
Sign up to save your podcasts
Or


I dagens afsnit tager jeg dig med igennem mit ritual til fuldmånen i Skytten og den her blue moon den 31. maj 2026.
Vi taler om den energi, som fuldmånen sætter gang i lige nu, og arbejder blandt andet med krystallerne sodalit og citrin, månevand, tarotkort, et fremtidsbrev seks måneder ud i fremtiden og en slip & frigiv-øvelse.
Vi kommer også omkring de spørgsmål, som mange kan begynde at mærke under den her fuldmåne. Hvad giver mig energi? Hvad er jeg begyndt at vokse fra? Og hvad vil jeg gerne have mere plads til i mit liv fremover?
Vær med på lige præcis det eller de ting der giver mening for dig🌕
I den her månedsalmanak for juni bevæger vi os gennem den lyseste tid på året og ser nærmere på de steder i måneden, hvor noget træder lidt tydeligere frem. Både på himlen, i naturen, i månecyklussen og i de gamle traditioner og mærkedage, der hører juni til.
Vi dykker blandt andet ned i midsommeren, Sankt Hans, sommersolhverv og Litha, Grundlovsdag, Valdemarsdag og egetræets periode i den keltiske trækalender. Jeg fortæller også om juni månedens gamle navne som skærsommer og midsommermåned, og om gudinden Juno, som juni oprindeligt er opkaldt efter.
Samtidig ser vi på de astrologiske bevægelser og månefaser, som præger juni 2026. Blandt andet Merkur i Krebsen, Venus og Jupiter i Løven, Chiron i Tyren, Merkur retrograd, nymånen i Tvillingerne og fuldmånen i Stenbukken.
Undervejs kigger vi også på naturen i juni. De lyse aftener, fuglesangen, hyldeblomsterne, midsommerstemningen og den særlige følelse af sommer, begyndelser og afslutninger, som fylder den her tid på året.
Til sidst dykker vi ned i gamle danske vejrvarsler for juni og den måde, mennesker gennem tiden har forsøgt at forstå årets rytme gennem naturen og vejret omkring dem.
Så lav dig en kop te, sæt dig et sted, hvor du kan være lidt i ro, og lad os sammen bevæge os gennem juni måned og alt det, der folder sig ud i årets cyklus lige nu.
I den her maj-refleksion ser vi tilbage på den måned, vi lige har været igennem, og samler op på de temaer, vi har arbejdet med gennem maj i årets cyklus.
Vi bevæger os tilbage gennem ugerne med blomstring, taknemmelighed, selvværd, relationer og frihed og ser på, hvordan de temaer måske også har spejlet noget i vores egen hverdag den sidste tid.
Jeg taler også om den måde, naturen har ændret sig gennem maj. Hvordan træerne er blevet tættere og grønnere, hvordan aftenerne er blevet længere, og hvordan sommeren stille er begyndt at kunne mærkes omkring os.
Samtidig taler jeg også om de dage, hvor tingene ikke altid glider helt så let. De perioder hvor energien er lavere, hvor hverdagen vælter lidt rundt, eller hvor man bare prøver at få det hele til at hænge sammen. For de dage er jo også en del af måneden, når man ser tilbage på det hele bagefter.
Til sidst i afsnittet får du nogle refleksionsspørgsmål, som du kan bruge til at kigge tilbage på din egen maj måned og mærke efter, hvad der egentlig har fyldt, hvad der har gjort dig godt, og hvad du gerne vil tage med videre ind i juni.
Jeg taler også lidt om overgangen til juni og om den stemning, der begynder at fylde nu med lyse aftener, sommersolhverv, Sankthans, studentervogne og sommeren, der for alvor begynder at komme tættere på.
I ugens astro-overblik for uge 22 dykker jeg ned i nogle ret stærke energier på himlen lige nu, som blandt andet sætter fokus på relationer, grænser, mental trivsel og den retning, vi er på vej i.
Jeg taler blandt andet om Mars i Tyren, der danner kvadrat til Pluto i Vandbæreren, og hvordan den energi kan gøre det sværere at blive ved med at presse sig selv eller holde fast i noget, der har taget for meget energi gennem længere tid.
Jeg kommer også ind på Venus i Krebsen i kvadrat til Saturn i Vædderen, som bringer relationer, ansvar og følelsen af tryghed mere frem. Her kan mange begynde at mærke tydeligere, hvilke relationer der giver ro, og hvor noget føles mere ensomt eller skævt.
Derudover dykker jeg ned i Ceres, der går ind i Tvillingerne den 29. maj. Vi ser blandt andet på, hvad Ceres står for astrologisk, hvorfor mange moderne astrologer forbinder den med Jomfruen, og hvad det betyder, når omsorg og trivsel begynder at flytte sig mere op i det mentale felt. Hvordan vores tanker, samtaler og mentale hverdag påvirker os langt mere, end vi måske lægger mærke til til daglig.
Til sidst taler jeg om fuldmånen i Skytten den 31. maj, som samtidig er en blue moon, fordi det er anden fuldmåne i samme kalendermåned. En fuldmåne, der sætter fokus på retning, mening og den måde, vi lever vores liv på. Hvor er vi på vej hen? Hvad længes vi efter mere af? Og passer hverdagen egentlig til det liv, vi gerne vil leve?
I det her afsnit tager jeg dig med ind i uge 22 i årets cyklus, hvor vi arbejder med frihed og med at give os selv lidt mere plads i hverdagen.
Naturen vokser hurtigt lige nu. Træerne fylder mere omkring os, græsset bliver højere, og haver, parker og grøftekanter begynder at flyde over af blomster og grønt. Den bevægelse bruger vi som spejl på det, der også kan begynde at røre sig inde i os selv på den her tid af året.
I afsnittet tager jeg dig først med ud i naturen og ser på, hvordan den kan spejle det, vi selv arbejder med lige nu.
Derefter folder jeg ugens tema ud og fortæller om det, der kan ske, når man begynder at lytte lidt mere til sig selv igen og mærke, hvad man savner eller længes efter mere af i sit liv. Om at give sig selv lidt mere plads. Mere frihed i hverdagen. Og mere plads til det, der faktisk betyder noget for én.
Du får også ugens mantra:
“Jeg giver mig selv mere plads.”
Derudover får du:
– en gåtur, hvor du lægger mærke til alt det i naturen, der vokser og fylder mere lige nu
– en meditation, hvor du arbejder med at skabe lidt mere plads til dig selv og dine behov
– et åbningsritual, hvor du symbolsk åbner op for det, du gerne vil invitere mere ind i dit liv
– og tre refleksionsspørgsmål, du kan bruge hen mod slutningen af ugen.
Hvis du har lyst til at læse det hele i dit eget tempo i stedet for at lytte, kan du også finde afsnittet inde på min hjemmeside:
dinindrerejse.org
Og som altid er du meget velkommen til at skrive til mig, hvis du har spørgsmål, tanker, ris eller ros, du gerne vil dele:
[email protected]
I det her spontane lille breaking-news-agtige astro-afsnit dykker jeg ned i de mærkelige hændelser, vi har oplevet de sidste dage. Det lille jordskælv i Danmark, Nets-nedbruddet, dankort der ikke virker, internet og forbindelser der flimrer — og spørgsmålet om, hvorvidt astrologien kan sige noget om den slags perioder.
Jeg taler blandt andet om Solens cazimi med Uranus i Tvillingerne og om, hvordan Uranus i astrologien forbindes med teknologi, elektricitet, chok, afbrydelser og pludselige rystelser. Samtidig udfolder jeg nogle af de spændingsaspekter mellem Mars, Pluto og Haumea, som flere astrologer lige nu peger på i forbindelse med den kollektive energi.
Det her afsnit handler ikke om, at planeterne direkte skaber bestemte begivenheder, men om astrologi som cyklusernes sprog. Om symbolik, mønstre og de temaer, der nogle gange ser ud til at bevæge sig både på himlen og hernede på jorden samtidig.
I det her afsnit dykker vi helt ned i Tvillingernes energi og ser på, hvad det egentlig vil sige, når et menneske har meget Tvillinge-energi i sit horoskop.
Vi kommer blandt andet ind på Tvillingernes element, kvalitet, polaritet og herskerplanet Merkur, og vi ser på, hvordan den her energi hænger sammen med tanker, kommunikation, nysgerrighed og behovet for hele tiden at forstå lidt mere af verden omkring os.
Undervejs taler vi også om styrkerne og udfordringerne i Tvillingernes energi. Den hurtige tankevirksomhed, behovet for variation, lysten til samtaler og den måde mange med stærk Tvillinge-energi hurtigt tager nye indtryk ind. Samtidig ser vi også på den uro og overstimulering, som kan opstå, når hovedet hele tiden arbejder videre.
Vi dykker ned i, hvordan Tvillingernes energi kan vise sig i kroppen, i relationer, i arbejdslivet og i den måde mennesker lærer sig selv at kende gennem kontakt med andre mennesker.
Derudover taler vi om Solen, Månen og ascendanten i Tvillingerne, om Merkur som en vigtig nøgle til Tvillinge-energi i horoskopet, og om hvordan energien kan mærkes forskelligt fra menneske til menneske.
Til sidst bevæger vi os også ind i det mere spirituelle lag med refleksioner omkring Tvillingernes udviklingsvej og et par forslag til krystaller, som kan være fine at arbejde med i perioder, hvor tankerne kører hurtigt, og der er brug for lidt mere ro og fokus.
I det her astro-overblik for uge 21 tager jeg dig med gennem de energier, der fylder på himlen lige nu, og hvordan de kan mærkes i hverdagen.
Vi skal blandt andet kigge på Merkur og Uranus i Tvillingerne, som sætter gang i tanker og samtaler og kan give følelsen af, at der sker meget oppe i hovedet på én gang. Vi skal også snakke om Mars, der går ind i Tyren, og Venus, der bevæger sig ind i Krebsen, hvor energien begynder at søge mere ro og mere nærhed i det helt almindelige liv.
Derudover dykker jeg ned i første kvarter i Jomfruen, som handler om at få tingene ned i hverdagen og begynde at gøre noget ved det, man gerne vil bygge op over tid.
Solen går også ind i Tvillingerne i den her uge, og det kommer jeg med et særskilt afsnit om, hvor jeg dykker meget mere ned i den energi, så hold også lige øje med det.
Det er en uge med mange skift i energien. Der sker meget mentalt, samtidig med at noget i os søger mere jordforbindelse og mere ro omkring hverdagen.
Så find en kop te, gå en tur eller sæt dig et sted, hvor du kan være lidt i fred, og lad os sammen tage et kig på uge 21.
I det her afsnit tager jeg dig med ind i uge 21 i årets cyklus, hvor vi arbejder med relationer og med at dele mere varme, glæde og nærvær med andre mennesker.
Naturen har forandret sig meget her i slutningen af maj. Træerne står grønne og fyldige nu, blomsterne springer ud over det hele, og der er kommet mere liv omkring os igen. Vinduer står åbne, mennesker sidder ude om aftenen, og verden føles mere levende end for bare få uger siden. Den bevægelse bruger vi som spejl på det, der også kan begynde at åbne sig i os selv.
I afsnittet tager jeg dig først med ud i naturen og ser på, hvad der sker lige nu i slutningen af maj, og hvordan naturen kan spejle noget i vores relationer og den måde, vi møder andre mennesker på.
Derefter folder jeg ugens tema ud og fortæller om det skifte, der kan ske, når man begynder at være lidt mere til stede sammen med andre mennesker. Mere nærværende i samtaler. Mere åben i de små møder i hverdagen. Mere opmærksom på de mennesker, man har omkring sig.
Du får også ugens mantra:
“Jeg møder andre med varme og nærvær.”
Derudover får du:
– en gåtur, hvor du øver dig i at møde andre mennesker med et smil og et åbent blik
– en meditation, hvor du sender varme tanker til mennesker, du holder af
– et ritual med lys og små beskeder til mennesker, der betyder noget for dig
– og tre refleksionsspørgsmål, du kan bruge hen mod slutningen af ugen.
Hvis du har lyst til at læse det hele i dit eget tempo i stedet for at lytte, kan du også finde afsnittet inde på min hjemmeside:
dinindrerejse.org
Og som altid er du meget velkommen til at skrive til mig, hvis du har spørgsmål, tanker, ris eller ros, du gerne vil dele:
[email protected]
Nymånen i Tyren handler om kroppen, sanserne og det, vi gerne vil give lidt mere tid i vores hverdag.
I det her ritual arbejder vi med Tyrens rolige energi gennem krystaller, meditation og små ting, som hjælper os med at sætte tempoet lidt ned og mærke, hvad vi egentlig har brug for lige nu.
Vi taler om energien i den her månecyklus og om Tyrens forbindelse til rytmer, vaner, nydelse og det, vi bliver ved med at vende tilbage til i vores hverdag.
Undervejs arbejder vi med krystallerne rosenkvarts og grøn aventurin. Rosenkvarts forbindes med omsorg, selvforkælelse og det sanselige. Grøn aventurin hænger mere sammen med stabilitet, vækst og det, du gerne vil give mere opmærksomhed den kommende tid.
Du bliver også guidet gennem et ritual til kroppen med varmt bad, olier, dufte og små rolige pauser, hvor du giver dig selv lidt mere tid.
Til sidst guider jeg dig gennem en meditation til nymånen i Tyren, hvor vi arbejder med intentioner for den kommende månecyklus og med det, du gerne vil nære lidt mere i dit liv.
Vi ser også på små måder, du kan arbejde videre med nymånen i Tyren på i hverdagen. Natur, mad, hvile, sanser og de små ting, som får kroppen til at slappe lidt mere af.
Så find en kop te og lad os sammen træde ind i den her nye månecyklus 🌙
From the publisher's feed
En podcast for dig, der er nysgerrig på astrologi, årshjulet og naturens rytmer. Her dykker vi ned i stjernetegn, nymåner og fuldmåner, astrologi, sabbatter, ritualer,…
Formålet er at hjælpe dig med at leve mere i takt med naturens og himlens rytmer og opdage den visdom, der gemmer sig i årets gang.
Se også min hjemmeside/blog: dinindrerejse.org