Efterveer

Malikas højeste ønske var en hjemmefødsel. Da hun udvikler svangerskabsforgiftning sættes der imidlertid en stopper for den plan. I stedet må hun føde på hospitalet, et sted hun absolut ikke er tryg ved. Udfordringerne stopper desværre ikke her, for efter fødslen bløder hun voldsomt og må hastes bort fra sin mand og sin nydfødte datter. Hør Malikas historie om en rigtig hård start, hvor hendes krop føles helt ødelagt, og hvor både hun og partneren, er dybt påvirkede. Og hør hvordan oplevelsen har givet Malikas professionelle virke en retning, som er dybt meningsfuld for hende.

Andrea har normalt masser af gejst og et positivt livssyn. Men efter fødslen af sin søn, hvor hun får nogle alvorlige fødselsskader, tvinges hun til at være sengeliggende i to måneder. Andrea fortæller om en utroligt hård og ensom periode, om at være inkontinent som ung mor, om at blive mødt af et utilstrækkeligt tilbud om genoptræning i det offentlige regi og om at bevare humoren trods hård modstand.

Dette er en historie om frygten for varige mén, og minderne om en start på forældreskabet, som kun få kan forstå.

Ene havde egentligt intet ønske om at få børn. Men efter have mødt sin kæreste, som gerne vil være far, kaster hun sig ud i det. Hun fortæller om hendes traumatiske fødsel og om hvordan hun oplevede at blive slået omkuld af en ufrivillig biologisk ulighed,  som truer med at udviske hendes tidligere identitet og selv. Dernæst freestyler vi om, hvor lidt vores kærester forstår os, samt hvem der er vinderen af medlidenhedskonkurrencen.

Anna bliver i slutningen af sin graviditet indlagt med tårnhøjt blodtryk. Hun sættes i gang, og føder for tidligt, da lægerne ikke kan få blodtrykket ned. Efterfølgende får sønnen gulsot og taber sig. Da Anna træder ud af hospitalet efter tre uger, er hun ikke den samme.

Hjemme venter et regime af kontroller, angsten for at dø, og bekymringer om sønnens og hendes eget helbred.

Mette bliver gravid ved hjælp af insemination, og lykken er stor. Desværre sidder graviditeten det forkerte sted og er ikke levedygtig. Denne oplevelse sidder stadigvæk i Mette, da hun fem måneder senere bliver insemineret igen. Denne gang går det godt. Men graviditeten uden for livmoderen spøger og angsten følger Mette igennem graviditet, fødsel og efterfødselsforløb.

Kristina føder sit barn. Det er en voldsom oplevelse, og hun er rystet bagefter. Men da de kommer hjem fra hospitalet starter det egentligt helvede. For hvad gør man, når mere og mere mørke tanker overtager ens liv og gør hverdagen uudholdelig?

“Jeg havde det som om, at jeg var en soldat, der var kommet hjem fra krig” - Sådan beskriver Thora tilværelsen efter sin første fødsel, hvor hun havde været i livsfare på grund af en alvorlig post partum blødning og derudover pådraget sig en 4. Grads bristning. I dette afsnit fortæller Thora historien om sine to fødsler; Det er en historie om, hvordan et traume kan sidde i kroppen i mange måneder efter fødslen. Men det er også fortællingen om, hvordan man kan komme ud på den anden side, og om hvordan Thoras oplevelser lagde grundstenen til det, som blev hendes hjerteblod og levevej; genoptræning efter fødsel.

Louise skal føde og går til opgaven med stor optimisme og rigtig grundig forberedelse. Hun forventer en naturlig fødsel uden interventioner. Men i løbet af de 36 timer fødslen tager, må hun igen og igen omstille sig. Dette er historien om en fødsel der virkeligt ikke blev som forventet, og om hvordan det kan påvirke en. Men det er også historien om, hvordan man kan vende de dårlige minder og finde styrken frem i det, man oplevede.

Fødslen af Synnes første barn var en fantastisk hjemmefødsel, og derfor var det en overvindelse for Synne, at komme overens med tanken om, at føde hendes tvillinger på hospitalet. Efter grundig forberedelse vidste hun, at denne fødsel på en hel anden måde ville blive lagt i hænderne på fødselslæger, jordemødre og børnelæger, og at hun derfor i mindre grad ville have mulighed for at styre fødslens forløb.  I dette afsnit fortæller Synne om fødslen af sine tvillinger, som ender med at blive født på hver sin måde. Hun fortæller også om, hvordan fødselsforløbet har haft betydning for tilknytningen til hendes søn, og hvordan hun i lang tid lukkede ned for alle følelser omkring fødslen for at få hverdagen til at hænge sammen.

Under sin graviditet fortæller Malene igen og igen, at hun er brystreduceret, og derfor har brug for særlig støtte og vejledning ift. amning. Desværre falder denne information gang på gang ud af systemet, og Malene ender med at blive sendt hjem fra hospitalet, uden at amningen er ordentligt etableret. Dette er historien om, hvor hård en start moderskabet kan få, når amningen koster blod, sved og tårer. Det er også en historie om, at føle sig god nok som mor, og om at skulle omstille sig midt i kaosset.