Aften

Aften

By RADIO IIIINews
Download on the App Store

Aften episodes

  • Aftenradio – d. 21. september
    Nyt forslag fra bager lyder, at kunderne skal betale et energi-tillæg på brød, kager og de andre varer i bagerbutikkerne. Vi taler med Mark Mikkelsen, som er direktør for bagerbutikkerne Guldægget. Vi skal også tale om Vladimir Putins tale til befolkningen tidligere i dag, hvor han hævder, at der vil ske en mobilisering af Ruslands hær. Vi taler med Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier og Jacob Kaarsbo, senioranalytiker i Tænketanken Europa, om talens mål og betydning. Op mod 230 grindehvaler er fundet strandet ved Tasmaniens vestkyst. Morten Tange Olsen, forsker for Globe Institut ved Københavns Universitet gør os klogere på, hvordan det kan være. Vi vender også, at dronning Margrethe har fået den nye coronavariant, fattigdommen i Danmark og mange andre nyheder. Vi lytter til en masse god musik og bliver opdateret på de seneste nyheder. Vært: Christina Ankerhus.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 50 min
  • Aftenradio – d. 20. september
    Rigsrevisionen skal undersøge ministres brug af betalingskort. Beslutningen herom er taget af statsrevisorerne, og forbruget skal undersøges helt tilbage til 2015. Men hvorfor er det blevet besluttet, og hvad ønsker man helt konkret svar på? Det spørger vi Formand for Statsrevisorerne Klaus Frandsen om. Han er uddannet økonom, og er én af de seks udvalgte statsrevisorer der i går besluttede at undersøgelsen skal udføres. I Aftenradio kommer vi vidt omkring når vi taler med danskerne, og vi gør det ofte ved hjælp af lokal- og ugeaviser. I dag har vi lagt mærke til en særlig artikel, som går igen i flere af de fynske ugeaviser, og det handler om folkemøder. En hel række af folkemøder bliver nemlig arrangeret af Fyens Stiftstidende sammen med lokale kræfter. Vi taler med Fyens Stiftstidendes chefredaktør, Poul Kjærgaard om sagen. En ny undersøgelse fra VIVE viser, at unge der er opvokset i socialt udsatte områder ikke klarer sig lige godt. Helt konkret viser undersøgelsen, at de unge fra socialt udsatte område der klarer sig bedst, er de, der er vokset op i familier med andre rødder end danske. Derimod klarer de danske unge fra udsatte områder sig mindre godt. Den sociale arv bliver derfor ikke brudt af danske unge i disse områder, og det skyldes ifølge undersøgelsen, at de ikke er blevet politisk prioriteret i lige så høj grad, som dem der har rødder fra andre lande. Vært: Christina Ankerhus

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 50 min
  • Aftenradio - d. 19. september
    2.000 mennesker, heriblandt statsoverhoveder, toppolitikere, kendte og kongelige fra hele verden, var i dag til statsbegravelsen af Dronning Elizabeth. Udover de kendte var et utal af almindelige briter og -tilrejsende også til stede. Vi skal høre fra en af de tilrejsende, Jeanette Lynge Nielsen, royalist fra Skjern. Vi skal også høre mere om det storladne farvel til den britiske dronning, og om hvordan det måske også er et farvel til en hel æra. Det har vi Morten Rønnelund, Journalist, som dækker britiske forhold for Radio4, med i aftenradio til at fortælle nærmere om. Studie viser, at tre ud af fire danske gymnasieelever har skrevet en ven på som forfatter til en opgave, personen slet ikke har bidraget til. Med til at fortælle mere om studiet har vi Mikkel Willum Johansen, lektor på Institut for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet og første-forfatter til det nye studie. I aftenradio skal vi også høre fra Danmarks "Vildeste" Kommune, nemlig Vordingborg Kommune. Mikael Smed, socialdemokratisk borgmester i Vordingborg Kommune, er med til at fortælle mere, om hvordan de har opnået titlen. Vi skal naturligvis også have dagens lokalnyhed, som i dag handler om et hotel på Fyn, der har adopteret en folkeskoleklasse. Det har vi Louise Hauge, Hoteldirektør på Sinatur Hotel Storebælt, med i programmet til at fortælle mere om. Undervejs skal vi derudover have et nyhedsoverblik og høre en masse god musik. Vært: Christina Ankerhus

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 51 min
  • Aftenradio - d. 16. september
    Tidligere kulturminister Uffe Elbæk skifter fra Frie Grønne tilbage til Alternativet. I aftenens udsendelse taler vi med den tidligere minister, og spørger ham om, hvad der ligger til grund for skiftet tilbage til Alternativet. Vi skal også høre uddrag fra dagens udgave af Radio4 Morgen, hvor vores reporter Anne Sofie Feld var på gaden og spørge århusianerne, om de overhovedet ved, hvilken el-aftale de har. Når vi stikker hovedet i køledisken efter en pakke kød, skal vi have den store pung frem. Priserne på kød er tårnhøje, og det har betydning for sportsudøvere, der skal spise store mængder protein. Vi taler om konsekvenserne med vægtløfter Simon Darville, olympisk vægtløfter. Ord smitter og spreder sig. Det har en række eksperter opdaget, ved at studere det danske sprog under corona-pandemien. Seniorredaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Lars Trap-Jensen gør os klogere på dette. Som altid spiller vi en masse god musik og giver dig et nyhedsoverblik. Vært: Christina Ankerhus.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 51 min
  • Aftenradio - d. 15. september
    "Aarhus' bykonge og hele byens bedstefar." Store ord var der mange af fra biskop, Henrik Wigh-Poulsen, da Thorkild Simonsen i dag blev bisat i en fyldt Aarhus Domkirke. Vi sendte reporter Nikolai Henriksen ud til bisættelsen, for at se hvordan det forløb. I denne uge kan unge gå gratis på museum. Kulturugen K7 hedder arrangementet, og hvorfor det er så god en idé fortæller Sidse Tronhjem Lauritsen, Formidlingschef ved Jorn Museet i Silkeborg. Det schweiziske tennis-ikon Roger Federer stopper sin karriere. Sammen med Anders Haahr, journalist, forfatter og tenniskommentator på Eurosport tegner vi i aftenradio et portræt af den folkekære stjerne. Aftenradio spiller derudover god musik og runder historier om Søren Papes skilsmisse, Næstehjælpere i Frederikshavn, Puff bars og unge og et muligt snyd i en skakdyst. Vært: Christina Ankerhus.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 50 min
  • Aftenradio - d. 14. september
    Mange har efterhånden bemærket de stødt stigende energipriser. Hvis man har problemer med at betale sin energiregning, kan man nu få den udsat fortæller Finansminister Nicolai Wammen på et pressemøde i dag. Denne udmelding taler vi om med administrerende direktør i SMVdanmark Jakob Brandt. I aften spiller FCK deres anden kamp i Champions League mod spanske Sevilla. Vi tager en status på vinderchancerne og stemningen i Parken med Sebastian Stanbury, fodboldjournalist hos Mediano. 54.571 underskrifter mod buræg er i dag afleveret til Fødevareminister Rasmus Prehn, som ved sin tiltrædelse i 2020 lovede en udfasning af buræg. Men det står stadig ikke klart, hvornår regeringen ønsker at sætte en stopper for buræg. Vi spørger Socialdemokratiets fødevareordfører Anders Kronborg, hvordan regeringen forholder sig til buræggene. Mænd vil gerne være den sjove i parforholdet, og vittigheder er ifølge en ny undersøgelse endda sundt for parforholdet. Det gør Marc Hye-Knudsen, Humorforsker og Lab Manager på Cognition and Behavior Lab ved Aarhus BSS os klogere på. Som altid sørger vi for et godt nyhedsoverblik og spiller en masse god musik. Vært: Christina Ankerhus.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 50 min
  • Aftenradio - d. 13. september
    Et flertal i Folketinget er enige om en ny læreruddannelse, der skal øge praktikken med en tredjedel, så de studerende får praktik i alle fire år. Aftalen skal sikre en højere kvalitet på uddannelsen og bedre sammenhæng i hverdagen som lærer. Vi tager derfor en snak med formanden for Danmarks Lærerforening om, hvad han tænker om uddannelsen og om lærernes ønsker er blevet hørt. Tænker du over, hvordan du behandler kassemedarbejderen i dit lokale supermarked? I Aftenradio taler vi nemlig med en ungarbejder i SuperBrugsen, der følte sig nødsaget til at skrive et opslag på Facebook efter en dårlig oplevelse på sit arbejde. Derudover ser vi nærmere på en ny tryghedspakke mod it-kriminalitet, danske mågers tilbagegang, syrere der ikke får sine penge og lytter til en masse god musik. Vært: Signe Ribergård Rasmussen.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 50 min
  • Aftenradio - d. 12. september
    Fremover skal Danmark være ekstra forberedt på en række cybertrusler mod energisektoren og el-, gas- og fjernvarmeforsyningen. Sådan lyder strategien fra Energistyrelsen. Peter Kruse, cybersikkerhedsekspert fra CSIS Security Group fortæller om den aktuelle trussel og, hvad vi kan gøre fremover. I Sverige bliver der talt stemmer på livet løs. Svenskerne gik til valg i går, og onsdag forventer man så et valgresultat, når alle udlands- og brevstemmer er talt op. Men hvem står til at være de store vindere? Mads Anneberg, Radio4's Europakorrespondent giver en status på valget. Regeringen har i dag sendt et lovforslag om såkaldte tryghedsvagter i høring. Hvad de præcis skal bidrage med, og hvad de måske ikke kan bidrage med, taler vi med Morten Slotved, borgmester i Hørsholm Kommune om. Aftenradio skyder derudover ugen i gang med god musik. Vært: Signe Ribergård Rasmussen.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 50 min
  • Aftenradio - d. 9. september
    Briterne vil holde 12 dages landesorg som følge af Dronning Elizabeths død. En del af dén plan inkluderer blandt andet at udskyde alle weekendens fodboldkampe i den engelske Premier League, og at TV-stationen BBC aflyser al komedie i sendefladen i løbet af perioden. Vi mærker stemningen i London dagen derpå, når vi i selskab med vores reporter hører reaktioner fra briterne. Derudover holder den nyslåede Kong Charles d. 3. i aften sin første tale til nationen som kongehusets overhoved. Talen er dedikeret til Dronning Elizabeth og vi kigger nærmere på talens indhold og hvad kongen lægger vægt på. På søndag skal svenskerne til valgurnerne og i valgkampen på den anden side af sundet har særligt to emner overskygget alt andet: bandekriminalitet og Sverigedemokraterne, der står til at blive det næststørste parti. I aften finder den afsluttende partilederdebat sted og sammen med Radio4's europakorrespondent hører vi, hvad de svenske politikere fokuserer på her mod valgkampens slutning. Vi skyder selvfølgelig også weekenden i gang med en masse god musik. Vært: Nicolai Dupont.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 50 min
  • Aftenradio - d. 8. september
    Aftenradio tegner et portræt af Storbritanniens dronning Elizabeth 2., som i dag sov stille ind. Vi har reaktioner og kommentarer på, hvad dronningen har betydet for det engelsk kongehus og den britiske befolkning. Medvirkende: Lone Theils, journalist, forfatter og korrespondent. Lars Hovebakke Sørensen, lektor og PH.d. ved professionshøjskolen Absalon. Morten Rønnelund, Journalist. Thomas Larsen, politisk redaktør hos Radio4 & kongelig reporter/ekspert. Julie Lindhardt Høimark, vært på Radio4s program Monarkiet. Vært: Christina Ankerhus

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 51 min

About Aften

From the publisher's feed

Vi samler dagens vigtigste nyheder og giver dig overblik, perspektiv og nye vinkler på det, der har formet dagen. Direkte fra Banegårdspladsen, med tid til både eftertanke og de sidste opdateringer, inden dagen er slut.

More shows like Aften

P1 Debat by DR

P1 Debat

6 Listeners

Du lytter til Politiken by Politiken

Du lytter til Politiken

30 Listeners

Krimiland by RADIO IIII

Krimiland

30 Listeners

Morgen by RADIO IIII

Morgen

2 Listeners

Nattevagten by RADIO IIII

Nattevagten

1 Listeners

Genstart by DR

Genstart

100 Listeners

Nyhederne by RADIO IIII

Nyhederne

1 Listeners

Frontlinjen by RADIO IIII

Frontlinjen

8 Listeners

B.T. Valgkamp by B.T.

B.T. Valgkamp

17 Listeners

Pilestræde by Berlingske

Pilestræde

13 Listeners

Tiden by DR

Tiden

4 Listeners

Only in America by RADIO IIII

Only in America

23 Listeners

Borgerlig Tabloid by B.T.

Borgerlig Tabloid

31 Listeners

Under gulvtæppet by Jyllands-Posten

Under gulvtæppet

5 Listeners

Sig det' løgn by RADIO IIII

Sig det' løgn

3 Listeners

Øverste hylde by Ekstra Bladet

Øverste hylde

5 Listeners

Akkurat med Clement by DR

Akkurat med Clement

7 Listeners

Utzons Uge by RADIO IIII

Utzons Uge

0 Listeners

Debat by RADIO IIII

Debat

0 Listeners

Eftermiddag by RADIO IIII

Eftermiddag

0 Listeners

Ta'r jeg fejl? by RADIO IIII

Ta'r jeg fejl?

1 Listeners

Vågn lidt op! by RADIO IIII

Vågn lidt op!

0 Listeners

BorgenUdenFilter by Lars Trier Mogensen, Henrik Qvortrup, Podads

BorgenUdenFilter

14 Listeners