E-Folkeoplysning: Hør om verden omkring dig

Toiletkrav fra EU spænder ben for grøn omstilling

Her kommer en historie fra den virkelige verden, dog fortalt med et glimt i øjet…

Prøv forstil dig en lille fladbundet færge. Ja, faktisk ligner den en slags forvokset tømmerflåde med et lille tårn på den ene side som styrehus. På den flade pram kan personbiler og lastbiler køre op på, for så derefter blive trukket de få hundrede meter over til den anden side af vandet. Der er tale om en såkaldt lille kabelfærge. Kan du se færgen for dig? Den er gul.

Men prøv så forestil dig, at samtlige passagerer ikke kan vente den korte tid det tager at komme over på den anden side, fordi de bare sådan skal tisse. Lige nu og her!

I det næste indre billede ser vi de mandlige passagerer linet op på stribe for at tisse i vandet, mens piger og kvinder prompte tisser i bukserne. Det er naturligvis noget rod.

Og det er netop den situation EU muligvis vil forhindre med et nyt fælleskrav til ALLE skibe der sejler med passagerer. Uanset størrelser.

Fra næste år vil EU nemlig kræve hele 8 toiletter om bord på alle skibe, uanset hvor lang overfarten måtte vare, eller hvor stor skibet er. Derudover kræver EU også bovport og dobbeltskrog.

I det maritime fagblad ”Søfartsnyt” kalder direktør Michael Kousted det for, citat, ”helt hen i hampen”.

Han er direktør for Østre Færge A/S og havde ellers haft grønne planer for den kabelfærge, der sejler de 650m mellem Orø og Holbæk. De planer må han nu aflyse, da EU kravene simpelthen er så dyre, at selskabet ikke har råd.

Så EU kravet om otte toiletter spænder direkte ben for selskabets planer om at skifte dieselmotorerne ud med en mere grøn el motorer. Og det er da noget t… nej, det ord vil så ikke bruge og lader det være op til lytterne hvad de synes.

EU indfører bil-krav inden teknologien er klar

Er du træt af at se den ene fartdjævel efter den anden drøne forbi dig? Eller er du træt af fartbøder? Ja, så er der godt nyt fra EU til dig. Eller, som du vil høre om lidt, MÅSKE godt nyt.

Nye krav fra EU’s såkaldte GSR-regler kræver nemlig fremover, at biler skal være udstyret med en højlydt alarm, hvis din speederfod har fået din bil til at køre mere end den tilladte hastighed.

Klare tydelige biplyde skal få bilisterne til at lette på speederen, så de holder sig på bilist-dydens smalle sti.

Det kræver at bilerne fremover er udstyret med både kameraer til skilte genkendelse og et opdateret kort, som har fartgrænserne som en del af sine oplysninger.

Hvis vi tager det sidste først. Mange af de nye biler der kører rundt i dag, har automatisk opdaterede kort. Men kortene er ikke bedre end de data der proppes i dem. Så alle de steder, hvor der er varierende hastigheder KAN der opstå problemer. Googles kort, som er en del af mange moderne biler, er smækfyldte med fejl, og mener fx at dele af motorvejen på tværs af Fyn er begrænset til 80km i timen, mens den reelle tilladte hastighed er både 110 og endda 130km/t. Så her vil bilisten altså fremover opleve en høj og irriterende biplyd, hvis man kører hurtigere end de 80 km i timen systemet tror, man må køre.

Omvendt mener det i mange bilers brugte google kort, at man må køre 110 km i timen flere steder, hvor der pt er nedsatte hastigheder på grund af vejarbejde. Som fx flere steder på strækningen mellem Horsens og Randers. Her vil systemet så ikke advare.

De indbyggede er kort er altså ikke tilstrækkelige. Men så er det jo godt, at bilerne også har skiltegenkendelse. Passerer bilen et skilt hvor der fx står 80 km i timen på en motorvej, så vil bilen sætte fartgrænsen til netop 80. Men ved kørsel på en motorvej med oftest mindst to kørebaner, er det ikke sikkert at systemet kan registrere skiltene. De kan simpelthen være skjult bag ved en lastbil man er ved at overhale, eller ikke være særligt synlige på grund af fx dårlige lysforhold.

Så vi forudser her på redaktionen mange bandeord i de biler der efter EU’s krav fremover vil bippe løs, når bilen urigtigt TROR at fartgrænsen er overskreden.

Det er dog ikke de eneste nye krav bilerne ifølge FDM’s blad Motor skal leve op til.

Andre krav er nødbremse for fodgængere. Altså at bilen automatisk klodser bremserne hvis man skulle have overset en fodgænger. Den del alene skønnes at kunne rede både liv, og nedbringe antallet af ulykker med såkaldte ”bløde trafikanter” betydeligt.

Bilerne skal fremover også have baksensor, eller bakkamera, aktiv vognbaneassistent og automatisk havariblink ved kraftige opbremsninger.

Med andre ord så kræver EU at de fremtidige biler er spækket med sikkerhedsudstyr, som i dag især findes i de mere dyre biler, som fx Tesla, Volvo og Hyundais el biler.

Brænder du for naturen? Klimaet? Så er det kort før lukketid og skynd dig så at stemme til det kommende parlamentsvalg.

Skynd dig også til at lytte til udsendelsen her, for vi har en god nyhed. Men den gode nyhed risikerer at forsvinde hvis du ikke stemmer. Det er i hvert fald vores interview persons påstand. Hun heder Gry Bossen og er fra Verdens Skove.

EU Parlamentet og EU Kommissionen har arbejdet længe på et nyt direktiv. Det gælder om at beskytte skove ikke bare i EU, men også skove uden for EU. For skovenes, biodiversitetens og klimaets skyld. Det er en banebrydende lov.

Blandt andet skal 20 procent af den trængte natur genoprettes.

Men én ting er, hvordan reglerne er på papiret, en anden ting er så hvordan direktiverne bliver omsat til de nationale love over hele EU, for slet ikke tale om, hvordan lovgivningen bliver håndhævet.

Men det er dog ikke den største bekymring. Selv om direktivet er færdig behandlet, så prøver flere lande nu at blokere for den. Det er meget usædvanligt. Blandt de lande er der gamle kendinge som Ungarn, men også vores skovklædte naboland Sverige prøver at blokere for den kommende lov. Strategien er muligvis at trække tiden ud til EU valget er overstået. Her ventes der en drejning væk fra de grønne partier og i retning imod både højre og især populistiske partier.

Derfor er valget til EU Parlamentet denne gang særligt vigtigt. I hvert fald ifølge de NGO’ere der har bedre miljø, natur, klima og biodiversietet som deres hovedformål. Altså organisationer som Danmarks Naturfredningsforening, Mellemfolkelig Samvirke eller Verdens Skove.

Men i lyset af, at krigene raser i både Ukraine og Mellemøsten, at landmændene over hele Europa protesterer kunne man så ikke sige, at der er andre ting der er vigtigere lige nu? For at svare på det og andre spørgsmål har vi talt med hende her:

Efter en lang og besværlig omgang er der forhandlet en reform af EU elektricitetsmarked på plads. Det arbejdede begyndte da Ukraine krigen brød ud, og energipriserne røg i vejret. EU skulle blive uafhængig af russisk gas, så EU landene ikke kom til at finansiere den krig, som man gerne så stoppet så hurtigt som muligt. Det er den ene side af sagen.

Men det er også historien om et ønske om mere grøn energi.

Og så skal de her store udsving i priserne formindskes, så industrierne tør investere i grønne energiløsninger.

Det lyder jo godt alt sammen. Men…. En regulering af energimarkederne kan også godt lyde som en opskrift på overpriser.

Læg dertil fx muligheder for at danne tusindvis af flere grønne arbejdspladser og en større uafhængighed af slyngelstater. Som du kan høre, så er historien her ret indviklet. For at hjælpe os igennem den jungle har vi talt med medlem af Europa Parlamentet Morten Helveg Petersen.

Europa står overfor en række betydelige udfordringer både internt og eksternt. Europas fremtid byder på både globale udfordringer og store interne spændinger. For at finde vej i dette politiske minefelt har vi sørget for en guide. Det er Rasmus Egmont Foss, analytiker hos tænketanken "Think Europe".

Krig og konflikter truer stabiliteten globalt, mens spændinger vokser inden for EU's grænser. Samtidig med, at disse udfordringer intensiveres, diskuteres EU's udvidelse, hvor Ukraine står som et omdiskuteret kandidatland.

Foss understreger behovet for en stærkere sikkerhedspolitisk koordinering inden for EU, især med tanke på udsigten til en mulig genvalg af Donald Trump. Spørgsmål om klima, forholdet til Kina, støtte til Ukraine og NATO er afgørende for EU's fremtidige strategi. Bare for at nævne nogle få af de mange dilemmaer der gryer i horisonten.

Desuden peger Foss på den paradoksale situation, hvor EU har et militærbudget tre gange større end Ruslands, men stadig er dybt afhængig af USA's beskyttelse. Dette kalder på en langt bedre koordinering og styrkelse af EU's forsvarsressourcer.

En anden væsentlig udfordring er EU's afhængighed af eksterne forsyninger som energi og mikrochips. Dette presser EU til at øge sin egen produktion af vitale varer og mindske sårbarheden over for ”eksterne påvirkninger”, som det så flot heder på ”politiker-dansk”. På godt dansk kan vi oversætte det til, at vi skal sørge for, at alt vi har behov for, er inden for vores egne grænser. Så vi ikke pludseligt står med ”håret i postkassen”, som det heder på ”hverdags dansk”.

De interne spændinger i EU forstærkes yderligere af planer om udvidelse, hvor lande som Ukraine overvejes som mulige medlemmer. Her er bekymringen, at EU's effektivitet kan blive undermineret af for mange medlemslande og potentielle vetoer.

Foss fremhæver vigtigheden af EU's støtte til Ukraine, selvom krigen endnu ikke er afgjort. Han påpeger, at EU's nøgterne reaktioner på situationen kan have direkte indvirkning på krigens udfald og geopolitiske dynamikker.

Alt i alt står Europa over for komplekse udfordringer, der kræver en samlet og klog tilgang. Analyser som Foss' giver indsigt i de politiske minefelter, EU står over for, og understreger behovet for sammenhængende handling og strategi.

Af Jan Simmen, http://freelance-danmark.dk , [email protected]

Opdag flere ukendte vinkler bag ”klimaresultaterne” og hør om, at demokratiet er truet fra en ny og overraskende front i vores seneste podcast. Dyk ned i politikkens verden, hvor dunkle magtspil truer vores globale klima. EU har spillet en nøglerolle, men har vores politikere levet op til forventningerne? Er det politiske system funktionelt i klimakampen?

I denne episode udforsker vi forskeres og klimakrigeres dystre syn på demokratiets mulige afskaffelse i kampen for miljøet. Hør hvad nøglespillere som minister Dan Jørgensen, MEP Morten H. Petersen, Greta Thunberg og endda Donald Trump og Le Pens har at sige.

Dyk ned i kampen, der truer vores klode og samfundets fundament. Forestil dig en verden, hvor politiske uenigheder er mere end blot ord, men potentielle masseødelæggelsesvåben. Her i den forbindelse nævner vi blot et par navne: Donald Trump, Bolsonaro.

Kritikken hagler ned over politikere, og mistilliden truer vores demokratiske grundvold. Er politikernes handlinger blot tom snak, eller er det figenblade for at dække over en manglende vilje til at handle? Nogle går endda så langt som at foreslå afskaffelse af demokratiet for at redde kloden.

Men husk, i et demokrati har du magten til at ændre kurs. Deltag i kampen mod miljøfjender ved at træffe bevidste valg – fra politikere til pensionsfonde. Hver beslutning tæller, og det er vores kollektive ansvar at sikre en bæredygtig fremtid.

Lyt til vores podcast og få indblik i klimakrigen, der former vores skæbne. Fra mennesker til dyr. Gå ikke glip af denne dybdegående analyse af, hvor vores verden er på vej hen, og hvilken rolle politik og demokrati spiller i klimakampen. Dette er ikke blot en podcast – det er et opkald til handling. Tid til at lytte, tænke og handle.

I dag tager vi på landet, hvor den danske natur tilsyneladende er under pres, på trods af EU's forsøg på at bevare og forbedre miljøet. Ifølge EU-Kommissionen bør 4 procent af landbrugsarealerne i medlemslandene reserveres til små naturøer, markkrat eller braklægning som led i en reform, der trådte i kraft for et år siden. Desværre ser det ud til, at den danske stat ikke følger tankerne bag reformen, hvilket har udløst kritik fra grønne organisationer og kan føre til en retssag ved EU-domstolen.

Danmarks Ornitologiske Forening går så langt som at kalde den danske implementering af reformen "under al kritik." Især rettes kritikken mod landbrugets brug af såkaldt "fjernbrak," hvor landmænd lejer eller forpagter naturområder langt væk fra deres gårde for at opfylde kravet om at reservere 4 procent af markerne til naturformål.

De danske myndigheders tolkning af EU Kommissionens lov har haft den effekt, at landmændene først pløjer græsmarker op, for så derefter lade dem gro til igen. En konsekvens som vi tidligere har berørt i en anden udsendelse med Venstres EU-parlamentariker Asger Christensen. Ifølge ham synes også landmændene, at den lov, eller rettere tolkningen af den, er ”temmelig tumpet,” for nu at bruge vores eget sprog.

EU Kommissionens intention er at skabe naturoaser for insekter, især bier, der lider under sprøjtemidler på store marker. Det ville faktisk også gavne landbruget. Ifølge Sybille Kyed fra Økologisk Landsforening mangler landbruget simpelthen viden. Landbruget forstår, i hvert fald ifølge vores interviewperson, simpelthen ikke, hvor meget større deres udbytte ville blive, hvis de tillod flere naturområder. Hun afviser i øvrigt, at landmændene ikke har fået den nødvendige viden. Det er måske især tilliden det kniber med, for, som hun forklarer her: - Men jeg tror især at der er behov for at demonstrerer effekterne af et mere bæredygtigt landbrug, fastslår hun.

Flere organisationer, herunder Økologisk Landsforening, DOF, Danmarks Jægerforbund, og Danmarks Naturfredningsforening, har klaget over den danske administrations fortolkning af EU's CAP-reform. De hævder, at styrelsens tolkning strider imod EU Kommissionens intentioner om at skabe sammenhængende naturområder. Økologisk Landsforeningen overvejer at bringe sagen for EU-domstolen som reaktion på Danmarks implementering og landbrugets praksis med at hoppe over, hvor gærdet er lavest.

I en tid, hvor globale miljøudfordringer kræver fælles handling, står Danmark over for kritik for ikke at leve op til EU's miljøinitiativer. Som muligvis endda det eneste land. Sagen rejser også spørgsmål om, hvorvidt nationale interesser trumfer internationale miljømål, og hvordan samarbejdet mellem medlemslandene kan opretholdes i lyset af sådanne uenigheder. Vi følger nøje udviklingen og rapporterer, hvis sagen når retten.

Det er nok de færreste, der ikke vil hjælpe, når det gælder bekæmpelsen af børneporno og udnyttelse af børn. Men EU-Kommissionen går for vidt. Så kort kan beskeden fra 12 interesseorganisationer til den danske regering sammenfattes. Men lad os begynde et andet sted for at indkredse frygten lidt.

Den berømte forfatter, der skrev under pseudonymet George Orwell, skrev i 1948-49 romanen, der bare hedder ”1984”. Det er en dyster historie, hvori han forestillede sig fremtiden for Stalins Rusland. I bogen bliver alle overvåget 24 timer i døgnet, den personlige frihed eksisterer ikke længere. Den Store Broder, Big Brother, overvåger alt. Selv tanker bliver kontrolleret. Bogen blev et stort hit og regnes blandt de bedste bøger, der nogensinde er skrevet. På Bog.dk kan man læse, hvorfor bogen er uhyggeligt aktuel. Begrebet ”Big Brother”, som George Orwell opfandt, er glidet ind i de fleste vestlige sprog som synonym for den totale og onde overvågning. Men hvad har det med EU-Kommissionens forslag at gøre, tænker du?

Jo, EU-Kommissionen foreslår nemlig den totale overvågning af al data- og telefontrafik. Alt indhold skal scannes for børneporno, selv krypterede tjenester som Signal og Telegram.

Det er alt for vidtgående. Det mener telebranchens direktør, Jakob Willer, som udtaler, at dette er totalovervågning, der er helt ude af proportioner i et retssamfund. Han understreger, at alle organisationer, der har indgivet en klage, gerne vil være med til at forhindre seksuel udnyttelse af børn. Men forslaget er så omfattende, at det minder om netop ”Big Brother”.

Direktøren er ikke den eneste, der er kritisk. Jesper Lund, der er formand for IT-Politisk Forening, advarer om, at dette kan blive en glidebane. Sagen er nemlig, når teknikken er på plads, og alt bliver skannet, så er det let at skanne efter andre ting også. Det kræver stor tillid til staten, at overvågningen ikke bliver misbrugt. Det har de fleste skandinaver til deres regeringer og statsapparater. Men… Her skal man huske, at den regel også kommer til at gælde alle andre EU-lande.

Spørgsmålet er da også, om vi også her nordpå kan stole på vores statsapparater. Netop den berygtede FE-sag imod tidligere spionchef Lars Findsen og tidligere minister Claus Hjort Frederiksen har vist, at staten herhjemme ikke havde nogen problemer med at lade amerikanske spiontjenester lytte med. ”Nå, hvad”, tænker du måske. Så længe man har rent mel i posen… Men dataene forsvinder ikke. I George Orwells bog bliver overvågningen brugt af en ond magt. Den har vi jo ikke… eller endnu. For stormen på Kongressen i USA og kupforsøget af tyske nazister den 12. december i 2022 har vist os, at ikke alle ønsker demokratiet. Hvis vi forestiller os en diktator, der overtager styringen i USA eller Tyskland, vil undertegnede i hvert fald fortryde sine kommentarer og artikler om fx Donald Trump eller tyske nazister. Vist virker det usandsynligt. Men historien er fuld af usandsynlige hændelser.

Uanset bekymringer har vores egen minister, Peter Hummelgård fra Socialdemokratiet, ingen problemer med det forslag. Så grønt lys til overvågning af alle mails og elektroniske beskeder. Han mener tværtimod, at tjenesteudbyderne skal tage ansvar for, at deres platforme ikke bliver brugt til seksuelt misbrug af børn. Men om den totale overvågning er den rigtige metode, eller om der findes andre mere demokratiske værktøjer, melder historien foreløbig ikke noget om.

Lad det være sagt med det samme: Sat på spidsen, så er det her en historie om liv eller død.

Umiddelbart skulle man ikke tro det. EU vil nemlig have mindre administration og bureaukrati… Det lyder som en populær plan, men der er et problem. Det er ikke godt når det gælder arbejdsmiljø. For mindre administration betyder nemlig også mindre overvågning af virksomheder, som i forvejen ofte har det svært ved at overholde lovene om netop arbejdsmiljø.

”Arbejdsmiljø, det lyder godt nok tørt”, tænker du måske. Men så oversæt det tørre begreb til fx flere faldulykker på byggepladserne. Med andre ord har det hidtidige bureaukrati faktisk beskyttet rigtig mange ansatte imod ulykker, som endda kan have en dødelig udgang.

Marianne Vind (S) fastslår:

”Flere og flere mennesker i EU dør i arbejdsulykker for hvert år der går. Og nu behøver de små virksomheder ikke længere bruge tid på arbejdsmiljø, det kan de drøfte hen over frokostbordet, er EU Kommissionens holdning”, forklarer EU Parlamentariker Marianne Vind.

”Små virksomheder” i den her sammenhæng er i øvrigt virksomheder der har op til 250 ansatte. I Danmark vil vi nok ikke ligefrem kalde den slags for ”små”.

Det er dog ikke det eneste problem med ideen med at fratage de små virksomheder pligten til at systematisk at arbejde med arbejdsmiljøet, og dermed sikre de ansatte.

”Desværre viser statistikken også herhjemme, at de fleste ulykker netop sker på de små arbejdspladser”, fastslår vores interviewperson.

Marianne Vind forudser, at det her bliver en kommende kampplads for politiske slagsmål mellem de klassiske højre- og venstrefløjspartier. Men det er ikke det eneste sted. Det gælder også miljø og den grønne dagsorden, hvor mange andre politikere i Europa Parlamentet slet ikke kan se fornuften i at følge. Fremtidens valg til Europa Parlamentet vil kunne gøre tingene være, og det bekymrer mange danske politikere. Hør hvordan og hvorfor i vores udsendelse.

EU's største forskningsprojekt nogensinde har forfulgt drømmen om at skabe en virtuel menneskelig hjerne i en supercomputer. Med et budget på 600 millioner Euro, svarende til 4,5 milliarder kroner, var målet at skabe en forståelse for, hvordan hjernen fungerer. Resultatet efter års forskning er imidlertid uklart, og spørgsmålet rejser sig: Har projektet været en succes eller skuffelse?

EU støtter omfattende forskning som et led i strategiske satsninger for at positionere sig som førende inden for forskellige områder. Mens grønne teknologier, mikrochips og medicin er velkendte arenaer for international konkurrence, har EU's mest ambitiøse satsning været at genskabe en funktionel menneskelig hjerne i en supercomputer.

Forskningsprojektets visionær, Henry Markram, satte en tiårig tidsramme for at skabe den virtuelle hjerne. Trods hans karismatiske tilgang og støtte fra investorer har projektet oplevet interne stridigheder og ledelsesændringer. Trods et budget på 607 millioner Euro og deltagelse af over 500 forskere fra 19 lande har projektet ikke formået at levere den dybtgående forståelse af hjernens funktion, som det oprindeligt sigtede efter.

På trods af kritik har "The Human Brain Project" produceret over 3000 videnskabelige artikler og et "google earth atlas" over hjernen, til gavn for forskere og endda hjernekirurger. Dog forbliver spørgsmålet om, hvorvidt projektet har levet op til sin oprindelige målsætning om at afsløre hemmelighederne bag hjernens kompleksitet. Med over 400 millioner Euro i EU-midler rejser det komplekse spørgsmål om, hvad investeringen egentlig har ført til, og om det er værd at glæde sig over vores naturlige, imponerende "regne-maskine" – hjernen.