Vild Med Svans
Download on the App Store

Vild Med Svans episodes

  • HOMOPOLET! Analsex-guiden, Priden uden parade og alletiders allierede
    Vi åbner atter engang op for HOMOPOLET - hvor DU er med til at sætte dagsordenen. Her giver vi liv til historier, dilemmaer og spørgsmål indsendt af jer - vores dejlige lyttere.

    I dette afsnit giver vi en lytter den 'store guide' til at gå fra top til bottom i soveværelset. Hvordan lærer man at nyde det med de anale kanaler, hvordan rengører man sig ordentligt og hvad er en passiv-venlig kost? Vi svarer også på et dilemma fra en lytter, der ikke ved hvordan hun skal håndtere kollegaen med de konstante bøssejokes og -kommentarer, hvilket leder os over i en snak om at være en god allieret. Vi vender også den nye verden, der indebærer en kommende Pride uden parade - hvad gør vi så? Og til sidst anbefaler vi rørende dokumentarer og dragshows, samt giver et skud ud til nogle af de Instagram-profiler, der faktisk er med til at gøre feed'et lidt mere inspirerende.

    I kan sende spørgsmål, idéer og dilemmaer til os på [email protected] eller finde os på Instagram @vildmedsvans.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    1 hr 20 min
  • Livsstil! Gud, hvor er du gay
    Vi diskuterer hvad en homoseksuel livsstil egentlig er. Er det bare noget kristne fundamentalister har fundet på for at advare om homoseksuel propaganda? Eller kan man sige, at der findes en særlig måde at leve sit liv homoseksuelt? Og indebærer det partout vilde fester og at alle ferier afholdes på et Gay Cruise i Middelhavet? Vi nærstuderer forskellige internet memes om 'gay culture', der taler overraskende direkte ind i vores egne liv og så spekulerer vi over, hvordan det på få år er gået fra skamfuldt til über-trendy at være gay/queer. Til sidst løfter vi sløret for svaret på Instagram-undersøgelsen: "Har du set dit røvhul i et spejl." God fornøjelse!

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    1 hr 12 min
  • 2020! Expectations vs. Reality
    Vi tager fat i følelserne der følger i kølvandet på den nye virkelighed med lockdown, begrænset fysisk kontakt og forventninger der er gået i vasken. Hvordan føles det når det begivenhedsrige liv, som vi ellers kender det, går på standby og erstattes af konstant stilstand? Det var meningen at 2020 skulle være ÅRET, men det er endt som en varm mågeklat i nakken. Så hvad gør vi nu, hvor grænserne er lukkede og streaming-tjenesterne er eneste vindue ud til verden. Vi prøver at finde svar på det hele og det halve og ingenting på samme tid i det her afsnit, hvor vi også anbefaler queer litteratur, nye reality programmer og diskuterer om Erik Peitersen er en hot daddy or not.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    1 hr 8 min
  • Digitale relationer! Kærlighed ved første klik
    Vi zoomer ind og tager et kig på det online-liv, der udgør størstedelen af vores sociale relationer for tiden. Når hudsulten er størst kan en quiz-aften over en hakkende internetforbindelse så holde ensomheden lidt på afstand og er de udelukkende digitale netværk kommet for at blive? Vi snakker om de tidlige modem-dage med netkærester på Arto og MySpace, de nye tider med konstant kommunikation til hele verden i lommen, og diskuterer de nye spilleregler i dating-gamet på Tinder. Vi giver eksempler på hvor svært det er, at få kemien fra det digitale univers til at blive fysisk fyrværkeri med selvsamme fyr i det virkelige liv. Tro os, det kan gå begge veje, og alle veje fører til Struer.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    1 hr 27 min
  • 90'erne! The Simple Life
    Vi ser tilbage på mere simple og ukomplicerede tider som 90'er børn, og dvæler i fællesskab ved nostalgien over dage med discman, Diddle og Dax Wax. Hvad kan gamle postkort og billeder fra det støvede loftsrum fremkalde af minder og gøre for humøret og hvornår er det 'a little too late' at række ud efter gamle, tabte venner? Tag med os tilbage til boybandets storhedstid, hvor en hårgele kostede fem kroner, men til gengæld klistrede alt til resten af dagen og hvor Buffalo-skoen ikke, som nu, var et hipt, halvironisk 90's throwback, men den nyeste og mærkeligste mode. I 90'erne samlede vi på alt muligt åndssvagt og vi ventede hele uger på at høre yndlingssangen i fjernsynet eller se det nyeste afsnit af Beverly Hills 90210. Kan vi lære noget af det simple og i vores hukommelse rosenrøde 90'er liv, og dermed komme nemmere igennem denne udfordrende tid? Derudover fortæller vi om en stor uenighed vi har haft og finder ud af at Søren Brostrøm mangler en mand, og at Joe Exotic fra Netflix-serien Tiger King, har tre!

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    1 hr 23 min
  • Stemmen! Stemte S'er, skønsang og social isolation
    Vi giver hinanden en auditiv omfavnelse i disse isolerende tider, hvor ensomheden kan vælte ind over en. Vi sætter ord på den urolige følelse af uvished om fremtiden og finder i fællesskab de bedste redskaber til at komme sammen igennem krisen. Vi snakker også om at finde sin stemme og derigennem sin identitet som homoseksuel mand. Hvordan møder man verden, når s'erne er stemte og de store divaer kører på anlægget derhjemme? Vi spiller et gammelt klip fra gemmerne af en svans i overgang og diskuterer hvordan man bedst bruger den stemme man nu engang har. Hvornår skal man speake up og hvornår bør man trække vejret en ekstra gang og forstumme?

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    1 hr 22 min
  • HOMOPOLET! Corona, catfishing og ghosting
    Vi slår dørene op for et (hånd)spritnyt koncept kaldet HOMOPOLET - hvor DU er med til at sætte dagsordenen. Her åbner vi nemlig samtalen op og giver liv til historier, dilemmaer og spørgsmål indsendt af vores dejlige lyttere.

    I dette afsnit kan du blandt andet høre om udfordringerne ved at date i en Corona-tid, hvor et enkelt pressemøde kan slukke enhver gnist, om karriere-dræbende catfishing i Drag Race-universet og om hvordan man forholder sig til kropsudskammende adfærd på Grindr. Derudover har vi det vildt over at Pia K. er kommet på Instagram og vi svarer på om vi nogensinde har haft frække tanker om hinanden.

    I kan sende spørgsmål, idéer og dilemmaer til os på [email protected] eller find os på instagram @vildmedsvans

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    1 hr 16 min
  • Tilgivelse! Far-, kærligheds- og kropskomplekser
    Vi byder hinanden op til en snak om et kompliceret emne i denne uge. Tilgivelse. Er det altid muligt at tilgive og er det virkelig den bedste løsning for at finde fred med nogen, noget eller sig selv? Vi deler et mantra, der har hjulpet os med at finde lidt balance i det svære liv og prøver at forsone os med komplicerede fædre-relationer, kroppen og den forliste kærlighed. Vi tager også et smut til Damhuskroen, Mexico og til et nu røgfrit, men stadig ildelugtende, Never Mind, hvor en af os mistede værdighed, nøgler og jakke, men fandt 'Mr. Eyebrows'. God lytter.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    58 min
  • Typer! Kender du bøssen?
    Vi dedikerer denne gang ugens snak til alle de meget forskellige typer af homoseksuelle mænd, vi har mødt - i byen, i sengen og i kærligheden. Hvem af os har datet helsebøssen OG bikerbøssen, og hvilke typer har vi egentlig selv været igennem livet? Hvad er en kamæleonbøsse og hvad har det med SAS-reklame-shitstormen at gøre? Det bliver vi forhåbentlig alle klogere på i dette afsnit, hvor vi også vender Familien Fra Holtewood, våde pilotjakker og jødefetichering!

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    59 min
  • Afhængighed! Sex, Drugs & Self Control
    Vi tager hul på en snak om afhængighed i alle afskygninger. Vi afslører vores egne største afhængigheder, både de pinlige af slagsen og de helt private. Hør også om at være afhængig af nære relationer, behov for bekræftelse fra andre og om hvordan afhængighed hænger sammen med ens identitet og selvbillede. Vi giver derudover en follow up på vores snak o, boyfriend.dk fra sidste afsnit, hvor vi genbesøger mediet, for at se om det har ændret sig siden dengang vi var små nyudsprungne svanser.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    1 hr 7 min

About Vild Med Svans

From the publisher's feed

Vild Med Svans er en samtalepodcast med os, Aleksander og Josias. Her snakker vi skammen ud af alt det vi har brugt meget af livet på at fortrænge. Det gør vi ved at dykke dybt ned i private og…