Denne gang handler podcastet: "Vølvens Spådom" om Nornerne, skæbnen og de forskellige skæbneguder.

Skæbnen er den forudbestemte historie, der afgøre, hvad der skal ske med os i fremtiden. Skæbnen står i kontrast til den fri vilje, hvor man forestiller sig, at vi helt selv afgøre, hvordan vores fremtid kommer til at forløbe.

Dette afsnit handler bl.a. om de overordnede skæbnegudinder nornerne: Urd, Verdande og Skul, der sidder under under livets træ og spinder de levendes skæbnetråde. I Njals Saga hører vi om hvordan skæbnen kan bøjes, ved at udøve magi forbindelse med et slag.

(c) copyright, Carsten Cederholm

Denne gang handler podcastet: "Vølvens Spådom" om Livets Træ, også kaldet for Yggdrasil, og om Odins ofring i Yggdrasil.

Verdenstræet kendes fra mange forskellige steder i verden. I den nordiske mytologi berettes om Yggdrasil, hvis altid grønne krone, når helt op til himlen og his rødder breder sig ud og ender tre forskellige verdner. En af rødderne ender i Asgård, gudernes verden; en anden til Jotunheim, jætternes verden; en tredje i underverdenen Hel. 

Den gud man typisk knytter til shamanisme er asernes høvding Odin. I Eddadigtet Hávamál beskrives det hvordan Odin, som jeg tolker det, foretager en shamanistisk indvielse ved at hænge sig i Yggdrasil. Odin kaldes også for den hængte gud, pga. den måde han blev indviet som shaman. 

Podcastet en en del af serien ”Vølvens Spådom”, hvor den nordiske mytologi fortolkes ud fra en shamanistisk, animistisk tilgang. Det gennemgående i serien er Edda-digtet ”Vølvens Spådom”, mens de enkelte afsnit tager forskellige myter og relevante emner op. 

(c) copyright, Carsten Cederholm

I dag handler podcastet om Vanerne, som måske i virkeligheden er Alfer. Vi kender kun til de vaner, der bor i Asgård, fordi de er blevet udvekslet som gidsler, i forbindelse med fredsaftalen mellem Aser og Vaner. De vaneguder vi kender er personificeringen af nogle overordnede følelser eller karaktertræk som kærlighed (Freja) og frugtbarhed (Frej) og sømandskab (Njord).

I  Skírnismál forsøgte Frejs tjener Skirner at købeslå sig til jætten Gerds kærlighed på Frejs vegne. Skirner har lovet Gerd adgang til Asernes æbler, der holder dem evigt unge og Odins ring Draupner, der giver nærmest uendelig rigdom; men hun har afslået ham.  I dag skal vi hører hvordan det går når Skirne tyger til trusler og runemagi.

Podcastet en en del af serien ”Vølvens Spådom”, hvor den nordiske mytologi fortolkes ud fra en shamanistisk, animistisk tilgang. Det gennemgående i serien er Edda-digtet ”Vølvens Spådom”, mens de enkelte afsnit tager forskellige myter og relevante emner op. I dag hører vi om skabelsen af de to første mennesker Ask og Embla. 

(c) copyright, Carsten Cederholm

Alferne er guddommelige væsener, der besidder magisk kræfter, som de kan bruge både til fordel og ulempe for mennesker. De kan opdeles to grupper, en lys og en mørk. Hvor lysalferne har mange ligheder med gudeslægten Vanerne, minder Sortalferne mere om underjordiske væsner som dværge. Jeg regner Vanerne for at være de lysalfer, der bosatte sig i Asgård, da der blev byttet gidsler, i forbindelse med fredsslutningen efter den første krig; krigen mellem Aser og Vaner. 

I Edda-digtet Skírnismál høre vi om Frejs tjener Skirner, der bliver sendt ud for at overtale Jættemøen Gerd til at mødes med Frej, så han kan gifte sig med hende. Det hele startede med at Frej sætter sig i Odins Trone, Lidskjalf, hvorfra man kan man skue ud over alle  verdener. Her får Frej øje på Gerd og kan ikke få hende ud af hovedet. Skirner låner Frejs hest Blodughofi, som har den egenskab, at den kan ride gennem ild og Frejs sværd, der  kan fægte af sig selv og drager mod Jotunheim.

Podcastet en en del af serien ”Vølvens Spådom”, hvor den nordiske mytologi fortolkes ud fra en shamanistisk, animistisk tilgang. Det gennemgående i serien er Edda-digtet ”Vølvens Spådom”, mens de enkelte afsnit tager forskellige myter og relevante emner op.

(c) copyright, Carsten Cederholm

Dværgene (dvergr) har en helt særlig plads i den nordiske mytologi. Dværgene lever i underverdenen, men det beskrives også, at de kan bo i bjerge og sten. Dværgene har en mørk hårfarve og bleg hud, måske fordi de bor under jorden. En af dværgenes vigtigste funktioner, er som smede af redskaber med magiske egenskaber. Således har dværgene fremstillet nogle af gudernes vigtigste redskaber.

I fortællingen om Lokes væddemål med dværgene fortælles det, hvordan Thors kone Sif fik guldhår, hvordan Frej fik skibet Skidbladner, der altid har vind i sejlene og galten Gyldenbørste, som kan flyve gennem luften og lyse himlen op som var det dag; hvordan Odins fik sit altgennemborende spyd Gungner og ringen Draupner, der hver niende nat drypper otte nye guldringe og ikke mindst hvordan Thor fik sin hammer, som altid rammer sit mål og vender tilbage til sin ejermand.

Podcastet en en del af serien ”Vølvens Spådom”, hvor den nordiske mytologi fortolkes ud fra en shamanistisk, animistisk tilgang. Det gennemgående i serien er Edda-digtet ”Vølvens Spådom”, mens de enkelte afsnit tager forskellige myter og relevante emner op. I dette podcast høre vi om hvordan dværgene bliver skabt.

(c) copyright, Carsten Cederholm

ISBN 978-87-971911-9-5

Denne gang handler Vølvens Spådom om jætterne. Jætterne tolkens som den åndelige repræsentation af naturkræfterne. Jætterne beskrives som asernes modsætning, i den nordiske mytologi, men der er intet der tyder på at Jætterne blev opfattet som onde. Lige som vi kender naturkræfterne, kan Jætterne være både livgivende og nødvendige; men de kan også være nedbrydende og destruktive. I den åndelige verden lever mange af jætterne i Jotunheim (Jættehjem), men de kan bevæge sig ind i vores fysiske verden. I vores verden bliver de til f.eks. stormen eller snevejret.

En af de mest populærere historier fra den nordiske mytologi er ”Thors Rejse til Udgård”. Myten giver en idé om hvad jætterne er, fordi vi både oplever deres særlige kræfter, som de repræsenterer i vores verden og oplever hvordan jætterne kan tage sig ud i åndeverdenen. Vi hører historien om  Thors Rejse til Udgård genfortalt i  Finnur Jónssons oversættelse fra 1905 og får mulige tolkninger på myten.

Podcastet en en del af serien ”Vølvens Spådom”, hvor den nordiske mytologi fortolkes ud fra en shamanistisk, animistisk tilgang. Det gennemgående i serien er Edda-digtet ”Vølvens Spådom”, mens de enkelte afsnit tager forskellige myter og relevante emner op. I dette podcast høre vi om hvordan tre jættekvinder kommer til Asgård og ændre på gudernes Verden.

(c) copyright, Carsten Cederholm

ISBN 978-87-971911-8-5

Denne udgave af vølvens spådom handler om hvordan man holdt jul inden religionsskiftet og om baggrunden for vores nuværende skikke, som har rod i gamle hedenske traditioner. 

I stedet for at forbyde de hedenske drukfester tog de kristne festerne til sig. Julefesten kunne vare i flere dage og de færreste havde forråd nok til at bespise et stort selskab så længe. Derfor var julen traditionelt et sammenskudsgilde, hvor alle deltagerne tog noget med til bordet.

Hvor kommer nissen fra? Er julemanden i virkeligheden guden Odin? Hvem er Julebukken? Har Juletræet rødder i gamle traditioner, der involvere menneskeofringer og ritualer ved hellige træer? Det er nogle af de spørgsmål, der bliver taget op i dette podcast. 

Podcastet en en del af serien ”Vølvens Spådom”, hvor den nordiske mytologi fortolkes ud fra en shamanistisk, animistisk tilgang. Det gennemgående i serien vil være Edda-digtet ”Vølvens Spådom”, mens de enkelte afsnit tager forskellige myter og relevante emner op.

(c) copyright, Carsten Cederholm

ISBN 978-87-971911-7-5

Dette podcast handler bl.a. om de historiske kilder, der findes om guden Heimdal. Det er yderst sparsomt hvad der nævnes om guden Heimdal i kilderne; og den vigtigste opsummering af hans egenskaber, er vel nærmest kommet med i Snorres Edda ved et tilfælde. I den første del af podcastet gennemgårs de historiske kilder.

I håndskriftet ”Rigs vandring”, beskrives det, hvordan Heindall vandrer under navnet Rig. Føst sov han tre nætter hos et fattigt gammelt par, som ni måneder efter fik barnet træl, der blev stamfader til trællene. Så sov han hos et bondepar og som får et barn, der bliver stamfader til bondestanden. Han sover også hos en velstillet familie og barnet bliver stamfader til adelen. Her vokser sønnen Jarl op og bliver stamfader til adelen. Jarl yngste søn overgår hans far og bliver til slut opfordret til at gå i krig.

Podcastet en en del af serien ”Vølvens Spådom”, hvor den nordiske mytologi fortolkes ud fra en shamanistisk, animistisk tilgang. Det gennemgående i serien vil være Edda-digtet ”Vølvens Spådom”, mens de enkelte afsnit tager forskellige myter og relevante emner op.

(c) copyright, Carsten Cederholm

ISBN 978-87-971911-6-5

Dette podcast er det sidste af fem podcast om guden Heimdal. Det handler bl.a. om de historiske kilder der er om guden Heimdal . Det er yderst sparsomt hvad der nævnes i kilderne; og den vigtigste opsummering af Heimdals egenskaber, er vel nærmest kommet med i Snorres Edda ved et tilfælde. 

I håndskriftet ”Rigs vandring”, beskrives det, hvordan Heindall vandrer under navnet Rig. Føst sov han tre nætter hos et fattigt gammelt par, som ni måneder efter fik barnet træl, der blev stamfader til trællene. Så sov han hos et bondepar og som får et barn, der bliver stamfader til bondestanden. Han sover også hos en velstillet familie og barnet bliver stamfader til adelen. Her vokser sønnen Jarl op og bliver stamfader til adelen. Jarl yngste søn overgår hans far og bliver til slut opfordret til at gå i krig.

Podcastet en en del af serien ”Vølvens Spådom”, hvor den nordiske mytologi fortolkes ud fra en shamanistisk, animistisk tilgang. Det gennemgående i serien vil være Edda-digtet ”Vølvens Spådom”, mens de enkelte afsnit tager forskellige myter og relevante emner op.

(c) copyright, Carsten Cederholm

ISBN 978-87-971911-6-5

Dette podcast handler bl.a. om guden Heimdals formodede fjendskab med Loke. At Heimdal og Loke skulle være svorne fjender bygger primært på to kilder. Skjaldedigtet Husdrapa indeholder en kort beskrivelse af, at Heimdal og Loke, i skikkelse af sæler, skulle have kæmpet om Frejas halssmykke Brisingammen. I Snorres udgave af Vølvens Spådom, dræber Loke og Heimdal hinanden ved Ragnarok. Men måske er der andet der tyder på, at de slet ikke har været så fjendtligt stemt over for hinanden?

I håndskriftet ”Rigs vandring”, beskrives det, hvordan Heindall vandrer under navnet Rig. Føst sov han tre nætter hos et fattigt gammelt par, som ni måneder efter fik barnet træl, der blev stamfader til trællene. Så sov han hos et bondepar og som får et barn, der bliver stamfader til bondestanden. Han sover også hos en velstillet familie. Her vokser sønnen Jarl op og bliver stamfader til adelen.

Podcastet er en del af serien ”Vølvens Spådom”, hvor den nordiske mytologi fortolkes ud fra en shamanistisk, animistisk tilgang. Det gennemgående i serien vil være Edda-digtet ”Vølvens Spådom”, mens de enkelte afsnit tager forskellige myter og relevante emner op.

(c) copyright, Carsten Cederholm

ISBN 978-87-971911-5-5