Altinget Ajour

Altinget Ajour

Download on the App Store
  • Favorites

    63

    Followers

  • Typical duration

    29 min

    per episode

Based on Podcast App listening data

Altinget Ajour episodes

  • Ajour #238: OK20 er et spejl over den danske økonomis styrke - en optakt til OK20
    Når industriens parter skal forhandle sig frem til en ny overenskomst, er udfaldet ikke kun vigtigt for arbejdstagerne og -giverne. Resultatet kan også ses som et spejl på den danske økonomi, siger tidligere beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen.De første forhandlinger om de private overenskomster gik i gang i sidste uge, og den dagsorden kommer formentlig til at præge arbejdsmarkedsområdet resten af vinteren og en stor del af efteråret.De første forhandlinger imellem industriens parter kaldes et såkaldt spydspidsforlig og kommer til at sætte retningen for de mange af de kommende overenskomstforhandlinger.Udfaldet af møderne har i første omgang stor betydning for 600.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked, men altså også for landets økonomi helt overordnet, fordi resultatet afspejler virksomhedernes tilstand.Denne udgave af Altinget Ajour er en forsmag på den store optakt til OK20, som Altingets arbejdsmarkedsredaktør, Søren Elkrog Friis, har lavet forud for forhandlingerne. Med i studiet havde han tidligere Venstre-beskæftigelsesminister og direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Jørn Neergaard Larsen, tidligere formand for 3F Poul Erik Skov Christensen samt arbejdsmarkedsforsker fra FAOS, Nana Wesley Hansen. Denne udsendelse præsenterer de mest aktuelle dele af interviewet, mens den fulde udsendelse udkommer tirsdag morgen, hvor snakken også bevæger sig ind på tilstanden for den danske model og de største dramaer.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    16 min
  • Ajour #237: Derfor vil Mette Frederiksen have ny topchef
    Udnævnelsen af Barbara Bertelsen tyder på et generationsskifte og på, at en ny type embedsmænd har indtaget Statsministeriet. En type, der skal få skiftende regeringers politiske ønsker til at gå i opfyldelse.___________Mandag morgen møder Barbara Bertelsen ind til sin første dag som departementschef i Statsministeriet. Hendes udnævnelse er udtryk for et generationsskifte, men den har også langt dybere perspektiver, vurderer Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen:"Der er tale om helt ny måde at være embedsmand på. En måde, hvor man i langt højere grad tænker politisk i et forsøg på at fremme regeringens mål,” siger Jakob Nielsen.Han understreger, at han ikke ser udnævnelsen af Bertelsen som partipolitisk."Det er ikke partipolitiske folk, hun udpeger. Det er folk, hun har erfaring med, og som hun stoler på som embedsmænd.”Fokus på forandringEn af de kvaliteter, der har bragt Barbara Bertelsen til tops, er hendes evne til at drive forandringer, mener Altingets chefredaktør.Hun har gennem hele sin karriere vist sig som en, der lægger ekstremt meget energi i at drive processer fremad. Hun accepterer ikke et nej, og hvis hun får at vide, at noget ikke kan lade sig gøre, insisterer hun på at finde en måde alligevel,” siger Jakob Nielsen.Og netop den evne er noget af det, Mette Frederiksen har været på udkig efter. Statsminsteren er dybt optaget af at gøre en forskel og ikke bare sidde som administrator af det danske velfærdssamfund."For Mette Frederiksen og hendes nærmeste er det værste mareridt, at de efter fire, otte eller ti år ved magten sidder udmattede tilbage - og at de så ikke engang kan sige, at de drejede skibet en lille smule. Det skal kunne ses, at de at de har været her", siger Jakob Nielsen.Her udfylder den nye departementschef en vigtig rolle, fordi hun netop skal bidrage til at skabe de forandringer. Modsat opfatter statsministeren nogle af de klassiske embedsmænd som lidt for systembevarende og forsigtige i deres tilgang."Det blev noteret med irritation i regeringstoppen, da embedsværket lige efter valget i 2019 forsøgte at tale Mette Frederiksen fra at give en undskyldning til de såkaldte godhavnsdrenge. Det bekræftede dem i, at nogle af embedsmændene havde mere travlt med at pege på problemer end med at pege på muligheder,” lyder det fra Altingets chefredaktør. Ny struktur på vejLidt længere ude i fremtiden kan Barbara Bertelsen få som opgave at gennemføre en større reform af den måde, danske ministre bliver betjent på, vurderer Jakob Nielsen."En tanke, der nævnes i regeringen, er at splitte rollen som departementschef op, sådan at der findes en politisk tænkende departementschef, som hjælper ministrene med at gennemføre forandringer, og at der ved siden af måske er en slags direktør for selve forvaltningen, som mere skal tage sig af driften,” siger Jakob Nielsen.Han taler mere om den nye departementschef i Statsministeriet og om hendes særlige rolle i dagens udgave af Altingets politiske podcast, Ajour.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    15 min
  • Året der gik #3: Løkkes eftermæle og udfordringer for Socialdemokratiet i 2020
    Hvordan ser man tilbage på Lars Løkke Rasmussens tid som statsminister og partiformand? Og hvilke knaster venter der for Socialdemokratiet i 2020? Det ser Altinget Ajour nærmere på._______________________Da Lars Løkke Rasmussen gik af som partiformand efter hårdt pres, gik der seks års erfaring som statsminister og ti års erfaring som partileder ud ad døren.Derfor skulle Venstre derefter finde sine egne ben, og hele efteråret har Socialdemokratiet haft meget lidt modstand fra den nye oppositions største parti.Men hvordan vil man se tilbage på den tid, hvor Lars Løkke Rasmussen stod i spidsen for Danmark og sit parti?Det ser Altinget Ajour nærmere på i denne udsendelse, hvor der også bliver gået i dybden med Socialdemokratiets første seks måneder som regering, og de udfordringer der venter i 2020.Altinget politiske kommentator, Erik Holstein, er gæst i studiet i den sidste udsendelse af tre om året i dansk politik.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    18 min
  • Året der gik #2: S-sejren, Paludans person og blokkenes betydning - det kan vi lære af valget 2019
    Socialdemokratiet genvandt magten, mens Rasmus Paludan fik masser af medietid under Folketingsvalget 2019. Og valget 2019 gjorde samtidig op med blokkenes altafgørende betydning. Altinget Ajour ser tilbage.______________________Det så hele vejen vanskeligt ud for Venstre at genvinde magten ved Folketingsvalget i 2019.Løkke prøvede dog med en strategisk udmelding om en SV-regering, og derfor endte Venstre faktisk med den næststørste fremgang ved valget.Rasmus Paludan blev ikke valgt, men hans person fik større betydning end som så, og så var valget året, hvor blokkenes betydning blev nedtonet.Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, ser tilbage på Folketingsvalget 2019 og spørger, hvad vi kan lære af det.Afsnittet er nummer to af tre udsendelser om 2019 i dansk politik.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    13 min
  • Året der gik #1: 2019 blev året, hvor klima blev vigtigere end udlændinge
    Befolkningen blev i 2019 mere optaget af klimaspørgsmålet end udlændingedebatten. I denne udsendelse ser Altingets politiske kommentator tilbage på, hvad der skete.___________________________I langt de fleste af valgene over de seneste to årtier har udlændingespørgsmålet været det emne, der optog danskerne mest.Men i 2019 tog klimaemnet over og afgjorde udfaldet af Folketingsvalget.Altinget ser i tre udsendelser over jul og nytår tilbage på året der gik, og dykker i denne udsendelse ned i, hvorfor skiftet skete.Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, er gæst.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    14 min
  • Ajour #236: Sådan har Mette Frederiksen klaret de internationale udfordringer
    Mette Frederiksen ville bruge mindre tid på at rejse end sine forgængere, sagde hun inden valget. Seks måneder efter valget har hun skulle håndtere en stribe internationale sager om alt fra Trump til EU’s budget. Ajour gør status.__________________________Budgettet skal hæves i EU, Danmark skal finde nye alliancepartnere efter Brexit, og så ville Donald Trump købe Grønland.Der har været masser af internationale sager at se til for Mette Frederiksen i det første halve år som statsminister, og hun har derfor brugt masser af tid sammen med sine EU-kolleger.Før valget fortalte hun ellers i en bog af Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, at hun ville rejse mindre end sine forgængere.Men resten af verden bliver ved med at banke på statsministerens dør, og Altinget Ajour gør status over, hvilken type statsminister Mette Frederiksen er, når hun repræsenterer Danmark i verden, og hvordan hun har klaret opgaverne.Dagens gæst er chefredaktør Jakob Nielsen.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    11 min
  • Ajour #235: Et nyt kapitel skal snart skrives i striden mellem kommunerne og regionerne
    Når der skal forhandles en ny sundhedsreform skal kommunerne og regionerne påny forsøge at nå til enighed. Altinget Ajour ser på, hvorfor det er så svært at finde en løsning.________________________________Lars Løkke Rasmussen fik aldrig muligheden for at gennemføre den sundhedsreform, som han præsenterede inden Folketingsvalget i 2019.I stedet skal der laves en ny aftale med Mette Frederiksen og Socialdemokratiet ved bordenden - det blev aftalt i økonomiaftalerne med kommunerne og regionerne.Her skal både Danske Regioner og Kommunernes Landsforening komme med input til, hvordan man løser de mest iøjnefaldende problemer på sundhedsområdet. Det er eksempelvis overgangen imellem regionerne, kommunerne og de praktiserende læger, samt hvordan flere patienter bliver behandlet udenfor sygehusene.Men de to parter har en lang historik for at være uenige om meget og enige om lidt, og optakten til de næste forhandler har ikke ændret på det.Hvorfor er det så svært at blive enige for KL og Danske Regioner? Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor sundhedspolitisk analytiker Ole Toft er gæst.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    10 min
  • Ajour #234: Det bruger Folketingets partier den ekstra gruppestøtte til
    I 2017 fik Folketingets partier 52 millioner kroner ekstra til deling i gruppestøtte. Men hvad bliver de penge brugt til?______________Hvordan bruger Folketingets partier de ekstra penge i gruppestøtten, som de blev enige om at tildele sig selv i 2016?Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse.Formålet med loven var at tildele partierne et såkaldt eksperttilskud, så Folketingets partier stod stærkere over for regeringen og embedsværket.Men da aftalen blev indgået blev den mødt af kritik fra Enhedslisten og Dansk Folkeparti, der ikke kunne se, hvorfor der var brug for at hæve gruppestøtten med 40 procent.Altinget Ajour er dykket ned i regnskaberne fra partierne og ser på, hvad partierne så egentlig bruger pengene på. Dagens gæst er journalist, Malte Bruhn.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    11 min
  • Ajour #233: Elbæks sociale bevægelse kæmpede med at være et politisk parti
    Hvad har det parti, som Uffe Elbæk har stiftet, fået sat af aftryk på dansk politik, og hvad venter der arvtageren? Altinget Ajour ser på Elbæks tid som formand._______________Det hele sluttede hvor det begyndte.På det gadehjørne på Frederiksberg, hvor Uffe Elbæk præsenterede idéen om partiet Alternativet for første gang i 2013, stod han mandag og fortalte, at han fra 1. februar er fortid som politisk leder for partiet.Partiet strøg ind i Folketinget ved sit første valg i 2015, men nu viser meningsmålingerne, at partiet nærmer sig spærregrænsen på to procent. Det til trods for, at klimaspørgsmålet aldrig har været mere centralt end nu.Hvorfor går det ikke bedre for Alternativet - og hvilket eftermæle får det parti, som Uffe Elbæk var politisk leder for? Det ser magasinredaktør Esben Schjørring nærmere på i dagens udsendelse af Altinget Ajour.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    12 min
  • Ajour #232: Intensiverer regeringen konsulentjagten i kommunerne?
    Regeringen har sat sig for at spare på konsulenter på statsligt niveau, og måske kan kommuners brug af resultatlønnede konsulenter sprede den indsats til kommunerne. Altinget Ajour giver overblik over sagen._____________________Det møder hård kritik fra aktører på socialområdet, at 19 kommuner har hyret private konsulentfirmaer til at finde besparelser på handicappede og psykisk syge borgere.Konsulentbureauerne er blevet betalt ud fra, hvor store besparelser de har fundet frem til, og den tilgang bliver kritiseret, og Danske Handicaporganisationer kalder på at gøre den tilgang ulovlig.Samtidig kan sagen måske få det socialdemokratiske ønske om at spare på konsulenter i staten til at sprede sig til det kommunale område.Altinget Ajour giver et overblik over hele sagen i dagens udsendelse, hvor socialredaktør Simon Lessel er gæst.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    10 min

About Altinget Ajour

From the publisher's feed

På Altinget er vi eksperter i politik, og derfor giver vi dig to gange om ugen baggrund, perspektiv og sammenhæng for de vigtigste politiske historier i Danmark og EU.

Hosted on Acast. See

Best of Altinget Ajour

Ranked by our users in the last 21 days

More shows like Altinget Ajour

Udsyn by DR

Udsyn

30 Listeners

Verden ifølge Gram by DR

Verden ifølge Gram

27 Listeners

BorgenUnplugged by Qvortrup Media

BorgenUnplugged

33 Listeners

Kampagnesporet by Jyllands-Posten

Kampagnesporet

30 Listeners

Radio Information by Dagbladet Information

Radio Information

14 Listeners

Magten by DR

Magten

16 Listeners

Altinget taler om Europa by Altinget

Altinget taler om Europa

6 Listeners

Avistid by Weekendavisen

Avistid

16 Listeners

Pilestræde by Berlingske

Pilestræde

13 Listeners

Borgerlig Tabloid by B.T.

Borgerlig Tabloid

31 Listeners

Under gulvtæppet by Jyllands-Posten

Under gulvtæppet

5 Listeners

Sig det' løgn by RADIO IIII

Sig det' løgn

3 Listeners

Øverste hylde by Ekstra Bladet

Øverste hylde

5 Listeners

#dkpol by Altinget.dk

#dkpol

7 Listeners

BorgenUdenFilter by Lars Trier Mogensen, Henrik Qvortrup, Podads

BorgenUdenFilter

13 Listeners