Din indre rejse gennem årets cyklus
Download on the App Store

Din indre rejse gennem årets cyklus episodes

  • #116: Pluto DEL 2 – en rejse ind i mørket, skyggerne og det, der vil forvandles

    I dette afsnit fortsætter vi rejsen ind i Plutos energi, og vi bevæger os endnu tættere på det personlige og menneskelige lag i astrologien.

    Hvis du endnu ikke har hørt Pluto del 1, så vil jeg virkelig anbefale at starte der først. Det er i første del, vi lægger fundamentet og dykker ned i Plutos baggrund, mytologien, astrologien, opdagelsen af Pluto og den dybere forståelse af, hvad det egentlig er for en energi, vi arbejder med. Del 2 bygger videre på alt det.

    I det her afsnit bevæger vi os ind i, hvordan Pluto viser sig i vores egne liv og fødselshoroskoper. Vi ser blandt andet på Pluto i tegnene, Pluto i husene og Pluto i transit, når Pluto aktiverer bestemte områder i ens liv over tid.

    Vi taler også om:
     – hvordan Pluto arbejder med dybde, forandring og udvikling
     – hvorfor nogle mønstre bliver ved med at vende tilbage
     – hvordan man kan begynde at arbejde mere bevidst med sine reaktioner og følelser
     – hvordan Pluto hænger sammen med kontrol, intensitet, transformation og det indre arbejde
     – hvilke styrker og udfordringer der kan ligge i Plutos energi
     – og hvordan man kan begynde at få øje på, hvor noget er i bevægelse i ens eget liv lige nu

    Vi kommer hele vejen rundt om Pluto gennem generationerne — fra Pluto i Vædderen til Pluto i Fiskene — og ser på, hvordan de forskellige generationer bærer forskellige temaer og udviklingsprocesser med sig.

    Samtidig folder vi det ud på et meget menneskeligt og jordnært plan:
     Hvordan mærker man Pluto i relationer?
     I hverdagen?
     I følelseslivet?
     I de mønstre, man prøver at forstå?
     Og i de perioder, hvor livet langsomt begynder at ændre retning?

    Det her afsnit handler derfor både om astrologi, psykologi, mønstre, transformation og det indre arbejde, der sker over tid.

    Så find måske en kop te, sæt dig et sted, hvor du kan være lidt i fred, og lad os fortsætte rejsen ind i Pluto sammen.

    Du kan også læse om splits i ro og mag og i dit eget tempo på min hjemmeside: dinindrerejse.org og du kan skrive til mig på [email protected] hvis du har ris, ros, spørgsmål eller tanker du vil dele  jeg er altid glad for at høre fra jer - måske har du selv haft/har Pluto inde på livet??


    1 hr 35 min
  • #115: Astro-Overblik Uge 20: Nymåne i Tyren og Merkur i Tvillingerne

    Astro-Overblik Uge 20

    I det her astrooverblik kigger vi på uge 20, som strækker sig fra den 11. til den 17. maj.

    Vi starter med ugens generelle astrologiske energi, hvor Tyren fylder meget i den her uge og sætter tempoet lidt ned. Der er fokus på det stabile, det jordnære og det, der skal have lov at tage form over tid. Samtidig er der også ildenergi i Vædderen og mere bevægelse i Tvillingerne, så der sker flere ting på én gang.

    Derefter dykker jeg ned i nymånen i Tyren den 16. maj, som markerer begyndelsen på en ny månecyklus. Her taler vi blandt andet om værdier, tryghed, kroppen, vaner og det, du bygger op lidt efter lidt i dit liv. Jeg kommer også ind på både Tyrens styrker og nogle af de ting, man kan blive lidt fastlåst i.

    Til sidst ser vi på Merkur, der går ind i Tvillingerne den 17. maj. Her begynder tempoet at stige lidt igen. Tankerne bevæger sig hurtigere, der kommer flere idéer, mere lyst til samtaler og mere mental aktivitet. Jeg taler også om, hvordan man kan arbejde bevidst med den energi, så man ikke hele tiden bliver revet med af nye input og mister fokus undervejs.

    Som altid handler det her astrooverblik ikke kun om, hvad der sker på himlen, men også om hvordan man kan bruge energierne mere bevidst i sin egen hverdag og gennem sit indre arbejde.

    Du kan læse om Nymånen i Tyren og Merkur i Tvillingerne på min hjemmeside dinindrerejse.org, og du kan kontakte mig ved spørgsmål, ris eller ros på [email protected]

    30 min
  • #114: Årets Cyklus Uge 20: Selvværd

    I det her afsnit tager jeg dig med ind i uge 20 i årets cyklus, hvor vi arbejder med selvværd, rødder og indre styrke.


    Midt i maj står naturen stærkere og mere fyldig end tidligere på foråret. Træerne vokser videre, blomsterne springer ud, og under jorden arbejder rødderne videre med at holde det hele oppe. Den bevægelse bruger vi som spejl på det, der også kan vokse i os selv, når vi arbejder med grounding, selvværd og følelsen af at stå stærkere i os selv.


    I afsnittet tager jeg dig først med ud i naturen og ser på, hvad der sker lige nu i maj, og hvordan naturen kan spejle noget i vores eget indre arbejde. Derefter folder jeg ugens tema ud og fortæller om sammenhængen mellem selvværd, grounding og indre styrke.


    Du får også ugens mantra:
     “Jeg mærker mine rødder og styrken i mig selv.”


    Derudover får du:
     – en gåtur, hvor du arbejder med naturens styrke og krammer et træ
     – en meditation, hvor du forestiller dig rødder vokse ned under dig
     – et ritual med yoga og grounding gennem kroppen
     – og tre refleksionsspørgsmål, du kan bruge hen mod slutningen af ugen.


    Hvis du har lyst til at læse det hele i dit eget tempo i stedet for at lytte, kan du også finde afsnittet inde på min hjemmeside:
     dinindrerejse.org


    Og som altid er du meget velkommen til at skrive til mig, hvis du har spørgsmål, tanker, ris eller ros, du gerne vil dele:
     julie@verdich.org


    28 min
  • #113: Pluto DEL 1: En rejse ind i mørket, skyggerne og det, der vil forvandles

    I det her afsnit begynder vi en rejse ind i Pluto.

    Det er første del af to, og her lægger vi fundamentet. Vi tager os tid til at forstå, hvad Pluto er, hvordan den bevæger sig, og hvilken energi den repræsenterer – både astronomisk, astrologisk og mytologisk.

    Vi bevæger os helt ud i udkanten af solsystemet og ind i det langsomme tempo, Pluto arbejder i. Et sted, hvor ting får lov til at udvikle sig over tid. Hvor processer ikke bliver presset frem, men folder sig ud lag for lag.

    Undervejs dykker vi ned i Plutos forbindelse til det ubevidste, til mønstre, der gentager sig, og til de steder i livet, hvor noget kalder på forandring. Vi ser på, hvordan Pluto bevæger sig mellem tegn, hvad det betyder, at den går retrograd, og hvordan den lige nu er i gang med et større skifte ind i Vandbærerens energi.

    Vi går også tilbage til rødderne og ind i mytologien – til fortællingen om Hades og Persephone, og den cyklus mellem mørke og lys, som stadig spejler sig i vores eget liv.

    Til sidst samler vi trådene i forbindelsen mellem Pluto, Skorpionen og det 8. hus, hvor de samme temaer lever: dybde, transformation, sårbarhed, magt, slip og genopbygning.

    Det her afsnit handler ikke om at finde svar med det samme. Det handler om at begynde at få øje på det, der allerede er i gang.

    I del 2 tager vi det videre.Her bliver det mere konkret og personligt. Vi går ind i, hvordan Pluto viser sig i dit eget horoskop – i tegn, i huse og i transitter. Og vi ser på, hvordan du kan arbejde bevidst med den energi i dit eget liv, når den begynder at røre på sig.


    1 hr 5 min
  • #112: Astro-Overblik Uge 19: Pluto Retrograd og sidste kvt i Vandbæreren

    I det her astro-overblik for uge 19 tager vi et kig på de energier, der er i spil lige nu, og hvad de betyder helt nede på jorden i din hverdag.

    Vi starter med ugens generelle astrologiske energi, hvor der er lidt mere spænding i luften, og hvor både handlinger, tanker og reaktioner kan fylde mere. Det er en uge, hvor man kan mærke tingene tydeligere, og hvor det giver mening lige at stoppe op og mærke efter, før man reagerer.

    Midt i ugen går Pluto retrograd, og det skifter fokus fra det, der sker omkring os, til det, der sker inde i os. Her begynder vi at få øje på vores egne mønstre, reaktioner og det, vi måske har holdt fast i uden helt at være bevidste om det. Det er også derfor, man taler om de her “re-ord” i retrogradperioder – altså reassess, rethink, reflect, review, revisit, release – hvor man bliver inviteret til at kigge på noget igen, tænke noget igennem én gang til, mærke efter, gennemgå det, vende tilbage til noget og give slip på det, der ikke længere skal med videre. Jeg dykker kort ned i, hvad det betyder her – og laver også et separat afsnit, hvor jeg folder Pluto endnu mere ud.

    Til sidst bevæger vi os ind i sidste kvarter af månecyklussen, hvor månen står i vandbæreren. Det er en fase, hvor vi begynder at give slip og sortere i det, der ikke længere passer ind i vores liv. Her handler det indre arbejde om at træde et skridt tilbage, få overblik og være ærlig omkring, hvad der faktisk er dig – og hvad der ikke er.

    Pluto retrograd og sidste kvarter i vandbæreren har jeg også lavet som to selvstændige indlæg på min hjemmeside dinindrerejse.org, hvis du har lyst til at læse mere om det i ro og mag og i dit eget tempo.

    Og hvis du har spørgsmål, tanker, noget du genkender, eller bare har lyst til at dele noget med mig, så er du altid velkommen til at skrive til mig på min mail: [email protected]


    26 min
  • #111: Årets Cyklus Uge 19: Taknemmelighed

    I det her afsnit tager jeg dig med ind i uge 19, hvor temaet er taknemmelighed og det, der allerede blomstrer i dit liv.


    Vi starter med at kigge på naturen lige nu, og hvordan det hele er i gang omkring os. Du bliver guidet til at se det, der vokser og fylder mere, og hvordan du kan spejle det i dig selv og det, du allerede er i gang med.


    Jeg folder ugens tema ud og sætter ord på, hvordan du kan begynde at lægge mærke til det, der fungerer for dig, og hvordan taknemmeligheden kan få lov at vokse, når du giver det din opmærksomhed.


    Du får et mantra, som du kan vende tilbage til i løbet af ugen, en gåtur hvor du kan få øje på det, der blomstrer omkring dig og i dig selv, en meditation hvor du mærker taknemmeligheden i kroppen, og et ritual hvor du giver det et symbol, så du kan vende tilbage til det i din hverdag.


    Til sidst får du tre refleksionsspørgsmål, som du kan bruge til at samle op og mærke efter, hvad der har fyldt for dig.


    Hvis du har lyst til at læse det hele i ro og mag og i dit eget tempo, ligger det også inde på min hjemmeside dinindrerejse.org. 

    Og hvis du sidder med en tanke, et spørgsmål eller noget, du gerne vil dele, er du altid velkommen til at skrive til mig på [email protected]

    22 min
  • #110: Velkommen til Maj - Blomstringen Begynder

    I det her afsnit tager jeg dig med ind i maj måned og det, der begynder at fylde mere lige nu.


    Vi tager udgangspunkt i det, du måske allerede har lagt mærke til i små øjeblikke i løbet af din dag. Det, der føles rart. Det, der giver mening. Og hvordan du kan begynde at bruge det lidt mere aktivt, så det ikke bare er noget, du opdager, men noget du også vælger til igen.


    Jeg taler også om energierne i maj – overflod, glæde, hjerteenergi og fællesskab – og hvordan du kan få øje på dem både i dig selv og i det, der sker omkring dig.


    Vi bruger naturen som spejl og ser på, hvad der sker derude lige nu, hvor det hele vokser frem og fylder mere. Og hvordan du kan tage den samme bevægelse med ind i dit eget liv.


    Til sidst fortæller jeg, hvordan du kan arbejde videre med det uge for uge gennem maj, så du kan tage det i dit eget tempo og bruge det på en måde, der passer ind i din hverdag.


    Afsnittet er til dig, der gerne vil arbejde med det, der allerede er i gang i dig – og give det lidt mere plads.


    Hvis du har lyst til at læse det hele i ro og mag og i dit eget tempo, ligger det også inde på min hjemmeside dinindrerejse.org. 

    Og hvis du sidder med en tanke, et spørgsmål eller noget, du gerne vil dele, er du altid velkommen til at skrive til mig på [email protected].


    19 min
  • #109: Fuldmåne i Skorpionen - Ritual

    I det her afsnit tager jeg dig med ind i fuldmånen i Skorpionen og den energi, der er i spil lige nu.


    Vi er midt i månecyklussen, hvor noget begynder at træde frem, og hvor det bliver nemmere at få øje på det, der fylder, og det du har brug for at forholde dig til. Med Skorpionens energi retter vi opmærksomheden mod det, der ligger under overfladen. Det, du kan mærke, og det som kalder på, at du ser på det og gør noget ved det.


    Jeg guider dig igennem et ritual, som du kan bruge under fuldmånen. Du får en række forslag til små øvelser og måder at arbejde med energien på – blandt andet med krystaller, månevand, en stille øvelse med lys i mørket, tarotkort og et slip & frigiv ritual.


    Til sidst samler vi det hele i en intention, som du kan tage med dig videre og begynde at omsætte i din hverdag.


    Du kan vælge én del eller flere, alt efter hvad der giver mening for dig.


    Du kan også læse ritualet i ro og mag og i dit eget tempo på min hjemmeside dinindrerejse.org


    Ved spørgsmål, tanker, ris eller ros: [email protected]


    25 min
  • #108: Månedsalmanak: Maj, 2026

    I det her afsnit tager jeg dig med gennem månedsalmanakken for maj 2026.

    Vi bevæger os fra fuldmåne til fuldmåne med nymånen imellem, og ser på, hvordan månecyklussen folder sig ud hen over måneden.

    Undervejs kommer vi omkring de planeter, der skifter tegn, og hvordan det kan mærkes i hverdagen. Vi kigger også på Pluto, der går retrograd, og hvad det sætter i gang.

    Derudover runder vi månedens mærkedage – Mors dag, Kristi Himmelfartsdag og Pinsen – og dykker ned i hvidtjørnen i den keltiske trækalender.

    Vi kommer også forbi naturen i maj, månedens navn og de gamle vejrvarsler, som man tidligere brugte til at forstå tiden, man stod i.

    Et roligt overblik over maj måned, som du kan vende tilbage til undervejs.

    www.dinindrerejse.org

    [email protected]


    1 hr 8 min
  • #107: Astro-Overblik Uge 18: Fuldmåne i Skorpionen og Merkur går ind i Tyren

    I den her uges astro-overblik tager jeg dig med ind i de energier, der præger uge 18.


    Vi starter med at mærke ind i den generelle stemning, hvor der stadig er fart på fra Vædder-energien, samtidig med at Solen i Tyren begynder at trække tempoet lidt ned. Det kan føles som at stå med én del, der gerne vil handle med det samme, og en anden del, der lige vil mærke efter først.


    Jeg dykker også ned i fuldmånen i Skorpionen den 1. maj. Her handler det om det, der ligger under overfladen. Noget kan træde frem, som man måske har kunnet mærke længe, og nu bliver det nemmere at få øje på, hvad det egentlig handler om. Jeg taler også om, hvordan du kan arbejde med den her fuldmåne og bruge den til at give slip på det, der er klar til at blive lagt bag dig.


    Derudover ser vi på Merkur, der går ind i Tyren den 3. maj. Det skifter tempoet i tankerne og i den måde, vi taler og forstår ting på. Fra hurtige reaktioner til en mere rolig og stabil måde at tænke på, hvor det bliver lettere at tage én ting ad gangen og finde ud af, hvad der faktisk giver mening.


    Hvis du har lyst til at læse det hele i dit eget tempo, kan du også finde det på min hjemmeside:
     www.dinindrerejse.org


    Du er altid meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål, eller hvis du har lyst til at dele noget, der har rørt sig i dig undervejs. Og selvfølgelig også hvis du har konstruktiv ris eller ros. Du kan skrive til mig på:
     [email protected]


    37 min

About Din indre rejse gennem årets cyklus

From the publisher's feed

En podcast for dig, der er nysgerrig på astrologi, årshjulet og naturens rytmer.  Her dykker vi ned i stjernetegn, nymåner og fuldmåner,  astrologi, sabbatter, ritualer,…