Sofie Wulff har sagt farvel til storbyen. I stedet er hun flyttet til Klitmøller i Thy - et sted, der er gået fra at være en 'rådden banan' til at være et populært tilflugtssted for folk, der drømmer om en pause fra hamsterhjulet i København. Magnus Møller undersøger, om storbyboernes nyforelskelse i Udkantsdanmark skaber splid mellem de lokale og tilflytterne.
Medvirkende:
Magnus Møller, journalist
Sofie Wulff, psykoterapeut og Instagrammer
Martin Kanstrup, troubadour og komiker
Tommas Holler, souschef for købmanden i Klitmøller
Jacob Holst Mouritzen, livsstilsekspert og strategikonsulent
I redaktionen: Magnus Møller, Bettina Ohlsen og Sara Røjkjær Knudsen
Redaktør: Lasse Lauridsen