Bagt fisk med med sprøde kartofler, fennikelsalat og yoghurtdressing fra KvikKassen uge 42.
Tænd ovnen på 180 grader og sæt vand over at koge. Skrub kartoflerne og skær dem i både. Kom dem i en skål og overhæld dem med det kogende vand. Lad kartoflerne trække i 5 minutter og afdryp dem. Vend dem med olivenolie og salt, og fordel dem på en plade med bagepapir. Bag dem sprøde i ovnen i ca. 15 minutter.
Tjek fisken for ben. Skær den i 2-4 stykker og læg dem på en plade med bagepapir. Dryp med olie, eller kom en smule smør på hvert stykke fisk, og krydr med salt. Bag fisken i den varme ovn i 6-10 minutter, alt efter hvor tyk den er. Tip: Tjek at fisken er færdig ved at trykke på den, hvis lamellerne vil falde fra hinanden, så er fisken klar.
Skær fenniklen i tynde både (skær evt. den grove stok fra). Skær agurken i korte, tynde stave. Lav en dressing af limesaft, 1 spsk. flydende honning (eller lidt sukker) og 3-4 spsk. olivenolie. Vend grøntsagerne med dressingen lige inden servering.
Smag yoghurten til med lidt olivenolie, salt, peber og plukket karse.
Skyl rucolaen og anret den på et lille fad. Kom de sprøde grøntsager på rucolasalaten og krydr med salt og peber. Servér ovnbagt fisk med sprødstegte kartofler, yoghurtdressing og salat.