
Sign up to save your podcasts
Or


Jeg blev boende og gik i gang med at ordne det her fantastiske slot, jeg bor i. Vi har biograf, vi har værksteder, vi har et kæmpe kollektiv, der også skal passes, og vi har et helt hus, der skal bygges. Vi er i gang med at bygge tag og lave flere værelser, så kollektivet kan blive større
En vinterdag sad der en fiskehejreunge med is i skægget, og jeg tror, at mine svaner fortalte den, at jeg ikke var farlig. Fiskehejrer er meget sky. Jeg begyndte at give den lidt fisk, den flyttede ind, og nu har den været her i 12 år. Jeg kalder den Balou.
Jeg tror, at fordi der er mange mennesker her på Christiania, som har prøvet at bo alle mulige steder, er født et andet sted, eller har boet alternativt, er de ikke så rigide i deres menneskesyn og levemåde. Der er den der "live and let live", eller "herregud, fred være med det".
Jeg håber virkelig, at alternative steder vil blive husket for kreativitet og fællesskab, hvor der er plads til alle!
Jeg har boet forskellige steder i huset, men nu er jeg havnet her i gavlen, hvor solnedgangen er her hver dag. Det kan ikke blive meget bedre.
Her på Christiania hjælper man hinanden, man er opmærksom på hinanden, om man nu har det godt, man besøger naboerne, hvis de er syge, og hjælper dem også med praktisk ting
Der er masser af ting i samfundet, der hænger sammen med de idéer, man grinede røven i laser over, fra Christiania og hippiesamfundets side, som nu er blevet helt alment anerkendt, selvfølgelig gør man sådan! Verden har lært noget af os.
Det fantastiske ved Christiania er summen af alle menneskers indsats, hvor meget er frivilligt, og noget er betalt af fællesskabet, og det gør det til noget særligt.
Der var gang i måder, man kunne lave huse på, boliger, fuld gang i renoveringer, afprøvning af stoffer, eksperimenter med musik og teater, der var fuld fart på alle leder og kanter. Der var folk, der lavede virksomheder, indkøbscentraler, genbrugsstationer, skraldehold og hvad ved jeg. Det hele kom virkelig op at stå
Jeg er anarkist helt ind i hjertet! Jeg blev tiltrukket af Christianias horisontale og flade struktur, og jeg ser Christiania som et ideologisk og politisk projekt
From the publisher's feed