Vild Med Svans
Download on the App Store

Vild Med Svans episodes

  • HOMOPOLET! Sen debut, unge forældredrømme og vestfynsk sexorgie
    Vi er klar med et styks fantastisk afsnit skabt i samarbejde med jer: Velkommen til det optimerede HOMOPOLET. Vi snakker om sexorgier i skovene ved Middelfart og om at douche korrekt uden for meget luft og herefter dykker vi ned i nogle af jeres indsendte dilemmaer. Tak for dem. Vi har selvfølgelig mange meninger selv, men har også rakt ud til lyttere, venner og andre, der ved noget specifikt om det præcise emne, dilemmaet omhandler. Det er det nye og vi elsker at jeres stemmer bliver en del HOMOPOLET. Vi snakker om at kæmpe for kærligheden, om at ønske børn som et ungt homopar og om at springe sent ud efter et liv med en ungdomskæreste af det modsatte køn. Vi håber I vil lytte med, dele med jeres omverden, like og alt det der. Send gerne selv et dilemma ind på instagram @vildmedsvans eller på vildmedsvans@gmail - som enten lydklip eller på skrift. Kh. Os

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    1 hr 8 min
  • HOMOPOLET! Public Service Announcement
    Vi åbner snart op for endnu et afsnit af Homopolet! Men intet homopol uden jer skønne mennesker og jeres input. Så send gerne et dilemma til os på instagram og Facebook @vildmedsvans eller på [email protected] - det kan være alt mellem himmel og jord, og hvis vi ikke er de bedste til at svare, søger vi råd i vores skønne netværk, så hold dig endelig ikke tilbage. Modtages som lydklip eller på skrift. Og du kan selvfølgelig være anonym. Vi glæder os til at høre fra jer og til et fantastisk Homopol søndag d. 28.3
    6 min
  • Gay Slang, hemmelige kodesprog og homo-humor
    Vi snakker i koder, bruger slang, ironi og popkulturelle referencer hver evigt eneste dag og tilpasser os forskellige sociale settings og vennegrupper. Men hvor kommer det sprog vi bruger fra? Hvad har inspireret os, hvad har formet vores humor og hvordan snakker en bøsse anno 2021. I "gamle dage" fandtes der hemmelige kodesprog som polari, der skulle gøre det sikkert for f.eks. homoseksuelle mænd at finde hinanden og kommunikere uden at blive afsløret. I Filippinerne finder man swardspeak der den dag i dag er et sprog primært brugt af LGBT+personer, som kombinerer forskellige officielle sprog med opfindsomhed, finurligheder og popkulturelle referencer. Hvad sker der, når det "hemmelige sprog" bliver mainstream? Det og meget andet i ugens afsnit. Hav det henrivende og husk at sprede svanseordet til alle omkring dig <3

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    1 hr 2 min
  • Voksenbøsserne, aldersforskel og anal botox
    Vi kan lige så godt acceptere det, det går ned ad bakke for huden, håret og knoglerne. Vi bliver alle ældre og skal dø, så enjoy the fucking ride! Men det er altså ikke altid så nemt at acceptere, hvorfor er vi så bange for fremtiden, for at blive kedelige voksne, for at ældes og for at miste den ungdommelige energi(tte)? Kan det være sejt at blive voksen og gammel? Skal der bare filles og botoxes eller hvad med at finde den indre accept og fred? Og hvad med anus, det bliver også gammelt, er anal botox svaret?
    Hvornår er man for gammel til noget, f.eks. at blive far og klæde sig som Peter Mygind i Anna Pihl? Hvad med aldersforskellen - er det bare tal, eller kan det være en uoverkommelig kløft? Vi finder håbet hos celebre kendispar, der har fundet kærligheden trods flere årtier imellem dem.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    1 hr 14 min
  • #FreeBritney, familietragedie og midlertidighedens muligheder
    Vi er tilbage foran mikrofonerne efter et par turbulente uger, hvor tragedien for alvor ramte en af os. Inden vi dykker helt ned i de svære følelser, tager vi tilløb ved at vende den øjenåbnende dokumentar "Framing Britney (kan ses på TV2Play), der handler om den nedtur og offentlige ydmygelse, der endte med en juridisk umyndiggørelse af Britney Spears. Det sparker til en snak om mentalt helbred, mediernes magt og misogyni, og hvordan det også trækker tråde til dansk tv, som X-factor. Efter at have talt os varme, fortæller vi om at miste et familiemedlem mens verden er lukket ned og restriktioner forhindrer en ordentlig afsked. Midt i sorgen finder vi det smukke frem i det midlertidige liv og snakker om hvordan det at vide, at intet varer ved, på godt og ondt, måske lige præcis er det mantra, vi manglede i livet.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    1 hr 13 min
  • De Knuste Hjerters Klub
    Vi vender vrangen ud på os selv, samler det ituslåede hjerte op fra jorden og prøver at klinke skårene. En af os har grædt over en fyr i den forgangne uge og det behandler vi sammen og med hjælp fra vores Spotify-playliste "De Knuste Hjerters Klub". Vi bevæger os igennem alle heartbreakets mange faser: fortvivlelse, sorg, vrede, hævn, druk, accept, tilgivelse, selvkærlighed og nyt håb. Kom med på rejsen når vi tænker tilbage på de mange tabte elskere og diskuterer hvordan man bruger sorgen produktivt. Vi håber at I vil give både afsnit og playliste et lyt, når vi sammen heler de knuste hjerter gennem samtale og musik. Join the club!

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    1 hr 5 min
  • Kropsbehåring, intimbarbering og hårtab
    Vi finder saksen frem og klipper os igennem en skov af kropsbehåring fra pubeshår til 90'er-frisurer. Vi snakker om vores eget forhold til at have hår forskellige steder på kroppen: SPOILER! Vi har meget forskellig vækst og syn på sagen. Hvorfor ligger der så meget identitet og status i hår det ene sted og skam omkring hårvækst andre steder? Hvordan trimmer man bollerne bedst? Og hvordan har evolutionen af hårvækst for os selv (og bøsser generelt) udviklet sig gennem tiderne? Er hårtab på toppen det værste i verden og er lykken så hårtransplantation eller skal vi bare leve med hvad genetikken har givet os? 

    TIP: Følg instagram-profilen @_bodytalks for en masse dejlige og forskellige kroppe med og uden hår

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    1 hr 6 min
  • Anus Horribilis, #GaysOverCovid og Karantænekrise
    Vi slutter dette horrible år af med en snak om et tilbagevendende tema, analsexen på godt og ondt. Derudover diskuterer vi hvorfor, at der ifølge en amerikansk undersøgelse, er langt flere LGBTQ+personer, der har haft mentale udfordringer i et år fyldt med restriktioner og isolation. Vi kigger indad og evaluerer vores egne svanseliv. Er vores yndede livsstil med valgte familier, kulturtilbud og store ego-projekter som globetrotteri og udskejelser i nattelivet en farbar fremtid, eller skal vi til at rette ind og holde mere af det nære og lokale og kedelige? Vi prøver som altid at finde lys i mørket og ser frem til et lidt mere svanse-egnet 2021. Rigtig godt nytår til jer alle. Pas godt på hinanden <3

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    57 min
  • Mariah Carey, Harry Styles og Signe Molde

    Vi er tilbage efter et par omgange i isolation, hvor vi til gengæld har ladet ekstra meget op til at tage jer med, til hvad der føles som popkulturens epicenter aka. dette afsnit! Vi skal rundt om magiske momenter med legendariske diva-duetter, rivalisering blandt (især) kvindelige artister (why?), men også idolisering og musikalsk samarbejde, der har fået englene til at synge. Vi snakker om Harry Styles i kjole på forsiden af Vogue og hvordan det både blev hyldet, men også fik kritik fra nogle sure mennesker, der ønskede at bringe "back the manly man," men hvad fanden er en mandlig mand i 2020 egentlig? Og når så mange er kommet før Harry (Elton, Bowie etc.) hvorfor er mænds beklædning så overhovedet stadig noget vi kærer os om? Vi slutter af med - spoiler - en indigneret og ophidset snak om tv-programmet 'Signe Molde på udebane', hvor hun i første afsnit besøger de farlige, krænkelsesparate LGBT+personer, som er så svære at forstå! Vi deler selvfølgelig også lidt ud af privatlife, der pt. både byder på fyring og fyr <3 Tak for at lytte og støtte. Kh. Os


    Regnbue-referencer i afsnittet:

    Jagten på den nye Sukkerpige (TV2, Go' Morgen DK)

    Oh, Santa - Mariah Carey feat. Ariana Grande & JHUD

    Whitney Houstons album My Love is Your Love

    Could I Have This Kiss Forever - Whitney Houston & Enrique Iglesias

    Mariah Carey - Live at Tokyo Dome 1996 (Youtube & Spotify)

    Nobody Wants to Be Lonely - Ricky Martin & Christina Aquilera

    Like A Virgin/Hollywood - Britney, Christina, Missy Elliott & Madonna (VMA 2003)

    Rain on Me - Lady Gaga & Ariana Grande

    Tina Dickow & Medina - Ensom / Open Wide (Zulu Awards 2010)

    Sommeren der ændrede mit liv / Veninderne (DR3)

    Far med fjerboa (TV2)


    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    1 hr 15 min
  • Drama Queens, bøssesprog og sårende stikpiller
    Vi både quizzer, griner og diskuterer, når snakken falder på begreberne 'drama', 'shady behavior' og andre gode "danske" udtryk for opførsel og oplevelser med masser af drama, sladder, bagtaleri og små sårende stikpiller. Er det et fænomen, der har ekstra meget råderum blandt homoseksuelle og hvad er det, der har draget os til dramatisk opførsel, vi ikke er stolte af den dag i dag? Vi tager en test og finder ud af hvem af os, der er den største drama queen og snakker om hvordan dramaet har vist sit grimme, sjove og latterlige ansigt gennem vores liv. Aleksander fortæller om dramatisk dødskørsel med Æselmanden i de græske bjerge og Josias om håndjern og irrationel frygt for at blive kidnappet i Tunesien. Alt det og meget, meget mere. God lytter og I må altid gerne skrive til os, dele jeres historier med os, tagge og like på Instagram og kaste stjerner på iTunes osv. Det varmer! <3 kh. Os

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    1 hr 6 min

About Vild Med Svans

From the publisher's feed

Vild Med Svans er en samtalepodcast med os, Aleksander og Josias. Her snakker vi skammen ud af alt det vi har brugt meget af livet på at fortrænge. Det gør vi ved at dykke dybt ned i private og…