Danske skoleelever bliver mødt af forhistorien hver eneste dag. Og det er blandet andet historieundervisningens opgave at åbne deres øjne for lige netop det.

Men samtidig skal man også hele tiden forholde sig til den nutid, eleverne er midt i, hvis de skal kunne forstå og fortolke verdenshistorien.

Sådan lyder bare nogle af budskaberne fra to dedikerede historieformidlere, du møder i det her afsnit af Alinea LYD.

Find 'På sporet af historien 7' lige her: https://www.alinea.dk/historie/produkt/pa-sporet-af-historien/pa-sporet-af-historien-7

Tilrettelæggelse og produktion:

Hvordan får jeg mine elever til at tænke?

Det er det spørgsmål, man først og fremmest skal stille sig selv, hvis man vil i gang med at undervise med udgangspunkt i Det tænkende klasserum.

I det her afsnit er der fokus på en didaktisk tilgang til undervisningen, som mange lærere er begyndt at bruge i den danske grundskole. Og der bliver zoomet skarpt ind på de opgaver og aktiviteter, der netop skal få elever til at tænke  – i Det tænkende klasserum.

Vil du arbejde med Det Tænkende Klasserum? Se vores materialer her:

Det tænkende klasserum i praksis, 4.-9. klasse, Matematik

På vej mod Det tænkende klasserum, 0.-3. klasse, Matematik

Byg det tænkende klasserum i naturfagene, 1.-9. klasse

Klar, Parat, Tænk, 1-6

På sporet af historien 7

Medvirkende:

Tilrettelæggelse og produktion:

Du kender dem sikkert – de elever, der har fart på. Altså, ikke fart på ude i skolegården eller på vej ned til kantinen, men faglig høj fart i klasselokalet. Dem, der rækker hånden op lige med det samme og har svaret.

Medvirkende:

Relationen mellem lærer og elev er helt central, hvis eleverne skal synes, det er sjovt at lære noget. Sådan lyder det klare budskab fra den forsker og de lærere, du møder i afsnittet her af Alinea LYD.

Med udgangspunkt i undersøgelsen Trivselslup, som Syddansk Universitet har lavet for Alinea og Forstå, dykker dette afsnit ned i, hvordan man som lærer arbejder på at skabe gode relationer til eleverne – og hvilke udfordringer, man kan møde i det vigtige relationsarbejde.

Vi har været vidt omkring for at finde svar på de store spørgsmål – svar, der blandt andet kommer fra to meget forskellige skoler, og fra en tidligere lærer, der nu hjælper kolleger, der kæmper med relationerne i klasserummet.

Medvirkende:

Hun er professor på Stanford University – og hun er slet ikke i tvivl: Lærere har verdens vigtigste job!

Og som matematiklærer skal man hele tiden tale åbent med eleverne om, hvilken tilgang de har til faget – det er nemlig i sidste ende den, der afgør, hvad de får ud af undervisningen.

Medvirkende:

Tilrettelæggelse og produktion:

Klokken ringer - og på turen fra lærerværelset til klasselokalet er der nok mange lærere, som ofte tænker på en bestemt ting, om undervisningen der kommer: Den til tider temmelig udfordrende differentiering.

Hvordan sikrer man en høj faglighed i undervisningen, hvis de elever man har, kan have meget svært ved overhovedet at modtage undervisning?

I det her afsnit kan du møde Katrine Sprogel Iversen. Hun er lærer på en specialskole i Hjørring – og brænder for matematik – og for at gøre faget både spændende og lærerigt, for elever, der kan have det meget svært i skolen.

Lyt med, og hør mere om hvordan man lykkes med matematikken – også selv om der nogle gange kan være et godt stykke vej, før man når frem til fagligheden.  

Og det skal – og kan man – altid – siger Katrine.

Et begreb fylder en hel del i den danske grundskole anno 2025 - praksisfaglighed.

En IQ-test med et højt resultat er slet ikke altid lig med høj faglig og social trivsel.

Det første afsnit efter sommerferien rækker mikrofonen mod nord – og stiller spørgsmål til norske Kjersti Wæge.