”Det vilde vesten”

Det er et af de begreber, Magnus Hermann fra Danske Skoleelever og Regitze Flannow fra Danmarks Lærerforening begge bruger, når de skal beskrive brugen af kunstig intelligens i den danske grundskole i 2026.

Og de er også helt enige om, at AI skal have en plads i elever og læreres hverdag, men at det skal ske med omtanke. Det er helt nødvendigt, at lærerne holder et klart fagligt fokus, og at eleverne bliver klædt grundigt på til at forstå, hvad AI betyder for dem selv – og hele samfundet. 

I dette sidste afsnit af vores serie om AI i grundskolen får du en samtale mellem de to og vært Andreas Munk Staugaard. En samtale om, hvordan man sikrer solid læring midt i en tid, hvor teknologien kan ændre undervisningen, som vi har kendt den. 

Men spørgsmålet er, om den skal det?

Lyt til de to forrige afsnit af serien om AI i grundskolen her:

Tilrettelæggelse:

Start først og fremmest med at tænke over, hvad det er for en opgave, dine elever skal løse, inden du sætter dem til at arbejde med kunstig intelligens.

Sådan lyder et af de gode råd fra de to gæster i vores 2. episode i serien om AI i den danske grundskole.

Ugens to gæster har begge mange års erfaring som undervisere – og har i fællesskab lavet et projekt, hvor elever skulle løse en klassisk opgave ved hjælp af AI.

Hvad de – og eleverne – lærte af det, fortæller de meget mere om i en samtale, der kredser om didaktik, dannelse, etik og en verdensorden i opbrud.

Medvirkende:

Tilrettelæggelse:

I den første episode af vores serie om AI i grundskolen møder du Mikkel Aslak. 

Han er lærer, forfatter og konsulent – og en af de undervisere i Danmark, der har størst erfaring med brug af AI i den danske grundskole.

Og selv om han mener, at skolen har et ansvar for at undervise elever i brugen af AI, så skal det slet ikke ske for enhver pris.

For man må aldrig gå på kompromis med det, han mener, er kernen i den danske skoletradition, bare fordi toget med kunstig intelligens kører meget stærkt.

En vigtig del af læringen om kunstig intelligens er nemlig også, at man lærer ikke at bruge den, lyder det fra Mikkel Aslak i denne udgave af Alinea LYD.

Er du nysgerrig på mere? Se Mikkel Aslaks bog 'Leg og lær med AI' på alinea.dk her.

Medvirkende:

Tilrettelæggelse:

Drop korrektheden, hvis du vil have glæden ved at skrive til at gro blandt dine elever. 

Sådan lyder det klare råd fra både en ekspert og en rutineret lærer, du kan møde i dette afsnit af Alinea LYD.

De får deres bedste råd til en engagerende og sjov skriveundervisning – råd, der kan bruges på tværs af fag. 

Og så kan du også høre, hvorfor man godt må snyde klassens forældre i skriveglædens sag.

Udforsk SkriveSkolen på Alineas danskportal til mellemtrinnet: https://dansk.fagportal.alinea.dk/mellemtrin/skriveskolen/48321

Tilrettelæggelse:

Man er nødt til at begå fejl, hvis man skal lære noget – men hvordan lærer man sine elever, at det er helt ok at fejle?

Det spørgsmål er omdrejningspunkt for denne episode, hvor der stilles skarpt på fejlkulturen i den danske grundskole.

Du møder blandt andet en dansklærer, der viser sine egne stavefejl frem, og en matematiklærer, der har gode erfaringer med at vende opgaver på hovedet sammen med sine elever.

For når de gør det, bliver det lettere at fejle.

Og fejl – dem skal eleverne begå!

Medvirkende:

Hvis man skal se organisering af undervisning for højt begavede elever som et puslespil, så har det en del brikker, der skal passe sammen.

For det er vigtigt, at man tilpasser undervisningen både i og udenfor de normale klasser, hvis de fagligt dygtigste elever skal udfordres mest muligt.

Sådan lyder det klare budskab fra Susanne Rubenius, der i sit arbejde i Horsens Kommune blandt andet har fokus på de højest begavede elever i grundskolen.

I dette afsnit giver hun sine bedste råd fra mange års arbejde med fokus på elever med tårnhøj IQ videre.

Dette er sidste afsnit i serien om høj begavede elever. Lyt til de to forrige afsnit her: Elever i overhalingsbanen – gode råd til din undervisning og Højt begavede elever har ikke kun brug for høj faglighed.

Medvirkende:

Tilrettelæggelse:

”De skal simpelthen have en følelse af, at skolen også er noget for dem”.

Sådan siger psykolog Kitt Andresen blandt andet, når man spørger hende, hvorfor hun har en særlig interesse for at hjælpe højt begavede elever i hendes arbejde. For hun oplever, at elever, der har en høj IQ, kan have det rigtig svært i løbet af en skoledag.

Men hvorfor er en høj IQ ikke altid lig med høj trivsel, og hvad kan man gøre for at sikre, at højt begavede elever trives socialt?

De spørgsmål får du svar på i det her afsnit, hvor du også kan møde en lektor, der er specialist i undervisning af højt begavede elever.

Fik du ikke lyttet til første afsnit om højt begavede elever, kan du lytte til det her.

Medvirkende:

Relationer, bevægelse i undervisningen og differentiering.

Det er noget af det, der er i fokus i denne episode, hvor du kan møde en rutineret lærer fra en specialskole i Hjørring.

Hun svarer på spørgsmål, som vi fandt blandt deltagerne på Lærfest i marts 2026.

Bl.a. hvad man gør for at sikre fagligheden i undervisningen, hvis man har elever med store udfordringer.

For netop fagligheden – den må man først og fremmest aldrig glemme – siger den lærer, der deler sine erfaringer og gode råd her.

Se alle vores materialer til specialpædagogik her.

Medvirkende:

Danske skoleelever bliver mødt af forhistorien hver eneste dag. Og det er blandet andet historieundervisningens opgave at åbne deres øjne for lige netop det.

Men samtidig skal man også hele tiden forholde sig til den nutid, eleverne er midt i, hvis de skal kunne forstå og fortolke verdenshistorien.

Sådan lyder bare nogle af budskaberne fra to dedikerede historieformidlere, du møder i det her afsnit af Alinea LYD.

Find 'På sporet af historien 7' lige her: https://www.alinea.dk/historie/produkt/pa-sporet-af-historien/pa-sporet-af-historien-7

Tilrettelæggelse og produktion:

Hvordan får jeg mine elever til at tænke?

Det er det spørgsmål, man først og fremmest skal stille sig selv, hvis man vil i gang med at undervise med udgangspunkt i Det tænkende klasserum.

I det her afsnit er der fokus på en didaktisk tilgang til undervisningen, som mange lærere er begyndt at bruge i den danske grundskole. Og der bliver zoomet skarpt ind på de opgaver og aktiviteter, der netop skal få elever til at tænke  – i Det tænkende klasserum.

Vil du arbejde med Det Tænkende Klasserum? Se vores materialer her:

Det tænkende klasserum i praksis, 4.-9. klasse, Matematik

På vej mod Det tænkende klasserum, 0.-3. klasse, Matematik

Byg det tænkende klasserum i naturfagene, 1.-9. klasse

Klar, Parat, Tænk, 1-6

På sporet af historien 7

Medvirkende:

Tilrettelæggelse og produktion: