Hvorfor er Charles Burns Last Look-trilogi et mesterværk? Har William S. Burroughs og Hergé noget med det at gøre? I anledning af den nylige danske udgivelse af tredje og sidste del, Sukkerkranie, går Radio Rackham i dybden med et værk, man også kunne beskrive som “Tintin i Interzone”.

Last Look et en trilogi, oprindeligt udgivet i separate bind formateret efter klassiske Tintin-albums: X’d Out (2010), The Hive (2012) og Sugar Skull (2014). På dansk har forlaget Fahrenheit stedet for udgivelsen, ligesom det tidligere også varetog Burns’ nyklassiske forløber, Black Hole (1995—2005). Last Look udgør ved sine stramme struktur og ombrudte kronologi et stilsikkert nybrud for Burns og markerer samtidig hans overgang til tegneserier i farver.

Radio Rackhams Frederik Storm, Henry Sørensen og Matthias Wivel diskuterer hvordan Burns’ genkommende temaer om ungdom og identitetsdannelse i Last Look finder eftertænksom modning og samtidig byder på hans måske stærkeste følelsesmæssige nyrestød til slut. Hans brug af grotesk symbolik og flydende udveksling af realitetsplaner med tydelig hilsen til Burroughs og Hergé udforskes naturligvis også.