E-Folkeoplysning: Hør om verden omkring dig

Kan du huske, dengang EU-modstanderne talte mere end hver anden af danskerne? Dengang de fleste afstemninger om afgivelse af suverænitet – eller blot mistanken om det – endte med et nej? Dengang EU-modstanderne endda havde sit eget parti i Europa-Parlamentet, nemlig Folkebevægelsen imod EU?

Jamen, det parti eksisterer endnu. Men spørgsmålet er, hvor meget det egentlig betyder i dag.

For EU-modstanden har det svært. I pressen. Hos vælgerne. Og ikke mindst i systemet. Hvis Folkebevægelsen vil genopstille til næste valg til Europa-Parlamentet, skal de nemlig samle hele 70.000 vælgererklæringer – på bare ét år. Det er mere end tre gange så mange som til Folketinget. Og det kalder bevægelsen for et ”demokratisk problem”.

Men det er ikke det eneste problem. For EU-modstanden er ikke længere, hvad den har været. Den er i modvind – både herhjemme og i resten af Europa. Og spørgsmålet er, om den overhovedet har en fremtid. Er Folkebevægelsen imod EU en relikvie fra en svunden tid? Eller er der stadig grund til at stille de kritiske spørgsmål til det europæiske projekt?

I den her udsendelse møder du både bevægelsens formand, Peter Raben, og professor Thorsten Borring Olesen, og vi ser også nærmere på en anden bekymring: EU’s nye kurs på GMO-området. Vi har talt med Klaus Loehr-Petersen fra Netværket for risikovurdering og mærkning af GMO – og så runder vi, som altid, det store spørgsmål: Hvor er EU på vej hen?

Hvad sker der, hvis USA vender ryggen til Europa og ikke længere vil forsvare sine allierede i NATO? Det spørgsmål var en del af vores tidligere udsendelse og det fik en lytter en lytter til at stille os et nyt spørgsmål – og vi tog det alvorligt. Kan NATO smide USA ud? Og hvad så?

Ganske kort: NATO har faktisk ingen mekanisme til at smide et medlemsland ud, heller ikke USA. Men hvad så, hvis USA angriber et andet NATO-land? Og hvor står EU i det hele?

I takt med at usikkerheden vokser om USA’s vilje til at stå ved alliancen, kigger flere mod EU. Men kan EU – uden egen hær – i praksis gøre andet end at protestere, hvis det utænkelige sker?

Vi gennemgår paragrafferne, ser på scenarierne og spørger, om EU i sidste ende er den eneste, der står tilbage. Selv om ordet "paragraffer" lyder støvet, så fandt vi flere overraskende ting.

Forestil dig, at du en morgen vågner op til nyheden om, at USA har forladt NATO. En amerikansk præsident har trukket stikket. Ikke en fjern hypotese, men et scenarie, Europas ledere og forsvarschefer i disse år er nødt til at forholde sig til.

Vi lever i en tid, hvor verdens største forsvarsalliance – NATO – er under pres indefra. Ikke fra fjender, men fra tvivl. Tvivl om den berømte musketer-ed stadig gælder. Tvivl om USA – alliancearkitekten selv – stadig står vagt ved døren. Og mens den tvivl breder sig, står Europa midt i sin egen eksistentielle debat: Skal vi kunne forsvare os selv? Og hvordan gør vi det uden at knække det fællesskab, der hidtil har været vores sikkerhed?

Parlamentsmedlem Morten Løkkegaard(V) advarer imod oprettelsen af en egentlig europahær, mens Morten Lidegård (R ) synes det er det eneste rigtige. Har vi overhovedet tid til at få opbygget en europahær, hvis vi tænker på, hvor langt tid det tog EU om at blive opbygget til en effektiv sammenslutning?

I denne udsendelse forsøger vi at finde svar. Sammen med tidligere kontreadmiral og formand for Folk & Sikkerhed, Torben Ørting Jørgensen, dykker vi ned i fremtidens europæiske forsvar. Vi taler med formanden for Atlantsammenslutningen, Lars Bangert Struwe, der advarer om konsekvenserne af passiv europæisk sikkerhedspolitik. Og professor Thorsten Borring Olesen fra Aarhus Universitet, som vurderer, hvor langt EU’s sammenhold egentlig rækker – bortset fra at Trump muligvis har muligheden for at spænde ben...

Er tiden kommet, hvor Europa skal stå alene? Eller er det netop nu, NATO skal genopfindes? Velkommen til EU indefra – en journalistisk rejse ind i Europas militære fremtid.

Traktorerne spreder gylle, skuddene runger over engen – og fuglene forsvinder. Velkommen til et Natura 2000-område.

Danmark har forpligtet sig til at beskytte naturen, men virkeligheden er en anden. I denne episode af EU Indefra undersøger vi, hvorfor EU må presse Danmark til at tage naturen alvorligt – og hvad der egentlig ligger bag ord som beskyttet, nationalpark og Natura 2000.

Med journalist Jan Simmen og ornitologernes formand Egon Østergaard.

Lyt med – og find ud af, hvem der egentlig passer på naturen. Lyt ikke mindst for naturens skyld...

EU-modstanden i Danmark har ændret sig markant gennem årene. Fra heftige debatter og uroligheder i 1993 til en folkeafstemning i 2022, hvor et stort flertal stemte for at afskaffe forsvarsforbeholdet. Men betyder det, at modstanden er forsvundet?

I en ny udsendelse undersøger vi EU-modstandens udvikling og fremtid. Professor Thorsten Borring Olsen fra Aarhus Universitet giver sin vurdering af, hvordan ydre trusler som krigen i Ukraine påvirker danskernes holdning til EU. Samtidig fortæller Peter Raben fra Folkebevægelsen imod EU, hvorfor han mener, at modstanden kan genopstå.

Vi hører også fra statsminister Mette Frederiksen, der tidligere har understreget nødvendigheden af et stærkt bånd til USA – men nu taler om et tættere europæisk samarbejde. Og vi tager et smut forbi Det Ovale Værelse, hvor tidligere præsident Donald Trumps udtalelser har haft stor betydning for Europas sikkerhedspolitiske kurs.

Lyt med, når vi tager pulsen på den danske EU-modstand – og spørgsmålet om, hvorvidt den kan vokse sig stærk igen.

Kan vi virkelig kalde Danmark for en grøn frontrunner, når vores CO₂-regnskab indeholder en grundlæggende fejl? I denne afslørende podcast dykker vi ned i, hvorfor afbrænding af træ ikke er så klimavenligt, som det ofte påstås – og hvordan denne praksis stadig regnes som CO₂-neutral i vores officielle regnskaber. Kort fortalt er det en blanding af blandt andet politikeres og embedsmænds ønske om at hoppe over, hvor gærdet er lavest, samtidig med at for få i befolkningen kender til problemet.

"Nja, er det nu også en vigtig historie, nogen behøver at sætte sig ind i? Der er jo så meget”, tænker du måske…

Vi kunne nævne fire professorers fælles opråb eller organisationen Verdens Skoves efterhånden ret hæse advarselsråb. Men vi vil i stedet komme med et citat fra en udenlandsk forsker:

”Hvis vi alle gjorde som Danmark, så ville vi være på røven!” Citat slut.

Lyt med, når blandt andet EWII’s direktør Lars Bonderup Bjørn løfter sløret for, hvordan politiske beslutninger og EU’s nøgleposition gør det muligt for problemet at fortsætte. Men der er mere på spil: Jo flere der kender til denne skjulte fejl, desto sværere bliver det for politikere, embedsværket og energibranchen at ignorere sandheden og lade som om, problemet ikke eksisterer.

Så: Vil du være med til at gøre en forskel? Få indblik i, hvordan vi snyder os selv i klimakampen, og hvorfor vi som borgere kan spille en afgørende rolle.

Lyt, bliv mere oplyst og hjælp samtidig klimaet. Tre ting på een gang. Kan det blive meget bedre? Nej, vel?

I løbet af 2024 har de danske medlemmer af Europa-Parlamentet spillet en aktiv rolle i en lang række sager. Vi har spurgt dem alle, hvad de mener var deres største … ja, lad os bare kalde dem for ”bedrifter”. Her prøver vi med en mild hånd at udvælge nogen af de ting, de danske politikere i EU Parlamentet ifølge dem selv, eller Europa Parlamentets egen hjemmeside, har brugt deres tid på.

Blandt de mest aktive har været Christel Schaldemose fra Socialdemokratiet, der har arbejdet for at styrke forbrugerbeskyttelsen i EU. Hun har sat fokus på at regulere digitale platforme for at beskytte borgernes data og privatliv. Schaldemose siger, at det er afgørende at sikre, at digitale giganter ikke misbruger europæernes data, og hun arbejder for strengere regler, der beskytter privatlivet og sikrer fair konkurrence.

Niels Fuglsang fra samme parti har været en stærk fortaler for grøn omstilling og bæredygtig energi. Han har arbejdet for at fremme investeringer i vedvarende energikilder og mindske EU's afhængighed af fossile brændstoffer. Fuglsang udtaler, at det er afgørende, at EU går forrest i den grønne omstilling ved at investere i bæredygtige energiløsninger og reducere CO₂-udledningen markant.

Kira Marie Peter-Hansen fra Socialistisk Folkeparti har markeret sig med en indsats for at styrke sociale rettigheder og bekæmpe social dumping i EU. Hun arbejder for at sikre ordentlige arbejdsforhold og fair lønninger for alle arbejdstagere i EU. Kira mener, at social dumping undergraver vores fælles velfærd og skal stoppes. Hun understreger vigtigheden af at give arbejdstagere i hele EU ret til fair løn og sikre arbejdsforhold. Et tema der har skabt en del overskrifter i Danmark, især efter at flere DR programmer har afsløret rystende forhold for både lovlige og ulovlige migrantarbejdere på den danske byggepladser.

Hendes partikollega Rasmus Nordqvist har fokuseret på klima- og miljøpolitik, med særligt fokus på biodiversitet og bæredygtig landbrugspraksis. Han arbejder for, at EU tager ansvar for at beskytte naturen og sikre en bæredygtig fødevareproduktion.

Sigrid Friis fra Radikale Venstre har arbejdet på at fremhæve bæredygtighed og ungdommens stemme i EU. Hun beskriver sit arbejde som en indsats for at sætte en ny dagsorden, hvor bæredygtighed og unges interesser er i centrum.

Henrik Dahl fra Liberal Alliance har støttet Europa-Kommissionens ambitioner om at reducere bureaukrati og styrke forsvarsindustrien. Han mener, at denne tilgang er nødvendig for at sikre, at Europa står stærkt i en verden præget af geopolitisk konkurrence og økonomisk usikkerhed.

Kristoffer Hjort Storm fra Danmarksdemokraterne har etableret samarbejde med nordiske partier som Sverigedemokraterne. Han mener, at nordisk samarbejde i EU er naturligt for at fremme fælles interesser.

Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti har fokuseret på at sikre konservative værdier i EU. Han mener, det er vigtigt at arbejde for et stærkt og samlet Europa, hvor konservative stemmer bliver hørt. Derudover har du i et af vores tidligere programmer kunne høre, at han var imod at den ellers roste lov imod afskovning bliver genforhandlet. Det er ellers noget den politiske fraktion han er med i, er stor bannerfører for.

Per Clausen fra Enhedslisten har haft fokus på sociale rettigheder og retfærdighed. Han udtaler, at han vil kæmpe for en mere social og retfærdig EU-politik, hvor arbejdernes rettigheder bliver prioriteret.

Stine Bosse fra Moderaterne har arbejdet for at styrke Danmarks position i EU og fremme en progressiv dagsorden. Hun mener, at Danmark skal være en aktiv spiller i EU og bidrage til løsninger på de store udfordringer, som verden står overfor.

Danske EU-parlamentarikere har dermed været engageret i alt fra klima og sociale rettigheder til forsvar og digital regulering i 2024. Deres arbejde afspejler en bred vifte af politiske dagsordener, som både tager hånd om Danmarks interesser og styrker samarbejdet i EU.

Velkommen til vores program, hvor vi endnu engang løfter blikket fra vores hjemlige andedam og indstiller vores journalistiske sigte på de vigtige historier der findes derude i de store verden.

Den her gang ser vi nærmer på skovene.

EU har faktisk nøglen. Som en romersk kejser at vende tommelen op eller ned for skovene.

I podcasten går vi i dybden med historien om, hvordan interne politiske fiksfakserier kan koste os alle sammen rigtigt dyrt. Det gælder ikke bare vores pengepung, men livet for oprindelige folk, tusindvise af dyrearter, insekter og måske endda kuren på en del sygedomme. En historie om et spil hvor industrien muligvis har en lidt for lang finger med i spillet.

Så spænd sikkerhedssælen, skænk dig selv en god kop kaffe. Kig ned i den og spørg dig selv: Har den her kaffe noget med skove og afskovning at gøre? Få svaret i udsendelsen hvor vi netop ser på et af verdens helst store problemer.

Afskovning truer nemlig ikke bare verdens biodiversitet, men også vores klima og fremtid. EU vedtog en historisk skovlov, der skulle sætte en stopper for problemet, men nu er loven på vippen. Politisk pres og bureaukratiske udfordringer risikerer at udvande det, der skulle have været en milepæl for miljøet. Hvad gik galt? Og kan skovene stadig reddes?

Vi dykker ned i historien og taler med en af dem, der kæmper for skovens overlevelse.

Så er der atter tid til at både tage luppen og kikkerten frem, når vi både graver detaljerne frem, og trækker de store linjer op.

Denne gang ser vi på et problem der er voksende. Men det er ikke kun et nationalt problem, men internationalt, og derfor ligger en del af løsningen også i EU regi. Men ikke kun.

Hvad er det for et problem, spørger du?

Jo, uden at fortælle for meget, så vil vi lige nævne ord som, ”underbetalt”, ”slaveri” og en slags trafficking af illegal arbejdskraft.

Hvis du vil vide mere, så bliv hængende for udsendelsen kommer her

Forleden knækkede to skibe midt over foran Krim-halvøen. Olien strømmer stadig ud i havet. Katastrofen er stor, men netop i det område har man andet at tænke på end miljø og havfugle.

Men det er et godt billede på, hvorfor denne historie er vigtig.

Historien her er også en historie om, at et land alene ikke kan løfte opgaven med at beskytte farvandene mod reelt ulovlige og ikke sødygtige skibe. Det kræver, at EU og andre internationale spillere kommer på banen.

Men vi begynder med baggrund.

En af metoderne til at sanktionere Rusland efter angrebet på Ukraine er en lang række tiltag, der har det formål at gøre ondt på den russiske økonomi. Logikken er: Har Rusland færre penge, har landet færre midler til at føre sin angrebskrig.

For at begrænse Ruslands indtjening på oliemarkedet har EU og G7-landene lagt et prisloft på olien, så der stadig kommer olie ind til EU, men samtidig formindskes indtjeningen for Rusland. Men for at undgå netop dette har Rusland ”søsat” en flåde af skibe, som kan operere uden om de vestlige forsikringsselskaber.

For at et skib må anløbe en havn, skal der nemlig være en lang række betingelser opfyldt, som fastsættes af IMO, der hører under FN. Et af de væsentlige kriterier er netop, at skibet er forsikret og dermed må antages at være i sødygtig stand.

Det er blandt andet den logik og lovgivning, Rusland har fundet en metode til at kortslutte, så de alligevel kan sælge deres olie til markedsprisen.

Det er naturligvis et problem for EU og hele Vesten, da det betyder, at Rusland har penge til at finansiere sin krig. Men ikke kun derfor.

Skibenes stand er nemlig så dårlig, at de udgør en akut fare for havmiljøet, og det er derfor, miljøorganisationer som Greenpeace er meget bekymrede.

Sune Scheller, kampagnechef fra Greenpeace, forklarer over for os:

"Den skyggeflåde består af udtjente og rustne olietankere, der ikke burde sejle mere. Rusland har opkøbt de skibe, der egentlig var på vej til ophugning, og de sejler nu dagligt igennem de danske farvande med en stor miljørisiko til følge."

Han giver flere eksempler på, hvor det allerede er gået galt, og han kalder faren ”overhængende”.

Men ikke nok med, at en miljøkatastrofe vil være... ja, netop en katastrofe. Normalt vil et skibs forsikring hæfte for inddæmning og siden oprensning af et olieudslip. Men skyggeflåden er netop kendetegnet ved, at der reelt ikke er penge i de til formålet oprettede forsikringsselskaber.

Problemet er selvsagt ikke kun et dansk problem. De snævre farvande igennem Den Engelske Kanal, som samtidig også er voldsomt trafikerede, er også et oplagt sted, hvor skyggeflådens skibe kan være med til at skabe en katastrofe.

"Der er dog ingen tvivl om, at de danske farvande, der er så snævre og med så lav dybde, er et særligt udfordret område. Vi har allerede set flere ulykker i danske farvande," fastslår Sune Scheller.

Men hvad er løsningen? Ja, en del af løsningen er EU's sanktionsliste. Den liste virker faktisk. Hør mere om, hvordan det hele hænger sammen.