
Sign up to save your podcasts
Or


Christiania sætter mennesket forrest. Mange mennesker, der er flyttet herud, er blevet kvalt af systemet, og de vil gerne være her, hvor det er mennesket, der får plads.
Her på Christiania arbejder der folk, som ikke nødvendigvis ville kunne få et arbejde rigtig mange andre steder, men det kan de her! Vi har folk med forskellige ressourcer, og det er ikke ressourcestærk, ressourcesvag, vi har bare forskellige ressourcer! Her er der plads til det skæve og alle aldre, typer og kulturer.
Jeg drømmer om, at Christiania skal være en foregangsby, et ideal for skabelse og kreativitet. Folk skal komme her og finde inspiration til at leve på andre måder end det typiske hamsterhjul, vi meget ofte ser i den danske kultur.
Jeg tror, vi griner mere end almenvellet. Vi lever på en måde, hvor vi har muligheden for at tage større ansvar for vores omgivelser og naboer og infrastrukturen: både den fysiske og den metafysiske – altså alle energierne. Det er rigtig dejligt at bo her med søde, generøse og krøllede mennesker, som lever på deres egne præmisser på godt og ondt.
Det, der var Christianias styrke igennem flere årtier – det er, at der stadig skal være plads til de skæve, de fattige, de hjemløse og dem, der ikke kan finde, eller ikke har lyst til at finde deres borgerlige plads i det omkringliggende samfund
Jeg drømmer om, at Christiania skal forblive Christiania, jeg kan godt lide det, som det er nu! Det jeg allerbedst kan lide er, at alle kender hinanden her på Christiania og er glade!
Jeg drømmer om, at Christiania bliver det sted for nyskabelse, som det var tænkt i starten. Det var dét, der skulle blomstre herude.
Området er fantastisk smukt. Vi bor midt i København, og så har vi det mest lækre grønne og fredsommelige område, vi har søerne, dyrelivet og fantastisk natur!
Det danske ord fællesskab er virkelig et smukt ord, fordi man er fælles om at skabe. Det er det, vi gør her, vi har mulighed for det i hvert fald. Det sætter jeg pris på.
Jeg kunne drømme om, at der blev lavet en fristedslov, hvor man fik mulighed for ikke altid at skulle følge byggereglementerne og være overvåget af alle mulige bureaukrater og embedsfolk. De bremser i meget høj grad fantasien. Det dejlige ved Christiania i starten var, at man kunne være meget spontan.
From the publisher's feed