Bevidst Introvert

Bevidst Introvert

By Camilla Lærke LærkesenHealth & FitnessMental Health
Download on the App Store

Bevidst Introvert episodes

  • 105 - Erhvervssociolog Charlotte Dalsgaard: "Det handler ikke om at være førsteklapper"
    Er det sværere at sige fra, når man er introvert? Og hvordan blander man sig, hvis man hverken har lyst til at råbe højt eller kan finde ordene i øjeblikket?

    I denne episode får jeg besøg af erhvervssociolog og konfliktmægler Charlotte Dalsgaard, der har mere end 40 års erfaring med ledelse, samarbejde og konflikter på arbejdspladsen. Hun er selv ekstrovert og har skrevet bogen Bland dig – sådan skaber du en åben og ansvarlig arbejdskultur.

    Vi taler om, hvad der får os til at tie, når noget ikke er i orden, og hvordan både personlighed, opdragelse og kultur spiller ind. For selvom vi helst vil passe vores arbejde og holde os uden for konflikterne, kan vores tavshed få betydning for både os selv og vores kollegaer.

    Vi tager også fat på den velkendte kommentar »du er så stille« og forventningen om at deltage i fredagsbaren og julefrokosten. Hvad gør man, når man føler sig forkert på arbejdspladsen? Og hvordan får man sagt fra, når man først ved, hvad man gerne ville have sagt, længe efter samtalen er slut?

    Charlotte deler konkrete måder at blande sig på – fra et enkelt »hov, hvad var det?« til at vende tilbage til en ubehagelig kommentar dagen efter. Og så fortæller hun om »andenklapperen«: den, der bakker op, når en anden tager ordet, og som kan være afgørende for, om en vigtig samtale overhovedet bliver til noget.
    1 hr 13 min
  • 104 - Brevkasseepisode med Rikke Winckler fra Forældresparring
    I denne tredje og sidste episode med Rikke Winckler fra Forældresparring svarer vi på spørgsmål fra jer, der lytter med. Vi taler blandt andet om børn, der helst vil være hjemme, ikke efterspørger legeaftaler eller trækker sig fra de andre børn i vuggestuen eller børnehaven. For hvordan skelner man mellem introverthed og mistrivsel – og hvilke tegn skal man være opmærksom på?

    Vi kommer blandt andet omkring:
    • hvordan man kan se, om et barn trives
    • børn, der foretrækker at lege alene
    • hvornår man bør inddrage pædagoger og andre fagpersoner
    • om en privat- eller folkeskole er det bedste valg for et særligt sensitivt barn
    • hvad man gør, når introverthed bliver til ængstelighed
    • forskellen på introverthed, generthed og bekymring
    • hvordan familiens samlede belastning kan påvirke et barns trivsel
    • om man også kan komme til at skærme et barn for meget
    • hvordan man som introvert forælder kan støtte et mere udadvendt barn
    Rikke introducerer undervejs billedet med de ti guldmønter: Vi har ikke nødvendigvis færre ressourcer end andre, men vi bruger dem forskelligt. Hvis skoledagen allerede har kostet seks guldmønter, er der ikke ret mange tilbage til legeaftaler, fritidsaktiviteter og resten af familiens program.
    27 min
  • 103 - Rikke Winckler fra Forældresparring - de introverte forældre
    Når den introverte forælder også skal have pladsSom forælder vil man gerne give sit barn mulighed for legeaftaler, fritidsaktiviteter og fællesskaber. Men hvad gør man, når man selv har brug for stilhed, pauser og et hjem uden gæster for at trives?

    I anden del af samtalen med Rikke Winkler fra Forældresparring taler vi om den introverte forælder. Vi taler om kunsten at tage sig selv med i ligningen. For selvom det hører med til forældrerollen at tilsidesætte sine egne behov, skal man ikke blive ved med at gøre det. Børn har ikke brug for at være familiens omdrejningspunkt hele tiden. De har brug for at være en del af en familie, hvor alles behov tæller.

    Vi taler blandt andet om:
    • hvordan man sætter rammer for legeaftaler og sociale aktiviteter
    • hvorfor børns trivsel hænger sammen med forældrenes trivsel
    • hvordan behovet for stilhed og en tom kalender også er et reelt behov
    • hvorfor det gør en forskel at eje og ære sit eget tempo
    • hvordan man som introvert forælder kan forebygge at brænde ud
    Dette er andet af tre afsnit med Rikke Winkler. I næste episode besvarer vi lytternes spørgsmål om introverte børn og forældre.
    18 min
  • 102 - Rikke Winckler fra Forældresparring: Det introverte barn
    Hvornår skal vi skubbe vores børn lidt ud af deres comfortzone – og hvornår skal vi give dem lov til at blive stående og kigge på?

    I denne episode af Bevidst Introvert taler jeg med Rikke Winckler fra Forældresparring om det introverte og stille barn. Det er noget af det, jeg får mange spørgsmål til, når jeg er ude at holde foredrag. Hvornår er det et barn, der trækker sig af lyst, hvornår er det mistrivsel, og hvornår skal man skubbe dem lidt ud?

    Rikke Winckler er blandt andet uddannet pædagog og psykoterapeut og arbejder med relationskompetence, følelsesmæssig intelligens, anerkendende opdragelse og det nye børnesyn. 

    Vi kommer blandt andet omkring:
    • forskellen på at støtte et barn og presse barnet
    • hvordan vores egen historie kan påvirke den måde, vi ser vores børn på
    • børn, der helst vil se tingene an, før de deltager
    • lejrskoler, fritidsaktiviteter og andre situationer, hvor man som forælder kan være i tvivl: Skal jeg holde fast eller give mit barn en vej ud?
    • hvad man kan sige, når familie og andre kommenterer på ens stille barn
    • og hvordan vi kan lære børn at mærke og respektere deres egne grænser.
    Episoden er første del af tre samtaler med Rikke Winckler. I næste episode vender vi blikket mod den introverte forælder.
    44 min
  • 101 - Vickie Westen: Stereotyper spænder ben (4:4)
    I fjerde og sidste del af samtalen med Vickie Isabella Westen samler vi trådene fra hele serien.

    Vi taler om stereotype threat, og hvordan vores præstationer kan blive påvirket af de forventninger, vi tror, andre har til os. Hvad betyder det for eksempel at gå til en jobsamtale med følelsen af, at man allerede skal modbevise forestillingen om den "stille introverte"?

    Vi taler også om afslag, vedholdenhed og om at skabe nye erfaringer, der udfordrer de historier, vi fortæller os selv. Undervejs deler Vickie blandt andet historien om de 17 afslag på sin bog og om at stille sig ud i København for at sælge sit foredrag ansigt til ansigt.

    Personlig udvikling handler måske i sidste ende ikke om at blive en anden, men om at opdage, hvad man faktisk er i stand til.
    26 min
  • 100 - Vickie Westen: Små skridt virker bedre (3:4)
    Vi får ofte at vide, at vi skal ud af vores comfortzone. Det er jo der udviklingen ligger, ikke? Men hvad nu, hvis det slet ikke er den bedste vej til udvikling?

    I tredje del af samtalen med Vickie Isabella Westen dykker vi ned i Kaizen-metoden. Det er en tilgang, hvor små, næsten umærkelige handlinger kan føre til store forandringer over tid.

    Vi taler om, hvorfor "just do it" langt fra altid er et godt råd, hvordan vores hjerne reagerer på for store udfordringer, og hvorfor succesoplevelser i miniatureformat ofte er langt mere værdifulde end de store modige spring.

    Undervejs deler vi vores egne erfaringer med fra netværk, foredrag, gratis croissanter og eksperimenter, der kan gøre det lettere at udfordre sig selv uden at overvælde nervesystemet.
    16 min
  • 99 - Vickie Westen: De historier, vi fortæller os selv (2:4)
    Hvor meget betyder én enkelt oplevelse egentlig for den måde, vi ser os selv på?

    I anden del af samtalen med Vickie Isabella Westen dykker vi ned i narrativ identitetsteori – altså idéen om, at de historier, vi fortæller om os selv, er med til at forme vores fremtidige handlinger.

    Vi taler om, hvordan én hård kommentar kan sætte sig fast i årevis, om hvorfor anerkendelse nogle gange kan ændre et helt livsforløb, og om begrebet agenthed – vores evne til at udfordre de negative fortællinger og skrive nye kapitler.

    Undervejs deler vi personlige historier om stand-up, foredrag, kollegieliv og de mennesker, der ofte uden selv at vide det har været med til at ændre vores selvfortælling. For hvis du igen og igen fortæller dig selv, at du ikke kan, hvad sker der så? Og hvad sker der, hvis du begynder at fortælle en mere nuanceret historie?
    27 min
  • 98 - Vickie Westen: Skal introverte overhovedet udvikle sig? (1:4)
    Er personlig udvikling altid en god idé?

    Det spørgsmål stiller jeg Vickie Isabella Westen i første del af vores samtale om personlig udvikling.

    Hvordan mærker jeg, hvornår noget er en præference, og hvornår noget er en frygt? Hvornår skal jeg lære at mestre det, jeg frygter? Og hvornår må jeg bare undgå de ting, jeg ikke har lyst til?

    Første episode handler om indre og ydre motivation og rejser spørgsmålet om, hvorvidt man altid skal lære det, når man møder noget i livet, man ikke mestrer. 
     
    De næste episoder handler om narrativ identitetsteori, kaizen-metoden og stereotype threats. Det handler om, hvorfor det ikke altid er en god idé at sige "Just do it" eller "what doesn't kill you makes you stronger" - for det er ikke altid, man bliver stærkere af at komme galt afsted.
    26 min
  • 97 - Forfatter Malou Slott: "Jeg har brugt de sidste år på at vokse ind i den plads, der allerede var min"
    Denne episode er en af dem, der blev hængende hos mig længe efter, mikrofonerne var slukket.

    Forfatter Malou Slott er gæst i Bevidst Introvert, og samtalen bevæger sig gennem nogle af de temaer, jeg igen og igen møder hos introverte mennesker: følelsen af ikke helt at passe ind, længslen efter at høre til, behovet for at være sig selv – og modet til at tage sin egen plads i verden.

    Malou Slott fortæller om en opvækst præget af uro og følelsen af ikke at være ønsket, om at gå i ét med tapetet som barn og samtidig længes efter at fylde mere i sit eget liv. Hun rejser til USA for at udleve den amerikanske drøm om at blive til noget stort. 

    Det blev en lang samtale. Heldigvis. Malou Slott har en sjælden evne til både at tale om de svære ting med alvor – og få os til at grine af dem undervejs. Hvis du nogensinde har følt dig som den, der stod lidt udenfor og kiggede ind, er der en god chance for, at du vil kunne genkende noget af dig selv i denne episode.
    1 hr 26 min
  • 96 - Ledercoach Anja Winchler: "Du er en bedre leder som den, du virkelig er"
    I denne episode taler jeg med Anja Winchler, som har 15 års erfaring som leder og i dag coacher ledere. Hun deler sine erfaringer med at navigere i ledelsesrollen som introvert, og hvorfor hun mener, at arbejdspladser har brug for langt flere introverte ledere.

    Vi taler blandt andet om:
    • Hvorfor introverte ledere ofte bliver presset til at være noget, de ikke er
    • Fordele og udfordringer ved at lede som introvert
    • Det "ekstroverte bias" på arbejdspladserne
    • Hvorfor storrumskontorer, sociale arrangementer og konstant synlighed kan være særligt krævende
    • Hjemmearbejde, tillid og erfaringerne fra coronatiden
    • Det nye ledelsesideal – fra "den hårde oberst" til den mere menneskelige leder
    • Hvordan man finder sin egen ledelsesstil uden at brænde ud
    • Hvorfor flere introverte bør søge lederstillinger

    Anja Winchler fortæller også åbent om selv at være gået ned med stress efter mange år, hvor hun forsøgte at leve op til andres forventninger til, hvordan en leder skulle være. Samtalen handler i virkeligheden ikke kun om ledelse, men om autenticitet, arbejdsliv og modet til at være den, man er.
    1 hr 11 min

About Bevidst Introvert

From the publisher's feed

I Bevidst Introvert Podcasten stiller Camilla Lærkesen skarpt på det introverte personlighedstræk. Hun har inviteret en række introverte danskere til at dele deres livserfaringer på godt og ondt.

More shows like Bevidst Introvert

Detox Din Hjerne by Morten Elsøe & Anne Gaardmand

Detox Din Hjerne

18 Listeners

Nøglen til din hjerne by EmpowerMind Podcast

Nøglen til din hjerne

6 Listeners

Psykologen i Øret by Birgitte Sølvstein

Psykologen i Øret

11 Listeners

Adfærd by Morten Münster

Adfærd

30 Listeners

Et kapitel for sig by RADIO IIII

Et kapitel for sig

22 Listeners

Genstart by DR

Genstart

96 Listeners

Hjerteflimmer for voksne by DR

Hjerteflimmer for voksne

10 Listeners

ENHED med Noell Elise by Noell Elise

ENHED med Noell Elise

5 Listeners

Meningsfulde Samtaler by Kasper Andersson

Meningsfulde Samtaler

15 Listeners

Sørine & Livskraften by Kristeligt Dagblad

Sørine & Livskraften

60 Listeners

Vores Mentale Sundhed - En Mind Care Collective Podcast by Lea Hellmann, Lea Hellmann Midtgaard

Vores Mentale Sundhed - En Mind Care Collective Podcast

9 Listeners

Ludvigs Podcast by Ludvig Larsen, V2 Social

Ludvigs Podcast

7 Listeners

ADHD & Autisme Podcast med Manu Sareen by Podimo Studios

ADHD & Autisme Podcast med Manu Sareen

6 Listeners

HjerneRO by Mindcamp

HjerneRO

7 Listeners

Jagten på det evige liv by DR

Jagten på det evige liv

8 Listeners