Al Magt til Kærligheden- Christiania portrætter

Christiania har givet mig rigtig meget: at man også er noget værd selv. Det selvværd havde jeg ikke dengang. Det har givet mig en frihed og givet mig lov til at elske mig selv, som jeg er — og værdsætte det, jeg kunne og kan. Og at udleve nogle af mine drømme. Det er stort!

De sagde, jeg var en værre anarkist. Jeg tænkte, jeg måtte undersøge, hvad det der med anarkisme var for noget. Det passede meget godt til mig at flytte på Christiania, fordi det ikke var spejderdrenge-agtigt som på den øvrige venstrefløj, det var mere vildt og uregerligt.

Jeg drømmer om, at min familie, min datter og mine børnebørn om 25 år kan sige det samme, som jeg gør nu: At de har haft en dejlig tid og en god opvækst, fået en masse gode venner og nogle sjove oplevelser, og jeg drømmer om, at Christiania bliver ved med at være et dejligt sted at være.

Her går folk mere op i, hvem man er som person, hvilke værdier man har, fremfor at definere en ud fra hvilket job man har.

Christiania har uanede muligheder! Hvis vi lige kunne løfte blikket et øjeblik og gøre nogle flere ting sammen, så kan vi utrolig mange ting.

Jeg prøver at hilse på alle unge, jeg kender, når jeg ser dem på vejen. Især i vores tid med al det her teknologi, telefoner og sociale medier, er det så vigtigt, at vi husker øjenkontakten og at få hilst på hinanden, at vi viser, at vi vil hinanden

Det er spændende at se, hvordan vi kan beholde Christiania som et alternativ, ikke et alternativ til det samfund, der var i halvfjerdserne, men et alternativ til det samfund, der er nu. Samfundet har jo ændret sig, og det må Christiania også gøre.

Jeg er blevet hængende på grund af de gode mennesker og gode omgivelser, at man behandler hinanden godt, og at der er plads til alle. Her gør det ikke en forskel, hvor man kommer fra, eller om man er ung eller gammel. Det kan jeg rigtig godt lide.

Jeg havde en drøm, hvor der var mange farver, som en maler havde malet. Jeg blev lidt jaloux. Jeg vågnede, og det gik op for mig, at det var min egen fantasi, der havde skabt den drøm. Jeg tænkte, måske kan jeg godt male endnu.

Det var sådan et trylleslag for mig, da jeg som teenager flyttede på Christiania, her kunne jeg mærke, at der var plads til mig. Jeg mødte en masse fede christianitter, som lærte mig lidt om livet og om at klare sig selv.