Bogbrevkassen

Bogbrevkassen

By BogbrevkassenLeisure
Download on the App Store

Bogbrevkassen episodes

  • Bogbrevkassen #20 - Medrivende bøger spækket med viden
    Alberte er kørt død i romaner og efterlyser gode bøger, man bliver lidt klogere af – uden at man falder i søvn undervejs. Så Patrick og Lise har plukket underholdende og tankevækkende bøger fra hylderne med faglitteratur. Og der var hit på hit.
    Vi kommer nemlig både til mesterskaber i mindeatletisme, ud i de amerikanske skove og ind bag kulisserne hos en psykolog. Vi møder pleasere, præstationskultur og æbletræernes ven ørentvisten. Og så lærer vi at dyppe tørklædet i guld og håbe på det bedste.
    Se anbefalingerne på: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-20
    Medvirkende: Lise Roest-Madsen og Patrick Søgaard. Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen
    Og husk, at bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Lise, Lea, Silja og Ole på [email protected].
    33 min
  • Bogbrevkassen #19 - True Crime - del 2
    Vi fortsætter True Crime touren.
    Lea og Ole har fået et brev fra en gruppe venner, der vil starte en læseklub med True Crime. Vi kommer vidt omkring i en genre, der deler generøst ud af både tålmodige efterforskere, drabelige historier og psykologisk indsigt.
    Hør om at grave i kilder, hvor en kriminel underverden og parallelsamfund dukker frem. Bliv klogere på de øverste kendislag, hvor et tragisk dødsfald bliver allemandsret og opføres som operette. Og kom helt tæt på en sag, der trækker tråde helt indenfor Lyngby bibliotekets egne mure.
    Heldigvis slutter vi et godt og sommerdejligt sted og en skovsnegl kigger forbi.
    Se anbefalingerne på: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-19
    Medvirkende: Lea Fløe Christensen og Ole Dissing, Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen
    Og husk, at bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Lise, Lea, Aske og Silja på [email protected]
    37 min
  • Bogbrevkassen #18 - True Crime - del 1
    Hvorfor er True Crime så fascinerende?
    En gruppe kollegievenner vil starte en True Crime læseklub og ønsker anbefalinger til bøger, hvor det psykologiske aspekt og efterforskningsdelen er i højsædet.
    True Crime bliver ofte forbundet med mord og seriemordere. Men genren kan så meget mere. Følg med når Lea og Ole, dykker ned til den kriminelle underverden og endevender genre True Crime.
    Vi kigger på vigtige klassikere fra bibliotekets magasin og kommende klassikere med høj litterær kvalitet. Hvad sker der i lokalsamfundet eller i en familie efter et mord og hvad foregår der i hovedet på en morder? Vi kommer også omkring økonomisk svindel, Silicon Valley, Me Too og uopklarede historiske mordsager. Alt dette og meget mere kan du høre i denne første del af vores True Crime episode. Anden del udkommer om en uge.
    Se anbefalingerne på: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-18
    Medvirkende: Lea Fløe Christensen og Ole Dissing, Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen
    Og husk, at bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Lise, Lea, Aske og Silja på [email protected].
    37 min
  • Bogbrevkassen #17 - Find de rette bøger for dig
    Hvordan bliver man klog på sig selv som læser? Og hvordan sætter man ord på hvad en god bog er?
    I denne episode deler Lea og Lise ud af tips og tricks til, hvordan man bliver bevidst om sin egen læsesmag og på den måde slipper for at spilde tiden på bøger, der ikke rigtig rammer plet. Det handler om læseglæde og om at huske lysten og droppe pligten, men også om genlæsning, læsetvillinger, forandringsblindhed og Helle Helles karklud.
    Der er naturligvis også masser af boganbefalinger og anekdoter fra bibliotekslivet undervejs. Lyt med og bliv klogere på dit eget læseliv og husk: der findes måske ikke en læser til enhver bog, men der findes helt sikkert en bog til enhver læser.
    Se anbefalingerne på www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-17
    Medvirkende: Lise Roest-Madsen og Lea Fløe Christensen, Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen
    Og husk, at bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Lise, Lea, Aske og Silja på [email protected].
    43 min
  • Bogbrevkassen #16 - Éneren og mønsterbryderen
    I denne uge har lytteren Martin skrevet til os i Bogbrevkassen for at få inspiration til romaner, der handler om éneren og mønsterbryderen. Lise, Silja og Patrick har derfor gravet i bogsamlingen og fundet en rund håndfuld romankarakterer, der er fulde af gåpåmod og visioner.
    I bogsnakken kommer vi forbi et af de helt store værker fra den danske litteraturkanon, henover den danske verdensstjerne der blev glemt og videre ud i den store verden, hvor vi møder unge mennesker der bryder med ophav og samfundsnormer. Vi snakker om romankarakterer der viser, hvad det vil sige at være en mønsterbryder. Og om medrivende historier, der har sat sig i kødet på os - bittersøde bøger, der skærer i hjertet, samtidig med at de giver mod og livslyst i en tid hvor verden synes et vakuum og handlerummet begrænset.
    Se anbefalingerne på www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-16
    Medvirkende: Lise Roest-Madsen, Silja Attrup og Patrick Søgaard. Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen
    Og husk, at bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Lise, Lea, Aske og Silja på [email protected].
    46 min
  • Bogbrevkassen #15 - Tøjets fortællinger
    Klæder bukser overhoved nogen? Kan man være for velklædt? - og hvorfor er den kimono så rørende? I dette afsnit er tøj meget mere end blot forfatterens genvej til sine karakterers personlighed. I masser af nye og gamle bøger spiller tøjet en større og ganske interessant rolle – lige fra tøjkriser, kønsidentitet og gaver til den alt for udfordrende kjole, mormønstre og tøj til folk, der ikke ser ud som flertallet.
    Lea og Marie anbefaler løs og læser op fra overraskende, gribende og underholdende nedslag i romaner, fortællinger og andre litterære herligheder.
    Se anbefalingerne på www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-15
    Medvirkende: Lea Fløe Christensen og Marie Theilmann. Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen
    48 min
  • Bogbrevkassen #14 - Science Fiction og Fantasy for begyndere, entusiaster og eksistentialister
    Hvorfor er det fedt, at en dam bag en gård også er et ocean? Hvad skal vi med klonede kostskoleelever? Og hvorfor kan de dyr, folk rider på ikke bare være rigtige dyr? Og hvad har det hele med guldfisk og tryllestave at gøre?
    I dagens afsnit af Bogbrevkassen har en garvet læser sat sig et læsemål for 2021: at læse mere Sci-fi og Fantasy. Men hvor skal hun begynde? Bogbrevkassens Lea allierer sig med sin kollega Thomas – for Thomas har slet ikke nok i virkelighedsnære skildringer – og Science Fiction og Fantasy kan virkelig noget, ikke kun som underholdning, men også som læsning, der gør os klogere på hvem vi er.
    Hør med når Thomas og Lea dykker ned i de to vilde genrer og anbefaler klassikere såvel som helt nye bøger, hvor alt bogstaveligt talt kan ske – eller kan det?
    Se anbefalingerne på https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-14
    Medvirkende: Lea Fløe Christensen og Thomas Hansen. Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen
    46 min
  • Bogbrevkassen special - Få gang i dit barns læselyst
    Hvorfor er det så vigtigt med læsning? Det og meget mere får du svar på i denne udgave af Bogbrevkassen.
    Det skal handle om børns læsning og læselyst. For hvad kan man selv gøre for at få gang i læselysten og hvordan kan biblioteket hjælpe? Ole har kaldt op til Frederikke og Johanne, to af vores gode kollegaer fra børnebiblioteket, der rundhåndet deler ud af deres viden og erfaringer, når det handler om børns læsning. Kan man f.eks. læse på en mælkekarton og er skærme kun noget fanden har skabt? Og hvad med lydbøger? Hvad kan de bruges til?
    Lyt med og find ud af hvor, hvornår, hvor meget og ikke mindst hvad man skal læse. Der er nemlig også masser af boganbefalinger især til børn på mellemtrinnet og et par stykker til de voksne.
    Se anbefalingerne på https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-special-faa-gang-i-dit-barns-laeselyst
    Medvirkende: Frederikke Clauson-Kaas, Johanne Pasgaard og Ole Dissing. Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen
    36 min
  • Bogbrevkassen #13 - Magisk realisme
    Cilie har skrevet til bogbrevkassen fordi hun gerne vil inspireres til at læse i genren magisk realisme.
    En genre der har sit udspring i latinamerikansk kultur og fortælletradition, men har bredt sig langt op i det kolde nord.
    Silja og Ole ringes ved over en skypelinje mellem Østerbro og Kongens Lyngby og snakker sig frem til flere fælles boganbefalinger om middelalderlige gavtyve og magiske fortællinger fra det kolde lysende nord. Vi kommer forbi anbefalinger fra en perron hvor årstal går i dialog og vi rejser ud i verden hvor der åbenbarer sig små sprækker med magi i en ellers stram og tilsyneladende kedelig hverdag.
    Tiden og verden er ikke målbar og ordentlig, hverken hos den magiske realismes moder, Elena Garro, eller hos japanske Murakami, der udover sit smukke trebindsværk IQ84 også skriver om en uhyggelig bibliotekar i en bog der er forbudt at læse for børn. I en virkelighed hvor coronaen huserer kommer vi også med et litterært indspark i form af en bog om bøger der muterer med uanede litterære konsekvenser til følge. Tænk engang!
    Se anbefalingerne på https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-13-magisk-realisme
    Medvirkende: Silja Attrup og Ole Dissing. Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen
    37 min
  • Bogbrevkassen special - Årets romaner 2020
    2020 var et godt bogår og i denne udgave af bogbrevkassen snakker vi om vores største læseoplevelser blandt de bøger der udkom i 2020.
    Der er korte og lange bøger, rørende, rystende, smukke og sjove.
    Bøger der har fået os til at dirre og grine. Bøger der gjorde os lidt klogere på aktuelle temaer som krænkelser og overgreb, bøger der åbnede den store verden og det gamle Danmark.
    Vi har dvælet ved naturbeskrivelser og fine genstande i en japanske genbrugsbutik og nynnet med på højskolesange.
    Så lyt med og få inspiration til din næste læseoplevelse.
    Se anbefalingerne på https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-special-aarets-romaner-2020
    Medvirkende. Silja Attrup og Lise Roest-Madsen. Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen
    49 min

About Bogbrevkassen

From the publisher's feed

Er du gået i stå i dit læseliv og mangler ny inspiration? Skriv til Bogbrevkassen på [email protected], så laver vi et afsnit til dig med masser af gode boganbefalinger.

More shows like Bogbrevkassen

What Should I Read Next? by Anne Bogel

What Should I Read Next?

5,181 Listeners

Bogfolk by Politiken

Bogfolk

0 Listeners

Skønlitteratur by DR

Skønlitteratur

6 Listeners

Yndlingsbog by Københavns Biblioteker

Yndlingsbog

0 Listeners

Dårligdommerne by Dårligdommerne, Podads

Dårligdommerne

15 Listeners

Kampen om historien by DR

Kampen om historien

16 Listeners

Forfatterstafetten by Ib Helles Olesen

Forfatterstafetten

0 Listeners

Anmelderne by DR

Anmelderne

0 Listeners

Lind & Lahme Bogklub by Lind & Lahme

Lind & Lahme Bogklub

1 Listeners