
Sign up to save your podcasts
Or


Efter i årevis at have kæmpet, demonstreret og strejket forgæves for en højere løn, ser sygeplejerskerne nu endelig ud til at lykkes med deres mission. Politikerne nærmest vælter over hinanden for at love dem flere penge, efter at valget er udskrevet.
Sygeplejerskerne er den nye Arne, mener Henrik Kjerrumgaard. Han peger på, at mange sygeplejersker hører hjemme i gruppen af marginalvælgere, som kan afgøre udfaldet af valget. Men de skal passe på med at fyre al krudtet af i starten af valgkampen, siger eksperterne. Så hvordan gør de det?
Eksperter: Nathalie C. Larsen, Lead Agency, og Henrik Kjerrumgaard, White Cloud
Vært: Tor Arnbjørn
Redaktør: Marie Nyhus
Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard
Lyd og teknik af Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen
De blå partier brugte dag to i valgkampen på at angribe Mette Frederiksen for hendes rolle i sagen om aflivningen af 11 millioner mink. Igen og igen spurgte de under åbningsdebatten, om hun har begået fejl.
Men det angreb vinder de ikke meget på, siger Emil Nielsen. Minkskandalen er nemlig ved at passere sin udløbsdato i et Danmark, hvor inflation og økonomisk krise har overtaget dagsordnerne. Søren Søndergaard er uenig, for de blå partier lykkes med at få mink-sagen til at klæbe til Mette Frederiksen, siger han. Og den slags angreb virker.
Samtidig har Socialdemokratiet sat ind med flere angreb mod de blå, med blandet effekt, vurderer eksperterne.
Eksperter: Søren Søndergaard, Danske Havne, og Emil Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard og Julie Gonzalez Tilsted
Lyd og teknik af Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: Julie Tilsted
Musik: Christian Schødts-Sørensen
Søren Pape bliver skudt i skoene, at han ikke har respekt for offentligt ansatte, efter en fortalelse midt i valgkampsrusen på Christiansborg. Vi skal ikke have flere ledere, men flere indianere, sagde den konservative formand. Et tv-klip, hans politiske modstandere var hurtige til at gribe og sprede.
Jagtsæsonen på Pape er gået ind, konstaterer Karne Lykkebo. Steffen Hjaltelin mener, Søren Pape har fået ’velcro’ på, så nu klæber møgsagerne.
Men hvor stort et problem er Papes indianere? Har han fikset det nu, hvor han har imødegået kritikken på Facebook? Kan klippet ende i samme ikoniske kategori som Løkkes udtalelse om sko til 2000 kroner eller Mette Frederiksens ’lev med det’?
Eksperter: Steffen Hjaltelin, tidligere kampagnemager for Venstre, og Karne Lykkebo, managing partner hos Geelmuyden Kiese
Vært: Tor Arnbjørn
Redaktør: Marie Nyhus
Tilrettelægger: Sandra Kaarsgaard og Julie Tilsted
Lyd og teknik af Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen
Så er det officielt: Der er valgkamp. De politiske kampagneapparater går i deres absolut højeste gear, og måneders kommunikationsforberedelse bliver fyret af – NU. Derfor går ’Budskab’ også op i gear og udkommer alle hverdage, til vi er på den anden side af valget.
Vi taler om, hvordan Mette Frederiksen har tilrettelagt selve valgudskrivelsen i flere trin. Og hører tidligere kampagnemagere fra Venstre og Dansk Folkeparti give deres bud på, hvad valgkampen kommer til at stå om.
Værter: Marie Nyhus og Tor Arnbjørn
Tilrettelægger: Sandra Kaarsgaard og Julie Gonzalez Tilsted
Lyd og teknik af Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen
I over en måned har De Konservatives partiformand, Søren Pape, bokset med en stribe møgsager i medierne. Om uformelle ministermøder, som Pape selv kalder en ’tanketorsk’. Og om hvorvidt hans eksmand er jøde og nevø til en tidligere præsident – som Pape selv har sagt.
Nu stiller statsministerkandidaten op til interview på Radio4. Men ingen af eksperterne mener, at han får lukket krisen her – tværtimod. Krisen slipper ikke Pape, før Pape åbner op for at tale om sit privatliv, siger de. (03:54-26:47)
Vi taler også om en stor nyhed fra DR om Sundhedsstyrelsen og coronavacciner – en nyhed, som Sundhedsstyrelsen siger er baseret på en forkert præmis. Og så afslører vi, hvem der står bag Kristendemokraternes offensive pressemeddelelser. (29.57-45:54)
Eksperter: Mads Byder, Help PR, og Emil Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Tilrettelægger: Sandra Kaarsgaard
Lyd og teknik af Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen
Hele Danmarks fodboldhelt Brian Laudrup stillede op i en reklamevideo for det stærkt kritiserede emirat Dubai – og så blev han droppet som fodboldekspert af både TV 2 og Politiken. Først forsvarede Brian Laudrup sin promovering af Dubai. Siden stillede han op i Jyllands-Posten, hvor han ifølge Thomas Hundsbæk slog ’dansk rekord i inkonsistens’. Anna Rørbæk mener, at han vandt lidt sympati med interviewet, fordi han fremstod naiv, og det er ifølge hende bedre end at virke grådig. Hvilke budskaber skulle Brian Laudrup have taget med til interviewet med Jyllands-Posten? Og har han ikke en pointe, når han anklager medierne for at være hykleriske med deres VM-dækning? (06:30-30:05)
Vi taler også om cases i politiske kampagner, som eksperterne tror, vi kommer til at se masser af i den allerede igangværende valgkamp. (33:44-42:38)
Eksperter: Thomas Hundsbæk, 3F og Anna Rørbæk, Rørbæk Kommunikation
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Tilrettelægger: Sandra Kaarsgaard
Lyd og teknik af Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen
En syngende lussing til Sophie Hæstorp Andersen
Københavns overborgmester var stillet uden for døren, da et bredt politisk flertal gav hinanden håndslag på næste års budgetforlig. Som en finansminister uden for finansloven. Eller som en Formel1-racerkører, der dumper køreprøven, som en af eksperterne i ’Budskab’ siger.
Ydmyget og måbende holdt Sophie Hæstorp Andersen et pressemøde, mens den umage alliance bestående af Enhedslisten og rådhusets blå partier stadig forhandlede om de sidste dele af budgettet. Hvad fik hun ud af at tage nederlaget i opløbet? Og kan hun komme igen oven på det historiske nederlag til Socialdemokratiet i København? (14:10-36:50)
Vi taler også om Søren Pape Poulsens troværdighed (02:49-10.:51) og om, hvem der risikerer en shitstorm, hvis de tænder mange julelys. (39:09-50:02)
Eksperter: Henrik Kjerrumgaard, White Cloud, og Mikael Baden, Friday
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Tilrettelægger: Sandra Kaarsgaard
Lyd og teknik af Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen
Syv minutter inde i debatten mellem de tre statsministerkandidater hev Mette Frederiksen en kanin op af hatten: Papes økonomiske plan vil betyde, at 40.000 offentligt ansatte skal fyres. Den konservative leder protesterede prompte over tallet. Og så gik den store talkrig ellers i gang. I medierne piblede det frem med økonomer, som ikke helt kunne genkende Mette Frederiksens regnestykke.
Men det kan betale sig for Socialdemokratiet at mose på med de 40.000, siger eksperterne. Hvorfor det? Og hvorfor mener de, at Socialdemokratiet har vundet talkrigen over Konservative, når nu selv Finansministeriet har regnet sig frem til, at tallet 40.000 ikke er helt nøjagtigt? (03:23-24:24)
Vi taler også om en kampagne fra Dansk Erhverv, der postulerer, at Danmark er en virksomhed. (24:42-42:29)
Eksperter: Jonas Schrøder, Rema1000, og Caspar Strand, Patienterstatningen
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Tilrettelægger: Sandra Kaarsgaard
Lyd og teknik af Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen
I årevis har det været kendt, at mangemillionæren og mediedarlingen Simon Spies havde en forkærlighed for helt unge piger – hans såkaldte ’morgenbolledamer’. Men en ny DR-dokumentar har alligevel rystet Danmark ved at sætte spot på, hvordan rejsekongen systematisk misbrugte pigerne og betalte dem for sex. Vi hører anklager om vold og overgreb.
Hvordan har Spies Rejser håndteret krisen? De har sagt nej til at sige undskyld til kvinderne og deres pårørende – var det en fejl? Og hvordan kan de i det hele taget tage den fortælling på sig, som de bærer i selve navnet ’Spies’ oven på DR-dokumentaren? (03:46-30:56)
Vi taler også om partiet Frie Grønne, som i en ny kampagne griber til aktivistiske metoder og hænger profiler fra erhvervslivets top ud på sociale medier. (34:37-45:28)
Eksperter: Emil Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening og Trine Kromann-Mikkelsen, Demant
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Tilrettelægger: Sandra Sandra Kaarsgaard
Lyd og teknik af Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen
From the publisher's feed

34 Listeners

17 Listeners

8 Listeners

102 Listeners

17 Listeners

17 Listeners

13 Listeners

8 Listeners

31 Listeners

4 Listeners

4 Listeners

6 Listeners

7 Listeners

0 Listeners

14 Listeners