Aften

Aften

By RADIO IIIINews
Download on the App Store

Aften episodes

  • Aftenradio - d. 7. april
    Fredag er sidste kampagnedag for de franske præsidentkandidater, inden præsidentvalget afholdes på søndag. Vi taler med Dyveke Vestergaard Johansen, journalist i Frankrig om, hvad vi kan forvente os af valget. I Spørg om krigen har vi i aften Karsten Marrup, major og chef for Center for Luftoperationer på Forsvarsakademiet, med til at svare på jeres spørgsmål til konflikten i Ukraine. Formuleringen i spørgsmålet til folkeafstemningen om EU-forsvarsforbeholdet d. 1. juni er blevet ændret. Thomas Larsen, politisk redaktør på Radio4 gør os klogere på hvilke reaktioner, der har været ændringen og hvilke overvejelser der ligger bag. Flere personer beretter om at have set et stort kattedyr, der KAN have været en puma lidt uden for Vejle. For at blive lidt klogere på, om det er tilfældet, taler vi med både Alfred Futtrup, som har set dyret og naturformidler Sebastian Klein. Vi skal selvfølgelig også hører en masse god musik og opdateres på dagens og morgendagens nyheder. Værter: Nicolai Dupont og Signe Ribergård Rasmusen.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 50 min
  • Aftenradio - d. 6. april
    Første historie i aften handler om reformkommissionens forslag om omlægningen af SU for kandidatstuderende til lån, som skaber splittelse i partierne og møder modvind hos forpersonen hos Danske Studerendes Fællesråd, Julie Lindmann. Mads Eriksen Storm, der er Uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv er tilfreds med forslaget.
    Her til aften handler Spørg om krigen om de rystende billeder fra den ukrainske by Butja, og hvorvidt de er et eksempel på propaganda. Vi snakker med Jeanette Serritzlev, militæranalytiker på Forsvarsakademiet, ekspert i informationskrig.
    CPR-numre er ikke gode nok som en sikker identifikation ifølge Peter Kruse, som er cybersikkerhedsekspert fra CSIS Security Group. Kia Tranbjerg Toftgaard, som har været offer for svindel grundet misbrug af sit CPR-nummer, fortæller sin historie.
    Rasmus Stoklund, Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, reagerer på og diskuterer videoen med tvangsudsendelsen af en iransk-kurdisk kvinde.
    Normalt har søerne i Danmark været gode til at holde fast i CO2. Men, det er forandret, fordi temperaturen stiger omkring os. Det vil sige, at mere CO2 slipper ud i atmosfæren, medmindre vi gør noget, fortæller lektor emeritus Henning Skovgaard Jensen, fra Biologisk Institut på Syddansk Universitet.
    Til sidst skal vi høre fra EU-valgforsker Derek Beach, som medvirker for at tale om folkeafstemningen, hvor vi skal stemme ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar. Han tipper, at flertallet af danskere stemmer nej.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 50 min
  • Aftenradio - d. 5. april
    Danmark har i dag truffet en historisk beslutning og udvist 15 russere efter spionanklager. Fra den russiske ambassade lyder, at der vil komme en modreaktion. Vi taler med politisk redaktør på Radio4, Thomas Larsen om sagen. I aftenens udgave af ’Spørg om Krigen’ kigger vi nærmere på de krigsforbrydelser Rusland anklages for at have begået i den ukrainske by Butja, og hvilke protester forbrydelserne kan medføre i Rusland. Til at gøre os klogere på forbrydelserne medvirker Katrine Stevnhøj, Ph.d.-studerende hos Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, med særligt fokus på protestkultur, og aktiviske og migration i Rusland, og det tidligere Sovjetunionen. Assistenttrænerne på det danske kvindelandshold i fodbold er nu blevet fuldtidsansat. Vi taler med den ene af assistenttrænerne, Johanna Rasmussen, og spørger hvad fuldtidsansættelsen betyder for dansk kvindefodbold. Vi bliver lidt ved fodbolden, og kigger nærmere på Nadia Nadims ambassadørskab for det udskældte VM i Qatar sammen med Stanis Elsborg, idrætsanalytiker med fokus på sport og politik ved organisationen Play The Game. Som altid sørger vi også for god musik og et godt nyhedsoverblik. Vært: Christina Ankerhus.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 50 min
  • Aftenradio - d. 4. april
    EU og Ukraine vil sammen efterforske om der er sket krigsforbrydelser i byen Butja. Det sker efter, at billeder er dukket op af tilsyneladende civile ukrainere, som ligger døde i gaderne. Det er billeder, som politikere over hele verden fordømmer. Rikke Albrechtsten, EU-korrespondent hos Altinget fortæller, at EU derfor ønsker flere sanktioner overfor Rusland. De mulige krigsforbrydelser i Butja er ligeledes aftenens omdrejningspunkt i 'Spørg om krigen', hvor Jørgen Staun, lektor i international politik ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet blandt andet svarer på lytternes spørgsmål til handlingen. Verdens bedste håndboldspiller, Niklas Landin skifter til Aalborg Håndbold i 2023. Nikolaj Jensen, håndbold-ekspert på Hbold.dk kalder skiftet stort. Balancen mellem opgaver og tiden til at løse dem er helt central for en god arbejdslyst. Det konkluderer en ny undersøgelse som Christian Borrisholt Steen, seniorkonsulent i Videncenter for God Arbejdslyst har været med til at lave. Aftenradio byder derudover på god musik og et blik på aftenens og morgendagens nyhedshistorier. Vært: Christina Ankerhus.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 51 min
  • Aftenradio - d. 1. april
    De danske soldater og udsendte i Litauen, Estland og Letland har de seneste dage haft fornemt besøg af fem af landets partiledere. Statsminister Mette Frederiksen (S), Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen, SF-formand Pia Olsen Dyhr, De Radikales leder, Sofie Carsten Nielsen, og den konservative formand Søren Pape Poulsen har onsdag og torsdag turneret rundt i de tre lande og står bag den nye aftale om omfattende investeringer i det danske forsvar. Vi taler med journalist Frederik Fogde, som var med på sidelinjen. I aftenens udgave af ’Spørg om krigen’, hvor lytterne kan få svar på spørgsmål om krigen, taler vi med Karsten Marrup, major og chef for Center for Luftoperationer på Forsvarsakademiet. Her til aften blev Danmarks modstandere til VM i Fodbold i Qatar udtrukket. Det betyder, at vi nu ved, hvem det danske herrelandshold skal op i mod, når de skal følge op på succesen fra EM sidste sommer. Radio4-journalist Nicklas Degn har fuldt lodtrækningen og sætter et par ord på de modstandere, vi skal op imod. Som altid spiller vi en masse god musik og sørger for et godt nyhedsoverblik. Vært: Nicolai Dupont.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 51 min
  • Aftenradio - d. 31. marts
    Hylderne i butikken Smoke-it, som fra i morgen hedder Gejser, er ved at være tomme med væsker med frugtsmage til e-cigaretter. For fra i morgen er det slut med at købe smagene på nær tobakssmag og menthol-smag. Direktør for Smoke-It Jens Andersen ærgrer sig over beslutningen. Krigen i Ukraine er ikke kun en kamp som foregår på land, det er også en cyberkrig. Peter Kruse, ekspert i it-sikkerhed og cyberkrig er med i Aftenradio til at besvare lytternes spørgsmål om den russisk-drevet cyberkrig. Bor du i en fantastisk landsby, hvor sammenholdet er stærkt, humøret højt og optimismen intakt? Så kunne du jo overveje at sende en ansøgning afsted for at blive Årets Landsby 2022. Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd fortæller, hvorfor din by kan gå hen at vinde. Aftenradio byder derudover på god musik og et blik på morgendagens nyhedshistorier. Vært: Christina Ankerhus.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 50 min
  • Aftenradio - d. 30. marts
    Hvis dit hus opvarmes af gasfyr eller aftager gasbaseret fjernvarme er der nu 6000 kr. på vej. Vi taler med Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning fra Aalborg Universitet, der mener, at pengene er et plaster på såret, men det dækker ikke de markant højere varmeregninger. Derudover fortæller Jonas Skovrup Christensen, bosat i Kiev, om natten til i nat, som var en af de værste i Kiev under krigen i Ukraine. Den melding kommer på baggrund af Ruslands udmeldinger om at skrue ned for de militære aktiviteter omkring Kiev. Vi dykker mere ned i spørgsmålene til krigen i Ukraine i Spørg om krigen. Denne gang sammen med Peter Viggo Jakobsen, lektor på Forsvarsakademiet og ph.d. i international politik. Vi vender også nyheden om, at du nu kan sende 20 kilo nødhjælp til Ukraine uden at betale porto for det, hvis du sender med PostNord. Sådan lyder det fra Peter Kjær Jensen, chef for PostNord Danmark. Skovbørnehaven Krudthus i Allerød modtager Novo Nordisk Fondens Naturtematiske Pædagogpris 2022, da skovbørnehaven arbejder med FN’s verdensmål, bæredygtig udvikling og naturvidenskab. Vi taler med to pædagoger i skovbørnehaven, Lillian Erud og Annette Grunnet. Vi skal også høre fra Berith Bjørnholm, Senior Vice President med ansvar for Novo Nordisk Fondens uddelinger indenfor naturvidenskabelig uddannelse og formidling. Derudover vender vi en ny svensk serie ”Lust” på HBO Max, der handler om fire midaldrende kvinders sexliv og lyst til sex. Flere børn går til landbrug i deres fritid. Vi har talt med Lone Andersen, viceformand hos Landbrug & Fødevarer. Derudover skal vi lytte til en masse god musik og have overblik over de seneste nyheder. Vært: Christina Ankerhus

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 50 min
  • Aftenradio - d. 29. marts
    Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj talte i dag til Folketinget og det har givet en masse reaktioner i dansk politik. Vi vender det hele med Radio4s politiske redaktør Thomas Larsen. Vi skal også have seneste nyt om krigen i Ukraine – det skal vi sammen med Jonas Skovdrup, der er med direkte fra Kiev og Samuel Rachlin, journalist, tidligere Moskva-korrespondent og forfatter. Danmark besejrede Serbien i aftenens testkamp i Parken, men det var ikke den eneste kilde til stor jubel. Det er nemlig første gang, at Christian Eriksen er tilbage i kamp i Parken efter hans hjertestop under sommerens EM. Lasse Vøge, B.T.'s fodboldkommentator, giver os reaktioner direkte fra stadion. Kan man lave et teaterstykke om en fodboldspiller? Vi har talt med Teater Svalegangens pressechef Jens Hyldgaard og den inkarnerede AGF-fan Kim Pedersen om stykket No Regrets, der handler om Stig Tøftings liv. Så skal vi selvfølgelig også dykke ned i nyhedsstrømmen og høre en masse god musik - i dag med lys som tema. Vært: Christina Ankerhus

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 50 min
  • AFTENRADIO - D. 28. MARTS
    Tibetkommisionen er kommet med en ny rapport og det er deres indtryk, at Grundloven og menneskerettighederne er blevet skubbet ud til siden af hensyn til kineserne. Thomas Fogt, graverchef på Ekstra Bladets undersøgende redaktion, gør os klogere på hvilke nye konklusioner kommissionen er kommet med. Det bliver dyre at være dansk forbruger. Priserne stiger både på dagligvare og benzin. Vi taler både med danskerne og Jon Henriksen, direktør for prisovervågningstjeneste Beepr, om hvilken betydning det får for vores økonomi. Aftenradio stiller sammen med lytterne spørgsmål om krigen i Ukraine til militæranalytiker på Forsvarsakademiet og ekspert i informationskrig, Jeannette Serritslev. Skal vi være organdonerer fra fødslen? Borgerforslaget om automatisk organdonation har opnået 50.000 underskrifter, og kan dermed fremsættes som beslutningsforslag, der skal behandles og stemmes om i Folketinget. Vi taler med Ditte-Marie Clemmensen, der selv har modtaget organer og Radikale Venstres sundhedsordfører Stinus Lundgren om forslaget. Vi skal selvfølgelig også opdateres på morgendagens nyheder og høre en masse god musik. Vært: Christina Ankerhus

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 50 min
  • Aftenradio - d. 25. marts
    Danmark kan komme til at modtage op mod 100.000 ukrainske flygtninge efter den russiske invasion i Ukraine. Det er regeringens vurdering, siger udlændinge og integrationsminister Mattias Tesfaye. Vi taler med Martin Damm, formand for Kommunernes Landsforening, om den nye vurdering. Vi skal have seneste nyt om krigen i Ukraine – det skal vi sammen med Jørgen Staun, lektor i international politik ved Institut for Strategi og Krigsstudier. Natten til mandag dansk tid finder Oscaruddelingen sted, og flere danske film er nomineret til verdens mest prestigefyldte filmpriser - det skal vi selvfølgelig vende. Danmark og Europa vil gerne være uafhængige af russisk olie og gas – men vi har brug for det. Energi-tænketanken ’Det Internationale Energi-agentur’, som Danmark er medlem af, har udtænkt ti punkter, der på sigt kan gøre medlemslandene uafhængige af russisk olie. Vi skal høre fra folk på gaden i Aarhus, hvad de tænker om nogle af punkterne. Derudover skal vi tale med Poul Alberg Østergaard, civilingeniør og ph.d. i energiplanlægning på Ålborg Universitet, om hvordan Danmark bliver mere uafhængig af russisk gas. Danmark skal have 15 naturparker ifølge regeringen. Vi har talt med Lea Wermelin, miljøminister, om hvilke konsekvenser det vil have. Til sidst lytter vi til et klip fra Portrætalbum, hvor Morten Sabroe har været forbi. Vi får de seneste nyheder og i anledningen af, at Oscaruddelingen er lige om hjørnet, skal vi lytte til musik fra film. Vært: Christina Ankerhus.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 51 min

About Aften

From the publisher's feed

Vi samler dagens vigtigste nyheder og giver dig overblik, perspektiv og nye vinkler på det, der har formet dagen. Direkte fra Banegårdspladsen, med tid til både eftertanke og de sidste opdateringer, inden dagen er slut.

More shows like Aften

P1 Debat by DR

P1 Debat

6 Listeners

Du lytter til Politiken by Politiken

Du lytter til Politiken

30 Listeners

Krimiland by RADIO IIII

Krimiland

30 Listeners

Morgen by RADIO IIII

Morgen

2 Listeners

Nattevagten by RADIO IIII

Nattevagten

1 Listeners

Genstart by DR

Genstart

100 Listeners

Nyhederne by RADIO IIII

Nyhederne

1 Listeners

Frontlinjen by RADIO IIII

Frontlinjen

8 Listeners

B.T. Valgkamp by B.T.

B.T. Valgkamp

17 Listeners

Pilestræde by Berlingske

Pilestræde

13 Listeners

Tiden by DR

Tiden

4 Listeners

Only in America by RADIO IIII

Only in America

23 Listeners

Borgerlig Tabloid by B.T.

Borgerlig Tabloid

31 Listeners

Under gulvtæppet by Jyllands-Posten

Under gulvtæppet

5 Listeners

Sig det' løgn by RADIO IIII

Sig det' løgn

3 Listeners

Øverste hylde by Ekstra Bladet

Øverste hylde

5 Listeners

Akkurat med Clement by DR

Akkurat med Clement

7 Listeners

Utzons Uge by RADIO IIII

Utzons Uge

0 Listeners

Debat by RADIO IIII

Debat

0 Listeners

Eftermiddag by RADIO IIII

Eftermiddag

0 Listeners

Ta'r jeg fejl? by RADIO IIII

Ta'r jeg fejl?

1 Listeners

Vågn lidt op! by RADIO IIII

Vågn lidt op!

0 Listeners

BorgenUdenFilter by Lars Trier Mogensen, Henrik Qvortrup, Podads

BorgenUdenFilter

14 Listeners