
Sign up to save your podcasts
Or


Jeg begyndte at lave børnefilm, mens jeg arbejdede i Børnehuset. Det var et kæmpe projekt, der var ikke noget fritidshjem på det tidspunkt, så jeg havde 70 børn igennem to år.
I gamle dage, da vi lavede de store teaterstykker, drømte vi om en form for oprør, en form for solidaritet. Jeg drømmer stadig om, at vi skal være et mangfoldigt samfund.
Jeg drømmer om at være resten af min tid her på Christiania og være med til at udvikle kulturen, musikken, sangen og maleriet – og det er vigtigt at lytte til de unge!
Vi skal nok blive endnu dygtigere til at fatte os i korthed og holde færre møder, men egentlig er det jo helt utroligt, at vi kan have så mange møder og snakke sammen igennem så mange år. Det er unikt!
Nu er jeg flyttet ind i det her fantastiske nye hus, som er blevet bygget. Det vil jeg gerne bruge til kreativitet, til meditation og spirituelle ting. Det skal være et sted, hvor folk kan komme og være kreative på forskellige måde.
Jeg oplevede virkelig det gode ved Christiania, at folk støtter hinanden og giver hinanden opmærksomhed og hjælp. Det var sådan, som jeg havde tænkt, at livet skulle være, så det var rigtig dejligt.
Jeg er optaget af selvforvaltning og økosamfund. Det er ikke nemt her, og det er heller ikke nemt med bæredygtighed og de kæmpe udfordringer, vi står overfor i verden. På den måde er Christiania bare et billede på de vanskeligheder, kloden står overfor.
Der er stadigvæk mange kræfter her og spændende, livgivende mennesker – og det kan ikke kues! Folk bliver ikke normaliserede så nemt. Så Christiania består!
Jeg valgte at blive her, fordi det her er et samfund, som man kan være med til at udvikle. Man har en højere grad af indflydelse på sit nærområde, end man har andre steder
Dem, der flyttede herind, de smuttede fra det samfund derude, fordi de ville leve en anden livsstil. Jeg føler nogle gange, at vi ikke får dyrket det nok. Dyrk det alternative samfund mere – ikke så meget politik og Pusher Street og overlevelse!
From the publisher's feed