Bag scenen

”Det første billede af mig og Odense Teater er fra 1960, hvor min far blev udnævnt til teaterchef”, fortæller Kasper Wilton, ”min mor og far står foran teatret og jeg er med på billedet fordi min mor var højgravid”. Det startede tidligt og selv om han kun er få år på den anden side af 60, har Kasper gennem flere årtier været en vital og væsentlig drivkraft i nyere dansk teater, både som instruktør og direktør. Fra 1996 som ung direktør for Vendsyssel Egnsteater, snart Vendsyssel Teater. Siden som direktør for netop Odense Teater og siden 2000 som direktør for Folketeatret. Efter sæsonen 2023-34 stopper han som direktør, men fortsætter sit virke som instruktør. Hør Kasper fortælle, bl.a. om sit engagement i at forny den tradition for folkeligt teater, som Folketeatret har været frontløber i gennem generationer. 

”I mit feltstudie skulle jeg skrive om teater”, siger Per Kap Bech Jensen, ”men jeg kom jo til at lave praktiske ting i stedet for”. Per er direktør på Nordisk Teaterlaboratorium i Holstebro. Hans vej ind i teatrets verden startede lidt længere oppe i Jylland, på Mors, langt væk fra teatret og med fuld fokus på elitehåndbold. Herfra gik det med nødvendighed videre ud i verden. Efter en tid som militærnægter på Teatret Svalegangen og selvstændig kulturproducent førte det ham ad forskellige veje til et dagligliv som kunstnerisk og organisatorisk leder af Nordisk Teaterlaboratorium, der har taget over, hvor Odin Teatret holdt op. Med stærk lokal forankring og udsyn til den større verden. 

”Jeg sagde som 7-årig, at jeg skulle være skuespiller”, siger Lene Vestergård, ”og det har jeg ingen begreb hvor kom fra, for der var ikke noget, det var Herning, der var ikke noget at se på”. Lene Vestergård er en af de gamle frontkæmpere i dansk teater, ikke mindst indenfor børneteatret. Først efter flere år gik hun ind på lærerværelset, når hun var ude at spille skoleforestillinger, for det var jo børnene hun skulle være sammen med. Lene er skuespiller, sanger, fortæller og dukkefører og har turneret rundt i Danmark og verden. Mere og mere har hun arbejdet bag scenen og skabt forestillinger med stort verdensperspektiv, bl.a. værket KLINT – Musikteater om kalk, kridt og meteornedslag i Stevns Klint, hvor hun fik sten og geologer til at synge. 

”Vi var faktisk en form for åben kurateret scene”, fortæller Erling Larsen om CaféTeatret, ”til fordel for mange – også publikum”. Erling Larsen var i årtier en af det nyere danske teaters organisatoriske ildsjæle og personificerer faktisk den fantastiske udvikling og udvidelse, teatret har gennemgået siden slutningen af 1960’erne. Gennem fire årtier frem til det lukkede i 2011 var han organisatorisk og kunstnerisk bagmand på lille storbyteatret CaféTeatret. CaféTeatret blev meget mere end et institutionelt samtidsteater. Undervejs og siden da har Erling slået et stort slag bag scenen for alle de mange forskellige teatermiljøer og grupperinger, som ikke har fast spillested og hører til i det kunstneriske vækstlag – præcis som miljøet bag dannelsen af CaféTeatret og rundt om det gjorde. 

”Det eneste teater, jeg ikke har arbejdet på, er Østre Gasværk, og det er jeg rimelig fornærmet over”, siger Eva Deichmann, ”for det er det eneste teater, jeg har kunnet cykle til uden at holde hænderne på styret”. Eva Deichmann er en levende institution i dansk teater. Og det har hun sådan set været siden hun tog fat på at sy kostumer til Studenteroperaen tilbage i 1960’erne. Siden da er der stort ikke et hjørne af dansk teater, Eva ikke har været beskæftiget med. Pånær altså på Østre Gasværk. I Evas verden er der ikke forskel på høj og lav – og hun har også arbejdet sammen med Dronningen. 

”Jeg har jo prøvet alting”, siger Kaspar Rostrup, ”lige fra sufflør og påklæder til alle mulige roller, så jeg kan faget”. Kaspar Rostrup har været en af moderne dansk teaters både diskrete kulturbærere og markante frontløbere, siden han katapulterede både scenekunsten og teateroplevelsen med sine totalteater-iscenesættelser på det hedengangne Gladsaxe Teater. Bl.a. med den skelsættende Niels Klims underjordiske rejse, som indgår i udstillingen Teater til tiden, der kan ses i Hofteatret, når vi genåbner. Hør Rostrup her fortælle om små episoder og store begivenheder i hans lange liv og virke for dansk teater. Bl.a. om sufflørkassen i et af Danmarks ældste borgerlige teatre, Helsingør Teater, der nu står i Den Gamle By i Aarhus. Den er så lille, at suffløren kun kan se skuespillernes fødder. Men det er også alt nok…

”Hvis det ikke havde været sjovt”, siger Jytte Abildstrøm her, ”havde det ikke varet så længe”. Jytte Abildstrøm har været en ener og enestående fællesskabsdanner i dansk teater siden startet af 1960’erne. Hun startede et professionelt dukketeater. Hun var en frontløber i etableringen af dansk børneteater og i fornyelsen af revyen, ofte sammen med Bodil Udsen. Hun katapulterede forståelsen af hvad kvinder og komik kan med hinanden, så det rækker ud over kønnet og stereotyperne. Nonsens og vaudeville blev pludselig to sider af samme mærkværdige udtryk. Og siden blev hun i en periode indbegrebet af moderne dansk børne-tv med roller som bl.a. damen i tv-serien Tyllefyllebølleby banegård og ikke mindst Sonjas mor i tv-serien Sonja fra Saxogade. Men gennem alt og det hele er gået en professionel alvor og et samfundsmæssigt engagement, som rækker langt ud over teatret. Det ene hænger sammen med det andet – og det giver hun et indblik i denne podcast. 

”Henrik Engelbrecht er et fænomen i dansk musikliv”, siger Gregers Dirckinck-Holmfeld. Siden Henrik trådte sine musikalske barnesko i Holbæk Garden, har han været vidt omkring i dansk teater- og kulturliv, bl.a. som orkestermusiker, som mangeårig studievært og operaredaktør ved DR’s P2, som operadramaturg på Det Kongelige Teater og musikchef i Tivoli. I dag er han forfatter, kunstnerisk konsulent og ikke mindst meget vidende og vital foredragsholder med ærmerne fyldt med indsigtsfulde historier og glemte hændelser fra musikkens, teatrets og operaens brogede verdner.