
Sign up to save your podcasts
Or


Based on Podcast App listening data
To politikere forlod Radikale på en uge, og det er kun fordi, at Venstres krise er endnu større, at fokus på Radikale ikke har været mere intenst. Erik Holstein analyserer i dagens udsendelse.
På en uge meldte både Jens Rohde og Ida Auken sig ud af Radikale.
Selvom partiet har haft en mere forhandlingsvenlig stil, efter Sofie Carsten Nielsen tog over, så er Radikale ikke længere det naturlige midterparti, der kan komme i regering med både socialdemokrater og borgerlige.
Derfor er der hold i Rohdes og Aukens argumenter, men de to afhoppede har også deres helt egne grunde til at forlade partiet.
I dagens udgave af Altinget Ajour analyserer Altingets politiske kommentator Erik Holstein på Radikale.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Folketinget vedtog tirsdag at sende Inger Støjberg for en rigsret. I den tilhørende debat indtog ex-statsminister Løkke talerstolen og udtalte sig om, hvad han vidste, da sagen stod på. Altingets chefredaktør analyserer.
Det førte til en lang debat, da et flertal i Folketinget vedtog at sende den tidligere udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg, for den sjette rigsret i historien.
Særligt var det interessant, da tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen gik på talerstolen og uopfordret begyndte at fortælle, hvad han vidste om sagen, mens den stod på.
Løkke fremhævede, at han var blevet orienteret af flere embedsmænd om Støjbergs meget stramme kurs før en debat i Folketinget. Det står i kontrast til, hvad Løkke sagde under afhøring i Instrukskommissionen.
Det påpeger Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, der i dagens udsendelse analyserer den debat, der fandt sted i Folketinget i forbindelse med vedtagelsen af Støjbergs rigsretssag.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Det møder kritik fra flere eksperter i datasikkerhed, at information fra mere end 190.000 corona-smittede danskere er tilgængelige for alle de ansatte i smitteopsporingen. Hør om det i dagens Ajour.
Det halter med datasikkerheden - uanset om man får lavet sin test i det private eller det offentlige.
I løbet af sidste uge blev det nemlig både fortalt, hvordan et privat firma benyttede sig af den Facebook-ejede app, WhatsApp, til at dele information om smittede i en privat gruppe. Og i det offentlige har en stor gruppe af de ansatte i smitteopsporingen haft adgang til over 190.000 corona-smittede danskeres data.
Sidstnævnte er langt mere, end hvad de ansatte har brug for, og derfor vurderer eksperter i datasikkerhed over for Altinget, at smitteopsporingens tilgang til data kan være på kant med loven.
Hør mere om det i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor Altingets digitalredaktør, Chris Lehmann, forklarer mere om sagen.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
For et år siden sagde Mette Frederiksen i sin nytårstale, at hun vil bortadoptere flere udsatte børn. Nu er de tanker skrevet ned i udspillet ”Børnene Først”. Hør mere om det i dagens udgave af Ajour.
43 nye initiativer skal gøre det lettere at være et udsat barn i Danmark.
Men ikke alle initiativer er blevet modtaget med lige glade miner.
Regeringen vil fjerne flere børn fra deres forældre, før de er blevet født. Og så er der kun et enkelt initiativ, som handler om, hvad der skal ske, når barnet fylder 18 år.
Socialdemokratiet siger selv, at udspillet er en del af en værdikamp. Og der er allerede flere af de 43 punkter, der slår gnister hos dem, der skal være med til at bringe udspillet i hus.
Men hvad skal der til for at lande aftalen, som gør, at Mette Frederiksen kan kalde sig børnenes statsminister?
I dagens udgave af Altinget Ajour ser redaktør på portalerne Børn og Social på, hvad det nye udspil betyder for Socialdemokratiet.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Langt de fleste minkavlere vil tage pengene frem for at forsøge at genopstå på den anden side af coronakrisen, vurderer branchen selv. Få et indblik i minkaftalen i dagens udgave af Ajour.
Op mod 18,8 milliarder kroner blev der fundet frem til minkavlerne i den længe ventede aftale.
Og det har efterfølgende splittet Folketinget imellem dem, der mener, at kravene til at fortsætte erhvervet efter coronapandemien var for dårlige, og dem, der mener, at minkavlerne fik en alt for stor erstatning.
Flest mandater var der dog bag selve aftaleteksten - og hvordan er den så egentlig strikket sammen? Og har minkavlerne fået så meget ud af den aftale, som de kunne have håbet på?
I dagens udgave af Altinget Ajour ser erhvervsredaktør Christoffer Lund-Hansen nærmere på minkaftalen, og svarer på, om erhvervet de facto er dødt.
Link til 14 dages prøveabonnement på Altinget Erhverv: https://www.altinget.dk/proeve.aspx?id=43
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Ellemann får i højere grad en allieret frem for en modstander med Stephanie Lose i næstformandsstolen. I dagens udgave af Altinget Ajour ser vi nærmere på forskellene og lighederne på de to.
Der har været masser af virak i Venstre på det seneste - en rigsretssag, en ex-formand, der har meldt sig ud, og en næstformand, der er i åbenlys kamp med formanden.
Det sidste er formentlig fortid nu, når Stephanie Lose har overtaget den tjans fra Inger Støjberg. Loses stil er væsentlig mere lig Jakob Ellemanns - og hun formår tilmed at have godt fat i det jyske bagland.
Men hvad er det især, der adskiller Inger Støjberg og Stephanie Lose fra hinanden? Og hvilken betydning kan det få for Ellemanns ønske om ro i Venstre?
Det ser Altingets forsideredaktør, Kristine Korsgaard, nærmere på i dagens udgave af Altinget Ajour.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
For meget aktivisme og for få midtersøgende løsninger er årsagen til, at Jens Rohde meldte sig ud af Radikale. Men partiet har på det seneste søgt midten i højere grad end længe, påpeger Altingets magasinredaktør, der også ser på, om Rohdes fremtid er hos Løkke.
Det blev til knap seks års medlemsskab af Radikale Venstre for Jens Rohde, der mandag gjorde det officielt, at han stopper i partiet.
Han kan ikke længere se sig selv på nogle af de mest centrale politikområder i partiet, som eksempelvis udlændingepolitik og klimapolitik, som han synes er blevet for aktivistisk.
Derfor melder han sig ud - for at sætte sig selv og Radikale fri, som han skrev i sin opdatering.
Men hvorfor mener Rohde, at Radikale er blevet for lidt midtersøgende lige præcis nu, der ellers ikke har truet S-regeringen med at udskrive valg, siden Morten Østergaard stoppede som formand?
I dagens udgave af Altinget Ajour ser Altingets magasinredaktør, Esben Schjørring, nærmere på Jens Rohdes argumenter og på om han vil passe ind i de grundholdninger, som Lars Løkke har præsenteret for sit projekt.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Den nye indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad, skal nu overføre sin ideologi til det indenrigspolitiske område, ligesom han gjorde på det boligpolitiske. Altingets magasinredaktør ser nærmere på Dybvad.
Det var mere end et skulderklap for godt arbejde, da Mette Frederiksen udbyggede Kaare Dybvads portefølje.
Den tidligere boligminister har nu også Indenrigsministeriet under sit ministerområde, og det sker efter at Dybvad har formået at komme i land med en vigtig boligpolitisk sag - det såkaldte Blackstone-indgreb - og nu skal han forsøge at gøre det samme på indenrigsområdet.
Det handler om evnen til gøre det socialdemokratiske projekt - og Mette Frederiksens fortælling - konkret og kampdygtig.
Hvordan er Kaare Dybvad placeret i det socialdemokratiske hierarki, hvilken type tanker har han luftet i sine politiske bøger, og hvor skal han forsøge at lave konkret politik på indenrigsområdet?
Det ser Altingets magasinredaktør og politiske kommentator, Esben Schjørring, nærmere på i dagens udsendelse af Altinget Ajour.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Klima, corona, forsvar og Arktis. Lyt med i denne udsendelse, hvor Altingets forsidejournalist, Emma Qvirin Holst, giver et overblik over, hvor Bidens politik især har betydning for Danmark.
Torsdag vågnede hele verden op til en ny virkelighed.
Det er ikke længere Donald Trump, der sidder i stolen i Det Hvide Hus. I stedet Joe Biden overtaget tjansen og har lagt en ny linje på en række centrale områder.
Og selv når USA bjæffer, runger det i resten af verden. Og derfor har Bides beslutninger naturligvis også betydning for Danmarks politik og erhvervsliv.
Hvor er det især, at Joe Bidens nye linje får betydning for os? Det ser Altingets journalist på altinget.dk og Christiansborg-nichemediet, Emma Qvirin Holst, nærmere på i dagens Altinget Ajour.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Menneskerettighedsdomstolens godkendelse af udvisningen af bandelederen Shuiab Khan gik under radaren midt i corona-krisen. Men afgørelsen er en stor sejr for det politiske niveau, der længe har ønsket flere kriminelle udvist. Altinget politiske kommentator forklarer om sagen.
På trods af at Shuaib Khan er opvokset i Danmark, så er han nu udvist fra landet i seks år.
Det har ellers været svært for politikerne at få udvist kriminelle, der er født og opvokset i Danmark. Men i sidste uge faldt der en vigtig afgørelse på det område.
Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg var enig i, at Khan kan udvises fra Danmark på trods af sin tilknytning til landet, og det markerer et markant skifte på området.
Hvilken betydning vil dommen få for dansk politik og den fremtidige retspraksis? Det svarer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, på i dagens udgave af Altinget Ajour.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
From the publisher's feed
Hosted on Acast. See
Ranked by our users in the last 21 days

30 Listeners

27 Listeners

33 Listeners

30 Listeners

14 Listeners

16 Listeners

6 Listeners

16 Listeners

13 Listeners

31 Listeners

5 Listeners

3 Listeners

5 Listeners

7 Listeners

13 Listeners