Aften

Aften

By RADIO IIIINews
Download on the App Store

Aften episodes

  • Aftenradio - d. 21. april
    Tilfælde af leverbetændelse uden en kendt årsag ses hos børn i en række lande i verden - også i Danmark. Det snakker vi om med Anders Koch, overlæge og infektionsepidemiolog ved Statens Serum Institut. Det bliver fremover forbudt at sprøjte med blandt andet glyfosat på en række offentlige og private arealer. Hans-Jørgen Albrechtsen professor på Institut for Miljø- og Ressourceteknologi på DTU gør os klogere på, om det er den rigtige vej at gå for at sikre vores grundvand. Statsminister Mette Frederiksen er i Kiev i Ukraine for at besøge den ukrainske præsident. Under besøget har hun blandt andet meldt ud, at Danmark vil sende flere våben til Ukraine. Vi taler med politisk redaktør på Radio4, Thomas Larsen, om besøget. Derudover skal vi høre lidt om morgendagens nyheder og lytte til noget lækkert musik. Vært: Nicolai Dupont

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 51 min
  • Aftenradio - d. 20. april
    Krigen i Ukraine har været dyr for det russiske militær. Flere kilder melder om høje tabstal og ødelagt udstyr blandt de russiske styrker. Men hvor decimeret er Ruslands militær efterhånden? Det gør militæranalytiker ved Forsvarsakadamiet, Anders Puck Nielsen, os klogere på. Det er så utrygt at cykle i vejkanten på landevejene, at flere lader den tohjulede stå. Det mener i hvert fald Dansk Cykelistforbund. Vi taler med Jens Peter Hansen, Landsformand i Cyklistforbundet, om hvor galt det står til og hvilke løsninger, der kan være. Aftenradio byder derudover på historier om regeringens nye reformudspil, spækhuggerne Spækky, nye undersøgelser af planeten Uranus og meget mere. Vi skal selvfølgelig også have et smugkig på morgendagens nyheder og høre en masse god musik. Vært: Nicolai Dupont.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 51 min
  • Aftenradio - d. 19. april
    Danskere med søvnsygdomme er i større risiko for at begå selvmord. Det viser et ny dansk studie, som Nikolaj Kjær Høier, forskningsstuderende hos Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse har været med til at lave. På søndag den 24. april løber det franske præsidentvalg af stablen, og nogle som har været forbavsende stille i hele valgkampen er protestbevægelsen de Gule Veste. Mads Anneberg, Europakorrespondent på Radio4 tegner et portræt af bevægelsen. Op mod 50 procent af de husholdninger, der i dag bruger naturgas, skal være overgået til fjernvarme senest i 2028. Men det sætter nogle af landets kommuner i en prekær situation. Blandt andet Dragør, der er den kommune i landet, hvor flest får varmen fra naturgas. Borgmester Kenneth Gøtterup (K) er med i Aftenradio for at fortælle, hvorfor han synes, der er meget kort varsel. Aftenen byder derudover på god musik og historier om dinosaurer, barsel til flerlingeforældre og tysk historie. Vært: Nicolai Dupont.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 50 min
  • Aftenradio - d. 18. april
    Voldsomme gadekampe og optøjer har i løbet af påsken fyldt i svenske forstæder i forbindelse med Rasmus Paludan-demonstrationer. Kristina Olsson, dansk/svensk journalist bosat i Malmø fortæller om seneste nyt. Der er fuld fart på valgkampen i Frankrig i disse dage. Marine Le Pen, som udfordrer den siddende præsident Emmanuel Macron, er endt i en bemærkelsesværdig sag om underslæb af EU-midler. Hvad sagen går ud på, og hvilken betydning den kan få for præsidentvalget giver Mads Anneberg, Europakorrespondent på Radio4 sit bud på. Aftenradio byder derudover på god musik og historier om naturgas, påsketraditioner, forårsvejr og en kedelig dansk rekord. Vært: Signe Ribergård Rasmussen.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 50 min
  • Aftenradio - d. 15. april
    Mindst 152 palæstinensere er blevet såret i et sammenstød med israelsk politi ved al-Aqsa-moskéen på Tempelbjerget i Jerusalem. Vi har Jotam Confino, freelancejournalist i Israel og journalist ved den israelske avis Haaretz, med til at fortælle om hændelserne i Jerusalem. Folkeskolen svigter ordblinde elever, der ikke får den rigtige hjælp. Sådan lyder kritikken fra formand for Ordblindeforeningen, Janne Sabroe. Hun er med for at fortælle om, hvorfor hun mener, at lovgivningen skal strammes, hvis børnene skal have samme muligheder som deres klassekammerater. Vi har også Pernille Kjølholt, leder af Økolariet i Vejle, med i programmet til at komme på forskellige bud på, hvad man kan lave i påskeferien. Et dansk initiativ skal hjælpe ukrainere med i løbet af fem til ti minutter at scanne og gemme kulturarv, som risikerer at blive ødelagt under krigen. Initiativet går helt kort sagt ud på at give alle ukrainere gratis adgang til at lave tredimensionelle kopier af statuer, museumsgenstande og andre vigtige kulturværdier. Det har vi Søren la Cour Jensen, formand for Blue Shield Danmark, og Tao Legêne Thomsen, kreativ direktør i firmaet Virtue Futures, som er tovholder på initiativet, med til at fortælle om. Vi skal undervejs også have et nyhedsoverblik og høre noget god musik.
    Vært: Signe Ribergård Rasmussen

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 50 min
  • Aftenradio - d. 14. april
    I aftenradio skal vi bl.a. snakke med Mads Anneberg, Radio4's Europakorrespondent, som har været til vælgermøde i byen Avignon. I Frankrig er præsidentvalget nemlig i fuld gang. I første runde af valget blev de to vindere den nuværende præsident Emmanuel Macron - og hans udfordrer Marine Le Pen. Birkepollen-sæsonen er begyndt. Selvom april-vejret indtil videre ikke har vist sig fra sin bedste side, så er blomstringen af birk altså begyndt. Det betyder, at op mod 500.000 danskere snart får løbende næser og kløende øjne - medmindre de altså er velbehandlede. Det snakker vi om med Mathilde Kloster, biolog og leder af Pollentællingerne. Hvis Sverige og Finland søger medlemskab i Nato, så skal de regne med en reaktion fra Rusland i form af en militær oprustning. Sådan lyder truslen fra Rusland, efter de to landes statsministre, Magdalena Andersson fra Sverige og Sanna Marin fra Finland, i går holdt møde om den sikkerhedspolitiske situation i deres lande i den svenske hovedstad Stockholm. Vi har Jesper Zølck, nordisk korrespondent bosat i Sverige, med til at fortælle om, hvordan de to lande vil reagere på udmeldingen fra Rusland. Undervejs skal vi naturligvis også have et nyhedsoverblik og høre noget god musik.
    Vært: Signe Ribergård Rasmussen

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 50 min
  • Aftenradio - d. 13. april
    Vi skal gøre os uafhængige af russisk gas så hurtigt som muligt, mener regeringen. Regeringen ønsker, at 400.000 husstande, som i dag har gasfyr, kommer over på en anden energikilde. Vi taler med Kim Mortensen, der er direktør i Dansk Fjernvarme.
    Spørg om krigen: Er det fornuftigt, at Sverige og Finland søger om optagelse i NATO? Det spørgsmål og andre stiller vi Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet.
    Påsken er over os. Det betyder hygge og familiesamvær, men også flere biler på vejene. Vi taler med vagthavende hos Vejdirektoratet, Martin Rytoft, som giver os råd til at undgå lange køer.
    Banedanmark benytter påskeferien til at udføre sporarbejde flere steder. Derfor kan der også forekomme forlænget rejsetid, hvis man skal med toget til familiens påskefrokost. Det fortæller Tony Bispeskov, informationschef i DSB.
    I går blev flere personer ramt af skud på en undergrundsstation i New York-bydelen Brooklyn. Her smed en gerningsmand to røgbomber, inden han affyrede i alt 33 skud fra en pistol. Ti personer er blevet ramt af skud og i alt er 13 kommet til skade under hændelsen. Sara Glanowski, som er journalist og bosat i Brooklyn giver os seneste nyt i sagen.
    Løsgænger i Folketinget, Marie Krarup, forsøger at danne et overblik i krigen i Ukraine, og hvad der førte til den. Den historie er nemlig vidt forskellig, alt efter om den er fortalt af russiske eller ukrainske stemmer.
    Shanghai i Kina er de seneste uger gået fra at være en pulserende metropol til at være en spøgelsesby. Coronasmitten er nemlig accelereret hastigt i verdens tredjestørste by, og den kinesiske regering har indført nultolerance over for smitten. Derfor er Shanghai helt eller delvist lukket. Vi taler om Shanghais hårde lockdown med Cathrine Mosegaard Hansen, der bor i byen samt Flemming Konradsen, professor i global sundhed ved Københavns Universitet.
    Vært: Signe Ribergård Rasmussen.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 50 min
  • Aftenradio - d. 12. april
    Pensionerede pædagoger skal på arbejde igen for at kunne aflaste i forbindelse med, at ukrainske flygtningebørn i Danmark kommer til at fylde godt i børnehaver, fritidsinstitutioner og skoler, efterhånden som flere flygtninge kommer til landet. Vi taler med Lasse Bjerg Jørgensen, medlem af forretningsudvalget hos BUPL + formand for a-kassen Bupl-A. Spørg om krigen handler i aften om, hvad Røde Kors laver i Ukraine? I aften har vi Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors, med. Amerikanere, der hverken identificerer sig som hankøn eller hunkøn, kan fejre, at de nu kan søge om et kønsneutralt pas. Vi taler om den nyhed med Susanne Branner Jespersen, sekretariatschef i LGBT+ Danmark. Endelig kan vi mærke, at sommeren er på vej. Men med sommeren følger også skarpere solstråler og UV-stråling. Derfor er det også tid til at få genopfrisket de tre solråd. Det gør vi sammen med Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpelses Solkampagne. Danske børn og unge smittet med coronavirus har haft meget lav risiko for indlæggelse på sygehuset, alvorlige komplikationer og for alvorlige senfølger. Det viser et nyt stort dansk studie, som læge og ph.d.-studerende Helene Kildegaard ved Syddansk Universitet har været med til at lave. En tidligere dansk læge har i dag tabt en sag ved Den Europæiske menneskerettighedsdomstol. Den tidligere læge, Svend Lings havde anket en dom fra Højesteret i 2019, hvor han var dømt 60 dages betinget fængsel for medvirken til to selvmord og et selvmordsforsøg. Mia Nyegaard, Københavns Kultur- og Fritidsborgmester fra Radikale Venstre vil gerne have OL til København i år 2036. Det er dog urealistisk, vurderer Poul Erik Høyer, som er dansk medlem af Den Internationale Olympiske Komité. I Danmarks Idrætsforbund er man åbne for at tale om store visioner - også om et OL i København. Men det bliver ved snakken, lige foreløbig, siger Hans Natorp, som er formand i Danmarks Idrætsforbund.
    Vært: Signe Ribergård Rasmussen

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 50 min
  • Aftenradio - d. 11. april
    Efter påske kommer regeringen med forslag til, hvordan vi i Danmark bliver uafhængige af russisk gas. Selvom det vil blive både svært og dyrt at udfase russisk gas på kort tid, kan det altså lade sig gøre uden, at danske virksomheder må dreje nøglen om. Det siger Dansk Industri. Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi, som hører under Dansk Industri, fortæller i aftenradio, hvordan et fælles fodslag er vejen frem. I aftenens udgave af 'Spørg om krigen' er det Claus Mathiesen, lektor på forsvarsakademiet og tidligere forsvarsattaché i Ukraine, der svarer på lytternes spørgsmål om et potentielt, kommende angreb i det østlige Ukraine, krigsforbrydelser og status på fredsforhandlingerne. To millioner jodtabletter bliver nu indkøbt til Danmark, til brug i tilfælde af et nuklear uheld i Danmarks nærområde. Men hvad er det jod kan gøre godt for i tilfælde af et væsentligt radioaktivt udslip? Ulla Feldt-Ras­mus­sen er professor og overlæge på Rigshospitalets afdeling for hormon- og stofskiftesygdomme, og fortæller om fordele og ulemper ved jodtabletter. Aftenradio byder derudover på god musik og et nyhedsoverblik. Vært: Christina Ankerhus.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 50 min
  • Aftenradio - d. 8. april
    Vi starter aftenen ud med fokus på mink-skandalen. Minkkommissionen har i dag afholdt tre afhøringer, som fortsat var præget af den manglende lovhjemmel, fortæller Radio4 politiske reporter Amanda Holmen. Vi skal også forbi krigen i Ukraine, hvor vi i dag fokuserer på angrebet på togstationen i den ukrainske by Kramatorsk. Vi spørger Hans Peter Michaelsen, selvstændig forsvarsanalytiker og tidligere militæranalytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, om Rusland bevidst gik efter en togstation med civile?
    Det er også fredag - og derfor har vi spurgt folk på gaden, hvordan fredags (og ferie) humøret er.
    I anden halvdel skal det handle om landene i EU, som nu ikke længere kan og vil hente kul, kemikalier, træ og vodka i Rusland. EU har godkendt femte pakke af sanktioner mod Rusland, og for første gang indebærer en af disse sanktioner importforbud på en russisk energikilde, nemlig russisk kul. Vi taler med Jacob Langvad, journalist, Bruxelles om sanktionerne, og hvorfor de foreløbigt ikke indebærer russisk olie og gas. Litauen har valgt at lukke helt for russisk gas. Freelancejournalist, Maria Oien, er i Litauens hovedstad Vilnius, og fortæller om den hårde linje. Det kan være nødvendigt at skabe deciderede 'ukrainer-byer' i Danmark. Det vurderer formanden for Kommunernes Landsforening, Martin Damm, fra partiet Venstre. 2022 kan blive et stærkt år for de danske storke. I storkereden i Smedager i Sønderjylland ligger nemlig allerede tre nylagte æg lagt af mor Connie og far Clyde. Med til at tale om de danske storke er Jesper Leegaard, storkeekspert hos storkene.dk. Røde Kors opfordrer os danskere til at donere forårstøj til genbrugsbutikker og -containere til ukrainske flygtninge her i Danmark. Vi snakker om nødvendigheden af genbrugstøj i den flygtningesituation, der udspiller sig i øjeblikket med chef for genbrug i Røde Kors, Tina Donnerborg. Til sidst skal vi høre fra den tidligere kulturminister, Joy Mogensen, som fortæller om sit valg af favoritalbum: Absolute Music 2.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 50 min

About Aften

From the publisher's feed

Vi samler dagens vigtigste nyheder og giver dig overblik, perspektiv og nye vinkler på det, der har formet dagen. Direkte fra Banegårdspladsen, med tid til både eftertanke og de sidste opdateringer, inden dagen er slut.

More shows like Aften

P1 Debat by DR

P1 Debat

6 Listeners

Du lytter til Politiken by Politiken

Du lytter til Politiken

30 Listeners

Krimiland by RADIO IIII

Krimiland

30 Listeners

Morgen by RADIO IIII

Morgen

2 Listeners

Nattevagten by RADIO IIII

Nattevagten

1 Listeners

Genstart by DR

Genstart

100 Listeners

Nyhederne by RADIO IIII

Nyhederne

1 Listeners

Frontlinjen by RADIO IIII

Frontlinjen

8 Listeners

B.T. Valgkamp by B.T.

B.T. Valgkamp

17 Listeners

Pilestræde by Berlingske

Pilestræde

13 Listeners

Tiden by DR

Tiden

4 Listeners

Only in America by RADIO IIII

Only in America

23 Listeners

Borgerlig Tabloid by B.T.

Borgerlig Tabloid

31 Listeners

Under gulvtæppet by Jyllands-Posten

Under gulvtæppet

5 Listeners

Sig det' løgn by RADIO IIII

Sig det' løgn

3 Listeners

Øverste hylde by Ekstra Bladet

Øverste hylde

5 Listeners

Akkurat med Clement by DR

Akkurat med Clement

7 Listeners

Utzons Uge by RADIO IIII

Utzons Uge

0 Listeners

Debat by RADIO IIII

Debat

0 Listeners

Eftermiddag by RADIO IIII

Eftermiddag

0 Listeners

Ta'r jeg fejl? by RADIO IIII

Ta'r jeg fejl?

1 Listeners

Vågn lidt op! by RADIO IIII

Vågn lidt op!

0 Listeners

BorgenUdenFilter by Lars Trier Mogensen, Henrik Qvortrup, Podads

BorgenUdenFilter

14 Listeners