Uddannelsesforsker Ove Christensen er bekymret over brugen af begrebet “digital dannelsen”, som for ham intet har at gøre med dannelse. Han er bange for, at vi glemmer dannelsen, når vi fokuserer på digitale kompetencer og god opførsel på nettet. Det er omdrejningspunktet for samtalen i ugens podcastafsnit. Ove har også skrevet et blogindlæg om emnet, og der skriver han:

"Der er meget fokus på digitale medier i skolen. Hvor meget skal digitale medier fylde? Skal digitale medier og værktøjer være selvstændige fag? Hvordan skal børn og unge blive i stand til at håndtere de digitale medier, der angiveligt fylder hele deres hverdag?"

I denne diskussion dukker ønsket og kravet om ‘digital dannelse’ ofte op. Når digitale medier, værktøjer og ressourcer spiller en så stor rolle, som det er tilfældet, så må børn og unge også dannes, så de kan begå sig i denne digitaliserede verden. Det er nogenlunde kernen i argumentet for at tale om ‘digital dannelse’ og for at sætte det på skoleskemaet.

‘Digital dannelse’ forstås på mange forskellige måder, og kan vel nogenlunde skæres ned til tre grundforståelser.

Den første handler om, hvordan man opfører sig på nettet og beskytter sin egen digitale identitet. Det drejer sig her om at være velopdragen og ‘digital dannelse’ betyder at vise sig velopdragent frem på digitale medier på samme måde som man gør, når man besøger familie og venner.

Den anden grundforståelse handler om at kunne finde og forstå informationer på nettet. Kildekritik står her som et kerneelement. Der er så mange informationer tilgængelige på nettet, og mange af disse er produceret uden om gængse gatekeeper-funktioner, hvilket gør kravet til sortering og vurdering til vigtige kompetencer både nu og formentlig i fremtiden.

Endelig henviser ‘digital dannelse’ til det felt, hvor eleverne lære at beherske de forskellige værktøjer, så de kan producere ‘multimodale tekster’ digitalt. Tidligere skulle eleverne lære at skrive for at give udtryk for sig selv og deres holdninger, nu handler det mere om at beherske både de mange forskellige produktionsværktøjer og de forskellige publiceringsformer. De sidste har undergået en enorm demokratisering netop gennem den udvikling, der har gjort gatekeeper-funktionen overflødig på mange publiceringsplatforme.

Kendetegnende for disse tre områder er, at det grundlæggende handler om viden, færdigheder og kompetencer i forhold til at forstå, hvordan digitale medier og værktøjer fungerer."

Tilrettelæggelse og produktion: 

Måske bemærkede du, at bagsiden af fagbladet Folkeskolen tidligere på året havde udsagn som “Et grundsystem fra Alinea er rygraden i din undervisning” og “Et grundsytem fra Alinea er fundamentet i din undervisning”.

Hos Alinea har vi nemlig sat fokus på vores grundsystemer den seneste tid, og hvis du har fulgt med på Facebook, har du sikkert også set det nye koncept Alinea Live, som er direkte udsendelser på Alineas facebookside med Aslak Gottlieb som vært. Aslak har rejst rundt i landet og besøgt elever og lærere sammen med forfattere til flere af forlagets grundsystemer. Udsendelserne har handlet om, hvordan forskellige grundsystemer til forskellige fag kan anvendes. Og det, der har været det gennemgående tema, er, at grundsystemer giver et rigtig godt udgangspunkt for at lave god undervisning.

I ugens podcastudgave taler vi med lærebogsforfatter Lena Bülow-Olsen, som blandt andet har været med til at skrive det populære grundbogssystem d’dansk. Men det handler ikke om dansk i denne udsendelse, det handler mere generelt om grundsystemet. Hvad er det egentlig for en størrelse? Det er bestemt noget, der hører skolen til. Vi møder ikke grundsystemet, når vi går ind i en ganske almindelig bogbutik og de færreste anskaffer grundsystemer til privat brug. Det er altså noget, der er tilrettelagt, redigeret og didaktiseret med henblik på undervisning.  Vi møder grundsystemet som fysiske bogmaterialer. Det digitale er noget supplerende, og der er gjort noget særligt ud af den æstetiske oplevelse, når man sidder med bogen i hånden.

Lena kalder det rugbrødet i lærerens undervisning, og med det mener hun, at man med et grundsystem har basis. Pålægget skal læreren selv fylde på, og derved lægger alle gode grundsystemer op til, at læreren er sin egen didaktiker. Det er læreren der folder grundsystemet ud i klassen sammen med eleverne. 

Tilrettelæggelse og produktion: 

Tak for gode dage på Skolemessen i Aarhus. Det har været rigtig godt at tale med alle jer, der kiggede forbi Alineas stand. I dette andet afsnit fra Skolemessen møder vi Huxi Bach samt en række elever og lærere, der hver især giver deres perspektiv på skole, skolelærere og skolereform. 

Tilrettelæggelse og produktion: 

Alinea er på Skolemessen i Aarhus. I denne særudgave af podcasten kan du høre en stemningsreportage fra den første dag på Skolemessen.

Lyt med igen i morgen, hvor vi igen sender fra Skolemessen i Aarhus. 

Tilrettelæggelse og produktion: 

Selvom betegnelsen ordblindhed indeholder ordet blind, har det at være ordblind intet med synet at gøre. Det har heller ikke noget at gøre med hverken hørelse eller intelligens, selvom mange myter hævder det. Det, der kendetegner elever med ordblindhed, er, at de har svært ved at lære at sætte de rigtige lyde til bogstaverne, når det gælder læsning og stavning af ukendte ord. Derfor har disse elever brug for strategier, der kan hjælpe dem med at træne læsning og stavning. Desuden har de lærere, der har ordblinde elever i deres klasse, ligeledes brug for at kende både digitale og analoge hjælpemidler og redskaber, så de bedst muligt kan undervise eleverne.

I denne uges podcast-afsnit taler vi med Mikael Højbjerg, der er ordblindelærer ved ordblindetræning.dk, som hvert år efteruddanner omkring 1000 lærere. Mikael har rigtig god erfaring med efteruddannelse af lærere og med undervisning af ordblinde elever, og det er nogle spændende strategier, som Mikael fremhæver i denne podcast. Strategier, som det ikke kun er dansklæreren, der bør forholde sig til, men også lærere i alle andre fag, hvor eleverne har brug for at læse og skrive. Så lyt med og bliv opdateret på nogle rigtig spændene arbejdsmetoder.

Tilrettelæggelse og produktion: 

I dagens afsnit har vi sat os ned med Tore Neergaard Kjellow, der de sidste 16 år har arbejdet med at kombinere spil og læring. Først som pædagog i specialundervisningen og i dag som medejer af konsulentfirmaet Skolen i spil, som Tore driver i samarbejde med lærer Stine Melgaard Lassen.

Snakken med Tore tager udgangspunkt i en spilbaseret undervisningsmetode, som Tore og Stine har udviklet i forbindelse med deres arbejde på Columbusskolen i Skanderborg Kommune. Det handler om at bruge kommercielle underholdningsspil som en meningsfuld kontekst til alt det, eleverne skal lære i skolen. En kontekst, der gør det mere relevant for eleverne at engagere sig i skolens fag og som desuden styrker nogle af de andre kompetencer, som kan være gode at lære i livet. Det kan f.eks. være multitasking, samarbejde og kommunikation.

Tilrettelæggelse og produktion: 

Hvis skolen skal forberede eleverne på en tilværelse i fremtidens samfund, så kan det måske være meget fornuftig at overveje, hvordan den fremtid kommer til at se ud. For meget tyder på, at de elever vi har i skolen i dag, ikke komme til at vokse op i en verden, der ligner den, som vi, der står på den anden side af katederet, har kendt til. Det er andre typer kompentencer som fremtidens arbejdspladser eftersøger, og måske er vi nødt til at fokusere på en helt anden indretning af skolen og fagene for at forberede eleverne på fremtiden. I dette afsnit taler vi, i et interview, som blev lavet på Danmarks Læringsfestival, med fremtidsforsker Anne Skare Nielsen fra Future Navigator. 

Tilrettelæggelse og produktion: 

For Mathias Poulsen er leg ikke et simpelt begreb, der kan reduceres til det, som børn gør for sjov. Sidste år på folkeskolen.dk skrev Mathias et blogindlæg, hvor han efterlyste mere leg i skolen. Her beskriver han det legende, som noget der “definerer, udvider og omkonfigurerer en persons repertoire af handlemuligheder.” For Mathias er leg altså en måde at interagere med medmennesker alle steder i samfundet. I denne uges afsnit taler vi i anledningen af Counter Play, som er en årlig festival med fokus på leg, der finder sted i Aarhus den 30. marts, med arrangøren Mathias Poulsen. Mathias synes at leg er vigtigt. Ikke vigtigt på linje med de sidste nye iPhones, sneakers eller for den sags skyld læringsmål. Nej, snarere vigtigt på linje med medborgerskab, demokrati, åndsfrihed, det gode liv og selve det at være menneske. Vigtigt på en måde, hvor det næppe kan være ret meget mere vigtigt. 

Tilrettelæggelse og produktion: 

Hvordan gør vi danskfaget til et meningsgivende fag, hvor der er plads til at udvikle nye fagligheder som multimodalitet og forstå nye kommunikationssituationer som fx det vi møder på de sociale medier? Og hvordan gør vi samtidig undervisningen engagerende, helhedsorienteret og virkelighedsnær og sørger for, at eleverne stifter bekendtskab med de fagligheder og kompetencer, som de skal kende i det 21. århundrede? I dette afsnit skal vi tale danskfaget anno 2017, og vi skal tale med Rasmus Fink Lorentzen, der er tidligere skolelærer og nu lektor i dansk ved VIA University College, Læreruddannelsen i Aarhus, hvor han samtidig skriver ph.d. om innovativ undervisning og læring. Rasmus er medforfatter på et grundsystem til dansk i udskolingen, der hedder Kaliber.

Tilrettelæggelse og produktion: 

Mette Hauch, der i otte år arbejdede som lærer på Hellerup Skole og i dag arbejder som skolekonsulent hos Autens, har igennem længere tid arbejdet med tænke det 21. århundredes kompetencer sammen med udvikling af undervisning.

Tilrettelæggelse og produktion: