Ye Ol Chemistry Lab

Velkommen til vores nye serie om store mennesker omkring kemien, som vi har valgt at kalde “Periodiske Kemikere”. Vi starter med en dansk nobelpris modtager - meget større bliver det ikke! Nemlig August Krogh. Krogh er måske bedst kendt som en af grundlæggerne til hvad der på sigt bliver til medicinalvirksomheden Novo Nordisk, og derfor også bedst kendt for noget med insulin. Men det er ikke det arbejde, han har fået nobelprisen for. Hans arbejde, nobelprisen og insulin er dog uløseligt forbundet, hvilket vi kommer omkring. Krogh er også en mand med mange talenter, og kan derfor bruge viden og arbejde med teknikker indenfor flere forskellige felter som fysiologi, zoologi og kemi. Vi er hooked på Krogh. Lyt med og find ud af hvorfor.

Inde på https://www.facebook.com/YeOlChemistryLab kan man se vores Tier list template!

Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have!

Support the show

Kan afsnit 42 handle om andet end carbon? Ikke hvis man spørger den organiske kemiker og biokemikeren. For carbon er kemisk set noget helt særligt, og kan en masse forskellige ting. Næsten for meget, så dette er første del om carbon. Vi kommer ind på carbons mange bindingstyper og partnere, og hvorfor det giver forskellige materialer, der er opbygget af carbon helt forskellige egenskaber. Diamanter er skønne, men åbenbart mest hvis folk har lidt for at grave dem op. Noget andet der er skønt det er livet. Og livet har virkelig fundet ud af at bruge carbon til en masse smarte ting. Og hvordan startede det der liv fra små molekyler, til noget der kunne formere sig selv? Er det realistisk at det kunne være sket af sig selv? Det diskuterer vi i hvert fald lige super hurtigt. Skal carbon have det eftertragtede S-tier? Lyt med og find ud af det.

Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have!

Support the show

Denne gang skal vi hører om noget af det hvideste der findes: titaniumdioxid. Hvad kan man så bruge noget der er så hvidt til? Overraskende mange ting, men det er måske ikke alt man skal bruge det til. Det mener EU i hvert fald ikke. Er det kræftfremkaldende? Måske, måske ikke, hvem ved. Find også ud af om man får titaniumdioxid ud af jorden ved at ae Moder Jord blidt, eller om det at ved at lave en gigantisk åben mine, og bruge en masse svovlsyre. Uhh det er svært at gætte hvad det kan være. Og hvor er menneskeheden egentlig placeret på en skala fra ork til elver? Lyt med og opdag også hvilken placering titaniumdioxid får.

Kilder:
Forbrugerrådet Tænk, “Titaniumdioxid: Det skal du vide om stoffet”, 8. maj 2024, https://taenk.dk/kemi/foedevarer-og-koekken/titaniumdioxid-alt-du-skal-vide , tilgået 15. august 2024.

Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have!

Support the show

Så er vi tilbage efter en dejlig lang sommerferie. Vi starter let ud med en gruppe, familie, klasse, eller hvad man nu kalder det, når der er flere tusinde stoffer som minder om hinanden, nemlig flavonoiderne. Flavonoiderne er antioxidanter og det har vi jo hørt skulle være så sundt, men er det nu også det altid? Derudover skal vi snakke om blomsterne og bierne, og selvfølgelig også overgangsalderen. Så nyd kombucha eller en farverig frugt mens I hører om det I drikker eller spiser

Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have!

Support the show

Vi kender det alle, vi er kommet til at ødelægge noget, og vil gerne reparere det igen. Det kunne være en køleskabsmagnet eller en nissemand. Så er det bare at bruge den bedste cyano akrylat, også bedre kendt som sekundlim. Men hvorfor stoppe der, når man også kan bruge sekundlim til sår, tarme og hjerner? Forhåbentlig med bedre succes end med køleskabsmagneten. Følg også med i Magnus’ lim magi. Vi håber i er limet til højttalerne i dette afsnit.

Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have!

Support the show

I dag rangere vi Gudernes spise og kæledyrsejernes skræk. Xanthin alkaloiden, Theobromin, som findes i chokolade og i andre gode sager. Vi gennemgår dens struktur og funktioner, og kommer ind på andet gult snask (andre xanthin alkaloider), som minder meget om Theobromin, og som måske faktisk også er mere interessante. Vi kan jo næsten ikke tage et afsnit uden at nævne vores allesammens yndlings tyske kemiker, Emil Fischer, og i dette afsnit er der dobbelt op for Fischer. Så nyd en plade chokolade og theobrominen deri, imens I lærer om stoffet.

Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have!

Support the show

I dette afsnit finder vi ud af, hvorfor vi er vilde med at stikke fødderne i vand, som køer ikke vil drikke. Vi skal høre om saltet magnesium sulfat også kendt som Epsom salt. Derigennem får vi også genopfrisket den kemiske navngivning af salte. Det er sikkert tiltrængt for de fleste, for efter vores mening er den logiske navngivning altså lidt ulogisk og svær at huske. Magnesium sulfat kan både være vådt og tørt. Den tørre er lidt en skjult uorganisk helt i det organiske kemi laboratorium. Så gør et fodbad klar og lyt med.

Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have!

Support the show

Så er vi endelig kommet til afsnittet om Magnus elskede organokatalysatorer. Denne kærlighed vil han dele med alle os andre! Katalysatorer får reaktioner til at forløbe hurtigere, hvilket er helt nødvendigt for det moderne samfund. Så hvorfor er den nye dreng i klassen af katalysatorer, organokatalysatorer, så smarte? Det er de fordi de er stereo selektive, hvilket vil sige at man undgår molekylernes onde, eller bare dovne, tvilling. Det kan katalyserer vigtige reaktioner under milde betingelser, så alt ilt og vand ikke behøver at blive fjernet. De milde betingelser kunne fx være i en øl (for the lulz). Så kan det også skabe nye slags carbon ringe, og det er faktisk ikke for sjov! Det her bliver et sandt kemi afsnit! Og så sniger Kong Skjold sig også ind.

Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have!

Support the show

Man skulle tro at dette afsnit handler om sukker eller om aminosyrer. Og det gør det da også, men mest af alt handler det om Maillard reaktionen. Og det er nok kemiens lækreste reaktion. For når sukker og aminosyrer reagerer med hinanden fx under tilberedning af mad eller ristning af kaffebønner, skabes der både velsmagende og flotte brune molekyler. Når man kender kemien bag Maillard reaktionen, så kan man styre, hvad ens tilberedte mad skal smage af, og sikre sig at den bliver mums. Men man ved jo også at intet kan være så lækkert, uden at der er en slange i paradis. I dette tilfælde er slangen akrylamid. Derfor kæmper EU en brav kamp om at passe på os, overfor denne carcinogen, mens de på samme tid beskytter alle landes lækre brune madtraditioner. Og hvad har selvbruner med lækker mad at gøre, udover den brune farve? Måske alt?
Lyt med på denne kulinariske rejse i kemien.

https://www.efsa.europa.eu/en/topics/topic/acrylamide

Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have!

Support the show

Dette afsnit handler om et metallisk grundstof, som de fleste har hørt om, nemlig nikkel. Men om man ved, hvad det bruges til er nok ikke en selvfølge. For mange kender kun nikkel fra gamle smykker og bæltespænder, som har givet træls nikkel allergi. Men nikkel er ikke kun en drillenisse. Det er helt essentielt til batterierne til den grønne omstilling. Og mere lavpraktisk findes det i vores dagligdagsting i rustfri stål, som en god gammeldags gryde. Morten kan selvfølgelig ikke lade vær med, at snakke om hvordan nikkel påvirker dyr, planter og bakterier positivt og negativt. Og Magnus dykker ned i de dystre miner, for at ødelægge vores alles grønne samvittighed, men fortæller også om hans elskede katalysatorer. Og husk at lade den første deciliter i vandhanen løbe, inden du tager vand til kaffen. God fornøjelse!

Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have!

Support the show