Dataklubben

Dataklubben

Download on the App Store

Dataklubben episodes

  • S3 Ep27: Boozt fashion i Dataklubben
    Så er vi klar med tredje sæsonfinale i Dataklubben. Vi slutter af i fornemt selskab med besøg af Dataklubbens måske mest fancy titel til dato - mød Data Intelligence Director i Boozt Fashion, Steffan Mølbæk Andersen!    I denne uges podcast kan du høre, hvor fedt det føles at slå Google på deres egen hjemmebane i en battle mellem en gammel algoritme og en (måske) over-engineered løsning. Moderne teknologier er netop et af dagens hede emner, fordi hvordan arbejder Boozt med at skabe den gode oplevelse i en tid, hvor GDPR laver benspænd for marketingafdelinger?  Hvordan påvirker man kunder med data, når mange køb er spontane? Hvordan Boozt bruger billedgenkendelse til at optimere deres master data processer? Og hvad er det, der trigger folk til at købe?   Lyt med i Dataklubben, hvis du vil høre mere om mere om arbejdet med data, 150.000 styles og Jens-Jacobs forsøg på at få Søren til at forny garderoben med andet end 14 ens blå t-shirts.
    47 min
  • S3 Ep26: Fra data til den gode beslutning feat. Ørsted
    I dagens podcast besøger Dataklubben verdens mest sustainable virksomhed, Ørsted! Tag godt imod Peter Larsen, chef for data & analytics-teamet, der leverer alt fra datamodeller og algoritmisk trading til forecasting af energipriser i 2050. Og de gør det med en iboende vilje til transparent at vise, hvordan et bæst af en datamodel kan bevæge sig alt afhængig af scoring.      Spørgsmålet er nemlig, hvordan man sikrer, at brugerne har tillid til data, når grundlaget ikke altid er rationelt rigtigt eller forkert? Hvordan sikrer man, at den, der træffer beslutningen, har ro i maven? Og vigtigst af alt, hvordan sikrer man, at brugeren, der skal nørde med tallene, som det første forstår den beslutning, der skal træffes?    Glæd dig til en samtale om at gå fra det vilde data-vesten og vandfaldsmodeller til at samle forskellige kompetencer og discipliner i rammeværktøjet, SAFe , under mantraet 'From data to decision'. Rigtig god fornøjelse i Dataklubben!
    52 min
  • S3 Ep25: Sally Khallash & adfærdsteori i dataklubben
    At træffe beslutninger er som sex: Man antager bare, at man kan, og derfor øver man ikke! Du skal træffe den beslutning, som du tænker, du vil komme til at fortryde mindst!    Med de sætninger sparker vi Dataklubben i gang, og ja, det bliver i sandhed episk. I denne uge er vi på besøg hos adfærdsteoretiker Sally Khallash. Hun er ekspert i den adfærdsøkonomiske tilgang til beslutningsteori og adfærdsdesign, underviser blandt andet på Harvard og har flere bøger på samvittigheden. Og så er Sally ufatteligt inspirerende og lattermild, og den kombi giver dig en absolut fremragende podcast at se frem til.    Spørgsmålene er nemlig mange, og svarerne er det samme! Fordi hvorfor træffer mennesker irrationelle beslutninger? Hvordan træffer man egentlig en god beslutning? Hvorfor hjælper det ikke at arbejde med individets bias? Hvorfor skal du gøre det svært for brugerne at bruge en løsning? Og træner vi virkelig ikke vores beslutningskompetence, fordi vi tror, at vi bare kan?    Hvis du arbejder med... nej vent, det er faktisk næsten ligegyldigt, hvad du arbejder med. Hør denne uges podcast i Dataklubben, hvis du vil have stof til eftertanke i forhold til at træffe beslutninger.
    1 hr
  • S3 Ep24: Datadrevet DSB
    Dataklubben besøger i denne uge Søren Friis, Head of Business Intelligence i DSB. Søren fortæller engageret om den data-ambitiøse rejse, som skal samle arbejdet med BI og data i én platform og realisere ønsket om one set of numbers. Hele processen er bundet sammen af rammeværktøjet SAFe, destinationen er et "datadrevet DSB", og kære lytter, hvis du sætter dig godt til rette, så kører toget nu!   Med data som en enabler for hele forretningen og en ny generation af medarbejdere, der er selvkørende inden for analytiske kompetencer, er data-efterspørgslen internt massiv. Men hvordan arbejder man agilt med BI, når man ikke nødvendigvis kender sine behov på forhånd? Hvad er ambitionerne med det nye, store data catalogue, som kun ganske får har kastet sig ud i? Og hvor vildt er datapotentialet i spritnye togsæt fyldt med sensorer? Glæd dig til en åben samtale om rejsen, potentialet og strategien. Og næste gang Dataklubben kommer på besøg, lover Søren og Jens-Jacob, at de tager toget.
    49 min
  • S3 Ep23: Danfoss IoT & data as a service i kampen mod madspild
    I dagens podcast kan du møde to ildsjæle fra service & innovation-teamet i Danfoss. Energioptimering – eller på moderne dansk, sustainability - har været på agendaen siden Danfoss introducerede første ventil i 1933. Derfor tapper de nye, moderne services baseret på IoT til bekæmpelse af madspild i supermarkeder direkte ind i virksomhedens DNA. Og netop disse services er omdrejningspunktet for dagens episode i Dataklubben.    For hvordan omstiller Danfoss som organisation sig i forhold til produkter, services og rent mental? Hvorfor er predictive maintenance så svært? Hvor mange penge mister et supermarked på fødevarespild uden 24/7 overvågning? Og hvordan står det til med udviklingen af partnerskaber, når alle leverandører i supermarkedet kommer med hver deres IoT-enhed? Lyt med, når Thomas Kloster og Bjarke Osmundsen tager os med ind i udviklingen af IoT- og dataservices baseret på solid hardware og bliv inspireret af den afdelingen, der har leveret værdi gennem IoT længe før det blev til IoT.
    45 min
  • S3 Ep22: Specialtrænede datahelte, BI-ninjaer & covid-19 i Region Midt
    Hvis du ikke allerede har hørt om BI-kontoret i Region Midt, er tiden inde! I dag byder Dataklubben velkommen til Jonas Eskildsen Sørensen, BI-chef for den enhed, der leverer sundhedsdata til både daglige brugere og myndigheder fra den super ambitiøse BI-portal. Men at levere dataprodukter er bare én del af arbejdet. Således uddanner BI-kontoret hvert år både BI-ninjaer og BI-datahelte gennem det interne uddannelsessystem med swag som kopper, t-shirts og tattoos. Jonas & teamet har for længst startet brandingen af data som en kompetence, etableret den vigtige tillid til data samt bygget en bundsolid portal, som i en covid-19-tid stillede teamet i en særdeles stærk position.    Ét er nemlig at levere data til myndighederne i fredstid, noget andet er at give hinanden mandat til at levere dugfriske data på statsministerens bord hver eneste morgen. Lyt med, når Jonas tager os med bagom den velbesøgte BI-portal med normalt 3000 unikke månedlige brugere, der har fået et massivt boost under covid-19 og nu byder 5000 unikke månedlige brugere inden for til alt fra dataunderstøttelse af medicin til korrekte indkaldelser og ventelister.    Og som enhver anden gæst i Dataklubben giver Jonas selvfølgelig også sit bud på, hvordan noget, der i forvejen er vildt, godt kan blive vildere! Fordi hvad sker der eksempelvis, når man skal levere en risikoscoring for hver enkelt patient? Det og meget mere kan du høre i denne uges podcast.
    43 min
  • S3 Ep21: Data, digitalisering & læring fra en covid-tid
    I denne uges podcast sætter Jens-Jacob og Søren fokus på data og digitalisering i en covid-tid – naturligvis med fokus på faglige perspektiver, strategi og med Factfulness i hånden. 

    Fordi hvad sker der egentlig, når data og visualisering bliver en del af hverdagen hos mennesker - fx mediefolk, politikere og Else fra Facebook - som måske ikke har en grundlæggende dataforståelse? 

    Hvordan kan man håndtere akut-digitalisering, når økonomien gør, at der ikke er plads til at fejle – og data pludselig er usikre for en periode?  

    Og hvordan kan adfærdsdesign hjælpe os med at handle bedre og hurtigere i the new normal? 

    Hent en række gode råd til, hvad der skal ligge i dit penalhus fremadrettet, når du fortsætter dit ambitiøse, datadrevne arbejde.
    46 min
  • S3 Ep20: Data science i LEGO
    Dataklubben skyder sæson 3 i gang, og hvad bedre end at lægge hårdt ud med LEGO, data science og Gartner Magic Quadrant for Analytics & BI Platforms 2020 – i én og samme podcast?! 
     
     I denne uge møder vi Morten Ørris Poulsen, Director og Principal Data Scientist i LEGO. Morten er tidligere ansvarlig for LEGOs Business Intelligence Competency Center (BICC) og har gennem de seneste år været en del af Data Science-teamet. Glæd dig til at høre om rejsen fra at prædike ”én version af sandheden” og supportere specifikke tools til at være en del af et stort SAP-setup med open source, masser af algoritmer og data-selvforsynende afdelinger. 

    Men hvad gør man, når en algoritme ikke er 100% sikker i sin prædiktion? Hvordan opnår mennesker tillid til algoritmerne? Og hvordan koeksisterer det mere traditionelle BICC og Data Science i praksis med hver deres platform og tilgang til data?    Hvis du er nysgerrig på data science, kompetencer og tilliden mellem mennesker og algoritmer, så er dette et must-listen!  God fornøjelse i Dataklubben.
    1 hr 4 min
  • Jul i Dataklubben - Adventspecial #4
    I årets fjerde og sidste adventspecial i Dataklubben kan du opleve – eller genopleve – et årti set med BI-brillerne på. I hinandens fremragende selskab deler Jens-Jacob Aarup og Søren Chr. Poulsen erfaringer og oplevelser gennem et årti fra hver deres karriere, og så gør de det, som ingen forældre vil: De vælger nemlig mellem deres børn, når de fremhæver hver især deres yndlingsøjeblikke fra Dataklubbens første leveår!    Så hvor meget har egentlig ændret sig siden Reporting Services var the sh*t? Hvilke mega-trends har banet vejen for data, som vi kender det i dag? Og måske vigtigst af alt, hvad håber og forestiller de to herre sig, der kommer til at ske i fremtiden med mennesker, kompetencer og teknologi? Hvad end du er ny i BI-gamet og vil mærke suset fra en svunden tid, eller du skålede i champagne dengang du selv at kunne lavede din første rapport i report builder, så nyd en tur i Dataklubben. God fornøjelse!
    51 min
  • Jul i Dataklubben - Adventspecial #3
    I denne 3. adventspecial i Dataklubben mødes Louise Orbesen fra Leading Humans, Natasha Friis Saxberg fra Fonden for Socialt Ansvar og Kasper Thomsen fra Novo Nordisk om det juledækkede bord for at snakke om fremtidens måde at være medarbejder, leder og organisation på. Dagens tre gæster har masser af teori og praksis med, når de diskuterer nye ledelsesformer som fx holokrati, opkvalificering & organisering af medarbejdere og innovation af værdikæder som den nye måde at skabe forretning på.

    Så hvordan krydser vi broen fra der, hvor vi er nu, og ind i den nye måde at være organisation på? Mangler den erfaringstunge CxO en teknologi-coach, der kan hjælpe med at oversætte alt det, der er svært at forstå i det nye paradigme? Og hvis medarbejdere, der bliver set og hørt for dem de er, performer noget nær 100%, mens medarbejdere med en dårlig chef performer omkring 45%, hvorfor er der så ikke et større fokus på det enkelte menneske i den moderne organisation?

    Du får ægte meninger, sund diskussion og masser af viden i dagens episode. God fornøjelse!
    51 min

About Dataklubben

From the publisher's feed

Nu ude med sæson 10! Dataklubben er podcasten til dig med passion for data, analytics, digitalisering og transformation. I Dataklubben inviterer vi dig tæt på de entusiaster, som tør tale om…

More shows like Dataklubben

Mørkeland by Camilla & Kristine

Mørkeland

348 Listeners

B.T. Fodbold by B.T.

B.T. Fodbold

16 Listeners

Børsen Morgenbriefing by Børsen

Børsen Morgenbriefing

20 Listeners

Prompt by DR

Prompt

4 Listeners

Fantino og Bonde by Rayo

Fantino og Bonde

22 Listeners

Nationens Mareridt by Buddy Buddy

Nationens Mareridt

35 Listeners