E-Folkeoplysning: Hør om verden omkring dig

Vi tager øjnene et kort øjeblik væk fra vores egen nyheds-navle og retter blikket ud på den store verden omkring os.

Den her gang skal vi tage de helt skarpe briller på. For det er et lille land, Moldova, vi skal se lidt nærmere på. Et land der kaldes for Europas fattigste, men som alligevel har overrasket EU-toppen og medierne i hele Verden. De er nemlig ikke alt for begejstret for ideen om at skulle blive medlem af EU. Med et meget snævert flertal har landets indbyggere dog sagt ja til at prøve at blive medlem af EU. Når der er så få stemmer der skilte de to lejre af, så betyder det også at modstanden imod den Europæiske union er stor.

De officielle forklaringer på den uvilje er få og simple. Både EU’s talsperson samt landets præsident forklarer det med valgfusk, købte stemmer og russisk indblanding. De forklaringer har alle vestlige medier taget for gode varer, men det burde de nok ikke have gjort. Faktisk så kunne afstemningen godt have vendt tommelfingeren nedad overfor EU, hvis netop Rusland havde været mere effektiv og opmærksom på det lille lands indbyggere. Vi skal dog at skynde os at sige, at der VAR russisk indblanding, men det er kun een af mange forklaringer. Måske endda den mindste, men den passer godt ind i vores narrativ hvor Rusland er skyld i alt ond.

I krig er som bekendt det første offer altid sandheden.

Hør i vores magasinprogram hvordan det hænger sammen med, at EU i mange østeuropæers øjne har mistet sin uskyld.

Normalt kalder man hunden for menneskets bedste ven. Det er sikkert rigtigt, men der findes en ven der er endnu større. Det er ikke bare menneskets bedste ven, men hele klodens. Alligevel mangler den beskyttelse. Ikke bare i Danmark, men hele EU. En spændende historie fortalt på en spændende måde.

I den her udsendelse kommer vi ind på, at skiftende regeringers ide med, at kalde biobrændsel for CO2 neutrale er… ja, lad os bare kalde det for problematisk. Ord som biodiversitet, klima, oversvømmelser og storme indgår også i udsendelsen. Og så tager vi i øvrigt et kort smut tilbage til vikingetiden.

Men først og fremmest tager vi livtag med noget helt andet. Der er noget der simpelthen mangler beskyttelse fra blandt andet dig og mig. Noget der normalt ikke har en stemme, selv om du godt kender lyden...

Hvad det er for noget alt for mange forgriber sig på, ja, det kan du høre i vores udsendelse som kommer her….

Af Jan Simmen, freelance-danmark.dk

Det er gruopvækkende ting der sker ved Fort Europas grænser. Men ingen gør noget. Ikke fordi historierne ikke har været fortalt, men måske fordi det er lettere at kigge væk. Både for EU, myndigheder og ikke mindst dig og mig. Vi tager et blik på det, ingen vil se.

Kære lytter. Prøv at forestille dig, at nogen tog dine sko fra dig.

Ja, det lyder da, for at sige det på jysk, trælst. Men forestil dig så, at du faktisk er barfodet i en vinter-skov og ikke har nogen som helst muligheder for at købe eller få et par nye sko. De fleste kan nok forestille sig, at så er sko tyveriet decideret ondskabsfuldt.

Samtidig med overnatter du i selvsamme skov, og den eneste måde at komme væk på, er hen over et pigtråds hegn. Bagved dig står soldater der sørger for, at du ikke kan gå tilbage. Hvis altså du KAN gå med forfrysninger på fødderne.

Hvis det ikke er ondt nok, så prøv forestil dig en familie med børn, hvor børn og forældre bliver skilt fra hinanden, for at forældrene kan blive gennembanket. Den slags sker vel ikke i Europa? Jo, det er desværre hverdag og et resultat af EU og EU landenes immigrations politik, hvor idealerne om menneskerettigheder og lighed for loven alligevel ikke gælder alle.

Hør historien om helikoptere der skaber kæmpebølger, små skumle skurre hvor der sker voldsomme ting, og sundhedspersonale der ikke bliver forhindret i at nå frem. Altså sammen mens EU gør… ja, ingenting.

Hvad den historie, som ingen rigtig bryder sig om at høre, går ud på, kan du høre her i vores udsendelse, som vi har kaldet ”Læger MED grænser”….

Toiletkrav fra EU spænder ben for grøn omstilling

Her kommer en historie fra den virkelige verden, dog fortalt med et glimt i øjet…

Prøv forstil dig en lille fladbundet færge. Ja, faktisk ligner den en slags forvokset tømmerflåde med et lille tårn på den ene side som styrehus. På den flade pram kan personbiler og lastbiler køre op på, for så derefter blive trukket de få hundrede meter over til den anden side af vandet. Der er tale om en såkaldt lille kabelfærge. Kan du se færgen for dig? Den er gul.

Men prøv så forestil dig, at samtlige passagerer ikke kan vente den korte tid det tager at komme over på den anden side, fordi de bare sådan skal tisse. Lige nu og her!

I det næste indre billede ser vi de mandlige passagerer linet op på stribe for at tisse i vandet, mens piger og kvinder prompte tisser i bukserne. Det er naturligvis noget rod.

Og det er netop den situation EU muligvis vil forhindre med et nyt fælleskrav til ALLE skibe der sejler med passagerer. Uanset størrelser.

Fra næste år vil EU nemlig kræve hele 8 toiletter om bord på alle skibe, uanset hvor lang overfarten måtte vare, eller hvor stor skibet er. Derudover kræver EU også bovport og dobbeltskrog.

I det maritime fagblad ”Søfartsnyt” kalder direktør Michael Kousted det for, citat, ”helt hen i hampen”.

Han er direktør for Østre Færge A/S og havde ellers haft grønne planer for den kabelfærge, der sejler de 650m mellem Orø og Holbæk. De planer må han nu aflyse, da EU kravene simpelthen er så dyre, at selskabet ikke har råd.

Så EU kravet om otte toiletter spænder direkte ben for selskabets planer om at skifte dieselmotorerne ud med en mere grøn el motorer. Og det er da noget t… nej, det ord vil så ikke bruge og lader det være op til lytterne hvad de synes.

EU indfører bil-krav inden teknologien er klar

Er du træt af at se den ene fartdjævel efter den anden drøne forbi dig? Eller er du træt af fartbøder? Ja, så er der godt nyt fra EU til dig. Eller, som du vil høre om lidt, MÅSKE godt nyt.

Nye krav fra EU’s såkaldte GSR-regler kræver nemlig fremover, at biler skal være udstyret med en højlydt alarm, hvis din speederfod har fået din bil til at køre mere end den tilladte hastighed.

Klare tydelige biplyde skal få bilisterne til at lette på speederen, så de holder sig på bilist-dydens smalle sti.

Det kræver at bilerne fremover er udstyret med både kameraer til skilte genkendelse og et opdateret kort, som har fartgrænserne som en del af sine oplysninger.

Hvis vi tager det sidste først. Mange af de nye biler der kører rundt i dag, har automatisk opdaterede kort. Men kortene er ikke bedre end de data der proppes i dem. Så alle de steder, hvor der er varierende hastigheder KAN der opstå problemer. Googles kort, som er en del af mange moderne biler, er smækfyldte med fejl, og mener fx at dele af motorvejen på tværs af Fyn er begrænset til 80km i timen, mens den reelle tilladte hastighed er både 110 og endda 130km/t. Så her vil bilisten altså fremover opleve en høj og irriterende biplyd, hvis man kører hurtigere end de 80 km i timen systemet tror, man må køre.

Omvendt mener det i mange bilers brugte google kort, at man må køre 110 km i timen flere steder, hvor der pt er nedsatte hastigheder på grund af vejarbejde. Som fx flere steder på strækningen mellem Horsens og Randers. Her vil systemet så ikke advare.

De indbyggede er kort er altså ikke tilstrækkelige. Men så er det jo godt, at bilerne også har skiltegenkendelse. Passerer bilen et skilt hvor der fx står 80 km i timen på en motorvej, så vil bilen sætte fartgrænsen til netop 80. Men ved kørsel på en motorvej med oftest mindst to kørebaner, er det ikke sikkert at systemet kan registrere skiltene. De kan simpelthen være skjult bag ved en lastbil man er ved at overhale, eller ikke være særligt synlige på grund af fx dårlige lysforhold.

Så vi forudser her på redaktionen mange bandeord i de biler der efter EU’s krav fremover vil bippe løs, når bilen urigtigt TROR at fartgrænsen er overskreden.

Det er dog ikke de eneste nye krav bilerne ifølge FDM’s blad Motor skal leve op til.

Andre krav er nødbremse for fodgængere. Altså at bilen automatisk klodser bremserne hvis man skulle have overset en fodgænger. Den del alene skønnes at kunne rede både liv, og nedbringe antallet af ulykker med såkaldte ”bløde trafikanter” betydeligt.

Bilerne skal fremover også have baksensor, eller bakkamera, aktiv vognbaneassistent og automatisk havariblink ved kraftige opbremsninger.

Med andre ord så kræver EU at de fremtidige biler er spækket med sikkerhedsudstyr, som i dag især findes i de mere dyre biler, som fx Tesla, Volvo og Hyundais el biler.

Brænder du for naturen? Klimaet? Så er det kort før lukketid og skynd dig så at stemme til det kommende parlamentsvalg.

Skynd dig også til at lytte til udsendelsen her, for vi har en god nyhed. Men den gode nyhed risikerer at forsvinde hvis du ikke stemmer. Det er i hvert fald vores interview persons påstand. Hun heder Gry Bossen og er fra Verdens Skove.

EU Parlamentet og EU Kommissionen har arbejdet længe på et nyt direktiv. Det gælder om at beskytte skove ikke bare i EU, men også skove uden for EU. For skovenes, biodiversitetens og klimaets skyld. Det er en banebrydende lov.

Blandt andet skal 20 procent af den trængte natur genoprettes.

Men én ting er, hvordan reglerne er på papiret, en anden ting er så hvordan direktiverne bliver omsat til de nationale love over hele EU, for slet ikke tale om, hvordan lovgivningen bliver håndhævet.

Men det er dog ikke den største bekymring. Selv om direktivet er færdig behandlet, så prøver flere lande nu at blokere for den. Det er meget usædvanligt. Blandt de lande er der gamle kendinge som Ungarn, men også vores skovklædte naboland Sverige prøver at blokere for den kommende lov. Strategien er muligvis at trække tiden ud til EU valget er overstået. Her ventes der en drejning væk fra de grønne partier og i retning imod både højre og især populistiske partier.

Derfor er valget til EU Parlamentet denne gang særligt vigtigt. I hvert fald ifølge de NGO’ere der har bedre miljø, natur, klima og biodiversietet som deres hovedformål. Altså organisationer som Danmarks Naturfredningsforening, Mellemfolkelig Samvirke eller Verdens Skove.

Men i lyset af, at krigene raser i både Ukraine og Mellemøsten, at landmændene over hele Europa protesterer kunne man så ikke sige, at der er andre ting der er vigtigere lige nu? For at svare på det og andre spørgsmål har vi talt med hende her:

Efter en lang og besværlig omgang er der forhandlet en reform af EU elektricitetsmarked på plads. Det arbejdede begyndte da Ukraine krigen brød ud, og energipriserne røg i vejret. EU skulle blive uafhængig af russisk gas, så EU landene ikke kom til at finansiere den krig, som man gerne så stoppet så hurtigt som muligt. Det er den ene side af sagen.

Men det er også historien om et ønske om mere grøn energi.

Og så skal de her store udsving i priserne formindskes, så industrierne tør investere i grønne energiløsninger.

Det lyder jo godt alt sammen. Men…. En regulering af energimarkederne kan også godt lyde som en opskrift på overpriser.

Læg dertil fx muligheder for at danne tusindvis af flere grønne arbejdspladser og en større uafhængighed af slyngelstater. Som du kan høre, så er historien her ret indviklet. For at hjælpe os igennem den jungle har vi talt med medlem af Europa Parlamentet Morten Helveg Petersen.

Europa står overfor en række betydelige udfordringer både internt og eksternt. Europas fremtid byder på både globale udfordringer og store interne spændinger. For at finde vej i dette politiske minefelt har vi sørget for en guide. Det er Rasmus Egmont Foss, analytiker hos tænketanken "Think Europe".

Krig og konflikter truer stabiliteten globalt, mens spændinger vokser inden for EU's grænser. Samtidig med, at disse udfordringer intensiveres, diskuteres EU's udvidelse, hvor Ukraine står som et omdiskuteret kandidatland.

Foss understreger behovet for en stærkere sikkerhedspolitisk koordinering inden for EU, især med tanke på udsigten til en mulig genvalg af Donald Trump. Spørgsmål om klima, forholdet til Kina, støtte til Ukraine og NATO er afgørende for EU's fremtidige strategi. Bare for at nævne nogle få af de mange dilemmaer der gryer i horisonten.

Desuden peger Foss på den paradoksale situation, hvor EU har et militærbudget tre gange større end Ruslands, men stadig er dybt afhængig af USA's beskyttelse. Dette kalder på en langt bedre koordinering og styrkelse af EU's forsvarsressourcer.

En anden væsentlig udfordring er EU's afhængighed af eksterne forsyninger som energi og mikrochips. Dette presser EU til at øge sin egen produktion af vitale varer og mindske sårbarheden over for ”eksterne påvirkninger”, som det så flot heder på ”politiker-dansk”. På godt dansk kan vi oversætte det til, at vi skal sørge for, at alt vi har behov for, er inden for vores egne grænser. Så vi ikke pludseligt står med ”håret i postkassen”, som det heder på ”hverdags dansk”.

De interne spændinger i EU forstærkes yderligere af planer om udvidelse, hvor lande som Ukraine overvejes som mulige medlemmer. Her er bekymringen, at EU's effektivitet kan blive undermineret af for mange medlemslande og potentielle vetoer.

Foss fremhæver vigtigheden af EU's støtte til Ukraine, selvom krigen endnu ikke er afgjort. Han påpeger, at EU's nøgterne reaktioner på situationen kan have direkte indvirkning på krigens udfald og geopolitiske dynamikker.

Alt i alt står Europa over for komplekse udfordringer, der kræver en samlet og klog tilgang. Analyser som Foss' giver indsigt i de politiske minefelter, EU står over for, og understreger behovet for sammenhængende handling og strategi.

Af Jan Simmen, http://freelance-danmark.dk , [email protected]

Opdag flere ukendte vinkler bag ”klimaresultaterne” og hør om, at demokratiet er truet fra en ny og overraskende front i vores seneste podcast. Dyk ned i politikkens verden, hvor dunkle magtspil truer vores globale klima. EU har spillet en nøglerolle, men har vores politikere levet op til forventningerne? Er det politiske system funktionelt i klimakampen?

I denne episode udforsker vi forskeres og klimakrigeres dystre syn på demokratiets mulige afskaffelse i kampen for miljøet. Hør hvad nøglespillere som minister Dan Jørgensen, MEP Morten H. Petersen, Greta Thunberg og endda Donald Trump og Le Pens har at sige.

Dyk ned i kampen, der truer vores klode og samfundets fundament. Forestil dig en verden, hvor politiske uenigheder er mere end blot ord, men potentielle masseødelæggelsesvåben. Her i den forbindelse nævner vi blot et par navne: Donald Trump, Bolsonaro.

Kritikken hagler ned over politikere, og mistilliden truer vores demokratiske grundvold. Er politikernes handlinger blot tom snak, eller er det figenblade for at dække over en manglende vilje til at handle? Nogle går endda så langt som at foreslå afskaffelse af demokratiet for at redde kloden.

Men husk, i et demokrati har du magten til at ændre kurs. Deltag i kampen mod miljøfjender ved at træffe bevidste valg – fra politikere til pensionsfonde. Hver beslutning tæller, og det er vores kollektive ansvar at sikre en bæredygtig fremtid.

Lyt til vores podcast og få indblik i klimakrigen, der former vores skæbne. Fra mennesker til dyr. Gå ikke glip af denne dybdegående analyse af, hvor vores verden er på vej hen, og hvilken rolle politik og demokrati spiller i klimakampen. Dette er ikke blot en podcast – det er et opkald til handling. Tid til at lytte, tænke og handle.

I dag tager vi på landet, hvor den danske natur tilsyneladende er under pres, på trods af EU's forsøg på at bevare og forbedre miljøet. Ifølge EU-Kommissionen bør 4 procent af landbrugsarealerne i medlemslandene reserveres til små naturøer, markkrat eller braklægning som led i en reform, der trådte i kraft for et år siden. Desværre ser det ud til, at den danske stat ikke følger tankerne bag reformen, hvilket har udløst kritik fra grønne organisationer og kan føre til en retssag ved EU-domstolen.

Danmarks Ornitologiske Forening går så langt som at kalde den danske implementering af reformen "under al kritik." Især rettes kritikken mod landbrugets brug af såkaldt "fjernbrak," hvor landmænd lejer eller forpagter naturområder langt væk fra deres gårde for at opfylde kravet om at reservere 4 procent af markerne til naturformål.

De danske myndigheders tolkning af EU Kommissionens lov har haft den effekt, at landmændene først pløjer græsmarker op, for så derefter lade dem gro til igen. En konsekvens som vi tidligere har berørt i en anden udsendelse med Venstres EU-parlamentariker Asger Christensen. Ifølge ham synes også landmændene, at den lov, eller rettere tolkningen af den, er ”temmelig tumpet,” for nu at bruge vores eget sprog.

EU Kommissionens intention er at skabe naturoaser for insekter, især bier, der lider under sprøjtemidler på store marker. Det ville faktisk også gavne landbruget. Ifølge Sybille Kyed fra Økologisk Landsforening mangler landbruget simpelthen viden. Landbruget forstår, i hvert fald ifølge vores interviewperson, simpelthen ikke, hvor meget større deres udbytte ville blive, hvis de tillod flere naturområder. Hun afviser i øvrigt, at landmændene ikke har fået den nødvendige viden. Det er måske især tilliden det kniber med, for, som hun forklarer her: - Men jeg tror især at der er behov for at demonstrerer effekterne af et mere bæredygtigt landbrug, fastslår hun.

Flere organisationer, herunder Økologisk Landsforening, DOF, Danmarks Jægerforbund, og Danmarks Naturfredningsforening, har klaget over den danske administrations fortolkning af EU's CAP-reform. De hævder, at styrelsens tolkning strider imod EU Kommissionens intentioner om at skabe sammenhængende naturområder. Økologisk Landsforeningen overvejer at bringe sagen for EU-domstolen som reaktion på Danmarks implementering og landbrugets praksis med at hoppe over, hvor gærdet er lavest.

I en tid, hvor globale miljøudfordringer kræver fælles handling, står Danmark over for kritik for ikke at leve op til EU's miljøinitiativer. Som muligvis endda det eneste land. Sagen rejser også spørgsmål om, hvorvidt nationale interesser trumfer internationale miljømål, og hvordan samarbejdet mellem medlemslandene kan opretholdes i lyset af sådanne uenigheder. Vi følger nøje udviklingen og rapporterer, hvis sagen når retten.