Sign up to save your podcastsEmail addressPasswordRegisterOrContinue with GoogleAlready have an account? Log in here.
FAQs about Alinea LYD:How many episodes does Alinea LYD have?The podcast currently has 112 episodes available.
September 15, 2017Nyhedsmedier i undervisningen med Nyhedsugen og Kids’ NewsPå mandag den 18. september skydes nyhedsugen 2017 i gang. I år er der over 900 tilmeldte klasser, der dyster i konkurrencen, som handler om at producere en avis eller webavis. Vi markerer nyhedsugen ved at tale med Aslak Gottlieb, der er mediekonsulent og tovholder i Avisen i undervisningen, som arrangerer Nyhedsugen. Desuden taler vi med Jonas Christoffersen, der hver uge skriver nyheder til børn i Berlinskes Kids News. Vi taler om hvordan børn møder nyhedsmedier og hvordan vi i skolen kan inddrage nyhedsmediet på gode og relevante måder. Ikke bare i danskundervisningen som noget der skal analyseres, men som et journalistisk redskab, der også kan bruges i andre fag, når det handler om at forstå og formidle emner....more29minPlay
September 08, 2017Sproget er limen i forståelsen med Bent LindhardtI denne podcastepisode kan du komme med til efterårsreception hos Alinea, hvor vi taler med Bent Lindhardt, der er et kendt og respekteret navn i matematikkredse. Bent siger, at sproget er limen i forståelsen, og med det mener han, at det er når, at eleverne sætter ord på deres erfaringer med faget, at de lærer. Vi har talt med Bent Lindhardt i forbindelse med at matematiksystemet KonteXt+ (torsdag den 7. september 2017) modtog Alineas Læremiddelpris.Bent Lindhardt er en af de primære forfattere på KonteXt+, og han har også fungeret som medredaktør i processen med udviklingen af systemet. Vores snak om sprogets og dialogens betydning i matematikundervisningen tager derfor udgangspunkt i det prisvindende matematiksystem. Medvirkende: Bent Lindhardt, Forfatter og redaktørCliff Hansen, Forlagsdirektør Tilrettelæggelse og produktion: Anders SchunkAlinea LYD, 2017...more24minPlay
August 31, 2017Video i undervisningen med Flipped LearningI dagens afsnit sætter vi fokus på Flipped Learning og brugen af video i undervisningen. Vi taler med Peter Holmboe der er lektor ved UC Syd og Martin Hedegaard, der er lærer på Byplanvejens Skole i Aalborg. Begge har gode erfaringer med Flipped Learning, og de fortæller om de muligheder, de ser ved undervisningensmetoden. Medvirkende: Peter Holmboe Martin HedegaardTilrettelæggelse og produktion: Anders Schunk Alinea LYD, 2017...more38minPlay
August 25, 2017Multimodale tekster med Uffe Lyngdal og John KlesnerVi er taget på konferencen WebIT, som LærIT hvert år afholder i Fredericia, hvor vi taler med John Klesner fra Favrskov Kommune og Uffe Lyngdal fra LærIT om brugen af multimodale tekster i skolen. Vi taler også med lektor og Ph.d. Rasmus Fink Lorentzen, som præsenterer tre centrale udfordringer i forhold til at arbejde med multimodale tekster i skolen.Derudover taler vi med flere af de deltagende lærere, og en del af podcastudsendelsen er opdaget foran live-publikum. Medvirkende:John KlesnerUffe LyngdalRasmus Fink LorentzenMikkel AslakLisbeth ThueKimKarin PedersenPernille HegelundTilrettelæggelse og produktion:Anders Schunk Alinea LYD, 2017...more39minPlay
August 18, 2017Alle skal med - med intensiv læringHar du hørt om intensiv læring? Hos Alinea er vi blevet ret interesserede i undervisningsformen, og i ugens podcastudsendelse kan du høre hvorfor.Mød blandt andre folkeskolelærer Camilla Garfort der fortæller om sine erfaringer med intensiv læring i skolen. Vi præsenterer dig også for de seneste forskningsresultater i forhold til brugen af intensive læringsforløb, og så tager vi dig med ind på forlaget og fortæller lidt om det arbejde, vi lige nu har gang i med intensiv læring. Medvirkende: Camilla Garfort, folkeskolelærer Tilrettelæggelse og produktion: Anders SchunkAlinea LYD, 2017...more31minPlay
August 10, 2017Vi skal turde fejle med Rane WillerslevI dagens podcast-afsnit, taler vi med Rane Willerslev, der netop er tiltrådt som ny direktør for Nationalmuseet. Willerslev mener, at der i det danske uddannelsessystem er et alt for stort fokus på korrekthed. Willerslev så gerne, at der var mere plads til at fejle og at 12-taller ikke kun blev givet for en fejlfri præstation, men at selve processen var en langt større del af en vurdering. Alt nyskabelse kræver nemlig, at man har en kultur, hvor man også tør fejle. Og hvis Danmark skal gøre skal gældende som et innovativt og kreativt land, er det nødvendigt at tænke skolen anderledes, mener Willerslev. Lyt med i skoleårets første afsnit, hvor vi skal turde fejle med Rane Willerslev.Medvirkende: Rane Willerslev, Direktør for Nationalmuseet Tilrettelæggelse og produktion: Anders Schunk Alinea LYD, 2017...more18minPlay
June 09, 2017Elevinddragelse med Danske SkoleeleverI denne podcastepisode ser vi på skolen fra elevernes perspektiv. På undervisningsministeriets hjemmeside står der: "Alle elever på folkeskoler har ret til at danne et elevråd, hvis skolen har mindst 5. klassetrin. Hvis eleverne ikke af sig selv danner et elevråd, skal skolens ledelse opfordre dem til at gøre det. Elevrådet taler på elevernes vegne, i samarbejde med skolens ledelse, lærere og pædagoger. På den måde varetager elevrådet elevernes interesser." Vi har talt med den læreransvarlige og elevrådsformanden fra et ganske almindeligt elevråd. Du kan høre om elevrådsarbejdet på Frederiksbjerg Skole i Aarhus i et interview med Esther Kjær Agergaard og Mikkel Sølvtoft.Derudover taler vi med Jannick Holbeck Rasmussen og Sofus Høy Rosenfeld fra Danske Skoleelver, der fortæller om organisationens projekt med elevinddragelse. Tilrettelæggelse og produktion: Anders SchunkAlinea LYD, 2017...more20minPlay
June 02, 2017Flersproget og flygtning med Mette-Maria Rydén og DFUNKI ugens podcastudsendelse sætter vi fokus på undervisning af flersprogede elever i danske skoler. Vi taler med lærings- og flersprogskonsulent Mette-Maria Rydén, der giver et indblik i forskellige måder at arbejde med flersprogsundervisning i skolen.Derudover taler vi i relation til emnet med Sarah Borger fra DFUNK (Dansk Flygtningehjælp Ungdom), der med projektet Outreach, tager ud og videreformidler viden om flygtningesituationen i Danmark og internationalt til skoleelever på danske skoler. Tilrettelæggelse og produktion: Anders SchunkAlinea LYD, 2017...more37minPlay
May 23, 2017Lær at kode med Mads Remvig og Martin ExnerI de senere år har der flere gange været rejst diskussion om, at de danske skoleelever skal lære at programmere og kode. I december 2015 sagde Birgitte Hass, formanden for it-brancheforeningen: “De unge skal simpelthen lære om det, som foregår bag skærmen.” I flere andre europæiske lande er programmering blevet indføjet i landenes curriculum som selvstændigt fag, eller som dele af et andet fag. Det er svært at sige, om vi får et nyt it-fag i grundskolen, men alligevel bliver der allerede arbejdet med kodning på mange skoler. I dette afsnit besøger vi 1. klasse på Hasle Skole i Aarhus, hvor skolelærer Mads Remvig laver introduktionsforløb om kodning. Klassen arbejder legende med emnet og bruger de såkaldte Bee-Bots til at gøre deres første erfaringer med programmering. Det er oplagt at starte med introduktion til kodning allerede i 1. klasse, mener Mads Remvig, der udover at være lærer også er lærerbogsforfatter. Han står blandt andet bag Alineas Lær at kode.Udover Mads Remvig og 1. klasse på Hasle Skole kan du også møde Martin Exner, der er stifter af foreningen Coding Pirates. Coding Pirates skriver på deres hjemmeside at de ønsker at udvikle børns teknologiske vovemod ved at fokusere på teknologisk forestillingsevne, opfindsomhed og skaberkraft. Forløbene fra Coding Pirates, har Martin Exner redigeret og taget med ind i projektet Coding Class, hvor det handler om at få skabt erfaringer med at arbejde med kodning i skolen. Tilrettelæggelse og produktion: Anders SchunkAlinea LYD, 2017...more39minPlay
May 18, 2017Rollespil i undervisningen med Jeppe Aanæs SteensenForestil dig at dine elever mandag morgen gør honnør, når du træder ind i klassen, at de tiltaler dig kaptajn og at du er iklædt militæruniform. I befinder jer på et rumskib, der flyver gennem universet på jagt efter en ny beboelig planet til menneskeheden. Den skal I have fundet inden fredag, og hvis I ikke finder den, er det meget sandsynligt, at ugen ender i kaos og vanvid, hvor røggranater og laserskud flyver om ørerne på jer.Men det gør måske ikke så meget. For selvom halvdelen af dine elever bliver slået ihjel eller taget til fange af fremmede magter, så har de alligevel arbejdet engageret og dybt fagligt hele ugen. De er blevet bedre til at løse matematiske problemer, de har lavet forsøg med vekselstrøm og de har med grammatiks korrekthed og levende sprogbrug skrevet i rumskibets logbog hver dag.I denne podcast handler det om rollespil, og vi taler med Jeppe Aanæs Steensen, der er lærer på Østerskov Efterskole i Hobro. Efterskolen har baseret hele undervisningen på rollespil, og hver uge er fagene flettet ind i et nyt tema, som danner ramme om den historie, elever og lærere spiller i. Tilrettelæggelse og produktion: Anders SchunkAlinea LYD, 2017...more44minPlay
FAQs about Alinea LYD:How many episodes does Alinea LYD have?The podcast currently has 112 episodes available.