
Sign up to save your podcasts
Or


Ahh! Er der noget mere trygt og dejligt end duften af nyslået græs på en varm sommerdag. Børnene spiller havespil og grillen er tændt. Men duften af græs? Det er da et rimeligt banalt emne at tage op?.. kunne man godt tro, men det viser sig at molekylet bag duften, cis-3-hexenal, er alt andet end banalt. I dette afsnit kommer vi ind på robot manipulation, græssets kampskrig for overlevelse og hvordan duften af græs er en kæmpe industri. Magnus er også forbi Folketingets rapporter for at undersøge hvordan duften af græs tilsættes cigaretter (nej ikke den type "græs"). Lyt med om cis-3-hexenal og de andre lignende grønne duftstoffer.
Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have!
Support the show
Som altid i universet skal vi finde balance. Om dette er ved at huske at få en god "work - life" balance eller om det er kemiens genistreg ligevægten, så går vi allesammen mod sofaen! Lyt med når Morten og Magnus introducerer endnu et grundkoncept som gerne skulle hjælpe med at forstå andre afsnit. Vi får afdækket alt muligt! Fra den ydmyge sodavands flaske helt til havet omkring os! For ligevægt er overalt omkring os, også når vi ikke kan se det eller bemærke det. Så åben en sodavand, eller andet brussende og hyg med os.
Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have!
Support the show
Det er snart Valentinsdag. En dag med hjerter og kærlighed i luften. Derfor vil vi i dette afsnit fortælle om et kemisk stof, der binder de to ting sammen. Vi skal hører om et hjertemedikament, der under de kliniske studier viste sig, at have en uventet positiv bivirkning for testpersonerne. Nemlig stoffet Sildenafil også bedre kendt som Viagra. Vi finder i løbet af afsnittet ud af, hvordan det hjælper imod rejsningsproblemer. Vi får også et indblik i, hvor hård konkurrencen er indenfor medicinalindustrien med patent slagsmål. Og hvordan er det nu at Nobelprisen hænger sammen med Viagra spisende hamstre på fly?
Link til listen fra Lægemiddelstyrelsen som vi kommer ind på: https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/apoteker/medicin-indfoert-fra-udlandet/overvejer-du-at-koebe-potensmidler/liste-over-ulovlige-potensmidler/
Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have!
Support the show
ADVARSEL: Dette afsnit kan virke afførende ved overdreven forbrug.
Magnus og Morten giver efter for deres indre gamle mænd, og fortæller om svesker i dette afsnit. Nærmere betegnet den søde sukkeralkohol, sorbitol, som man kan finde i svesker og mange andre fødevarer. Sorbitol er simpelthen det der sætter fut under tarmbevægelserne på grund af... Kemi! Men det er ikke det eneste det kan sætte fut i. Lyt mere om dette i afsnittet og find ud af hvilken placering sorbitol får på den glamourøse tier liste.
Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have!
Support the show
Er du også træt af selv at skulle stå i timevis i heptan dampene, når du ekstraherer upolære stoffer? Så prøv den knap så nye semiautomatiske batch-ekstraktor: Soxhlet! Opfundet i 1879 af selveste Franz Ritter von Soxhlet og glaspusteren… undskyld glasblæseren Herr Szombathy. Herr Ritter von Soxhlet er også kendt som manden bag kæmpesuccesen Ritter Sport!.. Okay det sidste var løgn, vi stopper reklame-bralleriet. Men Soxhlet udstyret er faktisk ret praktisk og god, og har meget mere spændende former end kvadratisk. Det dykker vi ned i med dette første afsnit om udstyr der bruges i kemi.
Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have!
Support the show
Vi har haft saltenes salt og metallernes metal, nu skal vi til alkoholernes alkohol: ethanol. Vi fejrer nytåret på samme måde som mange andre med en sprudlende champagne og facts om dets ethanol. Det er nemlig både kemikeres og lægmands yndlings alkohol. Vi fortæller om hvorfor det er det, hvordan det produceres og meget mere. Vi tager også lige Sundhedsstyrelsen anbefalinger for indtag af ethanol og dykker ned i dets påvirkning af helbredet. For tro det eller lad vær; at drikke andre opløsningsmidler end vand er faktisk ikke ligefrem sundt, også selvom det har været en fast del af mange kulturer, siden at Bjarne opdagede gæringsprocessen.
Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have!
Support the show
I studiet sidder Magnus med sit tal’papir,
sit tal’papir, så godt og klogt,
han nikker og han smiler og han er så glad
for kemi er hans bedste emne.
Men rundt omkring står al’ de små biokemikere
og de skotter, og de skotter: “Vi vil så gerne ha’ lidt Nobelpriser.”
Og de danser, danser rundt i ring.
Men Magnusfar han truer med sin store kolb’:
“Vil i nu se at komme væk,
for vi vil ha’ vores pris i ro og fred,
og ingen, ingen vil vi dele med.”
Men biokemikerne hopper og danser,
og de svinser og de svanser,
de kigger efter prisen, og de standser,
og de står om Magnus tæt i ring.
Men Magnusfar han er en lille hidsigprop,
og med sin krop han gør et hop:
“Jeg henter katten, hvis i ikke holder op;
når katten kommer, skal det nok bli’ stop.”
Så bliver alle biokemikerne så bang’,
å, så bange, å, så bange,
de vender sig og danser et par gange og én, to, tre, så er de væk.
I et Lab, med en stor sterildragt,
så de ligner en pingvin,
der er bange for keratin,
fra katten din,
i de sarte prøver sin.
Dette er et juleafsnit, hvis nogen skulle være i tvivl. Det handler om kanelaldehyd. Det bliver mega julehygge! Men vi er også lidt nogle kanel-jule-grincher.
PS. Man må gerne synge sangen omkring juletræet i år.
Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have!
Support the show
Jern er nok det metalleste metal af dem alle. Det kan være at i allerede ved hvorfor, og ellers så fortæller vi om det i dette afsnit om grundstof nr. 26. Vi fortæller også om, hvorfor jern er så vigtigt for os alle, om man kan lide svenske træhuse, international politik eller ting derimellem. Så tag med på en rejse om jern fra de inderste indre til det ydre rum.
Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have!
Support the show
Hvad er det nu der gør en syre til en syre og en base til en base? Og hvorfor findes der stærke og svage syrer og baser? Det giver vi svar på i dette grundkoncepts afsnit. Derudover giver vi også efter overfor de gamle nisser i IUPAC, selvom vi ikke er glade for det.
Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have!
Support the show
Hvordan er det nu med de mættede og umættede fedtsyrer? Og hvilke af dem er sunde? Og hvad så med de der transfedtsyrer, er det noget man skal være bange for? I så fald hvorfor spiste Magnus og Morten, så meget mad med transfedtsyrer, da de var børn? Og endda nød smagen af det!? Det er nogle af emnerne vi gennemgår når vi rangerer kemiens fedeste stofklasse: fedtsyrerne. Det er helt sikkert et emne vi ikke er mættet på!
Send os en besked her med hvad end feedback du måtte have!
Support the show
From the publisher's feed
Kemiker Magnus og Biokemiker Morten rangerer alt kemi. Det er en kolossal opgave, men nogen må jo gøre det! I denne podcast snakker vi uformelt om kemi, men også om meget andet: mad, historie,…
Man kan, hvis man ønsker, støtte os her: https://10er.com/yeolchemistrylab