Arkaden

Arkaden

By ArkadenLeisureVideo Games
Download on the App Store

Arkaden episodes

  • Episode 150 - Spilverdenen vil ændre sig for altid!

    PlayStation går (også) multiplatform: teaser PlayStation-spil på Xbox og Nintendo!

    PlayStation går multiplatform, og vil ikke bare aggressivt jagte PC-markedet, men også andre platforme, og det er altså i flertal. Så noget tyder på, at PlayStation-spil snart udkommer på Xbox og Nintendo. Selvom det lyder sindssygt, så er det enormt tillokkende at tro, for det er præcis dén formulering Xbox' ledelse har haft de sidste par måneder, og de udgiver nu en håndfuld af deres titler på netop PlayStation og Nintendo.
    Så ja, spilverdenen vil ændre sig. Hvad synes du om det?
    Den nye strategi fra PlayStation kommer efter et rekord dårligt kvartal. De har ikke nået deres målsætning for antal solgte PS5-konsoller, og på trods af en høj omsætning, så er deres indtjening meget, meget lav. Vi taler om det hele i denne episode, hvor vi også følger op på den seneste Xbox Business Update. Nu har vi sovet på det, og vi deler derfor vores tanker om Microsofts nye strategi, også set i lyset af Sonys nye udtalelser.
    I denne uge diskuterer vi blandt andet:
    - Rekord dårligt regnskab for Sony
    - Sony taber 10 milliarder dollars grundet PlayStation
    - Ingen first party PlayStation-titler før april 2025
    - Sony vil have flere spil på PC
    - Sonys CEO hinter til PS-spil på Xbox og Nintendo
    - Helldivers 2 slår alle rekorder
    - Arrowhead øger mandskabet til Helldivers 2
    - Stellar Blade får 18+ rating
    - Rise of the Ronin droppet i Korea
    - Xbox forsøger at forsikre fans om fremtiden
    - 4 Xbox-spil bekræftet til PlayStation og Nintendo
    - Phil Spencer afviser ikke at Indiana Jones og Starfield på PlayStation
    - Næste Xbox bliver "vildeste konsol nogensinde"
    - Alan Wake 2 trodser salgskrisen
    - Hasbro tjente 90 millioner dollars på Baldur's Gate 3
    - Pokemon Direct annonceret til 27. februar
    - Nintendo Switch 2 udskudt til 2025
    Alt det, og meget, meget mere.
    Tusind tak fordi du lytter med.

    3 hr 12 min
  • Anmeldelse - Suicide Squad: Kill the Justice League

    Er Suicide Squad så dårligt som rygtet siger? Eller er det langt bedre, end det har ret til?

    Rocksteady Studios kom for alvor på landkortet med Batman-spillet Arkham Asylum fra 2009. Her gjorde de nemlig det umulige: De lavede et godt spil ud af en licenseret IP. Det lyder måske ikke imponerende, men tilbage i 2009 var næsten alle spil baseret på en kendt IP bare et money grab, og en oplevelse der i bedste fald var middelmådig.
    Men det ændrede Rocksteady på. De satte en helt ny standard, og inspirerede tilmed mange andre action-spil med deres fantastiske kampsystem. Insomniacs populære Spider-Man spilserie var ikke sket uden Rocksteady. Det blev til i alt tre Arkham-spil fra Rocksteady. Arkham Asylum fra 2009, Arkham City fra 2011 og Arkham Knight fra 2015.
    Nu er der gået næsten 9 år, og endelig er et nyt spil fra Rocksteady ude. Suicide Squad: Kill the Justice League, udviklet af Rocksteady Studios og udgivet af Warner Bros. Games. Spillet foregår i selvsamme Arkham-univers, som Rocksteady skabte tilbage i 2009, men hvor den originale Arkham-trilogi var en singleplayer-fokuseret oplevelse, så er Suicide Squad et moderne games-as-a-service spil, som kan spilles co-op med venner, og som har indhold planlagt til efter udgivelsen - så der er større incitament for at købe et battle pass. Spillet er blevet udskudt et par gange, og d. 26. oktober 2022 annoncerede de to grundlæggerne af Rocksteady, at de forlod deres eget firma, hvilket gjorde fans nervøse for titlen.
    Spillet mødte en del kritik af både fans og spiljournalister allerede inden det udkom, og faktisk blev spillet udskudt fra maj måned sidste år og til nu grundet netop backlash fra fans. Men er kritikken overhovedet berettiget, eller havde anmeldere og kritikere allerede besluttet på forhånd, at de ikke kunne lide spillet?
    Alt det, og meget mere, skal vi finde ud af nu.
    Tusind tak fordi du lytter med.

    1 hr 23 min
  • Special - Xbox' fremtidsplaner afsløret!

    Kan Xbox-fans ånde lettet op? Ikke helt desværre.

    Lyt med når vi reagerer på Xbox-ledelsens præsentation og vision for Xbox’ fremtid. Præsentationen var positiv, men bestemt ikke et "slam dunk". Phil Spencer, Sarah Bond og Matt Booty medvirkede i The Official Xbox Podcast, hvor de blandt andet adresserede nogle af de mange og alvorlige rygter om Xbox, der har været de sidste par uger - men langt fra alle blev afkræftede, og værst af alt, efterlod det mulighed for at nye kan opstå.
    Det blev dog bekræftet, at Starfield og Indiana Jones IKKE udkommer på konkurrerende platforme, men hele 4 (uannoncerede) Xbox-titler kommer dog på PlayStation og Nintendo. Vi fortæller, hvilke vi tror det er. Det blev også afkræftet at Xbox stopper med at producere hardware, og ledelsen gik i dybden for deres vision for hardware, Xbox som platform og ikke mindst Activision Blizzard.
    Alt sammen enormt spændende!
    Vi diskuterer og reagerer blandt andet på:
    - Overordnet indtryk
    - Starfield og Indiana Jones kommer IKKE på PlayStation
    - Bekræftet: 4 Xbox-spil kommer på PlayStation og Nintendo
    - Alle Xbox-spil kommer på Game Pass Day One
    - Diablo 4 kommer på Game Pass d. 28 marts
    - Ny Xbox Showcase kommer til juni
    - Ny Xbox hardware kommer til jul
    - Phil Spencer: Industrien må og skal vokse
    - Xbox går "all in" på Play Anywhere
    - Sarah Bond: Xbox skal være det bedste sted at udkomme
    - Kan fans være rolige nu?
    Og meget, meget mere.
    Tusind tak fordi du lytter med.

    1 hr 10 min
  • Episode 149 - Er der håb for Xbox?

    Dramaet omkring Xbox fortsætter, men kan Xbox slukke den brand, der har spredt sig overalt i gaming miljøet?

    Xbox fans har mange spørgsmål lige nu. Kommer eksklusive Xbox titler på Nintendo og PlayStation? Og i så fald hvorfor købe en Xbox? Stopper Xbox med at producere konsoller? Ophører Xbox som platform? Spørgsmålene er mange og alvorlige, men nu taler Xbox ledelsen endelig!
    Torsdag d. 15 februar klokken 21 dansk tid medvirker Phil Spencer, Sarah Bond og Matt Booty nemlig i The Official Xbox Podcast, og forhåbentlig kan de skabe ro og give tiltro tilbage til deres mange fans.
    Der er mange spørgsmål og alvorlige rygter, og derfor har det aldrig været vigtigere, at kommunikationen er skarp og helt klar.
    Men måske er det ikke så slemt, som vi tror. Tom Warren fra The Verge påstår at vide, at de tre Xbox titler, der kommer til PlayStation og Nintendo "bare" er Hi-Fi Rush, Pentiment og Sea of Theives. Derudover har leakeren Nate the Hate trukket postulatet om, at Starfield kommer på PlayStation. Så måske er det ikke så slemt, som det ser ud. Men hvor der er røg, er der brand, og noget sker helt sikkert inde hos Microsoft. Vi diskuterer, hvad der er sket og ikke mindst hvorfor i denne episode.
    Derudover diskuterer vi også Helldivers 2, som allerede har været en stor succes for PlayStation. Spillet er en del af Sony's store game as a service strategi, og vi stiller derfor spørgsmålet. Havde Jim Ryan ret, og er dette den rigtige retning for PlayStation?
    Vi diskuterer også nye spændende rygter omkring Nintendo Switch 2, samt taler om Nintendos vilde rekord regnskab.
    I denne uge diskuterer vi:
    - Xbox ledelsen bryder (endelig) tavsheden
    - Store Xbox influencere trækker sig
    - Xbox logo forsvinder fra hjemmeside
    - Xbox kan ikke følge med PlayStation
    - Microsoft vil fortsat udvikle konsoller
    - Rygte: Både Xbox og PlayStation arbejder på håndholdt konsol
    - Store fyringer hos Crash Bandicoot og Spyro udvikler
    - Helldivers 2 er et kæmpe hit!
    - Havde Jim Ryan ret i sin game as a service strategi
    - Silent Hill: The Short Message er et kæmpe hit på PlayStation
    - 5 nye Resident Evil spil under udvikling
    - Ubisoft stopper med VR
    - Disney og Fortnite i stort samarbejde
    - Nintendo Swtich 2 rygter
    - Rekord regnskab for Nintendo
    Alt det og meget, meget mere.
    Tusind tak fordi du lytter med.

    3 hr 11 min
  • Anmeldelse - Prince of Persia: The Lost Crown

    Er dette comebacket, som Prince of Persia-fans har håbet på?

    Prince of Persia er en ikonisk og klassisk franchise, som første gang så dagens lys helt tilbage i 1989. Serien, der blev skabt af Jordan Mechner, er en action/adventure-franchise som, på trods af at være respekteret og anerkendt i industrien, ofte bliver glemt i ørkenens sand af publikum.
    De tre første spil fik gode anmeldelser, men det var først da IP'en blev købt af Ubisoft, og spillet The Sands of Time udkom, at franchisen blev decideret historisk. The Sands of Time blev nemlig hyldet af kritikere verden over, og titlen solgte enormt godt. Det blev også startskuddet til en helt ny trilogi, som overordnet set også klarede sig ganske fint hos anmeldere.
    Manden bag Prince of Persia: The Sands of Time hed Patrice Désilets, og desværre for Prince of Persia gik han ikke videre med de to næste spil i trilogien. Han havde dog en masse spændende ideer til den, og ville blandt andet tage Prince of Persia i en ny retning efter at have læst om The Order of Assassins i en bog på universitetet. Han ville ændre hele præmissen for Prince of Persia: I stedet for at lade det handle om en prins, der ventede på at kunne reagere, så skulle det handle om en mand der kæmpede for at blive konge. Ubisoft følte at konceptet afveg for meget fra kernen af Prince of Persia, og lod i stedet Patrice Désilets lave et andet spil, som hed Assassin's Creed. Det spil blev på mange måder dødsstødet på Prince of Persia, og fødslen på en ny Assassin's Creed-franchise.
    Der har ikke været et rigtigt Prince of Persia-spil siden 2010's The Forgotten Sands. Men nu prøver Ubisoft igen. Denne gang i et Metroidvania-inspireret 2,5D spil, kaldet Prince of Persia: The Lost Crown, som på mange måder virker mere klassisk og tro mod originalerne fra start 90'erne.
    The Lost Crown har fået enormt gode anmeldelser, men har solgt rigtig dårligt. Faktisk er der i talende stund kun solgt lidt over 300.000 eksemplarer, hvilket bestemt ikke er godt.
    Men fortjener spillet overhovedet succes og de gode anmeldelser, eller er det et “knipse-spil” kun for feinsmeckere?
    Alt det og meget mere skal vi finde ud af nu.
    Tusind tak fordi du lytter med.

    1 hr 25 min
  • Episode 148 - Er enden nær for Xbox?

    Eksklusive Xbox titler på vej til PlayStation.

    Har Xbox givet op? Det spørger vi os selv om, da eksklusive titler som Starfield, Indiana Jones og Gears of War måske er på vej til PlayStation. For hvis den slags titler er det, hvad betyder det så for Xbox, deres konsol, deres økosystem og ikke mindst deres brugerbase? Er Xbox ved at blive verdens største tredjeparts udvikler, eller det hele bare rygter?
    Sociale medier har været i brand siden rygterne startede, og her i Arkaden har vi meget delte meninger om emnet. Derfor diskuterer vi det i en ophedet og følelsesladet debat som I skal glæde jer til at lytte til, særligt fordi diskussionen eskalerer, da Phil Spencers reaktion på kontroversen tikker ind på X midt under indspilningen af episoden.
    Vi har enormt godt selskab i denne uge, for vi har besøg af spiludvikler Jonas Byrresen fra danske Bedtime Digital Games, som blandt andet står bag Figment 1 og 2, der begge er tilgængelige på Game Pass - og det er faktisk grunden til at han er her; vi skal nemlig diskutere subscription services og om det er en god eller dårlig ting for industrien.
    Sidst men ikke mindst, så kommer vi også med vores reaktioner på PlayStations seneste State of Play.
    I denne uge diskuterer vi:
    - Rygte: Starfield, Indiana Jones og meget mere på vej til PlayStation
    - Debat: Hvad betyder det for Xbox?
    - PlayStation State of Play-reaktioner
    - Uncharted: Drake’s Fortune-remake under udvikling
    - The Last of Us Part 3-teasere
    - Destiny 2 instruktør forlader Bungie
    - Palworld opnår 19 mio. spillere
    - Avowed har mange slutninger
    - Games-as-a-service debat
    - Sega fyrer 61 medarbejder
    - Assassin's Creed Red kommer til november?
    - Phil Spencer inviterer til "Xbox Business Update"
    Alt det, og meget, meget mere.
    Tusind tak fordi du lytter med.

    3 hr 8 min
  • Anmeldelse - Palworld

    Den ægte vare eller en billig kopi?

    Palworld er et nyt survival-spil udviklet af japanske Pocket Pair. Spillet, der kun er udgivet i Early Access, har allerede taget verden med storm. I skrivende stund har Palworld allerede 19 mio. spillere. 12 mio. på Steam, og 7 mio. på Xbox, hvor spillet også er tilgængelig via Game Pass. Det har slået den ene Steam-rekord efter den anden, og er også det mest spillede tredjepartsspil på Xbox.
    Men alt er ikke fryd og gammen. Palworld har nemlig vist sig at være en meget kontroversiel titel, da der er mange klare ligheder med andre spil. Mest tydeligt med Pokémon, og spillet bliver tilmed også blevet kaldt "Pokémon with guns" af flere spilkommentatorer.
    Det er ikke første gang at udvikleren Pocket Pair er blevet anklaget for at stjæle. Deres første spil, Craftopia, havde nemlig gameplay der mindede rigtig meget om The Legend of Zelda: Breath of the Wild. Nu er den altså gal igen, og denne gang med Pokémon. Anklager om plagiat flyver af sted, og Nintendo er bestemt ikke glade. Mens vestlige medier har skrevet om Palworlds succes nærmest dagligt, så har det ikke været tilfældet i hjemlandet Japan, hvor japanske kendisser angiveligt er blevet advaret mod at tale om Palworld, da det vil gøre Pokémon-selskabet vrede.
    Men er Palworld overhovedet et godt spil, der er værd at tale om, eller er det bare en billig kopi?
    Alt det, og meget mere, skal vi finde ud af nu.
    Tusind tak fordi du lytter med.

    1 hr 43 min
  • Episode 147 - Massefyringer hos Xbox!

    Er det en katastrofe for Xbox? Ja og nej. Lyt med og hør vores tanker.

    I denne uge taler vi den massive fyringsrunde, der lige har været hos Xbox. Microsoft har nemlig fyret næsten 2000 mennesker fra deres gaming-afdeling. I alt er det 8% af spilafdelingen hos Xbox, der er blevet afskediget, og fyringerne berører både Xbox og Bethesda, men særligt Activision Blizzard som lige er blevet en del af Xbox familien.
    Vi har også besøg af to spiludviklere fra det danske Hutlihut Games, som i september sidste år gik i early access med deres nye spil Void Crew. Et spil, der allerede er blevet et ret stort hit på Steam. Vi har besøg af Game Director Daniel Windfeld Schmidt og Head of Production Benjamin Lund, der tilsammen repræsenterer både forretningsdelen og det kreative hos Hutlihut Games.
    Det er to fantastiske gæster. Ikke alene er deres rejse inspirerende, men de har også mange spændende perspektiver når det kommer til den globale spilbranche, og selvfølgelig også branchen her i Danmark - I skal specielt glæde jer til at høre deres perspektiv på Xbox fyringerne. Jeg tror ikke, vi kunne finde bedre personer at diskutere det med.
    I denne uge snakker vi om:
    - Xbox fyrer 1900 ansatte!
    - 8% af Microsofts spilafdeling fyret
    - Blizzard chef Mike Ybarra stopper
    - Ny Blizzard chef udpeget
    - Nyt survival-spil fra Blizzard droppet efter 6 års udvikling
    - Xbox gør klar til at lukke fysiske medier
    - Over 5000 har allerede mistet job i spilindustrien i 2024
    - Riot Games fyrer 530 ansatte
    - Vildt PlayStation State of Play?
    - Nyt Sony-patent: Kan måle din puls mens du spiller
    - Until Dawn kommer til PS5 og PC
    - Fortnite og Game Pass kan komme på Apple produkter
    - Er Nintendo Switch 2 en nedgradering? LCD skærm i stedet for OLED
    - Metroid Prime 4 er langt i sin udvikling
    - Microsoft opnår 3 trillioner i markedsværdi
    - Marie Watson med skarp kritik af Copenhagen Gaming Week
    Alt det, og meget, meget mere.
    Tusind tak fordi du lytter med.

    2 hr 42 min
  • Anmeldelse - The Last of Us Part 2 Remastered

    Holder The Last of Us Part II? Det er vi faktisk uenige om.
    The Last of Us Part II er et PlayStation-eksklusivt action adventure spil med horror-elementer udviklet af Naughty Dog, og er efterfølgeren til et af de mest hyldede og bedst anmeldte spil nogensinde.
    Det originale The Last of Us fra 2013 tog nemlig verden med storm! Og ikke nok med så har spillet solgt over 37 mio. eksemplarer. Det er også blevet omsat til en prisvindende HBO tv-serie.
    Men da Part II blev annonceret i 2016, var mange fans både skeptiske og nervøse. Inklusive mig selv. For skulle The Last of Us nu bare være endnu en franchise, der skulle malkes? Og værst af alt - ville en efterfølger måske ødelægge og forringe oplevelsen med det første spil, der jo sluttede så perfekt? Svaret er der delte meninger omkring.  
    Da The Last of Us Part II udkom i 2020, skulle det vise sig at blive et af de mest kontroversielle PlayStation-spil nogensinde. På trods af mange fantastiske anmeldelser, så var flere fans både vrede og sårede.
    Vi skal ikke afsløre hvorfor, men forfatter og instruktør Neil Druckmann traf en række modige og kreative beslutninger med historien, som bestemt ikke faldt i alles smag - og det hjalp heller ikke på det, at der før udgivelsen var sluppet en række leaks ud omkring spillet, der havde sat internettet i brand. Kort sagt, så var mange allerede sure før spillet overhovedet var udkommet, og manges meninger om spillet var allerede faste. Fortjent eller ej. Og så det var lige meget, at mange af de påståede leaks ikke var sande, og taget ud af kontekst.
    Men nu, 3 og et halvt år efter, er en remaster til spillet udkommet. Vi skal derfor genbesøge The Last of Us Part II, og finde ud af om spillet er ældet godt eller skidt, om førnævnte kritik var berettiget, og om en remaster overhovedet er pengene værd.  
    Lyt med og find ud af svaret.
    Tusind tak fordi du lytter med.

    2 hr 34 min
  • Episode 146 - Bergur Løkke Rasmussen kæmper for spilindustrien!

    Samt vores reaktioner på Xbox Developer_Direct 2024!

    Lyt med i en oprigtigt fantastisk og ikke mindst spændende episode af Arkaden. Vi har nemlig besøg af den danske politiker Bergur Løkke Rasmussen, som sidder i Europa-Parlamentet og kæmper for spilindustrien.
    Bergur ER gamer, og virkelig én af os. Han forstår mediet og branchen, og man bør spidse ører for vi taler om både lovgivninger og dilemmaer, der kan have indflydelse på dig og din måde at spille på i fremtiden.
    Vi diskuterer både den danske spilindustri, og at danske politikere har sovet i timen i forhold til spilindustrien. Vi taler om hvorfor gaming er vigtigt, også politisk, og om hvordan man bør styrke og støtte branchen fremadrettet.
    Vi diskuterer selvfølgelig også ugens største spilnyheder, og her reagerer vi blandt andet på Xbox Developer_Direct 2024, samt det faktum at Sony's CEO Kenichiro Yoshida, har udtalt, at PlayStations fremtid ikke blot er på konsol, men også på PC, mobil og cloud. Det kan betyde at PlayStation-spil snart udkommer samme dag på både PC og konsol, ligesom spillene gør det på Xbox. Hvordan har du det med det?
    I denne uge diskuterer vi blandt andet:
    - Xbox Developer_Direct 2024 reaktioner
    - Troy Baker er Indiana Jones
    - PlayStations fremtid er på konsol, pc, mobil og cloud
    - Palworld er en kæmpe succes!
    - Bedst sælgende spil i Europa
    - Until Dawn bliver lavet som film
    - Hvorfor har politikere underprioriteret den danske spilbranche?
    - Derfor er spil i Danmark vigtigt
    - Hvad er konsekvenserne ved opkøb af spilstudier?
    - AI og udfordringerne hertil
    - Hvordan styrker vi den danske spilindustri?
    Alt det, og meget, meget mere.
    Tusind tak fordi du lytter med.

    2 hr 48 min

About Arkaden

From the publisher's feed

Arkaden er en spændende podcast, der dykker ned i gaming og spilnyheder. Værterne, Morten Urup og Nicolaj Jyde, tager lytterne med på en underholdende rejse gennem spilverdenen. De anmelder spil,…

More shows like Arkaden

Dårligdommerne by Dårligdommerne, Podads

Dårligdommerne

13 Listeners

Hakkedrengene by Dommerne

Hakkedrengene

7 Listeners

Vanvittig Verdenshistorie by Alexander Janku og Peter Løhde

Vanvittig Verdenshistorie

28 Listeners

Troldspejlet - podcast by DR

Troldspejlet - podcast

8 Listeners

N-cast - Nintendo Podcast fra N-club Danmark by N-club Danmark

N-cast - Nintendo Podcast fra N-club Danmark

1 Listeners

Genstart by DR

Genstart

90 Listeners

Go' Tur Hjem by Oliver Stanescu

Go' Tur Hjem

10 Listeners

Den Hvide Væg by Anders Matthesen

Den Hvide Væg

26 Listeners

Så har vi balladen by Mark Le Fêvre og Pelle Lundberg

Så har vi balladen

9 Listeners

Betacritic by Arkaden

Betacritic

3 Listeners

Wichmaskinen by Morten Wichmann, Podads

Wichmaskinen

9 Listeners

Dybt Go' Nat DK by Michael Schøt & Mikkel Klint Thorius

Dybt Go' Nat DK

21 Listeners

Elefanten i rummet by Lasse Rimmer Andreas Bo

Elefanten i rummet

3 Listeners

100% komiker by Rayo

100% komiker

2 Listeners

Comedy-kontoret 2.0 by Comedy-kontoret

Comedy-kontoret 2.0

1 Listeners