forskerne, som offentliggjorde deres resultater i april 2025.

Astronomen Rafael Luque og kolleger har foretaget en ny analyse af data fra begge studier.

De er enige i, at der er stærke tegn på brint, kuldioxid og metan, men de fandt ikke bevis på dimethylsulfid, skriver The New York Times.

"Jeg kan blot sige, at der ikke er noget statistisk signifikant signal i de data, der blev offentliggjort for en måned siden," fortæller professor ved University of Chicago, Jacob Bean, der deltog i studiet, til The New York Times.

Jake Taylor, som er forskningsstipendiat ved University of Oxford, har også analyseret datamængden fra studiet igen.

Han ledte ikke efter specifikke molekyler, men brugte en simpel metode til at se, om klare signaler dukkede op.

Resultatet peger på, at der var for meget støj til at drage sikre konklusioner, rapporterer NPR.

Astronomen Luis Welbanks og hans team står for den tredje analyse.

Her tog de udgangspunkt i de nye data og ledte efter tegn på 90 molekyler, der muligvis kunne produceres på en planet som K2-18b.

De fandt ud af, at signalet i datamængden kunne være produceret af 59 af de 90 molekyler, så der var mange andre muligheder end lige dimethylsulfid.

"Vi viser, at flere alternative modeller uden potentielle biomarkør-gasser passer lige så godt eller bedre til observationsdataene," skriver de i studiet.

Nikku Madhusudhan og kolleger har lavet deres egen analyse med 650 molekyler og er kommet til den konklusion, at dimethylsulfid er det bedste match.

Ifølge The New York Times foretog en anden forskergruppe sidste år nye observationer af planeten, og det kan muligvis give mere klarhed.

Vincent Kofman, der forsker i atmosfærer på fremmede planeter ved Universitetet i Oslo, er enig med kritikerne.

"Der er i bund og grund intet bevis, hvilket andre artikler også slår fast," skriver Vincent Kofman i en email. Han uddyber:

"Der er en statistisk variation, som man kan vælge at tilskrive ét af flere molekyler. Men de anerkendte metoder resulterer ikke i høj nok troværdighed til, at ...

De fleste trives bedst med at sove omkring otte timer om natten.

Men nu har forskere fundet et gen, som medvirker til, at nogle mennesker kan nøjes med at sove helt ned til tre timer om dagen, skriver Nature på baggrund af et nyt studie publiceret i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences.

Forståelsen af genmutationen, der medvirker til, at nogle mennesker kun sover mellem tre og seks timer om natten uden negative konsekvenser, kan bidrage til behandlinger for søvnforstyrrelser, fortæller neuroforsker og medforfatter på studiet Ying-Hui Fu.

"Vores kroppe fortsætter med at arbejde, når vi går i seng," siger hun.

Mennesker med lavt søvnbehov har ifølge forskere kroppe, der kan kan afgifte og reparere sig selv på et meget højere niveau, end resten af befolkningen kan.

Det er en mutation i genet SIK3, der er identificeret i et menneske med ekstremt lavt søvnbehov, og som menes at have medvirkende betydning for det korte søvnbehov.

I et forsøg, hvor genmodificerede mus fik genet, kunne forskere konkludere, at musene i gennemsnit sov 31 minutter mindre søvn end normale mus.

Og mus sover 12 timer i døgnet.

Men at musene kun mistede en lille del af deres søvnbehov tyder på, at genmutationen ikke er den eneste årsag til det reducerede søvnbehov, lyder det fra neurolog ved Harvard Medical School Clifford Saper.

"Forskningen passer meget godt med den viden, man har om SIK3, og det kan hjælpe os med at forstå grundlaget for søvnighed," tilføjer han.

Forskerne bag studiet arbejder stadig på at finde ud af, hvordan gener og deres varianter påvirker søvn mere generelt.

Mellem 1946 og 1956 blev en række tekster fundet og udgravet i 11 grotter ved Det Døde Hav.

Teksterne, der siden er kendt som Dødehavsteksterne eller Dødehavsrullerne, er et miskmask af alt fra gamle lovtekster til dele af den hebraiske bibel. De er blandt andet interessante, fordi de giver indblik i jødedommen i tiden lige omkring Kristi fødsel og helt op til 500 år før.

Derfor har de også været gransket af nysgerrige oldtidsforskere. Og nu har forskerne fået endnu et redskab til at blive klogere på de gamle tekster, som der findes over tusinde af.

I et nyt studie er 135 af Dødehavsteksterne nemlig blevet undersøgt med kunstig intelligens, og det viser sig, at flere af teksterne formentlig er ældre end hidtil antaget. Det skriver The Guardian.

Studiet kan give nye indsigter i hvornår, hvor og af hvem teksterne blev produceret. Det siger professor Mladen Popović, førsteforfatter på forskningen fra Groningen Universitet i Holland, ifølge The Guardian.

"Det er som en tidsmaskine. Vi kan trykke disse mennesker, der levede for 2.000 år siden, i hånden, og vi kan placere dem meget bedre i tiden nu," siger han.

I det nye studie har forskerholdet, der også tæller professor emeritus Kaare Lund Rasmussen fra Syddansk Universitet, bygget og trænet en kunstig intelligens til at blive ekspert i oldtids-manuskripterne.

Den er dels blevet fodret med information om nogle af teksternes alder baseret på nye kulstof 14-dateringer, og så er den blevet oplært i, hvordan håndskrift-stile udviklede sig gennem tiden.

Den kunstige intelligens har de kaldt Enoch, og de testede dens evner til at datere 135 manuskripter ud fra den stil, håndskriften var udført i.

Ifølge forskerne gav den en rigtig datering på 79 procent af teksterne.

I flere tilfælde gav den også mere præcis datering end for eksempel en kulstof 14-datering ville give, hævder forskerne bag.

I fremtiden kan det hjælpe forskerne, da de kan undlade at lave en kulstof 14-datering, hvor man er nødt til at ødelægge en lille del af manuskriptet.

En uvildig forsker, som The Guardian har talt med, ser positivt på studiet. En anden hilser også studiet velkommen, men opfordrer til, at man bruger den kunstige intelligens med forsigtighed og sammen med andre metoder.

Striden mellem SpaceX-ejer Elon Musk og præsident Donald Trump kan få meget store konsekvenser for både den civile og militære rumfart i USA, hvis ikke de to kamphaner køler lidt af.

Det hele begyndte med, at Musk kritiserede Trumps forslag til en ny finanslov i temmelig grove vendinger, og det reagerede Trump så på med dette opslag på Truth Social:

"Den nemmeste måde at spare penge i vores budget, milliarder og atter milliarder af dollars, er at opsige Elons statslige subsidier og kontrakter. Jeg har altid været overrasket over, at Biden ikke gjorde det!"

Det fik Musk til at reagere på X med dette svar:

"I lyset af præsidentens udtalelse om annullering af mine regeringskontrakter vil SpaceX øjeblikkeligt tage Dragon-rumskibet ud af drift."

Men heldigvis fulgte Musk nogle timer senere et godt råd fra en af sine følgere på X, som opfordrede ham og Trump til at køle ned og tage et skridt tilbage i et par dage, for i hvert fald skrev Musk:

"Godt råd. Okay, vi tager ikke Dragon ud af drift."

Alligevel markerede Musks blotte trussel om pludselig at tage sit Dragon-rumfartøj ud af drift et hidtil uset udbrud fra en af NASAs førende kommercielle partnere.

Truslen er alvorlig, fordi den vil få den umiddelbare konsekvens, at NASA (og den europæiske rumfartsorganisation ESA) slet ikke kan opretholde deres nuværende tilstedeværelse på Den Internationale Rumstation (ISS).

Her kunne man virkelig ønske, at der var en voksen til stede…

At vi overhovedet er kommet i denne situation, skyldes at al rumfart, ikke bare i USA, er blevet alt for afhængig af SpaceX. Der er to forklaringer på denne udvikling:

SpaceX har helt ændret rumfarten ved at være de første, som byggede en raket, hvor første trin kan genanvendes. Raketten er Falcon 9, og da man kan genbruge første trin mange gange, er den meget billig i drift. Da Falcon 9 desuden er meget pålidelig, er den kommet til at dominere markedet helt af den simple grund, at den indtil nu ikke har haft konkurrence.

SpaceX var hurtige til at udvikle rumskibet Dragon, der har sendt astronauter til ISS siden 2020. Det har aldrig været planen, at Dragon skulle være NASAs eneste rumskib til ISS, men konkurrenten Starliner, som er bygget af Boeing og nu snart fem år forsinket, er stadig ikke klar til at blive taget i brug.

Sagt kort har SpaceX kunnet levere varen hurtigere og bedre end andre firmaer. Det er muligt, at det kommer til at ændre sig med det nye firma Blue Origin, der har bygget raketten New Glenn, som godt kan blive en konkurrent til Falcon 9, men indtil nu er der kun opsendt en New Glenn-raket, hvilket skal sammenlignes med de næsten daglige opsendelser af Falcon 9.

Hvis Boeing havde opfyldt deres kontrakt om at have Starliner-rumskibet parat omkring 2020, og Blue Origin, der ejes af superrige Jeff Bezos, havde været lidt hurtigere og måske lidt dristigere, ville situationen i dag have været en helt anden.

Men det ændrer intet ved, at den situation, vi nu befinder os i, er meget ustabil, og i bagklogskabens klare lys burde NASA nok have gjort mere for at undgå den. Men det er nu lettere sagt end gjort, for med NASAs budget, som Trump nu vil gøre 24 procent mindre, så har NASA ikke så mange muligheder for at handle.

Alt afhænger af, hvordan Trump nu reagerer, for hvis han reagerer rent politisk og annullerer SpaceX-kontrakter til en værdi af milliarder af dollars med NASA og Pentagon, vil det være en katastrofe for amerikansk rumfart.

Det er derfor ikke så mærkeligt, at NASAs pressesekretær Bethany Stevens afviste at kommentere SpaceX, men skrev på X:

"Vi vil fortsætte med at arbejde sammen med vores industripartnere for at sikre, at præsidentens mål i rummet bliver opfyldt."

I det hele taget kan moralen hos NASA ikke være alt for høj, for hvis Trumps nedskæringsplaner for NASA gennemføres, så kan det føre til, at op mod hver tredje ansatte fyres, og mange rumprojekter opgives.

Når man ser på de projekter, SpaceX har sammen med NASA og det militære Space Force, er det helt klart, at et ophør a...

Med få snus kan katte (Felis catus) afgøre, om de er omgivet af venner eller fremmede.

Det foreslår forskere i et nyt studie, som er udgivet i PLOS One.

Forskerne fandt ud af, at kattene brugte længere tid på at lugte til kropslugt, som var skrabet fra fremmede end fra deres ejere, hvilket indikerer, at kattene kan kende forskel.

Det skriver Live Science.

"En kortere sniffetid tyder på, at når katte opdagede lugten fra deres ejer, genkendte de den hurtigt og fortsatte," skriver Julia Henning, en ph.d.-kandidat, der forsker i katteadfærd ved University of Adelaide i Australien, i The Conversation.

"Men da de kom til prøverne fra en ukendt person, sniffede katten længere og brugte sin overlegne lugtesans til at indsamle information om duften."

Tidligere studier har vist, at katte kan genkende deres ejeres stemmer og skelne mellem menneskeansigter, men det er første gang, at forskere har undersøgt, om de kan kende forskel udelukkende på baggrund af kropslugt.

I studiet præsenterede forskerne kattene for tre forskellige rør med lugt:

Et med kropslugt fra deres ejer.

Et med kropslugt fra en fremmed.

Et kontrolrør uden menneskelig kropslugt.

De menneskelige deltagere blev skrabet under armhulen, bag øret og mellem tæerne.

Selvom det tyder på, at katte kan kende forskel på kendte og ukendte personer, ved forskerne endnu ikke, om de kan kende forskel på specifikke personer.

Et japansk rumeventyr - med en sjov svensk sidehistorie - sluttede brat natten til fredag dansk tid.

Missionen, som det private japanske rumselskab ispace stod bag, gik ud på at lande et rumfartøj i et uudforsket område på Månens nordlige halvkugle.

Men missionen fejlede, og rumfartøjet, som de har kaldt for 'Resilience', kolliderede med Månen og gik i stykker. Det skriver nyhedsagenturet AP.

'Resilience' var lastet med en månebil kaldet 'Tenacious' og altså et svensk miniaturehus, som kunstneren Mikael Genberg stod bag og i 25 år havde drømt om at få sendt afsted.

Rumfartøjet forlod Jorden med en SpaceX Falcon-raket 15. januar i år. De seneste dage har fartøjet kredset om Månen.

Hvad der præcist er gået galt, er endnu uvist. Foreløbige analyser indikerer dog, at lasersystemet, der skulle måle afstanden mellem 'Resilience' og Månens overflade, ikke fungerede, skriver AP.

Derfor gik nedstigningen for hurtigt, hvilket altså resulterede i en ulykke. Da firmaet ispace for to år siden forsøgte sig med deres første månelanding, gik det også galt.

"Det er anden gang, at vi ikke lykkes med at lande. Så vi er virkelig nødt til at tage det alvorligt," sagde firmaets grundlægger og CEO, Takeshi Hakamada, på et pressemøde.

Her understregede han også, at firmaet vil fortsætte deres månemissioner.