
Sign up to save your podcasts
Or


Based on Podcast App listening data
Mads Staghøj har sat sig for at opklare, hvem Christian Kirk Muff er. En profet eller konspirationsteoretiker? Gudsbenådet historiefortæller, amatørefterforsker eller en kunstner uden kunstart? I årtier har Christian Kirk Muff opereret i dansk kulturlivs kulisser, men nu træder han frem på scenen med et mål: Han vil opklare mordet på Olof Palme.
Lyt til flere artikler fra Weekendavisen her.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
I årevis var europæerne naive i deres syn på Putin – nu må vi ikke begå samme fejl med Xi Jinping, advarer Weekendavisens udlandsredaktør, Anna Libak.
Kinas leder, som i næste uge indleder sit første besøg i Europa i fem år, er ikke vores ven, han er »en fjende«, mener Libak. »Kina arbejder målrettet på at svække og splitte Vesten,« siger hun. »Xi ønsker sig lige så meget som Putin en ændret verdensorden, hvor Vesten ikke længere dominerer.«
Men er Xi Jinping virkelig en ny Putin? Og hvordan skal Europa i så fald håndtere Kina?
Christian Bennike er vært. Programmet er tilrettelagt og produceret af Marie Louise Vesthardt og Birgit Nissen Pedersen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Vi vælgere oplever det aldrig, men politisk håndværk er altafgørende i forhandlingsrummet. Kan man ikke læse spillet, taber man. Det har Liberal Alliances Alex Vanopslagh måttet sande i forsvarsforhandlingerne.
»Man skal kombinere langsigtede mål med det, man kan få i nuet. Hvis man ser, man taber, skal man flytte sin position,« fortæller Arne Hardis i Avistid og bakkes op af Hans Mortensen:
»Vanopslagh har bundet sig sammen med Inger Støjberg og taber, fordi han gik med i hendes mere taktiske position.«
Martin Krasnik er vært, og programmet er tilrettelagt og produceret af Birgit Nissen Pedersen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
På ganske få år er vrede blevet en illegitim følelse, viser et nyt stort forskningsprojekt. Man må ikke råbe ad sine ansatte eller sine børn, og man skal hele tiden bevare kontrollen med sine følelser.
»Vi lægger låg på vreden,« siger journalist på Weekendavisen Frida Piekut.
Men vreden er ikke forsvundet, den har bare forandret sig og fundet nye udtryksformer – ikke mindst på sociale medier. Så hvordan skal vi forstå vrede i dag? Og hvad er vredens politiske funktion?
Gæster er Mikka Tecza, Weekendavisens digitale redaktør, og journalist Frida Piekut. Christian Bennike er vært.
Programmet er tilrettelagt og produceret af Marie Louise Vesthardt og Birgit Nissen Pedersen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Hele ugen har der været demonstrationer og masseanholdelser på USAs eliteuniversiteter: Yale, Harvard, MIT, Berkeley …
Det begyndte på Columbia University i New York, hvor nogle hundrede studerende har opsat telte i protest mod krigen i Gaza. I flere tilfælde har de nægtet »zionister« adgang til campus, og præsident Joe Biden taler om »åbenlys antisemitisme« blandt demonstranterne.
»Det her er en kamp om, hvem der skal definere den amerikanske elite fremover,« siger kulturredaktør på Weekendavisen Kathrine Tschemerinsky, som er gæst i dagens Avistid. »En progressiv og vakt fløj eller en mere klassisk liberal fløj.«
Men én ting er allerede sikkert, mener Weekendavisens USA-korrespondent, Markus Bernsen, som er med på en telefon fra USA: »Hvis der er én taber, så er det Joe Biden.«
Programmet er tilrettelagt og produceret af Marie Louise Vesthardt og Birgit Nissen Pedersen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
I forrige uge udkom en stor rapport i Storbritannien om behandlingen af transkønnede børn. Den konkluderer, at man har givet kønshormoner til for mange teenagere, og at man generelt ved meget lidt om behandlingens effekt. Det får nu mange til at mene, at man slet ikke bør behandle børn med stophormoner, der bremser puberteten.
Men det er en forkert konklusion, mener journalist på Weekendavisen Christoffer Zieler.
»Et fravær af intervention over for de her unge er også en handling med alvorlige konsekvenser,« siger han.
Hvis man ikke giver kønshormoner til transkønnede børn, dømmer man dem nemlig til et liv i et forkert køn.
Programmet er tilrettelagt og produceret af Marie Louise Vesthardt og Birgit Nissen Pedersen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
En af mærkesagerne for De Konservatives nye formand, Mona Juul, er forsvaret for familien.
»Der er en grundkonflikt, som er meget gammel i politik. Velfærdsstaten er om ikke en underminering af familien så en meget stor forandring af familien,« fortæller Arne Hardis i Avistid, hvor han sammen med Hans Mortensen og Martin Krasnik diskuterer, om de borgerlige partier kan rejse ved hjælp af de hårdtprøvede børnefamilier.
Programmet er produceret og tilrettelagt af Birgit Nissen Pedersen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Ingen har opdaget, hvor fremragende regeringen er, og hvor meget politik den egentlig gennemfører. Derfor har man anlagt en ny strategi: Nu skal der skabes kant og fjendskaber.
»Problemet er ikke politikken, men at man ikke opdager, at den er der. Man har simpelthen brug for nogen at slås med, så man kan se, der er fronter i politik,« fortæller Arne Hardis i ugens Avistid og suppleres af Hans Mortensen: »Det er sådan politik er. Det er kamp om magt, det er kamp om ideer. Det skal man kunne mærke.«
Martin Krasnik er vært og programmet er tilrettelagt og produceret af Birgit Nissen Pedersen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
I weekenden gik Iran for første gang nogensinde direkte til angreb på Israel med flere end 300 droner og missiler. Men det iranske regime har allerede i årtier ført en skyggekrig mod Israel.
Hvorfor egentlig? Hvad er det, Iran hader ved Israel? Og hvilke konsekvenser kan den eskalerende konflikt få?
Chefredaktør Martin Krasnik er dagens gæst i Avistid med Nikolaj Arve.
Programmet er produceret og tilrettelagt af Marie Louise Vesthardt og Birgit Nissen Pedersen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
København er en gammel by i nye klæder. Der findes kun få bygninger, som er opført før 1700-tallet. Og en af de vigtigste er Børsen, som i dag gik i brand.
Hundredvis af mennesker stimlede sammen og stirrede vantro på den brændende bygning. En af dem var Pernille Stensgaard, journalist på Weekendavisen.
»Det er en sorgens dag,« siger hun. Men hvorfor bliver vi egentlig så påvirkede af branden? Hvad er det, vi har mistet?
Det spørger Nikolaj Arve om i dagens Avistid.
Programmet er produceret og tilrettelagt af Marie Louise Vesthardt og Birgit Nissen Pedersen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
From the publisher's feed
I podcasten Avistid vender vi ugens mest presserende problemstillinger. Det er lyden af Weekendavisen.
Få adgang til resten af Weekendavisen her: www.weekendavisen.dk/tilbud
Ranked by our users in the last 21 days

30 Listeners

26 Listeners

33 Listeners

30 Listeners

13 Listeners

16 Listeners

16 Listeners

11 Listeners

18 Listeners

31 Listeners

4 Listeners

3 Listeners

5 Listeners

7 Listeners

13 Listeners