
Sign up to save your podcasts
Or


Based on Podcast App listening data
Alvoren er ikke gået væk, konstaterede Mette Frederiksen fra London i går oven på en vanvittig uge, hvor både danske og europæiske soldater blev aktiveret i Grønland, mens EU viste tænder over for Trumps trusler mod Rigsfællesskabet og fik ham til at bakke.
»Det er ret godt diplomatisk arbejde,« medgiver Hans Mortensen i Avistid, men tilbage står, at ingen ved, om Trumps territoriale krav er taget af bordet.
Hele situationen tegner begyndelsen på en ny epoke, siger Arne Hardis og sammenligner tiden med Besættelsen: »Vi får noget nu, som ikke forsvinder, når det her falder til ro. Vi får en kollektiv bevidsthed, som sætter sig og vil have meget stor dybdevirkning i den danske bevidsthed.«
Martin Krasnik er vært, og programmet er tilrettelagt og produceret af Birgit Nissen Pedersen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Europa må i en højere sags tjeneste stå vagt om spillereglerne, siger justitsminister Peter Hummelgaard i Avistid:
»Hvis vi viger bort fra de fundamentale principper, viser vi også Kina og Rusland, at vi kan kanøfles,« siger Hummelgaard, der er dybt involveret i regeringens håndtering af situationen.
I samtale med Martin Krasnik fortæller han om sit nære forhold til USA og følelsen af både vrede og sorg over at miste det Amerika, som har dannet både ham selv og den hidtidige verdensorden.
Programmet er tilrettelagt og produceret af Birgit Nissen Pedersen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Vi vil ikke undvære Grønland, det er alle nu nærmest enige om. Men lige nu svækker Grønland faktisk vores sikkerhed.
Det mener professor Mikkel Vedby Rasmussen og udlandsredaktør Anna Libak, som er gæster i dagens Avistid.
Lige nu bør vi holde amerikanerne så tæt på os som muligt, men kan vi det, når vi samtidig skændes med dem?
»Det er det, der er vores dilemma,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.
Programmet er produceret og tilrettelagt af Marie Louise Vesthardt. Christian Bennike er vært.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Trump vil eje Grønland for sit eget psykologiske velbefindende. »Det handler om at sætte sig et monument,« siger Hans Mortensen om den tilspidsede situation om Grønlands skæbne.
Hvilke muligheder efterlader det Danmark med?
Det er lykkedes at påvirke republikanerne i Senatet, mener USA-korrespondent Markus Bernsen: »De har hele tiden været bekymret for, hvad Trumps politik betyder for NATO-alliancen. De har bare ikke turdet sige det, men det gør de nu.«
Martin Krasnik er vært i Avistid, og programmet er tilrettelagt og produceret af Birgit Nissen Pedersen.
Læs mere i Weekendavisen:
Vi er kun interesseret i Grønland, når vi er ved at miste det
Hvordan spiller man spillet, når der ikke længere findes regler?
Et tilbud, man ikke kan sige nej til
See omnystudio.com/listener for privacy information.
I fremtiden skal danske skolelærere have lov til fysisk at fastholde og trække elever ud af klasselokalet, hvis de forstyrrer undervisningen.
Der er behov for mere disciplin, konsekvenspædagogik og magtanvendelse i folkeskolen, mener børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S). Han vil gøre op med en blød og »slatten« pædagogik, han vil ændre vores syn på børn og på skolen.
Men hvad betyder det i praksis – for børnene, for lærerne og for samfundet? Det taler Christian Bennike med Tesfaye om i Avistid. For hvis det bløde, demokratiske børnesyn har svigtet, hvad skal så erstatte det?
Programmet er tilrettelagt og produceret af Birgit Nissen Pedersen og Marie Louise Vesthardt.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mette Frederiksen tog skylden for de vigende meningsmålinger på sig i sin nytårstale og proklamerede, at hun vil lytte. Men hvad og hvem vil hun lytte til?
»Hun forsøger at genstarte kærlighedsforholdet med de bortløbne vælgere,« siger Arne Hardis og suppleres af Hans Mortensen: »Inde i hårde Mette sidder en lille blød Mette med en check.«
Martin Krasnik er vært i årets første Avistid, og programmet er produceret og tilrettelagt af Birgit Nissen Pedersen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Hvis man tæller de politiske udmeldinger, som har affødt mest opmærksomhed i løbet af året, løber Troels Lund Poulsen og Morten Messerschmidt med de største politiske julepakker. Alligevel er det SFs Pia Olsen Dyhr, der scorer i meningsmålingerne:
»Hun har taget hele socialdemokratiets grundtanke og gjort til sin ting,« siger Hans Mortensen om årsagen til SFs popularitet, men betyder det, at Pia Olsen Dyhr vil være statsminister? »Hun får aldrig nogensinde et flertal, der vil pege på SF, og det ved hun godt.«
Martin Krasnik har taget både pakker og portvin med i studiet til årets sidste Avistid med Hans Mortensen og Arne Hardis.
Avistid er produceret og tilrettelagt af Birgit Nissen Pedersen. Martin Krasnik er vært.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tidlig fredag morgen kom EUs regeringsledere i mål, eller næsten i mål, for det var kun 24 af de 27 EU-regeringsledere, som stemte for at optage et fælleslån på 90 milliarder euro til finansiering af Ukraines krig de næste to år. Inden da havde flertallet forkastet muligheden for at garantere et større lån gennem den kæmpestore pulje af indefrosne russiske midler.
»Jeg kan love, at det opfattes som et gigantisk nederlag,« siger Anna Libak, som er grænsende til deprimeret på EUs vegne: »Nu skabes der en stemning af, at Ukraine har fået alle de her milliarder, og jeg kan se for mig, hvordan donationerne vil falde.«
Men sådan har det altid været med EU, siger professor Mikkel Vedby Rasmussen: »Det er en større julegave, end jeg havde regnet med, de ville få. Vi kunne have gjort det mere rationelt og fornuftigt, men det er ikke altid sådan, politik fungerer.«
Martin Krasnik er vært i Avistid, og programmet er tilrettelagt og produceret af Birgit Nissen Pedersen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Så kom det endelig! Opgøret med konventionerne, og det betyder, at den gamle krikke er tilbage i udlændingepolitikken.
»Siden vi begyndte at diskutere udlændinge, har konventionerne været den klippe, som man enten ikke kunne komme forbi eller ikke ville forbi,« siger Hans Mortensen.
Men for Venstres Troels Lund Poulsen er det slet ikke nok; han vil helt ud af statsborgerretskonventionen. Og det er måske nok en tilnærmelse til den blå alliance, men som Arne Hardis siger: En vals på rosenblade bliver det ikke nødvendigvis. For hvis Venstre skal være de store strammere, hvad bliver så det næste?
Avistid er produceret og tilrettelagt af Marie Louise Vesthardt. Martin Krasnik er vært.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Selvom intentionen er at værne om det frie åbne samfund, vil Alex Vanopslagh ikke udelukke, at Liberal Alliance vil melde sig ud af dele af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention: »Bevarer vi den internationale orden ved ikke at gøre en fløjtende fis, eller er det ved at presse på og eksempelvis opsige statsborgerretskonventionen?«
Men kan man kalde sig Danmarks mest liberale parti, hvis man ikke længere vil stille sig i front og forsvare det væsentligste grundprincip i den liberale internationale retsorden?
Martin Krasnik og Liberal Alliances politiske leder sværger begge til liberalismens ideologi, men har vidt forskellige tilgange til konventionernes rolle i en tid, hvor ytringsfriheden og den regelbaserede verdensorden er op imod stærke nationalkonservative kræfter.
Programmet er tilrettelagt og produceret af Birgit Nissen Pedersen og Marie Louise Vesthardt.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
From the publisher's feed
I podcasten Avistid vender vi ugens mest presserende problemstillinger. Det er lyden af Weekendavisen.
Få adgang til resten af Weekendavisen her: www.weekendavisen.dk/tilbud
Ranked by our users in the last 21 days

30 Listeners

25 Listeners

33 Listeners

30 Listeners

13 Listeners

16 Listeners

16 Listeners

11 Listeners

18 Listeners

31 Listeners

4 Listeners

3 Listeners

6 Listeners

7 Listeners

13 Listeners